Velfærd gennem reformer Radikale Venstres udspil til finanslov for 2009 folketingsgruppen, sept. 2008
Indhold Indledning Velfærd gennem reformer... 3 Kapitel 1 Mangel på arbejdskraft... 5 1.1. Udfordringen...5 1.2. Tre modige reformpakker opgør med overbudspolitik...7 1.2.1. En grøn skattereform er ren logik...7 1.2.2. Arbejdsmarkedsreformer...8 1.2.3. Et nyt dagpengesystem...8 1.2.4. Hellere i arbejde end på dagpenge...9 1.2.5. En håndholdt beskæftigelsesindsats... 10 1.2.6. Vi skal have verdens mest attraktive rekrutteringssystem... 10 Kapitel 2 - En social 2015-plan... 13 2.1. Radikale Venstre er parat til at prioritere... 13 2.2. Giv barnet den chance, mor aldrig fik... 13 2.3. Gennem den sårbare ungdom, uden ar på sjælen... 14 2.4. Udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov... 14 2.5. Depression i lykkeland... 14 2.6. Arbejdsmarkedet - en stoleleg for voksne... 15 2.7. Bekæmp kriminalitet - ikke de kriminelle... 16 2.8. Oversigt over forslag fra den sociale 2015-plan... 16 Kapitel 3 De konkrete initiativer... 17 3.1. Sundhed pengene kan anvendes langt bedre... 17 3.1.1. Ventelistegarantien... 17 3.1.2. En fair afregning med de private hospitaler... 17 3.1.3. Her er der brug for flere penge og flere ressourcer... 18 3.2. Fremtidens infrastruktur... 20 3.3. En visionær klimaplan... 21 3.3.1. En succesfuld global klimaaftale... 22 3.4. Globaliseringspuljen flere penge til forskning og udvikling... 22 3.5. Et stærkt lokalt selvstyre... 23 3.6. Konkrete forslag til udgifter... 23 3.6.1. Flere midler til uafhængige rådgivere... 23 3.6.2. Videnscenter for Ligestilling... 24 3.6.3. Forsvars- og udenrigspolitik... 24 3.6.4. IT... 24 3.6.5. Trafik... 25 3.6.6. Miljø & natur... 26 3.6.7. Kulturpolitik... 27 3.6.8. Motiverede og kreative skolebørn... 27 3.6.9. Forbedring af pædagog- og læreruddannelserne... 28 3.6.10. Flere penge til folkeoplysning... 28 3.6.11. Flere penge til forbrugerområdet... 29 3.6.12. Retssikkerhed for handicappede... 29 3.6.13. Penge til sårbare og handicappede fra satspulje... 29 3.6.14. Afvisning af regeringens fattigdomsydelser... 29 3.6.15. Afskaffe varighedsbegrænsningen for sygedagpenge... 30 3.6.16. Bedre forhold for udlændinge... 30 3.6.17. Styrkelse af rådgivning og sagsbehandlingen i Udlændingeservice... 31 3.6.18. Bryd den onde cirkel... 31 3.6.19. Styrkelse af Danmarks internationale engagement... 32 3.7. Forslag til indtægter og omprioriteringer... 33 3.7.1. Forøgelse af takstbetalingen i daginstitutionerne... 33 1
3.7.2. Udskydelse af anvendelse af reserve i kvalitetsreformen... 34 3.7.3. Nedlægge Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen... 34 3.7.4. Fjerne tilskuddet for at passe eget barn... 34 3.7.5. Besparelser på støtteordninger til erhvervslivet... 34 3.7.6. Oprydning i skat... 34 3.7.7. Øget anvendelse af parallelimporteret medicin... 35 3.7.8. Omprioritering af reserver og bevillinger i regeringens finanslovsudspil... 35 3.7.9. Afgift på tunge køretøjer... 35 3.7.10. Sanering af atp-reglerne... 36 3.7.11. Afvisning af regeringens forhøjelse af børnecheck og ældrecheck... 36 3.7.12. Flere fartkontroller, større gebyr på pas, kørekort m.m.... 36 3.7.13. Prioritering af eksisterende råderum for investeringer... 36 BILAG 1. SAMLEDE UDGIFTSFORSLAG... 38 BILAG 2. INDTÆGTER OG OMPRIORITERINGER... 39 BILAG 3. SOCIAL 2015 PLAN PÅ FINANSLOVEN... 40 2
Indledning Velfærd gennem reformer Hver dag siger danske virksomheder nej til nye ordrer, fordi der mangler personale. Medarbejdere på sygehusene, i daginstitutionerne og på plejehjemmene må løbe hurtigere fordi kollegaen er gået på pension, og der mangler ansøgere til stillingen. Mangelen på arbejdskraft er nu blevet en virkelighed, som kan mærkes på arbejdspladserne og i familierne. De fleste af os mærker det, fordi det bliver sværere at få en kvalificeret lærer til at undervise i klassen, at få passet børnene, og fordi mange virksomheder simpelthen må notere en lavere omsætning på kasseapparatet, når det ikke er muligt at besætte den ledige stilling som ekspedient eller mekaniker. Regeringens nyeste prognoser viser, at den økonomiske vækst daler til et bundniveau i de kommende år, fordi mangelen på arbejdskraft er akut som aldrig før. Uden vækst er det svært at skabe forandringer. Derfor ønsker Radikale Venstre, at der gennemføres reformer, der gør dansk økonomi stærkere og skaber grundlaget for et moderne Danmark. Vi vil skabe velfærd gennem reformer. Vi ønsker et moderne Danmark, hvor der tages hånd om de udsatte og sårbare mennesker. Det forsømte barn eller den voksne med en psykisk lidelse, som ikke har nogen steder at gå hen. Et samfund, der værner om sit miljø, og hvor der er råd til at investere i den teknologi, der gør os uafhængig af olien og reducerer udslippet af drivhusgasser. Hvor der er råd til at hjælpe udviklingslandene med fattigdomsbekæmpelse og de klimaforandringer, som de vestlige lande har skabt. Et moderne samfund har overskud i økonomisk og menneskelig forstand. Der skal være plads til, at man som dansk statsborger kan tage sin ægtefælle eller kæreste med til Danmark. De forelskede har brug for et land at bo i, og vi har brug for deres arbejdskraft. *** 2008 og 2009 er arbejdsår for politikerne hvor der skal ryddes op i økonomien. Det er Radikale Venstre parat til at tage et ansvar for. Regeringens udspil til finanslov er præget af, at valgkampen er forbi, at festen er slut, og at der nu er en regning at betale. Med den ene hånd uddeler regeringen skattelettelser, og med den anden hånd indkræver regeringen nu bidrag til den særlige pensionsopsparing. Der er stort set ingen nye initiativer, og de store udfordringer med hensyn til at skaffe flere ud på arbejdsmarkedet bliver ikke besvaret i regeringens udspil. Radikale Venstre fremlægger med dette udspil til finanslov fuldt finansierede og konstruktive forslag til reformer af skat og arbejdsmarked. For at dansk økonomi kan fremtidssikres, skal vi gennemføre reformer, der øger beskæftigelsen med mindst 50-60.000 personer. Radikale Venstre præsenterer reformforslag, der bidrager til at løse dette problem. Behovet for reformer er måske langt større end de 50-60.000 helårspersoner, som regeringen skønner. Ændringer i forudsætningerne bag regeringens økonomiske 2015-plan kan medføre et større reformbehov. Det kan være ændringer i vækst og danskernes træk på sundhedsydelser. Der kan skaffes ekstra arbejdskraft gennem skånsomme ændringer i efterlønsordningen. Radikale Venstre står ved Velfærdsaftalen fra 2006, men vi opfordrer til, at man på ny ser på ordningerne i lyset af den aktuelle mangel på arbejdskraft. 3
Dertil kommer, at vi byder ind på konkrete prioriteringer til gavn for de mest udsatte i det danske samfund. Vi fremlægger en Social 2015-plan med 109 initiativer, der skal opfylde vores ambitiøse målsætninger om et mere retfærdigt og socialt Danmark. Vi forhøjer ulandsbistanden til de fattigste på kloden og tager klimaudfordringerne mere seriøst end dét, regeringen lægger op til. Og vi fremlægger i øvrigt stribevis af konkrete forslag til indtægter og udgifter. Vores udspil er fuldt finansieret og økonomisk ansvarligt. Radikale Venstre ønsker ikke at spille hasard med dansk økonomi ved at give ufinansierede skattelettelser i en situation, hvor konjunkturerne vender. Vi anbefaler regeringen at stille skattelettelserne i bero, så de kan indgå i de forhandlinger, der skal finde sted om en skattereform i foråret 2009. I den kommende folketingssamling véd vi, at der skal forhandles om reformer af skat og arbejdsmarked. Vi er parate med konkrete forslag og søger indflydelse på forhandlingerne om dette års finanslov. Vi møder op til forhandlingerne og vil søge at påvirke i en retning, så dansk økonomi fremtidssikres. *** 4
Kapitel 1 Mangel på arbejdskraft Der er udpræget mangel på arbejdskraft og tydelige tegn på overophedning i dansk økonomi bl.a. i form af høje lønstigninger" Nationalbankdirektør Niels Bernstein på Berlingske.dk den 5. februar 2008 Nationalbankdirektøren formulerede sig klart og tydeligt, da han advarede om, at mangelen på arbejdskraft ville føre til overophedning. Behovet for arbejdskraft er siden blevet akut og presserende. Virksomhederne siger dagligt nej til nye ordrer. Der mangler personale på sygehusene og i daginstitutionerne. Vi kan ikke tilbyde vores børn en ordentlig skolegang, hvis der ikke er lærere nok. Vi kan ikke gøre os håb om at hjælpe de udsatte selvmordstruede unge, hvis der ikke er en psykolog til rådighed i miles omkreds. Samtidig betyder manglen på arbejdskraft, at et underskud på statens finanser truer dansk økonomi frem mod 2015 og i tiden derefter. I dette kapitel beskriver vi de udfordringer, Danmark står over for, og vi præsenterer en stærk reformpakke, der kan bringe dansk økonomi på ret kurs. 1.1. Udfordringen Der er udsigt til lav vækst i de næste mange år. Samtidig med at mange trækker sig fra arbejdsmarkedet, vil vi opleve en mindre tilstrømning til arbejdsmarkedet på grund af de små generationer. Og selvom ledigheden vil stige på kort sigt, er arbejdsmarkedet stadig presset, fordi vi mangler kvalificeret arbejdskraft inden for stort set alle fag. Desværre har regeringens ekspansive økonomiske politik siden 2003 bidraget til overophedningen og den økonomiske nedtur. Regeringen har ikke evnet at indføre reformer på hverken arbejdsmarkedet eller skatteområdet, som kunne have lettet presset på økonomien. I stedet har regeringen år efter år udskudt strukturelle reformer. Regeringen har udstedt nogle dyre løfter, men tør ikke fortælle vælgerne, at de koster penge. Derfor spiller de hasard med den finanspolitiske holdbarhed. Regeringens økonomiske 2015-plan rummer et underskud på de offentlige finanser på 14 mia. kr. Det betyder, at beskæftigelsen skal øges med ca. 50-60.000 helårspersoner gennem reformer for at sikre, at økonomien er holdbar. Hvis der ikke findes løsninger på holdbarhedsproblemet, vil underskuddet blive omsat enten i massive skattestigninger eller en markant ringere offentlig service. Det er ikke den udvikling, Radikale Venstre ønsker for Danmark. Figur 1 viser et scenario, hvor der ikke gennemføres de nødvendige reformer. Det offentlige underskud vil øges, og det vil blive svært at opretholde den nuværende velfærd. Offentlige institutioner vil mangle både penge og personale. Staten vil begynde at låne for at finansiere de løbende udgifter. Figuren viser også et forløb, hvor der gennemføres de reformer, som Radikale Venstre foreslår. 5
Figur 1. Radikale reformer fremtidssikrer dansk økonomi Overskud/underskud på statens finanser som pct. af BNP 2 1,5 1 0,5 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015-0,5-1 -1,5 Statens finanser hvis det ikke lykkes at få 50.000 personer ekstra i beskæftigelse Statens finanser under forudsætning af at Radikale Venstre reform forslag gennemføres Boks 1. Regeringens økonomiske 2015-plan Regeringens økonomiske 2015-plan fastlægger de overordnede linjer for den økonomiske politik. Men planen er underfinansieret og rummer ikke svaret på de udfordringer, Danmark står over for. Konsekvensen er, at vores børn kommer til at betale for gildet: Fra 2011 stopper afdragene på statsgælden. BNP-væksten forudsættes i 2015-plan at stige med 1,3 årlig i gennemsnit. Allerede nu forudser regeringen, at BNP-væksten i 2008 og 2009 bliver væsentligt lavere. Det betyder, at råderummet i samfundsøkonomien bliver mindre og velfærdsforbedringer, som er lovet i 2015-planen bliver svære at realisere. Planen holder kun, hvis der kommer 20.000 ekstra i arbejde fra nye tiltag på arbejdsmarkedet. Et yderligere krav i 2015-planen er, at den høje arbejdstid fastholdes. Det betyder altså, at 30.000 helårspersoner skal komme i beskæftigelse. Der er dog i regeringens finanslovsforslag ikke et eneste forslag til, hvordan flere kommer i arbejde eller, hvordan den konstante høj arbejdstid fastholdes. Forudsætningen for planen er en lavere offentlig udgiftsvækst. Det er urealistisk, når befolkningen i samme periode bliver ældre og ældre. Skattelettelser og valgløfter finansieres med forventninger om højere indtægter fra øget beskæftigelse, selv om ledigheden allerede nu er i bund. 6
1.2. Tre modige reformpakker opgør med overbudspolitik Det var et nødvendigt, men utilstrækkeligt skridt da Radikale Venstre sidste år gennemførte en jobplan sammen med regeringen og Dansk Folkeparti, der vil øge arbejdsudbuddet med 7.000 personer. Radikale Venstre havde da også forslag med til forhandlingerne, der kunne have øget arbejdsudbuddet med det tidobbelte. Siden planens vedtagelse har det vist sig, at virkningen måske kun er 3.000 personer. Radikale Venstre vil gøre op med den overbudspolitik, der føres fra både højre og venstre side af folketingssalen. Vi fremlægger tre ambitiøse reformpakker for arbejdsmarked, skat og udlændinge. De vil tilsammen øge beskæftigelsen med omkring 62.000 personer. Det bidrager til at sikre langtidsholdbare løsninger for de offentlige finanser og giver gode muligheder for at lave velfærdsforbedringer i de kommende år. Samtidig vil planen skabe nye muligheder for de mange tusinde mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet. Boksen viser reformpakkerne. Radikale Venstres reformpakker En grøn skattereform får 35.000 flere i beskæftigelse Arbejdsmarkedsreformer skaffer 20.000 flere i beskæftigelse En rekrutteringsreform får 7.000 flere i beskæftigelse Samtidig opfordrer vi regeringen til at indkalde partierne bag velfærdsaftalen til en diskussion om efterlønnen og dens virkninger på samfundsøkonomien igen. Vi respekterer naturligvis velfærdsaftalen fra 2006, hvor tilbagetrækningsalderen gradvist forhøjes fra 2019. Men mangelen på arbejdskraft gør, at intet må være et tabu. Vores egne beregninger viser, at hvis efterlønsalderen bliver forhøjet med ½ år hvert år over 4 år, så vil der kunne skaffes ekstra personale til private og offentlige virksomheder i størrelsesordenen 30.000 helårspersoner. Undersøgelser viser, at modtagere af efterløn ikke er mere syge end gennemsnittet af befolkningen. I lyset af hvilke øvrige initiativer, der kan og bør tages for at flere mennesker kommer ud på arbejdsmarkedet, kan en fremrykning af velfærdsforliget vise sig at være en skånsom beslutning. 1.2.1. En grøn skattereform er ren logik Radikale Venstre har fremlagt en detaljeret og grundig grøn skattereform, der letter skatten på arbejde. Den er fuldt finansieret, fordi vi hæver de grønne afgifter, bremser udhulingen af energiafgifterne og rydder op i en række særordninger i skattesystemet. Vi forenkler skatten. Med vores forslag skal man betale 58 pct. i skat, hvis man tjener mere end 425.000 kr. og skatteydere, der tjener mindre end dette beløb skal betale 40 pct. i skat. Vi hæver bundfradraget og øger beskæftigelsesfradraget til 10 pct., så alle får noget ud af vores reform. Vores skatteforslag øger arbejdsudbuddet, fordi lettelsen af skatten på arbejde kan få flere danskere til at arbejde, når der er brug for det. Vores forslag øger samtidig antallet af personer på arbejdsmarkedet, fordi det bedre ville kunne betale sig at arbejde end at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Vi skønner, at effekten af vores skattereform er en forøgelse af arbejdsudbuddet med 35.000 personer. Figur 2 viser hvordan vores reform vil lette skatten for alle indkomster, sammenlignet med regeringens skattepakke som er fuldt gennemført næste år. 7
Læs mere om Grøn Skat på www.radikale.dk. Figur 2. Det radikale skatteudspil og skattesystemet 2009 Marginal skat Beregnet marginal skat 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0 49999 99999 149999 199999 249999 299999 349999 399999 449999 499999 Bruttoindkomst Skattesystem 2009 Det radikale skatteudspil 1.2.2. Arbejdsmarkedsreformer Selv om både virksomheder og den offentlige sektor mangler ansatte, er der stadigvæk næsten 45.000 ledige danskere. Det er et paradoks, vi længe har ønsket at gøre op med. Derfor foreslår vi en omlægning af dagpengesystemet, der vil få 5.000 flere i arbejde og en håndholdt beskæftigelsespolitik, der vil give danskerne 15.000 nye kollegaer. Radikale Venstre respekterer naturligvis Flere i arbejde -forliget, som vi indgik i 2002, og som dækker det meste af beskæftigelsespolitikken. Men intet må være et tabu. Vores reformforslag viser, hvilke forbedringer der kunne gennemføres, hvis den politiske vilje er til stede. 1.2.3. Et nyt dagpengesystem Radikale Venstre foreslår, at der indføres et nyt og enkelt dagpengesystem, der motiverer de ledige frem for at fastholde dem på offentlig forsørgelse. I det nye overførselsindkomstsystem skal det være obligatorisk at forsikre sig mod ledighed. Radikale Venstre mener, at alle solidarisk skal bidrage til finansieringen af udgifterne til ledighed. 8
Figur 3. Det Radikale forslag til dagpengereform Som trappetrinene på figuren viser, er der tale om en årsindkomstlignende model, hvor ydelserne falder jo længere tid en person er ledig. Forsikrede ledige kan få mulighed for en højere dagpengedækning i de tre første ledighedsmåneder. I den periode kan den ledige koncentrere sig om at komme i job uden at bekymre sig om sin privatøkonomi. I dag er der et loft på ca. 15.000 over dagpengesatsen, som dog højest kan udgøre 90 pct. af den hidtidige lønindkomst. En forhøjelse af ydelsen til fx 90 pct. af 30.000 vil betyde, at dagpengesatsen i den første periode kan blive helt op til 27.000 kr. om måneden. Altså en markant forhøjelse. Efter tre måneder falder ydelsen med jævne mellemrum, så den ledige hele tiden får nye incitamenter til at komme i arbejde. Hvis det mod forventning ikke lykkedes den ledige at komme i arbejde efter 2½ år på dagpenge overgår den ledige til kontanthjælpssystemet. For gifte kontanthjælpsmodtagere vil satsen mindst svare til satsen for en enlig ikke-forsørger uafhængigt af ægtefællens indtægt. Det vil sige, at de er garanteret en indkomst på lidt mere end 9.000 kr. om måneden. Med det nye overførselsindkomstsystem ønsker Radikale Venstre at stå som garant for, at alle ledige borgere får et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Derfor vil vi lempe ægtefælleafhængigheden for de kontanthjælpsmodtagere, der er tættest på arbejdsmarkedet. Ligesom vi vil afskaffe starthjælpen og loftet over kontanthjælpen, som er urimeligt lave ydelser. Vores forslag til en skattereform, der forhøjer beskæftigelsesfradraget, sikrer, at det altid kan betale sig at arbejde frem for at gå ledig. 1.2.4. Hellere i arbejde end på dagpenge I dag modtager lidt mere end 12.000 personer dagpenge mellem 2½ og 4 år. Radikale Venstres forslag vil betyde, at omkring 5.000 af dem kommer i arbejde. Det fremgår af tidligere beregninger på effekterne af en kortere dagpengeperiode. Velfærdskommissionen dokumenterer samtidig, at kun meget få vil miste dagpengeretten, når dagpengeperioden afkortes til 2½ år. Udsigten til at overgå til kontanthjælp påvirker nemlig den lediges jobsøgning positivt, ligesom A-kasser og jobcentre gør en ekstraordinær indsats for de, der risikerer at miste dagpengeretten. Selv når dagpengeperioden nedsættes til 2½ år vil Danmark have nordisk rekord i dagpengeperiode. I Norge og Finland kan man f.eks. kun få dagpenge i 2 år, mens den svenske dagpengeperiode er på et enkelt år. 9
Gennemføres Radikale Venstres forslag, vil vi lægge op til, at forligspartierne igen drøfter dagpengeperiodens længde, hvis ledigheden overstiger et vist niveau. 1.2.5. En håndholdt beskæftigelsesindsats Det nye overførselsindkomstsystem bør også understøttes af initiativer, der kan støtte de ledige i deres indsats for at komme i arbejde. Derfor foreslår Radikale Venstre en håndholdt beskæftigelsesindsats, der en gang for alle skal gøre op med lange, opslidende ledighedsperioder. Vores forslag baserer sig på resultaterne af det forsøg, som Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemførte i 2005 og 2006: Projekt Hurtigt i gang. Forsøget viste, at de ledige kommer langt hurtigere i arbejde, hvis de får tilbud om ugentlige vejledningssamtaler og et aktiveringstilbud allerede efter 4 måneders ledighed. De økonomiske vismænd vurderer, at effekten er så god, at indsatsen alene ville kunne få 15.000 flere i beskæftigelse om året. Det er gode nyheder både for de ledige og for samfundet som helhed. Derfor foreslår Radikale Venstre, at denne indsats udbredes til at gælde alle grupper af ledige. 1.2.6. Vi skal have verdens mest attraktive rekrutteringssystem En del af løsningen på problemet med mangel på arbejdskraft er at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Men de lande vi konkurrerer med er større, har lavere skatter, har engelsk som hovedsprog og er kendt for at være mere imødekommende og venlige. Derfor har Danmark behov for verdens mest attraktive rekrutteringssystem. I februar indgik Radikale Venstre forliget om jobplanen med Regeringen og Dansk Folkeparti. Det var en klar radikal mærkesag, at den danske indsats for international rekruttering skulle styrkes. Derfor var vi glade for de forbedringer, som jobplanen medførte herunder udvidelse af positivlisten, en nedsættelse af beløbsgrænsen fra 450.000 til 375.000 kr. og en udvidet green-card ordning. Det var nødvendige reformer, og de er tilsyneladende ved at bære frugt. Men der kan skaffes mere udenlandsk arbejdskraft, hvis viljen er til stede. Radikale Venstre har stærke bud på, hvorledes Danmark får en rekrutteringsordning, som er verdens bedste. Vi skønner at den radikale rekrutteringsreform og en oplysningskampagne rettet mod eksildanskere sammenlagt kan tiltrække 7.000 flere internationale medarbejdere til Danmark. Den indbefatter: En ny model for et konkurrencedygtigt, enkelt og ubureaukratisk system for udenlandsk arbejdskraft. Attraktive ordninger for studerende og ægtefæller. Kulturskifte, når det kommer til modtagelsen og fastholdelse af den værdifulde internationale arbejdskraft. Inspireret af Det Økonomiske råd foreslår vi et stærkt forenklet rekrutteringssystem for international arbejdskraft. Systemet er så ubureaukratisk, at sagsbehandlingsbehovet reduceres markant. Det er så fleksibelt, at det hele tiden afspejler det aktuelle behov på arbejdsmarkedet. Og så er det så let at forstå, at det også vil blive brugt. Fremover skal der være to døre til det danske arbejdsmarked en blå og en grøn: Den blå dør Radikale Venstre vil indføre et Bluecard hvor arbejdstilladelsen følger et konkret job. Adgangen afgrænses af et indtægtskrav, som justeres efter konjunkturerne. Ingen 10
stillingsbeskrivelser. Ingen høringer i Regionale Arbejdsmarkedsråd. Ansøgeren skal bare kunne dokumentere mindst 30 timers ugentlig beskæftigelse på normale vilkår. Vi foreslår, at indtægtsgrænsen aktuelt fastsættes til 250.000, og at Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at regulere grænsen i dialog med arbejdsmarkedets parter. Opholdstilladelsen udløber 6 måneder efter, at ansættelsesforholdet er ophørt, med mindre arbejdstageren i mellemtiden har fået et nyt job, som kan udløse en ny opholdstilladelse. Den grønne dør Radikale Venstre vil have et Greencard hvor arbejdstilladelsen følger arbejdstageren. Personer mellem 18 og 59 år kan med en anerkendt bachelorgrad eller tilsvarende kvalifikationer (pointsystem) frit bosætte sig og arbejde i Danmark. Vi foreslår, at alle med Greencard skal kunne benytte forskerskatteordningen, som udvides til fem år, hvor skattesatsen de sidste to år stiger fra 25 pct. til 33 pct. 1 Til gengæld skal hverken Green- eller Bluecard give adgang til sociale ydelser, men der kan optjenes dagpengeret ved forsikring mod ledighed. Bedre forhold for iværksættere Udlændinge, som ønsker at slå sig ned som iværksættere i Danmark, har trange kår. Der er flere eksempler på unge idérige mennesker med dansk uddannelse bliver afskåret fra at virke i Danmark. Vi vil undersøge muligheden for at udvide adgangen til opholdstilladelse for iværksættere. Arbejdstilladelse til studerende I dag har udenlandske studerende mulighed for at søge om tilladelse til at arbejde sideløbende med studierne, men de har ikke automatisk ret til at arbejde. Det betyder, at alt for få udenlandske studerende knytter bånd til det danske arbejdsmarked, mens de opholder sig i Danmark. Det medvirker til, at langt de fleste rejser hjem igen efter endte studier. Vi ønsker, at så mange som muligt af de udenlandske studerende vælger at bruge deres danske uddannelse i Danmark. Derfor skal internationale studerende have arbejdstilladelse, og der er behov flere stipendier til udenlandske studerende. Ægtefællen skal med Udenlandske studerende og udenlandske arbejdere kan søge om lov til at medbringe deres ægtefælle, men det er langt fra alle, der slipper igennem nåleøjet. Der er ingen grund til, at udlændinge, som studerer eller arbejder i Danmark, ikke kan have et velfungerende familieliv, mens de er her. Særligt ikke når også den udenlandske ægtefælle kunne bidrage på det danske arbejdsmarked. Derfor skal ægtefællen kunne komme med, uden dog at få ret til offentlig forsørgelse. Opsøgende arbejde Danmark skal aktivt hjælpe virksomheder med at opsøge veluddannede udlændinge. Det kan både ske ved at bruge de danske ambassader i udlandet og ved at støtte globale jobpatruljer, som kan bistå de danske virksomheder med at finde den arbejdskraft, som de desværre ikke kan finde i Danmark. En udadvendt visumpolitik Den danske visumpolitik i dag er indadvendt. Fokus er på at reducere antallet af uanmeldte og uønskede gæster. Halvdelen af klodens befolkning er helt afskåret fra at kunne få et visum til Danmark. 1 Regeringen har foreslået en revision af forskerskatteordningen. I dag kan forskerskatteordningen ikke benyttes af ex. læger rekrutteret til Region Midtjylland. 11
Men danske virksomheder agerer på et globalt marked og lever af internationale gæster. Et besøg i Danmark kan være medvirkende til, at udlændinge inspireres til at søge et længerevarende arbejdsophold. Dertil kommer, at international arbejdskraft med rette har forventninger om at kunne få besøg hjemmefra. Danmark skal åbnes for verden. Kun hvor der er begrundet mistanke om at en person vil misbruge sit visum til ulovligt ophold eller ulovlige aktiviteter, skal der gives afslag. Fastholdelse For at fastholde den udenlandske arbejdskraft skal modtagelsen og fastholdelsen styrkes: Der skal udvikles en velkomstpakke til alle, der modtager enten Blue- eller Greencard, som giver introduktion til alle forhold i Danmark. Udenlandske familier skal have ret til at kommunikere på engelsk med det offentlige på alle niveauer. De skal ikke lære dansk for at kunne få børnene i daginstitutioner, styr på skattebilletten eller melde flytning. Udlændingemyndighederne skal systematisk undersøge baggrunden for Blue- eller Greencardholderes eventuelle fraflytning fra Danmark. Danskere bosat i Malmø er en arbejdskraftsreserve Endelig foreslår vi en oplysningskampagne, rettet mod de danske statsborgere, som er i kærlighedseksil i Malmø. Parrene skal gøres bekendt med EU's regler for arbejdskraftens fri bevægelighed og deres betydning for retten til familiesammenføring i Danmark. Kampagnen skal få danskerne til at vende tilbage til Danmark med deres ægtefælle, så de kan stå til rådighed for det danske arbejdsmarked. Vi skønner effekten til ca. 2-3.000 helårspersoner. 12
Kapitel 2 - En social 2015-plan Radikale Venstre har en social 2015-plan. Målet er, at samfundets velstand først og fremmest skal komme de udsatte borgere til gode. Kan vi samle flertal for planen i folketingssalen, vil vi i 2015 kunne tilbyde sårbare mennesker bedre vilkår, og der vil være langt færre borgere, der kan betragtes som socialt udsatte. Planens rødder er solidt plantet i Sherwood-skoven, for den kan kun gennemføres ved hjælp af benhårde prioriteringer til fordel for de meste udsatte mennesker. Et af vores forslag er derfor at rulle forhøjelsen af børnechecken tilbage, og i stedet bruge pengene på, at for eksempel alle børn kan gennemføre en folkeskoleuddannelse i 2015. Det synes vi ikke bare er en rimelig prioritering. Det er en helt nødvendig omfordeling. Den Sociale 2015-plan tager hånd om seks forskellige udsatte grupper: børn, unge, udviklingshæmmede, voksne med psykiske problemer, voksne på kanten af arbejdsmarkedet samt kriminelle og deres børn. I alt rummer planen 109 forslag. Vi vil fremsætte forslagene i folketingssalen frem mod 2015. Og allerede i folketingsåret 2008/9 vil vi fremsætte de første beslutningsforslag. Den Sociale 2015-plan kan læses i sin helhed på www.radikale.dk/social2015 2.1. Radikale Venstre er parat til at prioritere Vores plan er ambitiøs og mere end lappeløsninger. Virkningen er langsigtet, og derfor vil den samlede plan blive gennemført over en årrække. Planen koster 4 mia. kr., når den er rullet fuldt ud. Det er mange penge men de kan skaffes, hvis blot man tør prioritere. Radikale Venstre vil bl.a. rulle forhøjelsen af børnechecken og takstnedsættelserne i daginstitutionerne for de 75 pct. bedst stillede familier tilbage. Til gavn for de mest udsatte borgere. Vi vil foreslå, at dele af planen gennemføres med finansiering fra sats-puljen. Alle forslagene vil være fuldt finansierede, og vi fremsætter dem i et tempo, der både sikrer, at målene nås inden 2015, og at økonomien og de offentligt ansatte kan følge med. 2.2. Giv barnet den chance, mor aldrig fik I det velstående Danmark er der stadig børn, der ikke gennemfører en folkeskoleuddannelse. Det er bl.a. de børn, der er anbragt uden for hjemmet, der falder fra, før folkeskolen er gennemført. Faktisk viser en stikprøve, at det gælder for 25 pct. af de ca. 14.000 børn, der ikke længere bor hos deres forældre. Der er behov for, at vi prioriterer de børn, også selvom det betyder, at nogle af de mere velstående forældre må undvære en del af børnechecken. Vi har derfor opstillet to mål, som vi vil kæmpe for at nå inden udgangen af 2015. Nemlig at: Alle børn skal have en folkeskoleuddannelse Alle udsatte børn skal have et tilbud om hjælp med udgangspunkt i barnets behov Et af de forslag, vi har prioriteret at kunne gennemføre allerede i 2009, er at få socialrådgiverne ud på skolerne. Vi ved nemlig, at samarbejdet mellem skole og socialforvaltningen om de udsatte børn ofte halter, og at netop det samarbejde er afgørende for, om de udsatte børn gennemfører folkeskolen. I dag er det desværre sådan, at hver anden folkeskolelærer kan huske et omsorgssvigtet barn, som han aldrig fik indberettet til kommunen. Når samarbejdet halter og socialrådgiveren ikke får kendskab til problemerne, får moren ikke hjælp til f.eks. at komme ud af sit misbrug. Og det har enorme konsekvenser for barnet. Det er derfor, vi foreslår, at alle folkeskoler får tilknyttet en socialrådgiver, der rykker kontoret ind på skolen en gang om ugen. Sammen med skolepsykologen og skolens lærere skal hun sørge for, at der er et godt og smidigt samarbejde om de udsatte elever. Forslaget koster bare 20 mio. kroner om året. 13
Herudover har vi på finansloven for 2009 finansieret 10 andre forslag, der skal forbedre de udsatte børns vilkår, herunder åbent hus hos skolepsykologen, loft over sagstallet for børnesagsbehandlere og en kampagne, der skal sætte fokus på ytringspligten for bl.a. lærere, pædagoger, læger og almindelige borgere der har kendskab til et barn, der svigtes. 2.3. Gennem den sårbare ungdom, uden ar på sjælen I hver 8. klasse sidder der en elev, der næsten altid føler sig ensom og 1 ud af 5 unge får aldrig en ungdomsuddannelse. Mange af dem får det også svært i deres voksenliv. Derfor har Radikale Venstre opsat to ambitiøse, men samtidig realistiske mål, som vi med en intensiv indsats kan nå inden 2015. Vi vil: Halvere antallet af selvmord og selvmordsforsøg blandt unge Sikre, at 95 pct. af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse Et af de initiativer, som vi ønsker at gennemføre allerede i 2009, er forslaget om at gøre den sociale indsats forskningsbaseret. Vi ved nemlig alt for lidt om, hvad der virker i arbejdet med de udsatte unge. Således er socialrådgiveren ofte overladt til sund fornuft, formodninger og politisk indblanding, mens en læge for eksempel kan læne sig op af resultater fra tusindvis af årlige forsøg, når hun behandler sine patienter. For at rette op på dette åbenlyse misforhold foreslår Radikale Venstre, at der indføres praksisforskning på professionshøjskolerne hvor fremtidens socialrådgivere, skolelærere, pædagoger og sygeplejersker uddanner sig. Praksisforskerne skal og ud på skolerne, på socialkontorerne og uddannelsesinstitutionerne for at undersøge, hvad der virker. Den viden skal videreformidles til de studerende som senere skal ud og arbejde med de unge. Det kalder vi viden, der virker. Men praksisforskning gør det selvsagt ikke alene. For at nå målene har vi fremsat i alt 16 forslag, og vi har fundet finansiering til at gennemføre 8 af dem allerede i 2009, herunder forslag om tæt at følge unge, der har forsøgt selvmord, og at styrke erhvervsskolelærernes kvalifikationer for at undgå frafald. 2.4. Udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov Vi ved fra de mange triste historier i medierne, at psykisk udviklingshæmmede er en stærkt udsat gruppe, der er ekstremt afhængige af den hjælp de modtager på bostederne. Mange psykisk udviklingshæmmede kan ikke deltage i samfundslivet uden hjælp, derfor har det enorme konsekvenser, hvis vi svigter deres tillid. Frem mod 2015 vil Radikale Venstre derfor arbejde for, at: Alle psykisk udviklingshæmmede og andre personer med særlige behov får bedre muligheder for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. For de mange udviklingshæmmede, der bor på bostederne, er det helt afgørende, at personalet er omsorgsfuldt og har de nødvendige kompetencer. En god medarbejder kan f.eks. hjælpe den udviklingshæmmede til at opøve de kompetencer, der skal til for f.eks. at varetage et job i en socialøkonomisk virksomhed. Derfor prioriterer vi allerede i 2009 at styrke de medarbejdere, der er sammen med de udviklingshæmmede i det daglige. For at tiltrække nye dygtige medarbejde og opkvalificere de nuværende foreslår Radikale Venstre, at der allerede fra 2009 afsættes en pulje på 20 mio. kr. til efteruddannelse af medarbejderne. 2.5. Depression i lykkeland Rigtigt mange rammes hvert år af en psykisk sygdom. Borgere, der rammes af en psykisk lidelse, får alt for tit sociale problemer med i købet. Det kan være i form af et misbrug, 14
ledighed, hjemløshed og manglende kontakt til familie og venner. Derfor er det psykiatriske område meget højt prioriteret i Radikale Venstres sociale 2015-plan. Frem mod 2015 vil vi arbejde for, at: Psykisk syge får hjælp, præcis som borgere med fysiske lidelser. Halverer antallet af borgere, der tvinges ud i hjemløshed. Et af de altafgørende problemer for mennesker med psykiske lidelser er, at de ikke er ligestillet med fysiske lidelser i sundhedsvæsenet. Paradoksalt nok er der behandlingsgaranti for alle fysiske lidelser store som små. Men ikke for selv de mest alvorlige psykiske lidelser. Behandlingsgarantien, som den er udformet nu, kan i praksis medføre det absurde eksempel, at personer med mindre akutte fysiske lidelser får behandling før kvinden med skizofreni. Manden er nemlig omfattet af en behandlingsgaranti, og det er hun ikke. Selvom hendes risiko for alvorlige psykiske og sociale følger er markant større. Det er grunden til, at Radikale Venstre foreslår, at patienter med de alvorligste lidelser får en garanti for at komme hurtigst i behandling. Målet er, at alle alvorligt syge patienter, også dem med en psykisk lidelse, får den behandling, de har behov for. Personalemanglen i sundhedsvæsenet betyder, at det ikke er realistisk at indføre fuldstændig ligestilling allerede fra næste år. Derfor foreslår vi at indfase forslaget med 100 mio. kr. i 2009 og forventer, at det vil koste 225 mio. kr., når forslaget er fuldt ud implementeret i 2015. Udover dette forslag finansierer vi i år 12 andre forslag, der skal forbedre vilkårene for hjemløse og psykisk syge, herunder et tilbud om depressionsskoler, hvor deprimerede kan lære at håndtere deres lidelse, og et tilbud om hjælp til børn og andre pårørende af psykisk syge. 2.6. Arbejdsmarkedet - en stoleleg for voksne Mere end hver tiende dansker har ikke et arbejde. De er enten for syge eller mangler kvalifikationerne. Ikke engang de seneste års enorme efterspørgsel efter arbejdskraft har kunnet integrere dem på arbejdsmarkedet. Derfor er der akut behov for politisk handling. Radikale Venstre stiller 17 forslag, der skal sikre, at der i 2015 vil være: 1.500 færre mennesker, der får behov for at få tilkendt en førtidspension. 20 pct. færre kontanthjælpsmodtagere, der har andre problemer end ledighed. Mindre end 10 pct. forskel mellem danskere og nydanskeres erhvervsfrekvens. Det svarer til en halvering. Et af 2015-målene er, at forskellen mellem danskeres og nydanskeres erhvervsfrekvens skal halveres. Her står jobcentrene over for en kæmpe udfordring. For selvom der måske kun er en enkelt kilometer fra ghettoen til jobcenteret, nærmer den mentale afstand sig uendelig. For jobcenteret er måske det sidste sted, en førstegenerationsindvandrer, der ikke har fået velfærdsstaten ind med modermælken, leder efter arbejde. I ghettoen er arbejde noget man får gennem nogen, man kender. Og hvis man ikke lige kender nogen, ja så får man ikke et arbejde. Derfor fastholdes etniske minoriteter på kontanthjælp alt, alt for længe. Hvis vi skal nå målet om at halvere forskellen mellem danskeres og nydanskeres erhvervsfrekvens, skal afstanden mellem ghetto og jobcenter fjernes. Derfor foreslår Radikale Venstre, at jobcentrene flytter ind i ghettoerne. Gennem en opsøgende indsats skal medarbejderne skabe et tillidsforhold til beboerne og hjælpe dem i arbejde. Samtidig skal de stå klar med hjælp til praktiske problemer, der forhindrer beboeren i at få et arbejde. Det kan være en enlig kvinde, der har behov for en vuggestueplads, eller en handicappet mand, der har behov for hjælpemidler. De mange hjemmegående kvinder, der i dag ikke har ret til uddannelse og jobtræning, skal også opsøges med tilbud, der kan bringe dem i arbejde. På den måde vil de mobile jobcentre også være med til at bane vejen for større ligestilling i ghettoerne. 15
Herudover foreslår Radikale Venstre, at vi allerede fra i år afsætter penge at gennemføre 7 andre forslag, herunder en social lods ordning for udsatte borgere. Det betyder at udsatte borgere får en koordinerende kontaktperson, der følger dem rundt i systemet mellem familieteams, jobkonsulenter og ydelsescenteret. 2.7. Bekæmp kriminalitet - ikke de kriminelle Normalt tænker man ikke på kriminelle som udsatte mennesker. Men tallene taler for sig selv. Mere end 1 ud af 10 indsatte har ikke gennemført en folkeskoleuddannelse, og 2-3 år efter løsladelsen er kun 4 ud af 10 kommet i arbejde igen. Det er altså meget svært for tidligere indsatte at integrere sig i samfundet igen, og derfor er tilbagefaldet til kriminalitet enormt. Mere end 6 ud af 10 har således siddet i fængsel før. For at bryde den onde cirkel sætter Radikale Venstres Social 2015-plan ambitiøse mål, når det handler om at integrere kriminelle og deres børn i samfundslivet igen. Inden 2015 kan vi: Halvere tilbagefaldet til kriminalitet. Sikre, at 4 ud af 5 af de indsatte er i gang med en uddannelse, og at 3 ud af 4 er i arbejde to år efter løsladelsen. Sørge for, at alle børn af indsatte kan bevare en jævnlig kontakt med den indsatte far eller mor. Et af de forslag, vi forventer meget stor effekt af, er forslaget om at etablere flere udslusningspladser for de indsatte i landets fængsler. Resultaterne fra de 180 nuværende udslusningspladser overstiger nemlig langt forventningerne. Udslusningspladserne er et alternativt afsoningstilbud, hvor der arbejdes målrettet på at hjælpe fangerne med at få fod på tilværelsen og komme tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig får de indsatte hjælp til at tage sig af deres børn, og udslusningspladserne forebygger dermed ikke bare kriminalitet blandt de indsatte, men også blandt deres børn. Vi har afsat midler så etableringen af 500 nye udslusningspladser kan påbegyndes allerede i 2009. Udslusningspladserne skal placeres så tæt på de indsattes bopæl som muligt, og derfor skal de områder, hvor der i dag ikke er nogen pladser, dækkes ind af nye institutioner. Det gælder først og fremmest Nordjylland, trekantsområdet og Sydvestsjælland. Udover dette forslag har vi på dette års finanslov alene finansieret 14 forslag. Gennemføres Radikale Venstres forslag vil vi allerede næste år kunne rykke de første jobcentre ind i fængslerne, ligesom vi kan garantere alle børn af indsatte, at der i løbet af den første uge udarbejdes en plan for, hvornår de kan besøge deres forældre. 2.8. Oversigt over forslag fra den sociale 2015-plan Jo før vi handler, desto bedre chancer har vi for at nå de sociale 2015 mål. Derfor finansierer Radikale Venstre allerede på næste års finanslov 56 af de 109 forslag. Udgiften er i 2009 er i alt ca. 1,5 mia. kr. Forslagene fremgår af bilag 3. De fleste af de forslag, der fremgår af listen kan helt uproblematisk implementeres i 2009. Enkelte af dem har dog et længere perspektiv. Det er f.eks. urealistisk at lave 500 nye udslusningspladser til de indsatte i landets fængsler i løbet af et år. Derfor har vi for enkelte af forslagene udarbejdet en indfasningsmodel. I de tilfælde er det 2009 udgiften, der fremgår af oversigten. 16
Kapitel 3 De konkrete initiativer 3.1. Sundhed pengene kan anvendes langt bedre Radikale Venstre vil prioritere de mest syge patienter først, og vi vil styrke forebyggelsen af sygdomme. Det sker i erkendelse af, at den historiske mangel på sundhedspersonale gør det tvingende nødvendigt at prioritere sundhedsvæsenets knappe personaleressourcer. Regeringens iver efter at udstede garantier skygger for løsningen af grundlæggende problemer i sundhedsvæsenet. Adgangen til den praktiserende læge er vigtig for borgerens tillid til sundhedssystemet, men især udkantsområder trues af lukning af lægepraksiser fordi mange ældre læger går på pension, men ikke kan sælge deres praksis. Det betyder, at der ikke kommer en ny læge. Økonomien mellem privathospitaler og offentlige sygehuse er problematisk, fordi de private hospitaler tilgodeses med favorable takster. Ressourcer, der kunne gøre langt bedre nytte i den offentlige sundhedsøkonomi. Den udvidede ventelistegaranti skelner ikke mellem patienter med kritiske sygdomme og patienter med sygdomme, der ikke kræver akutbehandling. Svaret på disse udfordringer er prioriteringer af pengene og de knappe personaleressourcer. Vi anviser her områder, hvor der kan prioriteres. Regeringen agter at suspendere ventelistegarantien frem til midten af 2009, mens sygehusene arbejder på at få nedbragt ventelistepuklen fra strejken i foråret. Det finder Radikale Venstre fornuftigt, og vi håber, det kan blive begyndelsen til et konstruktivt samarbejde mellem det offentlige sundhedsvæsen og privathospitalerne, f.eks. gennem udbud af behandlinger. Nedenstående forslag ønsker vi forberedt, mens der arbejdes for at hjælpe alle de patienter, der blev ramt af strejken. 3.1.1. Ventelistegarantien Regeringen prioriterede ikke de mest syge patienter først, da den i 2007 valgte at indføre en udvidet ventelistegaranti på 1 måned for alle patienter. Garantien betyder, at man som borger kan vælge behandling på et privathospital, hvis der går mere end 1 måned før det offentlige sygehus tilbyder behandling. Det betyder, at der bruges enorme summer og kostbare personale ressourcer på at turbobehandle patienter med sygdomme og skavanker, der ganske vist er problematiske for patienten, men som ikke er kritiske. Samtidig anvendes pengene ikke optimalt, fordi pengene klattes væk på et hav af dyre aftaler, som det offentlige sundhedsvæsen er tvunget til at indgå med privathospitalerne. Imens lades patienter med de mest kritiske sygdomme i stikken. En kræftpatient kunne behandles langt hurtigere, hvis blot lægerne fik lov til at tilbyde en patient med søvnapnø en behandling inden for 2-3 måneder i stedet for én. Det er aldrig blevet kendt, hvor meget regionerne egentlig har betalt for det gyldne løfte om maksimalt 1 måneds-ventelistegaranti for alle. I 2007 blev regionerne tilført 1 mia. kr. ekstra i forbindelse med regeringens udvidede ventelistegaranti med indbygget frit valg. Den dækker formentlig slet ikke regionernes og sygehusenes omkostninger forbundet med garantien. Men det Radikale Venstre vil begynde med at øremærke denne milliard, så den alene anvendes til de mest kritiske sygdomme. 3.1.2. En fair afregning med de private hospitaler Der gennemføres i dag ca. 100.000 ambulante behandlinger og 10.000 indlæggelser under det udvidede frie sygehusvalg. Det koster det offentlige sygehusvæsen ca. 1 mia. kr. om året. 17
Radikale Venstre synes, at valgmuligheder er godt, og at privathospitaler kan være et godt supplement til behandling på offentlige sygehuse. Men privathospitaler skal ikke favoriseres af indviklede prisaftaler, der gør det muligt at tiltrække sygeplejersker og læger fra offentlige sygehuse til skyhøje lønninger. De offentlige sygehuse er tvunget til at betale dyrt for privatbehandlinger, som de selv kunne foretage billigere. Samtidig overlades de mest komplicerede behandlinger og de sværeste sygdomme alene til det offentlige sundhedsvæsen, mens privathospitalerne har en god økonomi i at kunne gennemføre de lette behandlinger. Regeringen har bestemt, at når private hospitaler behandler en patient inden for ventelistegarantien, skal det henvisende sygehus betale en pris for behandlingen, der svarer til det offentlige sundhedsvæsen gennemsnitsomkostninger (de såkaldte DRG-takster). Det er en klar overbetaling, fordi: Private og offentlige sygehuse har forskellige omkostningsstrukturer. I DRG-taksterne indgår udgifter til bl.a. akutforpligtelser, forskning og uddannelse af personale. Udgifter som de private sygehuse ikke har i samme omfang. Patienttyngden er forskellig. DRG-taksten er et gennemsnit for både svære og nemme behandlinger. Men privathospitalerne vælger ofte at indgå aftaler om patienter, der er lette at behandle ( den såkaldte cream skimming ). Regionerne kan ikke opnå mængderabatter på afregningen med de private hospitaler, selv om de samler store grupper patienter med samme behandlingsbehov til behandling på et privathospital. Dermed kan regionerne ikke høste de stordriftsfordele og effektiviseringsgevinster, som de kan opnå ved behandling af mange patienter på et offentligt sygehus 2. Mange patienter modtager flere forskellige typer behandling. På et privathospital skal regionerne betale for hver enkelt behandling af en patient med flere sygdomme. På et offentligt sygehus kan spares penge med hensigtsmæssig planlægning af patientforløbet. Radikale Venstre skønner, at hvis der gennemføres en reform af den tvungne afregning af DRG-takster til private sygehuse, vil der kunne spares 30-45 pct. af de midler, som det offentlige sygehusvæsen overfører til privathospitalerne. Det svarer til besparelser på 400 mio. kr. Besparelserne kan opnås, såfremt det bliver muligt for regionerne at udbyde opgaver til de private sygehuse på markedsvilkår. 3.1.3. Her er der brug for flere penge og flere ressourcer Kræft Vi ønsker, at kræftbehandlingen styrkes med flere midler. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt der er tilstrækkelige midler til, at regioner og sygehuse kan indfri regeringens løfte om akut behandling og klar besked til kræftpatienter. Vi mener, at kræftbehandlingen skal prioriteres, så der anvendes personale og penge til at sikre, at der ikke er ventetid på undersøgelse eller behandling. Der skal ske en hurtig afklaring med hensyn til sygdomme og dens behandlingsforløb. Hjerter Hjertekarpatienter risikerer livet, hvis de venter for længe på behandling. Derfor er det afgørende at få undersøgt disse patienter hurtigt og straks få stillet den rigtige diagnose. Radikale Venstre indgik i foråret 2008 en aftale med regeringen og Dansk Folkeparti om en aftale om et pakkeforløb i behandlingen, der sikrer, at patienterne får den rette behandling og information på rette tid. 2 Frit valg og kvalitet, Finansministeriet, 2003. 18
Men nye tal viser, at der er 5-10.000 personer, der venter på diagnostik og behandling. Denne pukkel skal afvikles. Vi ønsker at indsatsen styrkes med mere personale og nyt apparatur og afsætter flere midler til hjertepatienterne. Kritisk syge patienter Landets intensivafdelinger mangler plads. Det koster liv og helbred. Undersøgelser om kapaciteten på de danske intensivafdelinger viser, at patienter hvert år flyttes rundt alene på grund af pladsmangel på intentivafdelingerne. Vi ønsker at investere i mere kapacitet på landets intensivafdelinger. Folkesundhed og social ulighed i sundhedsvæsenet Det er en god investering at forebygge sygdomme. Alligevel har forebyggelse og folkesundhed været nedprioriteret alt for længe. Det koster sundhedsvæsenet milliarder, når en forkert livsstil viser sig som svære sygdomme, der medfører krævende behandlinger. En undersøgelse fra Dansk Sundheds Institut viser, at sygdomme i kølvandet på arbejdsløshed, sociale problemer og lav uddannelse koster sundhedsvæsenet 27,2 mia. kr. 3 En målrettet opprioritering af forebyggelse og folkesundhed kan altså spare sundhedsvæsenet for mange udgifter, samtidig med at livskvaliteten øges for mange mennesker. Derfor ønsker Radikale Venstre, at udgifterne til forebyggelse og folkesundhed følger den almindelige udvikling på sundhedsområdet. Vi ønsker, at en tredjedel af nye penge til sundhedsvæsenet fremover øremærkes til forebyggelse og folkesundhed. I 2009 afsætter vi 475 mio. kr. til formålet. Bedre hygiejne Har stor betydning for forebyggelse af mange sygdomme. Det vurderes, at dårlig hygiejne i dag er skyld i, at mere end 3.000 liv går tabt hvert år, og der anvendes mange ressourcer til behandling af de ca. 100.000 patienter, der erhverver en infektion på sygehuset og de ca. 100.000 personer, der rammes af en fødevarebåren sygdom. Det anslås, at infektioner pådraget under indlæggelsen koster sundhedsvæsenet op til 1 mia.kr. hvert år. Socialministeriet har beregnet, at alene i børneinstitutioner kan sygdomme reduceres med 30 % blandt børn og 20 % blandt pædagoger svarende til en besparelse på 200 mio.kr. og 780 fuldtidsstillinger blandt personalet. Radikale Venstre ønsker, at der afsættes 25 mio. kr. til en forebyggende hygiejneindsats på hospitaler, plejehjem, klinikker, i daginstitutioner, skoler, arbejdspladser og i fødevaresektoren. Tandsygdomme er også alvorlige sygdomme Brugerbetaling i sundhedsvæsenet er kommet for at blive. Men den brugerbetaling vi har i dag rammer skævt både socialt og sundhedsmæssigt. Specielt giver den høje egenbetaling på tandbehandling problemer, især for patienter med alvorlige tandsygdomme. Derfor vil vi omlægge den nuværende brugerbetaling uden at øge den samlede brugerbetaling. Vi afsætter til 100 mio. kr. til at sætte en reform af brugerbetalingen i gang. Ligestil fysiske og psykiske lidelser Radikale Venstre ønsker som led i vores Social 2015-plan at ligestille patienter med fysiske og psykiske lidelser i behandlingssystemet. Læs mere i kapitel 2. 3 Dagens Medicin, august 2008. 19