1 Prædiken til 1. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 - Vi rækker vore hænder frem 728 Du gav mig O Herre 321 - O kristelighed, v 6 O kærlighed selv 401 Guds ord det er vort arvegods Hvad er det med de penge? Som der tales om både det ene og det andet sted i dag? Og hvorfor siger Jesus ikke bare til den dér bror til ham, der kommer til ham, at han selvfølgelig skal dele arven efter deres forældre med ham? Og hvad er der nu galt med at spare op - som manden i lignelsen - og holde op med at arbejde, når man har det, man skal bruge? Hvad er det med de penge? Og hvad er det, Vorherre vil os i dag? Penge skal der jo til i vores verden, de er nødvendige - huslejen og maden, gaverne, når vi skal til fest, opkrævningerne, tøjet, benzinen der er ligesom ikke noget at gøre, hvis vi vil være med i samfundet og leve almindeligt.
2 Og får vi en retmæssig arv, så er der vel ikke noget galt med at kræve ret og rimelighed, som manden, der indleder dagens fortælling? Vil Jesus, at vi skal flytte ud i på en mark i en jordhule og leve af bær og rødder eller skal gå om som vandreprædikanter som tiggermunkene i middelalderen? Eller hvad? Hvad er det med de penge? - - Jo, der er det med dem, at de er én af de ting i tilværelsen, der balancerer på en knivsæg. De er én af de ting, vi enten kan have eller som kan have os. Vi kan have pengene eller pengene kan have os. Hvis pengene har os snarere end vi har pengene, så er der fangenskab og trældom i det uanset om vi kan købe hvad vi vil og har frihed til at gøre som vi lyster. Og det er det første der er med pengene. De får så nemt tag i os, og jo flere, vi ejer, jo nemmere får de os og gør noget grimt ved os, gør vore liv mindre. Jeg kan faktisk huske fra de perioder i mit liv, hvor jeg har haft færrest penge, at der også var en stor frihed i det selv om det jo også kan blive for småt og fylde på den led. Men det er virkelig rigtig, at jo mere, man har, desto mere har man også at fodre sin
3 griskhed med. Og det gør ikke noget godt ved vores liv. Det ved de fleste af os, fordi det er en erfaring. Og selv om finanskrisen med arbejdsløshed og konkurser har gjort nogle menneskers liv rigtig svært og der ikke skal siges noget godt om det, så tror jeg andre end mig har hilst den stemning i samfundet velkommen, der afløste nullernes hæsblæsende forbrug. Det er jo ikke mange år siden, friværdig var det hyppigste samtaleemne, når folk mødtes - og der var ikke meget liv i det, husker jeg, der var ikke megen glæde; det var som om vi sad og krængende vores griskhed ud i fuld offentlighed. Og hvis man ikke var husejer talte man ikke rigtig med. De sidste år har der blæst andre vinde, vi taler om andre ting end vi gjorde for 7 år siden - mere væsentlige ting. Som om vi som folk er vågnet op og efter en forskruet pengedrøm. På den måde siger Jesus ikke noget, vi ikke allerede ved. Selv om det nu er godt nok at blive mindet om, fordi griskhed er en fristelse for mange af os og er noget som vi må tage fat i og sige: Vig bag mig! Fordi den suger marven ud af livet, når vi ikke længere har pengene, men når det er dem, der har os. Men der er også noget andet med de penge. Penge gør noget tydeligt. Lidt ligesom når man sprøjter kontraststof ind i kroppen før en scanning. Vores forhold til penge fortæller hvordan vi har det, og hvad vi holder for vigtigt.
4 Og det kan godt være, Jesus er lidt barsk overfor den mand, der vil have sin retmæssige arv. Men det er jo fordi manden og hans bror, der har snuppet hele arven ikke mindst er optaget af noget, der suger kraften ud af deres liv. Og som alligevel ikke bærer, når det kommer til stykket Hvis nu Jesus havde sagt til manden: Jeg kommer i morgen, så får vi skovlen under din bror. Hvis Jesus havde gjort det, så kan vi godt fortælle den har mands historie videre. Så ville han sikkert have fået sin arv. Men han og broderen ville stadig have været uvenner. Og man kan næsten høre, hvordan den her arvehistorie ville blive mandens historie om sig selv, den han så sit liv igennem. Og gav videre, når han skulle fortælle om sig selv. Så døde vores forældre. Og min bror, den nærige rad, ville beholde hele arven selv. Men så kom Jesus I ved ham tømreren, de slog ihjel - og dømte mellem os. Og så fik jeg, hvad jeg havde krav på og ret til. Og min bror, han osv. osv. Penge gør noget tydeligt. Og så er vi ved kernen. For selv om det handler om penge i dag i de øverste lag og skønt man godt må høre lidt moralsk opsang hist og her, så er det kun overfladen.
5 Alt det dér med pengene er ikke sagen, de er anledningen til at Jesus minder os om, hvad der bærer vores liv, hvad vores liv afhænger af. Og det er hverken overflod eller knaphed, som bærer vore liv, det er hverken ud-eller indlånsrenter, kurser eller tab. Vore liv afhænger af Gud og hans kærlighed til os. Og den kærlighed er det eneste sikre i tilværelsen, den er det eneste, der aldrig brister eller forsvinder, den er grunde under vore fødder.... Verden er et usikkert sted, alting kan ske. Og at være menneske er også at prøve at sikre sig mod alt det, der kan ske. Der er mange måder at gøre det på. Vi har vel hver vores, pengene er bare én af dem. Men ingen af dem virker. Vi kan ikke sikre os, det er umuligt. Der er en intethed i tilværelsen, som vi ikke kan stille noget op imod. Det hjælper ikke at man får sin arv, det hjælper ikke at man har penge nok til mange år. Der er ikke noget, der hjælper. Alting kan ske, og sker. Der er en intethed i tilværelsen, som kun Gud kan stille noget op imod, der er en tomhed og et mørke, som alene Guds kærlighed kan redde os fra. Vi kan bygge alle mulige forsvarsmure, men det nytter ikke.
6 Det lyder vældig barsk, når jeg siger det og dystert, jeg kan godt høre det. Men det gode budskab er, at det vi ikke kan, det kan Gud. Og den intethed, vi frygter og med alle mulige mere eller mindre mærkelige greb prøver at holde fra livet, men som vi er magtesløse overfor, den intethed som vi sommertider mærker, til andre tider ikke, den er Gud gået ind i. Og når den kommer, så er Gud i den og han ved at lede os ud af den, både den lille intethed og den mægtige, der tager os til sidst. Selvfølgelig skal vi hverken leve uansvarligt eller dumdristigt det byder sig selv. Men vores liv afhænger ikke af alt det, vi prøver at sikre os med, vore liv afhænger af Gud og hans kærlighed til os. Den så til gengæld så stor, at den kan alt, gennemlyser vore dage og leder os ud af mørket. - - Vores liv afhænger ikke af os selv, det afhænger ikke af overflod og knaphed, det afhænger ikke af, hvad vi kan eller magter eller udretter. Det er ikke os, der bærer vore liv. Det er Gud. Vi må give slip og bare leve, så godt vi forstår det. Og det vel evangeliet til i dag: at vi skal bruge vore kræfter på at leve, vi kan alligevel ikke sikre os og jo mere vi prøver, desto mere glider livet os af hænde.
7 Vore liv afhænger af Gud. Han er grunden under vore fødder og vort værn mod intetheden. Og han siger: lev nu. Jeg er her. - - Så der er i grunden ikke rigtig noget med de penge Amen