Økonomiforvaltningen. FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune

Transkript

1 Økonomiforvaltningen FAKTAARK: Udligningsforslagets konsekvenser for Københavns Kommune Regeringen har offentliggjort fem modeller for en ny omfordeling af pengene mellem Danmarks kommuner. Dette faktaark beskriver nærmere konsekvenserne for Københavns Kommune. Hvad har regeringen foreslået, og hvad betyder det for København? Regeringens finansieringsudvalg (et udvalg bestående af regeringens embedsmænd), har fremlagt en rapport med fem mulige modeller for justering af udligningssystemet. Udligningssystemet har til formål at sikre, at der over hele landet er nogenlunde ensartede vilkår for den kommunale service i forhold til den kommuneskat, som borgerne betaler. Forslaget kommer som opfølgning på ændringen af den kommunale beskæftigelsesrefusion i 2015, som indebar en forenkling af refusion til kommunerne for beskæftigelsesindsatser. Forenklingen medførte økonomiske ændringer for enkeltkommuner, og den kommende udligningsjustering skal neutralisere virkningen heraf. Finansieringsudvalget har derudover benyttet anledningen til at fremlægge forslag til en række andre justeringer af udligningssystemet. Forslagene er samlet i fem overordnede modeller for justeringer. For alle fem modeller gælder, at det ændringerne laves omkostningsneutralt, dvs. ved overførsel af økonomi fra nogle kommuner til andre. Det gælder også for alle modeller, at det først og fremmest er hovedstadsområdet samt en mindre håndfuld kommuner rundt om i landet, der rammes. Særligt Københavns kommune, som i alle scenarier skal aflevere et stort millionbeløb mellem 634 millioner kroner og 884 millioner kroner hvert år, jf. tabel 1. Tabel 1: Københavns Kommunens tab i de fem modeller, mio. kr. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Københavns Kommune Kilde: Afrapportering fra Finansieringsudvalget. Side 1/7

2 Som det fremgår af tabel 2, vil en årlig udligningsreform af den størrelse have betydelige konsekvenser. Tabel 2: Effekt af tab på antal pædagoger og indkomstskatten Minimum Maksimum Antal pædagoger Antal lærere Stigning i indkomstskat, pct. point 0,6 0,8 Hvor meget bidrager KK med til den nuværende udligningsordning? Københavns Kommune bidrager i forvejen til udligningen mellem kommunerne. I 2018 overføres 13,2 mia. kr. via det generelle udligningssystem fra hovedstadskommunerne til de øvrige kommuner. Heraf udgør Københavns Kommunes positive bidrag i ,1 mia. kr. Regeringens forslag til justering af udligningssystemet vil således skulle lægges oveni dette bidrag. I 2007 modtog Københavns kommune 700 millioner kroner fra udligningen. Som det fremgår af figur 1, er København således gået fra at være modtager til at miste 1,1 mia. kr. som følge af det generelle udligningssystem. Figur 1: Gevinst på udligningsordning i 2007 og 2018, mio. kr. årets priser Side 2/7

3 Dermed kommer Københavns Kommunes overførsel til resten af landet op på i nærheden af 2 mia. kr. årligt på tværs af modeller, jf. tabel 3. Der er således tale om noget, der kommer op i nærheden af en fordobling. Tabel 3: Københavns Kommunens samlede overførsel i udligningssystemet, mio. kr. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Tab i de 5 modeller Eksisterende udligning Samlet udligning Kilde: Afrapportering fra Finansieringsudvalget og egne beregninger. Har Københavns Kommune højere serviceudgifter end resten af landet? Kommunernes udgifter til drift af fx daginstitutioner, plejehjem og sociale indsatser kaldes serviceudgifter. Den samlede serviceramme for kommunerne aftales årligt med Finansministeriet og angiver det maksimalt tilladte niveau for serviceudgifter i kommunerne. Siden 2007 er serviceudgifterne pr. indbygger faldet i kommunerne under et. Faldet i København er dog mere end tre gange større end på landsplan, jf. figur 2. Det skyldes, at København over en årrække har haft en betydelig vækst i antallet af indbyggere uden at kommunens serviceramme er øget tilsvarende. Faldet betyder bl.a., at kommunens serviceudgifter nu ligger under landsgennemsnittet, mens de i 2007 var over landsgennemsnittet. Figur 2: Udvikling i serviceudgifter pr. indbygger Side 3/7

4 Hvordan er det socioøkonomiske pres i København? På trods af fremgang de seneste ti år er København fortsat blandt den fjerdedel af kommunerne, der har det højeste socioøkonomiske pres ifølge Økonomi og Indenrigsministeriet. I 2017 var det socioøkonomiske pres i København således omtrent på niveau med presset i kommuner som Morsø, Bornholm og Vordingborg jf. figur 3. Figur 3: De 25 mest socioøkonomisk pressede kommuner i 2017 København har ligesom andre storbyer grupper af udsatte borgere, hvilket ikke har ændret sig med den stigende velstand. 22 pct. af landets hjemløse er københavnere, men kun 11 pct. af befolkningen bor i København. København har 15 pct. af alle kontaktog behandlingsforløb til stofmisbrugere i Danmark Herudover har København også en overrepræsentation af borgere, der er i kontakt med den regionale psykiatri. Figur 4: Københavns andel af hele landet, pct. Side 4/7

5 Hvordan er arbejdsløshed og disponibel indkomst i KK ift. landsgennemsnittet? På trods af en generelt positiv udvikling i København ligger de gennemsnitlige indtægter i København ligger stadig under landsgennemsnittet, jf. figur 5. Figur 5: Gennemsnitlig disponibel indkomst for personer over 14 år, årets priser Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. 14+årig er i 2016 i hele landet/københavns Kommune kr./ kr. (bl.a. som følge af et højt antal studerende). Dermed er indkomst i København stadigvæk lavere end landsgennemsnittet, selvom stigningen har været kraftigere siden Den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. 18+-årig københavner er på niveau med landsgennemsnittet, men næsten 21 pct. af alle personer over 18 år i økonomisk fattigdom (ekskl. studerende) * bor i København. Dermed er andelen af Københavnere med lavindkomst også betydeligt højere end i de to kommuner, hvor den gennemsnitlige skattepligtige indkomst er lavest hhv. Langeland og Lolland. I forhold til sin andel af den samlede befolkning har København desuden en overrepræsentation af børn og unge under 18 år, der vokser op i fattigdom. Således er 18 pct. af landets børn og unge, som vokser op i fattigdom, københavnere. Ledigheden opgjort som fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken er i juni 2017, som er den seneste måned med kommunefordelte data, 4,2 pct. i hele landet og 5,1 pct. i Københavns Kommune, jf. tabel 4. København er derfor på et højere niveau end på landsplan, hvilket den har været siden * Opgjort som personer, der ikke er studerende, som lever i husstande med mindre end halvdelen af medianindkomsten i Danmark i tre ud af sidste fire år. Side 5/7

6 Tabel 4: Ledighed i pct. af arbejdsstyrken pr. juni 2017 Ledighed i pct. af arbejdsstyrken Hele landet 4,2 Region Hovedstaden 4,4 Københavns Kommune 5,1 Kilde: Danmarks Statistik Hvorfor har København høj likviditet? Antallet af københavnere er vokset med knap fra 2007 til Det svarer til en stigning på omkring 20 pct. Særligt antallet af børn er steget, hvilket nødvendiggør store investeringer i børneinstitutioner og skoler. Alene i skal der forventeligt igangsættes 25 skolespor for at skabe plads til byens børn. I udligningssystemet tages der højde for, at der i en periode kan være merudgifter forbundet med befolkningstilbagegang, men der tages modsat ikke højde for, at befolkningsvækst er omkostningsfyldt. Befolkningsvæksten ventes at fortsætte. Derfor har politikerne løbende afsat midler til fremtidige anlægsprojekter til gavn for de nuværende og kommende borgere. Københavns Kommune har en likviditet på 10 mia. kr., som er øremærket kommende projekter for i alt 17 mia. kr. Heraf vedrører de 5 mia. kr. skoleområdet. Likviditeten kan derfor hverken bruges på skattelettelser eller på den almindelige drift uden at de besluttede projekter aflyses. Hvordan er KK er blevet ramt af de seneste reformer af udligningsordninger De seneste år har Københavns Kommune mistet betydelige indtægtskilder. Da udligningssystemet blev justeret med virkning fra 2013 mistede Københavns Kommune varigt indtægter på 281 mio. kr. årligt. Derudover er de senere år gennemført flere lovændringer, som har været fuldt finansieret for kommunerne under et, men har ramt Københavns Kommune skævt. Hertil har kommunen mistet midler i statslige omprioriteringer samt reguleringer af den kommunale drift. Københavns Kommune oplever således, at tiltag med betydelige byrdefordelingsmæssige konsekvenser for kommunerne i løbet af de seneste år i særligt høj grad har ramt København. Se tabel 5 på næste side. Side 6/7

7 Tabel 5: Udvalgte varige tab gennem de seneste år Udvalgte varige tab gennem de seneste år Modregning af parkeringsindtægter i statstilskuddet fra 2012 Reform af udligningssystemet som opfølgning på kommunalreformen med virkning fra 2013 Nedlæggelse af det særtilskud vedr. sociale problemer, der var en del af udligningsjusteringen i 2013 (nettotab) Med finansloven for 2017 oprettedes et særtilskud, som hidtil er blevet tildelt kommuner uden for hovedstadsområdet, og som finansieres af alle kommuner via bloktilskuddet Bortfald af to varige særtilskud til udsatteområdet fra 2017 Afskaffelse af særtilskud til stofindtagelsesrum med fuld virkning fra 2018 I alt (på udvalgte områder) 47 mio. kr. 281 mio. kr 35 mio. kr. 32 mio. kr. 52 mio. kr. 17 mio. kr. 464 mio. kr. Side 7/7