Videreudvikling af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen

Videreudvikling af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen Sundhedsfaglig projektudvikling af hospitalsgrunden (Frederiksberg Hospital) Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune har gennem mange år haft fokus på udviklingen af det lokale sundhedsvæsen. Videreudviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen tager udgangspunkt i fire overordnede mål: - Tæt og kompetent støtte til borgere med akut behov for hjælp - Styrket indsats for kronisk syge og socialt udsatte borgere - Stærk og målrettet indsats for færre indlæggelser - Kvalitetsfyldt forebyggelse. 22. maj 2015

Indholdsfortegnelse 1. Indledning baggrund og proces... 1 1.1 Baggrund... 1 1.2 Proces... 2 1.3 Læsevejledning... 4 2. Rammer for videreudvikling af sundhedsvæsenet... 6 2.1 Tendenser og bevægelser... 6 3. Frederiksberg Kommune strategiske muligheder og udfordringer... 16 4. Perspektiverne... 19 4.1 Perspektiverne og sundhedsområderne... 22 4.2 Perspektivernes understøttelse af andre områder... 22 4.3 Synopsis for gennemgang af perspektiverne... 24 5. Integration det forpligtende tværgående samarbejde... 25 5.1 Perspektivets bærende grundlag... 25 5.2 Perspektivets bestanddele og udvikling 2016-2025... 27 5.3 Akutenheden... 29 5.4 Psykiatrienheden... 34 5.5 Perspektivets understøttelse fra andre områder... 38 5.6 Perspektivets resultater... 39 5.7 Perspektivets anvendelse af hospitalsgrunden... 44 6. Innovation nye former for indsatser... 46 6.1 Perspektivets bærende grundlag... 46 6.2 Perspektivets bestanddele og udvikling 2016-2025... 47 6.3 Perspektivets understøttelse fra andre områder... 55 Perspektivet har medvirket til at sikre øgede frivillige indsatser.... 55 6.4 Perspektivets resultater... 57 6.5 Perspektivets anvendelse af hospitalsgrunden... 60 7. Sundhedsfremme og forebyggelse styrket borgerinvolvering... 61 7.2 Perspektivets bestanddele og udvikling 2016-2025... 63 7.3 Perspektivets understøttelse fra andre områder... 70 7.4 Perspektivets resultater... 71 8. Opsummering og den videre vej fremad... 77 8.1 Opsummering af perspektiverne og deres idekataloger... 77

1. Indledning baggrund og proces 1.1 Baggrund Sundheds- og Omsorgsudvalget i Frederiksberg Kommune besluttede i februar 2015 at igangsætte en foranalyse af mulighederne for sundhedsfaglig projektudvikling af hospitalsgrunden (Frederiksberg Hospital). Som et grundlæggende fundament i foranalysen blev det besluttet at udforme forskellige perspektiver for udviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen mod 2025. Udformede perspektiver skulle således inddrage mulighederne for at anvende udvalgte dele af hospitalsgrunden herunder til fremadrettede former for fælles og tværgående borgerrettede løsninger og tilbud. Frigørelsen på sigt af hospitalsgrunden er en unik mulighed for at udvikle sundhedstilbud, der tager afsæt i samarbejde og synergi indenfor kommunen og mellem kommune, region og praksissektor samt andre aktører. Også forsknings- og uddannelsesinstitutioner, erhvervs- og iværksættermiljøer, natur- og fritidsområdet samt eksisterende vidensmiljøer har derfor været inddraget i foranalysen. Foranalysen og de tre udviklede perspektiver afrapporteres i denne Hvidbog. Perspektiverne er hver for sig udtryk for en samling af ideer og mulige initiativer. Perspektiverne og det katalog af ideer og muligheder, de favner over, skaber dermed grundlag for en videre afdækning af de konkrete muligheder, når det gælder videreudviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen og når det gælder anvendelsen af hospitalsgrunden til sundhedsfaglige formål. Perspektivernes ideer og mulige initiativer er dermed heller ikke bindende i en efterfølgende og mere konkret strategisk proces, hvor visioner og målsætninger for videreudviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen på Frederiksberg lægges fast. Ligesom de selvfølgelig heller ikke kan være bindende, men forhåbentlig inspirerende, for den videre proces med fastlæggelse af den fremtidige anvendelse af hospitalsgrunden. De tre udviklede perspektiver tager afsæt i følgende tre aktivitetsområder indenfor sundhed: Hurtig behandling og intensiv rehabilitering i forhold til akut sygdom og socialt udsatte borgere og behovene for øget sammenhæng mellem bl.a. regionale og kommunale indsatser. 1

Dette første perspektiv er givet overskriften: Integration det forpligtende tværgående samarbejde. Monitorering og vedligeholdelse i forhold til langvarig og herunder kronisk sygdom samt ældres funktionsniveauer hvor der er behov for at håndtere borgerens problemer over længere tid, men hvor borgeren ofte eller i perioder fører en nogenlunde normal tilværelse. Dette andet perspektiv er givet overskriften: Innovation nye former for indsatser. Feltet med sundhedsfremme og forebyggelse, hvor der fokuseres på behovet for at arbejde med de faktorer, der modvirker sygdom og tab af funktionsniveau snarere eller mindst lige så meget som på virkemidlerne til udredning og behandling samt pleje og omsorg i forhold til sygdom. Dette tredje perspektiv er givet overskriften: Sundhedsfremme og forebyggelse styrket borgerinvolvering. Hver for sig repræsenterer perspektiverne dermed også felter, der fra nationalt hold og internationalt vurderes som afgørende satsningsog forandringsområder i den videre udvikling af ikke alene det lokale, men også det samlede sundhedsvæsen. Sådan som planerne aktuelt ligger, ophører hospitalsvirksomhed på grunden for det nuværende Frederiksberg Hospital gradvist fra 2022 og frem mod 2025. Perspektiverne åbner derfor muligheder for anvendelse af dele af hospitals-grunden til sundhedsformål på relativt kortere og relativt længere sigt og for planlægningsindsatser, der kan orienteres mod en vis samling og sammenlægning af sundhedstilbud. 1.2 Proces Arbejdet med foranalysen er gennemført i perioden februar-juni 2015 i et samarbejde mellem Frederiksberg Kommunes Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområde samt Implement Consulting Group. Foranalysen har været tilrettelagt med udgangspunkt i seks centrale sundhedsområder: Akutområdet Rehabilitering og genoptræning Langvarig og herunder kronisk sygdom Ældreområdet Forebyggelse og sundhedsfremme Psykiske lidelser og misbrug 2

På tværs af disse sundhedsområder har foranalysen endvidere beskæftiget sig med, hvordan fire udviklingsområder kan inddrages og understøtte videre-udviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen: Natur, idræt og foreningsliv Sammenhæng og integration på tværs af sektorer og sundhedsaktører, men også på tværs af de kommunale indsatsområder Uddannelse og forskning Erhverv, vækst og teknologi I forbindelse med såvel videreudviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen på Frederiksberg samt de fremtidige muligheder for anvendelse af dele af hospitalsgrunden har foranalysen endvidere haft udgangspunkt i forskellige plan- og strategidokumenter. Det gælder bl.a. Region Hovedstadens hospitals- og psykiatriplan mod 2020, Sundhedsaftalen mellem Region Hovedstaden og kommunerne i hovedstadsområdet for perioden 2015-2018, Frederiksberg Kommunes plan for udvikling af tilbud og indsatser for perioden 2016-2019 Plan for borgerens lokale Sundhedsvæsen samt kommunens sundhedsog velfærdsteknologiske strategi- og plandokumenter. Samtidig har også internationale erfaringer været inddraget herunder udviklingstendenser og konkrete løsninger, som Sundheds- og Omsorgsudvalget blev præsenteret for på en studietur til Norge i november 2014. Forløbet med foranalysen har omfattet en bred involvering af såvel interne ressourcer fra Frederiksberg Kommune fra Social-, Sundhedsog Arbejdsmarkedsområdet samt By- og Miljøområdet, Serviceområdet og Kommunaldirektørområdet som eksterne ressourcer fra en række udvalgte interessenter, der har dækket de ovenfor anførte andre områder. Der har været afholdt arbejdsgruppemøder med interne sundhedsressourcer samt fokusgruppemøder og efterfølgende sessioner med eksterne interessenter både som grundlag for udformningen af perspektiverne og efterfølgende med henblik på konsolidering og test af foreløbigt udformede perspektiver. I alt har op mod 50 ressourcepersoner eksterne for hovedpartens vedkommende været involveret og givet indspil. Ingen af de interne og eksterne ressourcepersoner, der har været involveret, kan tages til indtægt for perspektiverne i deres endelige udformning. 3

De udviklede perspektiver er udtryk for et fagligt baseret arbejde vedrørende mulighederne for videreudvikling af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen. Først senere og efter en konsolidering af de tre perspektiver vil konkret udformede muligheder for videreudvikling af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen danne grundlag for politiske drøftelser i Frederiksberg Kommune. 1.3 Læsevejledning I afsnit 2 præsenteres først udvalgte tendenser, der forventes at præge udviklingen af sundhedsvæsenet i de kommende år. Tendenserne afspejler de løbende forandringer i sundhedsvæsenet og i sundhedsvæsenets rammebetingelser, når det gælder organisering, styring og finansiering. Afsnittet afspejler på den måde også, at udviklede perspektiver mod 2025 i en vis forstand er forudsætningsløse. Det ville således være uhensigtsmæssigt og ufrugtbart at arbejde med perspektiver for udviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen mod 2025 med grundlag i de aktuelle rammebetingelser. De vil med sikkerhed være forandrede i 2025. Afsnit 3 giver en beskrivelse af Frederiksberg Kommunes udfordringer og muligheder på sundhedsområdet og berører også nogle af de målsatte udviklingsveje, der allerede er formuleret i eksisterende strategier og handlingsplaner. Afsnit 4 giver en overordnet introduktion til den måde, hvorpå perspektiverne er tænkt. Afsnittet berører perspektivernes karakter, men også den fælles struktur, der er anvendt i forbindelse med den efterfølgende gennemgang af de tre perspektiver. Afsnittet giver derudover et overblik over, i hvilket omfang Natur, idræt og foreningsliv, Sammenhæng og integration, Uddannelse og forskning samt Erhvervs, vækst og teknologi er med til at understøtte hvert af de udviklede perspektiver. Afsnittene 5, 6 og 7 udgør denne Hvidbogs helt væsentlige del. Her er de tre udviklede perspektiver for videreudviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen beskrevet konkret og uddybende. Perspektiverne er formuleret i nutid det vil sige som om læseren befinder sig i 2025 og får beskrevet status lige nu (det vil sige i 2025) for det lokale og sammenhængende sundhedsvæsens indretning og indsatser. 4

Afsnit 8 er relativt kort og giver en opsummering af mulighederne for en tværgående kobling af perspektivernes forskellige ideer og grundlagsdele. 5

2. Rammer for videreudvikling af sundhedsvæsenet Sundhedsvæsenet har udviklet sig på mange forskellige felter og med mange forandringer gennem det seneste tiår. Ingen vidste i 2005, hvad der lå i det, der i dag betegnes som Det nære sundhedsvæsen. Ingen kendte i 2005 enheden, Region. Cancerpakkeforløb var ikke opfundet ej heller Fælles Akut Modtagelse. Der er ingen grund til at tro, at sundhedsvæsenet ikke også i de kommende 5-10 år vil undergå væsentlige forandringer af bl.a. teknologisk, faglig, organisatorisk og styringsmæssig karakter. Derfor skal de tre udviklede perspektiver heller ikke læses og tolkes i lyset af dagens rammebetingelser, når det gælder fx organisering, styring og finansiering samt love og regler. Der kan sagtens være aktuelle barrierer for en del af de ideer og muligheder, der er medtaget i de tre udviklede perspektiver. Perspektiverne rummer da også ideer og muligheder, der meget vel kan række fremad mod 2025. Med den udviklingshastighed sundhedsvæsenet og relevante rammebetingelser udvikler sig, er der dog ingen grund til at tro, at perspektiverne ikke også omfatter ideer og muligheder, der kan realiseres med en kortere tidshorisont. Bevægelser og tendenser og forandrede rammer indebærer, at en ambitiøs og innovativ strategi for det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen i et perspektiv mod 2025 må tænkes ganske langt ud over og videre i forhold til de helt aktuelle strukturer og præmisser. Nedenfor beskrives udvalgte tendenser og bevægelser, der kan identificeres i Danmark og i andre nordeuropæiske lande, herunder de nordiske og som vurderes at have relevans i sammengæng med videreudviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen. Der er tale om tendenser og bevægelser, som peger i retninger, der måske kan understøtte perspektivernes ideer og muligheder. 2.1 Tendenser og bevægelser Resultatet af foranalysen er de tre perspektiver for videreudvikling, mod 2025, af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen og for den nytænkende anvendelse af dele af hospitalsgrunden. 6

Basis for videreudviklingen er ikke primært de aktuelle forhold, men et bud på de tendenser og bevægelser, der vil påvirke sundhedsvæsenet og dets rammer mod 2025. 2.1.1 Fremadrettede rammer Tendenser og bevægelser og i det hele taget de problemstillinger, der anses for at være vigtige, når det gælder videreudviklingen af sundhedsvæsenets organisatoriske samt styrings- og finansieringsmæssige rammer, kan ses isoleret for det enkelte lands vedkommende. Tendenser, bevægelser og problemstillinger kan også ses i et mere internationalt perspektiv. Også på sundhedsområdet træder internationaliseringen meget tydeligere frem end før, når det gælder bl.a. organisering og styring. Omfanget af inspiration og udveksling af mulige virkemidler og løsninger på tværs af landegrænser, når det gælder fx organisatoriske og styringsmæssige forhold samt prioritering mellem de forskellige indsatsområder, vokser i disse år med stor kraft. Det danske sundhedsvæsen hører om virkemidler, der kan være nytænkende ind i en dansk sammenhæng. Andre lande får inspiration fra nytænkende danske virkemidler. Der er imidlertid også tale om stor og måske stigende grad af konvergens: I alt væsentligt er det de samme udfordringer og muligheder og de samme problemstillinger og temaer, der optager beslutningstagerene i de fleste europæiske lande. Ligesom det stort set er de samme tendenser og bevægelser, der ses i de fleste lande i Europa. 2.1.2 Balance mellem primær sektor og sekundær sektor Opgave- og arbejdsfordelingen mellem primær sektor og sekundær sektor er i øget omfang et problemfelt og diskussionspunkt i sundhedssystemerne i Europa. Forskellige strategier og virkemidler synes at blive udviklet og taget i anvendelse på tværs af landene. Men det er fælles for en del lande, at primær sektoren og kommunerne forudsættes at tage stigende andele af den samlede sundhedsopgave. Samtidig er dette langtfra nogen enkel forandring bl.a. fordi kompetencer og kvalifikationer i primær sektoren dermed også skal ændres betydeligt. 7

It is a strategic objective to shift the balance of care from secondary to primary and community care services and ensure this transfer of care is appropriately resourced. The need for shifting the balance of care is a strategic objective for the Scottish Government, NHS and Local Authorities. Demographic pressures (particularly the projected rise in the number of older people); workforce issues; the need to improve health and social care outcomes, and the increasing cost of institutional care means that current patterns of care delivery are not sustainable. Scottish Government, Health Directorate, 2014 Der anføres ofte flere grunde til et eventuelt balanceskifte mellem sekundær og primær sektor herunder bl.a.: At der måske kan skabes mere omkostningseffektive løsninger i primærsektoren for patientforløb eller ambulante kontroller, der i dag involverer hospitaler At mange studier, modelprojekter og erfaringer viser, at de positive effekter for borgeren af indsatser i det nære sundhedsvæsen ofte er betydelige og at kommunal håndtering giver mulighed for at inddrage såvel sociale som beskæftigelsesog uddannelsesmæssige forhold og dermed give en mere helhedsorienteret hjælp, når borgeren har behov At den fortsatte behandlingsteknologiske udvikling give et øget pres på hospitalssystemet og også fremadrettet skaber nye muligheder hvis hospitalerne skal kunne håndtere dette pres, må de aflastes på andre felter At det ofte og for især for ældre borgere kan være en oplevelse, at hospitalsophold i sig selv fører til øgede problemer i form af fx nedsatte funktionsniveauer eller kognitive evner, hvor det tager tid og indsatser at bygge op til niveau igen At der fortsat tales om unødvendige indlæggelser, forebyggelige indlæggelser samt unødvendige kontrolbesøg samt unødvendigt mange kontakter til akutmodtagelser At kommunerne over de senere år har bygget op på sundhedsområdet i henseende til kompetencer og kapacitet, og at kommunerne nu generelt har et stærkt øget fokus på indsatserne i forhold til fx ældre medicinske patienter og borgere med kronisk sygdom. Det er herudover en ganske udbredt vurdering, at hospitaler i systemer med finansiering på basis af aktivitet kan komme til at fungere som en 8

form for magnet, hvor unødvendige indlæggelser og ambulante besøg kan identificeres, fordi der er økonomi i aktivitet. Risikoen er her, at hospitalerne i for høj grad kommer til at bruge kapacitet og ressourcer på ting, der lige så godt kunne håndteres i primærsektoren, og at hospitalerne dermed mister fokus i forhold til de specialiserede opgaver, som sekundærsektoren skal fokusere på. Vi gør noget forkert i Danmark Man satser i Holland på, at primærsektoren vokser med 2% per år mod 1% per år i sygehussektoren. (Man kan have) en gnavende mistanke om, at vi i Danmark i de seneste mange år har tænkt og gjort noget forkert, når vi skulle udvikle primærsektoren. Langt de fleste ønsker at dø derhjemme. Alligevel dør 50 pct. på sygehuset i Danmark. I Holland er det kun 25 pct. Professor, Dr. med., Frede Olesen, Formand for Kræftens Bekæmpelse 2.1.3 De praktiserende læger Der er samtidig barrierer for primærsektorens overtagelse af sundhedsopgaver ikke mindst hvis kompetencer og kvalitetsniveauer ikke er til stede i tilstrækkeligt omfang i det kommunale sundhedssystem. En af de mere italesatte årsager til vanskeligheder med at flytte balancen mellem sekundær og primær sektor er dog de praktiserende lægers uafhængige rolle og det fortsat utilstrækkelige samarbejde mellem praktiserende læger og kommuner. Generelt kom de praktiserende læger først sent ind i sundhedsaftaleforløbene, selvom de sammen med regioner/hospitaler og kommuner udgør en af de tre helt afgørende sundhedsaktører. I flere lande ses der i disse år en bevægelse i retning af mere forpligtende samarbejder mellem ikke mindst kommuner og praktiserende læger, hvor dele af de praktiserende lægers tid i øget omfang anvendes på samarbejde med kommunerne og koordinerede samt fælles sundhedsindsatser. Denne tendens kan måske også iagttages i en dansk sammenhæng hvor det kan være vanskeligt at forestille sig, at der ikke er sket ganske store ændringer i fx 2025. Der er da også allerede en klar bevægelse i retning af større praksisenheder og et pres i retning af få praktiserende læger med ind som del af fysikken i fx kommunale sundhedshuse. 9

2.1.4 Samarbejde og koordination eller integration Balancen og arbejdsdelingen mellem primær sektor og sekundær sektor og praksislægernes roller og forpligtelser i forhold til de øvrige sundhedsaktører leder videre til endnu en tendens og bevægelse. Sammenhængskraften på tværs af de vigtigste sundhedsaktører sygehusene og deres ejere, kommunerne og de praktiserende læger synes således i øget omfang at være et tema. I flere lande ses der på integrerede sundhedsløsninger som en udviklingstendens og en nødvendig satsning. Samtidig peges der på behovene for at sikre integration mellem sundhedsområdet, socialområdet og arbejdsmarkedsområdet. Der er dermed ikke alene fokus på løsninger, der sikrer bedre og mere forpligtende samspil mellem primær sektor og sekundær sektor, men også mellem de store kommunale opgaveområder. Også i Danmark er forbedringer af koordinationen mellem de tre væsentlige sundhedsaktører i spil bl.a. via sundhedsaftalerne. Der kan være mange forskellige holdninger til, om sundhedsaftalekomplekset og aftalebaseret koordination og samarbejde i det hele taget er tilstrækkeligt til på sigt at opnå det niveau af sammenhæng på tværs af sundhedsaktørerne, der ofte vurderes som væsentligt for at sikre et velfungerende og omkostningseffektivt sundhedsvæsen. Mens fx sundhedsaftalerne afspejler bestræbelser på koordination og samarbejde, indebærer integrerede løsninger mere forpligtende fællesskaber, hvor indsatserne ledes og drives sammen. We need a health and social care system that is truly seamless, so that people receive the right care and support at the right time, in the right place. Health and social care services are under intense and growing pressure and to succeed, we need radical transformation. We need to embrace and develop innovative solutions and truly integrated multi-agency working so that health and social care systems work as a whole to respond to and meet the needs of people who use health and social care services. Jane Cummings, Chief Nursing Officer, NHS England on selection of model projects for integrated health and social care, 2014 10

2.1.5 Finansiering og incitamenter Finansieringssystemet og de incitamenter, der altid vil ligge i et finansieringssystem, kan have væsentlige påvirkninger, når det gælder den måde et samlet sundhedsvæsen fungerer på. De traditionelle budgetrammer i hospitalssystemet blev for nogle årtier siden i en international og ganske gennemslagskraftig bevægelse afløst af aktivitetsbaseret styring. Der er næppe tvivl om, at aktivitetsbaseret styring har været en vigtig medvirkende årsag til at skabe øget produktivitet på hospitalerne og kortere ventetider. Samtidig har der i de senere år været sået stadig mere tvivl om, hvorvidt aktivitetsbaseret styring er en hensigtsmæssig form for finansiering af hospitalerne hvis der samtidig ønskes en stærkere primær sektor samt øget sammenhængskraft på tværs af sundhedsaktørerne. Hvad skal finansierings- og styringssystemet understøtte? Behandling af høj kvalitet. Behandling på laveste effektive omkostningsniveau. Lave sundhedsudgifter per borger. Et sundhedsvæsen, der arbejder sammen.! Der skal være fokus på, hvad der kommer ud af de afsatte ressourcer.! Fokus skal ændres fra input og aktivitet til resultater og effekter.! Der skal være fokus på omkostningerne i hele patientforløbet.! Resultater og kvalitet af behandlinger skal offentliggøres. Regeringens Incitamentsudvalg maj 2013 Der efterspørges i øget omfang incitamenter og finansieringsordninger, der kan fremme fokus på kvalitet og resultater snarere end alene på produktivitet og mængder. Ligeledes efterspørges der i øget omfang incitamenter som kan fremme samarbejdet mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger. Endelig efterspørges der et styrings- og incitamentssystem, der medvirker til at sikre, at opgaverne løses på det mest effektive omsorgsog omkostningsniveau. 11

Motiveret af økonomiske tilskyndelser har sygehusene efter flere år endelig fået bugt med den enorme patientpukkel men succesen måles alene på kvantitet, mens ingen kender kvaliteten af behandlingen. Det skal være slut nu, mener man i Region Midtjylland. Det er alt for gammeldags kun at fokusere på aktiviteter og behandlinger. Vi vil vise, at man kan fastholde den høje aktivitet, undgå at skabe længere ventelister og samtidig løfte kvaliteten ved at gøre det rigtige for patienterne, siger formanden for Regionsrådet i Midtjylland, Bent Hansen (S). Ny Styring i et Patientperspektiv skal bl.a. give patienterne mere sammenhængende behandlingsforløb, nedsætte antallet af unødvendige genindlæggelser og øge patienttilfredsheden. Det er inspireret af svenske hospitaler, der styrer økonomien ved hjælp af kvaliteten i behandlingen. Og her bliver både økonomien og patienternes tilfredshed bedre. Bent Hansen, Regionsrådsformand, juni 2014 2.1.6 Forløbsorientering Pakkeforløbene på cancer- og hjerteområdet samt på området med psykiske lidelser er et af mange udtryk for, at der i øget omfang styres efter forløb og efter standarder for indsatser i de forskellige typer af forløb. Denne tendens giver samtidig både udfordringer og muligheder i forhold til traditionelle former for styring, hvor den enkelte sygehusafdeling eller den enkelte kommunale forvaltningsenhed har været det primære udgangspunkt. Tendenser mod forløbsorientering og mere helhedsorienterede former for styring, hvor de tværgående processer og forløb er det væsentlige udgangspunkt, synes i øget omfang at vinde indpas. Sammen med presset mod mere forpligtende samarbejde på tværs af sektorer og sundhedsaktører skaber denne bevægelse øgede muligheder for standarder for bredere tænkte borger- og patientforløb, hvor indsatserne i sygehusdel og kommunal del tænkes sammen til større pakker. Samtidig vokser behovene for og ønskerne om viden, når det gælder omkostningerne i ikke alene en afdeling eller en forvaltning men også i de forskellige typer af borger- og patientforløb, der går på tværs af afdelinger og ofte også på tværs af forvaltninger. 12

2.1.7 Social ulighed i sundhed Social ulighed i sundhed italesættes med stadig større styrke. Der kan være forskellige holdninger til, i hvilket omfang det er en opgave for sundhedsvæsenet at medvirke i initiativer med målsætninger om mindsket social ulighed. Samtidig viser det voksende antal af analyser vedrørende kommuners og regioners sundhedsprofiler, at der er geografiske lommer, hvor befolkningens vilkår og livskvalitet er mærkbart lavere end gennemsnittet og hvor omfanget af sundhedskontakter og social kontakter kan være ganske omfattende. Der er dermed også tale om et befolkningssegment, der har et stort udgiftstræk og som står for relativt store dele af de samlede omkostninger på sundhedsområdet og det sociale område. 2.1.8 Proaktiv sundheds- og velfærdsstyring I de senere år er der i mange lande arbejdet med særlige former for proaktiv eller aktiv sundhedsstyring, der netop har fokus på segmenter i befolkningen med relativt mange sundhedskontakter. De hidtidige erfaringer tyder da også på, at netop denne form for styring derfor også kan være relevant i sammenhæng med initiativer vedrørende social ulighed i sundhed. Internationalt arbejdes der i øget omfang også med ikke alene proaktiv sundhedsstyring, men også proaktiv velfærdsstyring, hvor der arbejdes på tværs af ikke alene sektorer, men også de forskellige kommunale indsatsområder I mange tilfælde har denne form for fokuseret styring med fokus på bestemte borgersegmenter ført til væsentlige forbedringer af den oplevede livskvalitet. Lige så vigtigt er det formentligt, at der også har været resultater i form af mindskede udgifter og ressourcetræk til disse segmenter. De hidtidige erfaringer viser, at en erfaren sygeplejerske som care manager kan håndtere 40 borgere eller mere indenfor segmentet med Resultaterne fra disse initiativer viser, at der sjældent er ligefrem proportionalitet mellem antallet af kontakter til sundhedsvæsenet og den objektive sundhedstilstand og oplevede livskvalitet. 13

Proaktiv sundheds- eller velfærdsstyring. Der tages fat i de få pct. af borgere, der har mange sundheds- og velfærdskontakter, og som koster relativt store andele af de samlede sundheds-, social- og arbejdsmarkeds-udgifter. Der er plads til særlige og ekstraordinære indsatser i forhold til denne gruppe fordi en samlet koordination af borgerens mange behov, fx gennem en care manager eller lignende, erfaringsmæssigt vil indebære bedre koordination og langt færre sundheds- og velfærdskontakter samt bedre oplevet livskvalitet. Borger med psykiske problemer og med mange kontakter til sundheds- og velfærdssystemet 12.912 kr. 23.672 kr. 8.608 kr. Samtale med pårørende Individuel psykoterapi Hjemmebesøg 6 gange 11 gange 4 gange 106.368 kr. Indlæggelse, depression 22 dages indlæggelse Netværks 6.456 kr. møde 3 gange Psykolog 2.863 kr. undersøgelse 1 gang Sundheds- og velfærdsydelser, svarende til over 600.000 kr. i 10 måneders periode fra års start. 2014. Borgeren anfører at have uændret oplevet livskvalitet 75.122 kr. 8.764 kr. Indlæggelse, angsttilstand Somatisk udredning 32 dages indlæggelse 4 gange Borger 2.080 kr. 7.204 kr. Konsultationer Samtale terapi 9 gange 10 gange 77.522 kr. Indlæggelse, angsttilstande 59 dages indlæggelse 94.224 kr. Psykiatrisk 16 gange dagbehandling Opsøgende 1.080 kr. hjemme 3 gange besøg 42.912 kr. Gruppeterapi 7 gange 22.675 kr. Støtte- og kontakt person ordning 20.285 kr. 14.916 kr.. Hjemme hjælp, Praktisk Hjemme sygepleje 14.152 kr. Rehabilitering Forløb 39.270 kr. Arbejdsprøvning og erhvervs praktik 40.100 kr. Syge dagpenge 14

2.1.9 2015 og 2025 Den helt overordnede gennemgang ovenfor har berørt forskellige tendenser og bevægelser, der i disse år synes at fremstå tydeligt. Tendenser og bevægelser af den karakter, der er beskrevet, er ikke noget nyt. Udrednings- og behandlingsteknologien har altid været præget af stor grad af innovation og dynamik og af internationale relationer. Det nye er måske, at også de administrative, organisatoriske og styringsmæssige strukturer i højere grad end før er i konstante forandringer. Og at internationale påvirkninger i stigende grad også gør sig gældende på disse felter. De perspektiver for perioden frem mod 2025, der introduceres og beskrives i det følgende afsnit, skal ses i dette lys. Rammebetingelserne for det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen vil i 2025 være forskellige fra de nuværende. Perspektiverne er derfor heller ikke udviklet og tænkt med udgangspunkt i de aktuelle rammer for sundhedsvæsenets organisering, styring, finansiering osv. Tværtimod er perspektiverne udviklet og tænkt med det udgangspunkt, at rammerne for sundhedsvæsenet med sikkerhed vil være ændret, formentlig også ganske væsentligt, når vi når til 2025. 15

3. Frederiksberg Kommune strategiske muligheder og udfordringer Frederiksberg Kommune har i forvejen udarbejdet strategier og handlingsplaner på sundheds- og velfærdsområdet herunder også på feltet med velfærdsteknologi. Strategier og handlingsplaner tager udgangspunkt i de ændrede rollefordelinger, der må forventes i de kommende år, hvor kommunerne og de praktiserende læger får en stadig mere central rolle i driften og opgavevaretagelsen i det samlede sundhedsvæsen. Videreudviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen skal ind i denne bevægelse bl.a. sikre, at borgere i Frederiksberg Kommune opnår flere gode leveår, og at alle har de samme muligheder for at leve et sundt liv at borgere i Frederiksberg Kommune støttes i at være aktive og selvhjulpne længst muligt i eget liv og at borgerne i kommunen herunder støttes i at tage medansvar for egen sundhed at mestring af egen sygdom, recovery og rehabilitering er gennemgående temaer i alle kommunens indsatser Samtidig er Frederiksberg kommune en del af de målsætninger, der følger af den indgåede sundhedsaftale for 2015-2018, og hvor der bl.a. er fokus på, at borgeren oplever høj kvalitet og sammenhæng i indsatserne, og at der udvikles og udbredes nye samarbejdsformer mellem de væsentlige sundhedsaktører hospitalerne, de praktiserende læger og kommunerne. De fire overordnede målsætninger for videreudviklingen af sundhedsindsatserne i Frederiksberg Kommuner fokuserer på tæt og kompetent støtte til borgere med akut behov for hjælp styrket indsats for kronisk syge og social udsatte borgere stærk og målrettet indsats for færre indlæggelser og kvalitetsfyldt sundhedsfremme og forebyggelse Generelt peger Frederiksberg Kommunes strategier og handlingsplaner for de kommende år dermed også i retninger, der er forenelige med de pejlemærker og ideer, der er udviklet i de tre perspektiver. Tilsvarende gælder det, at der er harmoni mellem Frederiksberg Kommunes sundhedsstrategiske satsninger på den ene side og bestræbelserne på i perspektiverne at arbejde med udvidet understøttelse af sundhedsindsatserne via udviklingsområder som Natur, idræt og foreningsliv, Sammenhæng og integration, Uddannelse og forskning samt Erhverv, vækst og teknologi. 16

Helt mekaniske fremskrivninger af Frederiksberg Kommunes driftsudgifter på sundhedsområdet og socialområdet (jf. indsatserne i forhold til borgere med psykiske lidelser og/eller misbrug samt botilbud m.v.) indikerer i sig selv, at der kan være grund til strategiske satsninger og former for videreudvikling af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen, der ser på mulighederne for at styrke omkostningseffektiviteten i kommunens tilbud. Måske kan der her også være grund til at se på videreudviklingen, når det gælder sammensætningen af forskellige former for kapacitet fx balancerne mellem udgående funktioner, hjemmebaserede indsatser, ambulante tilbud, egen omsorg og frivillige indsatser samt institutionelt baserede tjenester. Mekaniske fremskrivninger, således som de er afbildet nedenfor for hovedområder i kommunens sundhedsindsatser og herunder socialindsatserne i forhold til bl.a. borgere med psykiske lidelser og/eller misbrug, afspejler et årligt merudgiftsbehov indenfor det kommende tiår på måske 200 mio.kr. Årlige driftsudgifter udvikling på sundheds- og socialområdet, 2015-2025 1800 1600 1.506 1.705 1400 1200 1000 800 600 400 200 0 171 193 612 510 329 366 23 24 40 44 433 466 2015 Millioner kr. 2025 Millioner kr. Note: Mekanisk, demografisk baseret fremskrivning 17

Demografiudviklingen i Frederiksberg Kommune er et helt afgørende grundlag for de mekaniske fremskrivninger, fordi de forudsætter ensartede sundheds- og socialudgiftsniveauer per aldersgruppe i såvel 2015 som 2025. Demografiudvikling på overordnede aldersgrupper, Frederiksberg Kommune Aldersgruppe/År 2015 2020 2025 0-29 år 39.688 38.848 40.938 30-59 år 41.763 43.770 45.462 60 år+ 21.835 22.866 24.541 Som det fremgår af tabel ovenfor øges antallet af ældre borgere, der typisk også er det segment, der trækker flest sundhedsudgifter, over tiåret frem mod 2025. Mekaniske fremskrivninger må tolkes med stor grad af forsigtighed men de kan dog være med til på overordnet niveau at indikere, hvilke niveauer af forandringer, der er behov for, når det gælder de måder, hvorpå sundhedsindsatser sammensættes og leveres i løbet af det kommende tiår. I et videre arbejde med og konkretisering af perspektiverne, sådan som der er beskrevet i afsnittene nedenfor, vil der være behov for at se mere grundigt på de udgiftsmæssige virkninger af perspektivernes forskellige dele. 18

4. Perspektiverne Der er i foranalysen udarbejdet tre perspektiver: Integration det forpligtende tværgående samarbejde. Feltet med behov for hurtig sektor- og indsats tværgående udredning og behandling samt intensiv rehabilitering i forhold til akut sygdom samt generelt på området med psykiske lidelser og misbrug. Innovation nye former for indsatser. Feltet med monitorering af borgeres langvarige og herunder kroniske sygdom samt vedligeholdelsen af funktionsniveauer hvor borgeren kan have problemer, men ofte også fører en nogenlunde normal tilværelse. Sundhedsfremme og forebyggelse styrket borgerinddragelse. Feltet med sundhedsfremme og forebyggelse med fokus på indsatser, der modvirker sygdom, snarere end på indsatser vedrørende behandling og pleje forhold til sygdom. Ingen af de tre perspektiver kan i sig selv være grundlag for en strategi eller for en handlingsplan for det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen i Frederiksberg Kommune. Hvert perspektiv er derimod udtryk for nytænkning og ambitiøse niveauer i relation til en udvalgt del af dét samlede sundhedsfelt, en egentlig strategi og handlingsplan for det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen må omfatte. Ideer og muligheder fra perspektiverne kan således vælges ud og kobles på tværs i en efterfølgende fase. Tre sundhedsperspektiver med hvert sit udgangspunkt og karakter. = Ide eller mulighed Det forpligtende tværgående samarbejde Nye former for tværsektorielle og gensidigt forpligtende indsatser Innovation nye former for indsatser Nye indsatser og nye balancer mellem institutioner, udgående teams, velfærdsteknologi og frivillige Sundhedsfremme og forebyggelse styrket borgerinddragelse Intensivering og nytænkning af befolkningsorienterede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser Strategi eller handlingsplan Ingen af de tre perspektiver og deres ideer og muligheder kan i sig selv danne grundlag for en langsigtet, etapeopdelt strategiplan eller handlingsplan. Men ideer og muligheder fra perspektiverne kan kobles og danne grundlag en strategi eller handlingsplan for videreudviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen i Frederiksberg Kommune. 19

Samtidig er det vigtigt at erindre, at Frederiksberg Kommune allerede har udarbejdet strategier og handlingsplaner for ikke alene det nære sundhedsvæsens videre udvikling, men også for andre områder, der er relevante i sammenhæng med sundhedsindsatserne i Frederiksberg kommune. Det gælder fx masterplaner for tryghed gennem brug af velfærdsteknologi, masterplan for specialiserede socialområde samt borgerfokuserede strategi- og handlingsplaner for sundhedsområdet herunder Borgerens lokale Sundhedsvæsen Plan for udvikling af tilbud og indsatser 2016-2019. Perspektivernes ideer og muligheder bygger således ovenpå i forvejen eksisterende arbejder med relevans for videreudviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen. Der er derfor ikke alene behov for at koble ideer og muligheder på tværs af de tre perspektiver men også for at forene udvalgte ideer og muligheder fra perspektiverne med i forvejen besluttede planer og strategiske mål på for sundhedsområdet i Frederiksberg Kommune. Perspektiverne og Frederiksberg Kommunes strategier/handlingsplaner Tre udviklede perspektiver giver med ideer og muligheder i sammenhæng med videreudviklingen af det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen mod 2025 Perspektiver for langsigtet videreudvikling af sundhedsområdet i Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommunes eksisterende strategier og handlingsplaner Udvalgte ideer og muligheder fra perspektiverne Strategiernes og handlingsplanernes mål og initiativer Langsigtet strategiog handlingsplan, mod 2025 opdelt i konkrete tidsmæssige etaper Eksisterende strategier og handlingsplaner giver allerede konkret retning og lægger op til konkrete initiativer i perioden 2016 ff. Fx Borgerens lokale Sundhedsvæsen Plan for udvikling af tilbud og indsatser 2016-2019 Jf. afsnit 2 foran må de tre perspektiver ses i lyset af overordnede tendenser og bevægelser, der under alle omstændigheder vil komme til at præge det lokale og sammenhængende sundhedsvæsen. Hvert perspektiv har lidt forskellige udgangspunkter i forhold til i afsnit 2 beskrevne tendenser og bevægelser. 20

Integration det forpligtende tværgående samarbejde. Udviklingstendenser: Supersygehusene med deres væsentligt reducerede sengekapacitet, samt den fortsatte koncentration af sygehuskapacitet i almindelighed, vil skabe pres i retning af nye former for kommunale indsatser og øget sammenhæng mellem sundhedsaktørerne, når det gælder håndteringen af feltet med (akut) sygdom og intensiv rehabilitering. Dette gælder i tilknytning til såvel somatik som psykiske lidelser og misbrug. Samtidig kan integrerede løsninger sikre langt mere helhedsorienterede indsatser, hvor borgerens hele situation er i centrum ligesom stærke kommunale indsatser, der er forbundet tæt med praksislægeindsatser og hospitalsindsatser, kan øge borgerens oplevede livskvalitet. De styrkede kommunale rehabiliterings- og genoptræningsindsatser er i selv være vigtige i udviklingen med stadigt kortere indlæggelsesforløb. Samtidig bliver den kommunale rehabilitering og genoptræning stadig mere betydningsfuld i sammenhæng med bestræbelser, der gør det muligt for borgeren at leve i eget liv og i eget hjem så lang tid som muligt og at håndtere problemer, uden at hospitalsaktivitet er nødvendig. Innovation nye former for indsatser Udviklingstendenser: Væksten i andel af ældre borgere vil i sig selv skabe pres i retning af nye former for kommunale indsatser og øge behovet for fokus på aktivering og fastholdelse af funktionsniveauer. Presset kommer imidlertid i mindst lige så høj grad fra andre tendenser: Overlevelse efter kræft, hjerte-kar sygdomme og degenerative lidelser vokser og her vil borgeren ofte ikke være 100% rask, men heller ikke syg i almindelig forstand. Behovet for at bistå med indsatser, der kan fastholde så mange borgere som muligt i normaltilværelse med eget hjem, job, familie og social aktivitet m.v. vil her øges til ganske omfattende niveauer. Sundhedsfremme og forebyggelse styrket borgerinddragelse Udviklingstendenser: Samfundsøkonomisk er det anerkendt som rentabelt men ofte også langsigtet at investere i sundhedsfremme og forebyggelse. Den behandlingsteknologiske udvikling, den demografiske udvikling med større andele af ældre samt væksten i andelen af borgere, der overlever alvorlig sygdom, men har brug for kontinuerlig monitorering på et eller andet niveau, er eksempler på tendenser, der nødvendiggør opprioritering af arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. 21

Både det somatiske felt og feltet med psykisk sygdom og misbrug er her relevante og ikke mindst omkostningerne i forbindelse med psykiske lidelser (sygefraværsdage, tab af arbejdsdage, sociale udgifter, sundhedsudgifter etc.) er en afspejling af, hvor samfundsøkonomisk rentabelt det kan være at satse på helt tidlige indsatser og herunder på tidlige indsatser overfor børn og unge. 4.1 Perspektiverne og sundhedsområderne Hvert perspektiv er behandlet ud fra egne præmisser. Samtidig er det i forlængelse af beskrivelsen af hvert enkelt perspektiv set på, hvilke virkninger og resultater, perspektivets linje og pejlemærker samt forudsatte initiativer kan have for de seks centrale sundhedsområder. For hvert perspektiv er der således givet en kort beskrivelse af forventede og mulige effekter i forhold til Akutområdet Rehabilitering og genoptræning Langvarig og herunder kronisk sygdom Ældreområdet Forebyggelse og sundhedsfremme Psykiske lidelser og misbrug 4.2 Perspektivernes understøttelse af andre områder Som anført i indledningen, afsnit 1, er perspektiverne i forskelligt omfang præget af understøttelse af virkemidler gennem Natur, idræt og foreningsliv herunder frivillige indsatser Sammenhæng og integration (samarbejde med region og herunder praksissektor og samarbejde internt i kommunen) Uddannelse og forskning Erhverv, vækst og teknologi. Figur nedenfor afspejler, at perspektiverne på hver sin måde understøttes af virkemidler fra disse andre områder. Figuren signalerer også, at ikke alle perspektiver er understøttet af alle andre områder. 22

Perspektiverne Sammenhæng og integration indgår som understøttende for alle tre perspektiver. Der samme gælder Uddannelse og forskning. Natur, idræt og foreningsliv indgår især i to af perspektiverne, mens Erhverv, vækst og teknologi indgår i ét af perspektiverne Tre sundhedsperspektiver med hver sit udgangspunkt og med forskellig understøttelse fra andre udviklingsområder Det forpligtende tværgående samarbejde Nye former for tværsektorielle og gensidigt forpligtende indsatser Innovation nye former for indsatser Nye indsatser og nye balancer mellem institutioner, udgående teams, velfærdsteknologi og frivillige Sundhedsfremme og forebyggelse styrket borgerinddragelse Intensivering og nytænkning af befolkningsorienterede sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser Sammenhæng og integration Natur, idræt og foreningsliv Uddannelse og forskning Vækst, erhverv og teknologi Sammenhæng og integration er en vigtig del af alle tre perspektiver. Det sektortværgående samarbejde og/eller samarbejdet internt på tværs af kommunale forvaltnings- og indsatsområder er således bragt i spil i alle tre perspektiver. Natur, idræt og foreningsliv og herunder idræt og frivillige er i væsentlig udstrækning tænkt ind i perspektivet med fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. I noget omfang er dette område men her særligt vedrørende frivillige tænkt ind i det innovationsorienterede perspektiv. Uddannelse og forskning er tænkt ind i alle tre perspektiver. Frederiksberg Kommune huser store forsknings- og uddannelsesenheder, der alle på forskellige måder arbejder også med sundhedsrelevante temaer. Her forekommer det oplagt at sikre mere systematiske former for samarbejde. Endelig er vækst og erhverv samt teknologi en væsentlig del af perspektivet med fokus på innovation. Også privat-offentligt samarbejde er tænkt ind i dette perspektiv. Erhverv, vækst og teknologi indgår ikke på nogen væsentlig måde i de to andre perspektiver. 23

4.3 Synopsis for gennemgang af perspektiverne Nedenfor er hvert af perspektiverne gennemgået. Der er for alle tre perspektiver valgt en struktur for gennemgangen, der ser således ud: Først beskrives perspektivets bærende ideer samt karakter helt overordnet Derefter gennemgås perspektivets konkrete bestanddele, og de måder perspektivets dele har udviklet sig på i perioden 2016-2025 Efterfølgende beskrives perspektivets understøttelse fra andre områder (uddannelse og forskning, natur og idræt samt foreningsliv m.v.) I forlængelse heraf beskrives perspektivets resultater (fx reduceret omfang af genindlæggelser, reduktion i antal borgere med mange sundheds- og socialkontakter) i sammenhæng med perspektivets konsekvenser for indsatser og leverancer på de forskellige sundhedsområder (akutområdet, ældreområdet, sundhedsfremme og forebyggelsesområdet m.v.) Endelig opsummeres perspektivets forudsatte anvendelse af hospitalsgrunden. Det gælder for alle tre perspektivgennemgange, at de er holdt i en bestemt form: De beskrives, som om læseren står i 2025 og her får fortalt, hvordan perspektivet udviklede sig i perioden fra 2015. 24

5. Integration det forpligtende tværgående samarbejde 5.1 Perspektivets bærende grundlag Tæt og kompetent støtte til borgere med akut behov for hjælp og til socialt udsatte borgere Perspektivet tog afsæt i et af de vigtigste forbedringsbehov i 2015- situationen: Behovet for øget og gensidigt forpligtende samarbejde mellem de væsentlige sundhedsaktører kommuner, regioner og praktiserende læger. Der blev fokuseret på to områder: Akutområdet, hvor både region og kommuner har vigtige opgaver med behov for hurtigt at få udredt og behandlet akut sygdom og få borgeren tilbage til job eller uddannelse, sociale aktiviteter og et så højt funktionsniveau som muligt Området med psykiske lidelser og misbrug ofte med forholdsvis mange kontakter til de forskellige sundhedsaktører og ofte også med mange kontakter også til social- og arbejdsmarkedsområdet. Der blev taget fat i netop disse to områder, fordi der blev vurderet at være betydelige kommunale og samfundsøkonomiske gevinster ved øget og mere forpligtende samarbejde på tværs af sektorerne og på tværs af de kommunale indsatsområder. Akutområdet var fortsat præget af for mange unødvendige kontakter til Bispebjerg Hospitals fælles akutmodtagelse og til akutmodtagelsen i Psykiatrisk Center København & Frederiksberg. Ofte skyldtes disse unødvendige kontakter manglende alternativer i den konkrete akutte situation. Psykisk sygdom belastede fortsat en del borgere i Frederiksberg Kommune og gav her væsentlige reduktioner af den enkelte borgers sociale aktiviteter og generelle funktionsniveau. Over nogle år fra 2015 blev der arbejdet intenst med mulighederne for øget og gensidigt forpligtende samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstaden samt en del praktiserende læger. Det forbedrede samarbejde gav i sig selv en platform for afprøvning af helt nye løsninger. Akutområdet og psykiatriområdet blev her valgt ud som grundlag for nye former for integreret drift på tværs af sundhedsaktørerne. 25

Der blev fra 2020 etableret en integreret akutenhed på hospitalsgrunden, drevet i fællesskab af Frederiksberg Kommune og Bispebjerg Hospital og med fælles ansat ledelse. Ligeledes fra 2020 blev det besluttet at etablere en fælles ejet og fælles drevet enhed for borgere med psykiske lidelser og misbrug. Den hidtidige kommunale kapacitet på området blev her slået sammen med den hidtidige distriktspsykiatriske kapacitet. I årene forud havde der, ligesom i andre lande, været en diskussion om distriktspsykiatriens fremadrettede rolle. Beslutningen om en fælles psykiatrienhed var samtidig affødt af forskellige overvejelser i kølvandet på en rapport fra et regeringsudvalg, der havde arbejdet med behovene for videreudvikling af indsatser for borgere med psykiske lidelser og misbrug. Rapporten påpegede, at samarbejdet og aftalerne mellem kommuner og regioner hidtil primært har fulgt en stafetmodel, der tager udgangspunkt i et lineært forløb, hvor indsatsen foregår i én sektor ad gangen, mens der for borgeren med komplekse problemstillinger ofte vil være behov for flere samtidige indsatser på tværs af sektorerne. Der er i tilknytning til begge enheder og med støtte fra nationalt hold arbejdet med standardiserede og sektortværgående pakkeforløb, hvor indsatser og aktiviteter er samlet i pakker i bestemte typer af borgerog patientforløb. Dette arbejde har givet bred inspiration, og resultaterne planlægges nu anvendt som grundlag for en national udrulning af den udviklede form for standardiserede pakker på tværs af sektorer. Arbejdet med sektortværgående borger- og patientforløb har samtidig været en væsentlig og resultatgivende aktivitet i sammenhæng med bestræbelserne på at opnå fællesskab og fælles kultur på tværs af kommune og region samt praktiserende læger. 26

2015 2018 2019 2022 2025 Dialog- og planlægningsarbejde og modelprojekter øget gensidigt forpligtende samarbejde mellem Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden og praktiserende læger Konkretisering og implementeringsplanlægning: Nye former for integrerede sundhedsløsninger på tværs af sektorer og kommunale indsatsområder Etablering på hospitalsgrunden af fælles drevet og fælles ledet akutenhed & af fælles drevet og fælles ledet psykiatrienhed Resultater/effekter Mere effektiv og mindre pleje- og omsorgskrævende indsatser på akutområdet og psykiatriområdet Øget og fælles systematisering af opsporing og tidlige indsatser Mere effektive rehabiliterings- og genoptræningsindsatser Reduceret forbrug af hospitalsindsatser, herunder på akutområdet Velfungerende integration mellem såvel akutenhed som psykiatrienhed og praksislæger Dobbeltarbejde elimineret gennem bl.a. fælles tværgående adgang til information Fælles kompetenceudvikling på tværs af sektorer og sektortværgående stillingsrotation på akutområdet 5.2 Perspektivets bestanddele og udvikling 2016-2025 Fra 2020 er der på hospitalsgrunden etableret en fælles ejet og fælles drevet akutenhed, hvor Region Hovedstaden og Frederiksberg Kommune har delt investeringsudgifterne. Det øgede og gensidigt forpligtende samarbejde på akutområdet og området med psykiske lidelser og misbrug udviklede sig konkret over årene 2016-2018. Begge områder blev en del af højt prioriterede indsatsområder for såvel Frederiksberg Kommune som Region Hovedstaden med grundlag i sundhedsaftalen for 2015-2018 og sundhedsaftalen for den efterfølgende periode. Gennemførte forbedringer af koordination og samarbejde på begge satsningsområderne blev i 2020 evalueret positivt af den anerkendte engelske tænketank, Nuffield Trust, og Center for Health Management på CBS. Det var primært denne fremadrettede evaluering fra Nuffield og CBS, der gav det sidste skub i retning af nye fælles driftsformer på de to områder akutområdet og området med psykiske lidelser og misbrug. Konstruktioner af denne karakter havde således allerede været drøftet flere gange i årene forud: Om man fra regionalt og kommunalt hold med 27