TEMA: B rn som pårørende

DE9 INFO DE9 - FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE I MIDTJYLLAND NR. 6 2012 TEMA: B rn som pårørende

DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland LEDER Frivillighedsåret 2011 blev året, hvor DE9 blev præget af forandringer både indefra og udefra. SIND Depressionsforeningen Af Hanne Tranberg, formand i DE9 OCD PS LANDSFORENING Foreningen Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Alzheimerforeningen 2011 var valgår og Frivillighedsår. I forsøg på at medvirke til at få psykiatriens elendige økonomiske vilkår sat på dagsordenen arrangerede DE9 i samarbejde med SINDs Aarhuskreds og PsykInfo en meget velbesøgt debataften med oplæg af Poul Nyrup Rasmussen i det sene forår. Den nye regering skrev forbedring af vilkår for Psykiatrien ind i regeringsgrundlaget. Vi forventede at Psykiatrien ville komme på finansloven men fik kun en anelse flere Satspuljemidler. DE9 er dybt skuffede over, at de mange valgløfter om forbedring af psykiatrien ikke holdt stik. Men det forhindrer os ikke i fortsat at være højrøstede i forhold til at få udlignet forskellen mellem den psykiske og den somatiske sundheds vilkår! I forbindelse med Frivillighedsåret har DE9 deltaget i konferencer med adskillige af Region Midtjyllands kommune, som alle ønsker at indgå i tættere samarbejde med pårørendeforeningerne et tiltag, DE9 ser på med stor tilfredshed. Vi håber, at vores samarbejde bærer frugt og kan bedre forholdene inden for psykiatrien, uden at de frivillige foreninger kommer til at overtage kommunernes og regionernes forpligtelser. DE9s daglige leder Susanne Bøgh Alders fratrådte sin stilling i foråret, da projektet, der finansierede hendes stilling, ikke blev fornyet. Bestyrelsen og medlemsforeningerne greb anledningen til at indlede en dybtgående drøftelse af DE9s fremtidige samarbejdsmuligheder, opgaver og fælles visioner. Vi konkluderede, at der fortsat er såvel behov som ønsker om at holde sammen. Drøftelsen vil blive fortsat på kommende bestyrelsesmøder. Når vi står sammen, har vi større gennemslagskraft. Heldigvis fik DE9 nogle måneder senere en ny, mindre bevilling, således at der igen kunne ansættes en daglig leder. Efter knap et halvt års vakance tiltrådte Morten Lind Pedersen som daglig leder med 20 timer om ugen. 2

INDHOLDSFORTEGNELSE DE9 2 Leder 4 Hvem, Hvad, Hvor i DE9 5 De berørte DVD om seniorpårørende 5 Cafémøder Cafémøder for pårørende til spiseforstyrrede TEMA 6 Når børn og unge er pårørende Om børnegrupper i SINDs Pårørenderådgivning 8 frirum Om grupper for børn i traumatiserede flygtningefamilier 10 Hjælp til at få snakken i gang Karen Glistrups samtalebog for børn og voksne 11 Børnebog om depression Mette Egelund Olsens bog fortalt ud fra børnenes perspektiv 12 Støtte og rådgivningstilbud Om psykiatriens tilbud til børn af psykisk syge forældre FORENINGER 18 SINDs Pårørenderådgivning 19 DepressionsForeningen 20 ADHD-foreningen 21 LANDSFORENINGEN AUTISME 22 PS LANDSFORENING 23 Spædbarn med spiseforstyrrelse Milles mor fortæller om sin og familiens kamp med en spiseforstyrrelse 24 OCD-foreningen 25 Landsforeningen mod Huntingtons Chorea 25 Alzhheimerforeningen INFO 26 Frivillige fortæller 6 forskelige jobs i pårørendeforeninger 30 PsykInfo Anmeldelser af bøger om børn som pårørende 14 Som at gå på glasskår Kerstin Østbergs liv i skyggen af en dominerende far 17 Min bror har ADHD Karen Purups kamp for at gøre alle andre tilfredse Redaktion: Morten Lind Pedersen (ansvarshavende redaktør), Mie Boel Villadsen Illustrationer: Pia Olsen (fra Karen Glistrups bog: snak om angst og depression ) Layout: Keld V. Sørensen. Tryk: Chronografisk, Trykt på FSC-mærket papir. Oplag: 2000 stk. 3

Om DE9 HVEM HVAD HVOR DE9 er et fællesråd for foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland. Som medlemmer optages foreninger for pårørende til psykisk syge i Midtjylland Medlemsforeningerne Der er i øjeblikket 6 medlemsforeninger i DE9: SINDs Pårørenderådgivning ADHD-foreningen, Midt-Østjylland Landsforeningen Autisme, Kredsforening Østjylland OCD-foreningen PS LANDSFORENING, Pårørende til Spiseforstyrrede DepressionsForeningen Samt to associerede medlemsforeninger: Landsforeningen mod Huntingtons Chorea Alzheimerforeningen i Hvad står DE9 for? Vision Det er DE9s vision, at menneskerettighedernes artikel 1 også skal komme til at gælde for psykisk syge og deres pårørende, så vi bliver behandlet ligeværdigt og får lige rettigheder. Mission Det er DE9s mission at sikre og fremme det hele liv for psykisk syge og deres pårørende. Psykisk syge og deres pårørende skal forstås og mødes både på det fysiske, det psykiske, det sociale og det sjælelige plan. Respekt for brugerne DE9 arbejder for størst mulig inddragelse af de pårørende, fordi vi tror, det er brugernes ønske og i brugernes interesse. Inddragelse af de pårørende skal naturligvis altid ske under respekt af brugernes rettigheder og integritet. DE9 Skovagervej 2 8240 Risskov Indgang 65, st.th. Tlf.: 78 47 04 55 www.de9.dk. Mail: info@de9.dk DE9s principprogram hedder: Et helt liv for alle mennesker 1. DE9 vil arbejde for inddragelse af de pårørende 2. DE9 vil arbejde for obligatoriske behandlings- og handleplaner for alle psykiatriske patienter/brugere 3. DE9 vil arbejde for støtte og rådgivning til børn og unge under 18 år, der har en sindslidende forælder eller søskende 4. DE9 vil arbejde for støtte, rådgivning og psykoedukation til unge over 18 år, voksen- og seniorpårørende 5. DE9 vil arbejde for bedre koordinering af den profes sionelle indsats ved akut-teams, indlæggelse, udskrivning og flytning 6. DE9 vil arbejde for øget kendskab til sammenhængen mellem kost, motion og psykisk sygdom 7. DE9 vil arbejde for intensivering af aktivitetstilbud til psykisk syge uanset hvilket regi, de befinder sig i, og uanset hvilken aldersgruppe, de tilhører 8. DE9 vil arbejde for at sikre økonomisk støtte fra ministerier, regionen og kommunerne til de frivillige pårørendeforeninger, så de faktiske udgifter bliver dækket, og der gives mulighed for nye tiltag 9. DE9 vil arbejde for indsamling, bearbejdning og formidling af relevant viden samt forskning om og i pårørende arbejde. 4

Seniorpårørende & PS Landsforenings Cafémøder DVD De Berørte De berørte indeholder en række interviews om at være seniorpårørende og stiller skarpt på, hvad det gør ved ens livskvalitet gennem mange år at have et voksent barn, der er psykisk syg Seniorpårørende DVD en De berørte giver et indblik i, hvad det vil sige at være bedstemor i al almindelighed, og hvad man gør, når der opstår svære problemer med bedstemorrollen. Den beretter om at være far og mor til en datter, der har været syg i mange år, og om hvordan far og mor sammen arbejder for at skabe struktur, rum og håb for datteren og sig selv. Seniorpårørende i perspektiv Tidligere var det at være pårørende til et barn eller barnebarn, en søskende eller forælder, en ægtefælle eller god ven, der er psykisk syg, ikke noget man talte om. I dag er det heldigvis anderledes, og nu kan seniorpårørende også få støtte til at tackle deres problemer. Udsendelsen starter og slutter med et indlæg af Professor Uffe Juul Jensen om netværkets betydning for at komme sig og om håbet som en altafgørende faktor. Udsendelsen er lavet af SeniorTV Aarhus og er udgivet på DVD, der kan lånes hos PsykInfo Aarhus. Senior TV. Idé: Jeannette Cold, Producent. Villy Juhl. i AARHUS PS LANDSFORENING INVITERER TIL CAFémøder i DE9, Skovagervej 2, indgang. 65, 8240 Risskov Cafémøder er til dig som: Er pårørende til mennesker med en spiseforstyrrelse Er pårørende til en som skader sig selv eller har anden diagnose oveni spiseforstyrrelsen Har et enkelt spørgsmål eller flere der fylder Er i tvivl om, hvad du kan gøre som pårørende Mødetider 2012 31/1, 27/2, 27/3, 24/4, 29/5, 26/6, 28/8, 25/9, 30/10, 27/11, 18/12 i tidsrummet kl. 17-20. Yderlig info kan fås hos Kirsten Kallesøe på 24256016 eller post@pslandsforening.dk www.pslandsforening.dk 5

Tema Når b rn og unge er pårørende Mange børn, der vokser op med psykisk sygdom i familien, har brug for at møde andre børn i samme situation. I børnegrupperne i SINDs Pårørenderådgivning møder de andre og oplever lettelse over ikke at være de eneste i verden, der føler sig flove og forkerte Af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SINDs Pårørenderådgivning Alle forældre ønsker det bedste for deres børn, og det er en stor og til tider svær opgave at være forælder. Opgaven bliver dobbelt så svær, når man rammes af psykisk sygdom og både skal håndtere sygdommen og forældrerollen. Børn og unge, der har psykisk sygdom i nærmeste familie, får bekymringer og vanskeligheder, som andre børn er frie for. så lå hun det meste af dagen for nedrullede gardiner, og somme tider, når jeg skulle i skole om morgenen, kunne hun sige, at hun nok ikke var der mere, når jeg kom hjem. Det var svært at tvinge mig selv i skole på de præmisser, og jeg pjækkede ret tit for at blive hjemme og passe på hende Børns bekymringer Børnene kan spekulere over, om det er deres skyld, at deres mor græder, om hun er doven eller bare ikke er interesseret i dem. Børn kan være bange for, at forælderen vil tage sit eget liv, de kan være bange for forælderen, og mange børn er flove over deres syge forælder. Det er ikke ualmindeligt at børnene, for at skåne forældrene, undlader at dele deres vanskeligheder og bekymringer med forældrene, selv om de ønsker det. Forældres skyldfølelse Familierne vil typisk gerne tale med børnene om sygdommen og den betydning, den har for familielivet og for barnet. En del familier er i tvivl om, hvordan de kan støtte deres børn, og hvordan de kan tale om psykisk sygdom med dem. Mange forældre føler skyld over, at de ikke kan være forældre på den måde, de ønsker at være det. Vi ved også, at forældre typisk er usikre på, hvad de kan fortælle børn, og hvordan man kan tale med børnene om familiens vilkår. Børnene bliver usikre, når der ikke er overensstemmelse mellem det, de oplever, og det, de hører Nogle forældre giver børnene forklaringer som eksempelvis mor er træt. Børn sanser, hvordan forældrene har det og bliver usikre, når der ikke er overensstemmelse mellem det, de oplever, og det, de hører. Når der er psykisk sygdom i nærmeste familie, får børn til tider en uforudsigelig hverdag. Og forælderen kan i perioder være ude af stand til at have empati. 6

Tema Bekymring og omsorg Børnene påtager sig et stort ansvar i familien. Det er ikke ualmindeligt, at børn og unge bliver hjemme om aftenen for at sidde hos den i familien, der er angst for at sidde alene, eller trøste den der er depressiv. Børnene får eller påtager sig mange praktiske opgaver, de kan tage forældrerollen over for mindre søskende, tage ansvar for at forælderen tager sin medicin og holde hjemmet rimeligt præsentabelt. Når børn bekymrer sig for deres forældre, er det svært for dem at samle sig om andre opgaver. De bliver typisk ukoncentrerede i skolen, og nogle børn bliver hjemme fra skole, fordi de er bekymrede for deres forældre. Uelsket, afvist og overset Når børn ikke kender årsagen til forælderens symptomer, kommer børnene til at føle sig uelskede og afviste. I særlig grad når der har været selvmordsforsøg. Børn tillægger forældrenes selvmordsforsøg manglende kærlighed til barnet. Ensomhed og tristhed Det er en stor sorg for et barn at miste sin forælder til sygdom. Sammen med tabet af den virkelighed, der har været, mister barnet nogle af de drømme, det havde for fremtiden. Børnene taler ikke med nogen om deres tanker, de føler sig anderledes og forkerte Børn går typisk rundt med den opfattelse, at de er den eneste i hele verden, der lever med det vilkår at en i nærmeste familie har en psykisk sygdom. Børnene taler ikke med nogen om deres tanker, de føler sig anderledes og forkerte, og mange af børnene oplever stor ensomhed. Skyld og afmagt Børn vil mange gange føle sig skyldige, når familiens trivsel er truet. Når forældre reagerer med symptom er på sygdommen, vil børnene tro, det er deres skyld. Børn påtager sig typisk et stort ansvar for familiens trivsel. De prøver at hjælpe forældrene til at få det bedre og, når dette ikke lykkes, kan børn let føle sig mislykkede. Angsten for selv at blive syg Mange børn og unge er bange for selv at blive syge, når der er psykisk sygdom i den nærmeste familie. Hvis børnene i perioder mistrives, kan de tro, at de selv er psykisk syge. De kan have svært ved at skelne mellem at være ked af det og at have en depression. Børnene får typisk ikke delt disse bekymringer med andre. Børn lærer noget af svære vilkår Børn, der vokser op med forældre, der har en psykisk sygdom, får ikke alene vanskeligheder og bekymringer. De er typisk meget modne, de er utroligt gode til at tage ansvar, give omsorg og til at vise respekt og forståelse for andre mennesker. En stor del af de børn, der har deltaget i børnegrupper i SINDs Pårørenderådgivning siger, at de ikke ville være vilkåret foruden for så var jeg jo ikke den, jeg er nu. Hjælp og støtte til børnene For at børn og unge kan få en hensigtsmæssig balance mellem for eksempel omsorg og egenomsorg, har de ofte behov for hjælp og støtte. Børn har brug for viden, så det de oplever, ser og hører i deres hverdag stemmer overens med det, der fortælles til dem. Når børnene ikke får viden, laver de fantasier om, hvad der er galt, og børnenes fantasier er typisk væsentlig værre end virkeligheden. Analyse af gruppe forløb for unge Center for kvalitetsudvikling udgav i 2009 rapporten Støttegruppers værdi for unges selvværd og social mestring (En analyse af udviklingen hos unge med psykisk syge forældre før og efter gruppeforløb i SINDS Pårørenderådgivning). Rapporten påpeger, at det har særlig indflydelse på de unges aktuelle trivsel og hverdag, når de påtager sig at være det voksne barn, og tilsvarende hvor betydningsfuldt det er, via gruppeforløbene at få dette aftabuiseret og finde ud af, at man godt selv kan være almindelig, selv om en i den nærmeste omgangskreds er psykisk syg. Rapporten har baggrund i gruppeforløb for unge pårørende over 18 år. Vi formoder, at gruppeforløb for børn og unge under 18 år har samme gavnlige effekt. Rapporten kan downloades på www.sindspaa.dk I SINDs Pårørenderådgivning yder vi støtte og rådgivning til børn og forældre Vi tilbyder blandt andet Gruppeforløb for børn Gruppeforløb for forældre, hvor fokus er på børnenes trivsel Individuelle samtaler med børn og unge Familiesamtaler med fokus på børnene i familien Rådgivning og støtte til forældre og bedsteforældre m.fl. 7

Tema Flygtningebørn i Projekt frirum Alle forældre bekymrer sig om deres børn, men børn bekymrer sig også om deres forældre. Børn er dog gode til at skjule det. Børn med flygtningebaggrund er ofte bekymrede og påvirkede af det, deres forældre har været ude for i hjemlandet. Det gælder også, selvom børnene er født i Danmark. Børnene påtager sig ofte et stort ansvar for familiens trivsel Af Mie Boel Villadsen, frivillig kommunikationsmedarbejder Alle kender de dramatiske billeder fra TVskærmen af krig og katastrofer, der koster menneskeliv og splitter familier. For mennesker, der er flygtet fra hjemlandet på grund af krig eller forfølgelse og måske har oplevet fængsel og tortur, er det ikke begivenheder, man kan zappe væk fra, men oplevelser som sidder fast i hukommelsen. Det kan virke som om forældrenes bekymringer smitter af på børnene. Nogle familier er så prægede af traumer, stress, angst og sorg, at de kan have svært ved at give deres børn omsorg og opmærksomhed. søger Satspuljemidler, så det bliver muligt at videreføre tilbudet. Børnene i Projekt frirum Mange børn fra traumatiserede flygtningefamilier er stressede, sover dårligt og har ofte mareridt. De klager over mavepine og hovedpine, uden at lægen kan give en forklaring. Flere har svært ved at koncentrere sig i skolen og er meget trætte i løbet af skoledagen. Disse problemer kan på kort sigt gå ud over deres præstationer i skolen og deres evne til at omgås andre børn. På længere sigt kan opvæksten hos forældre med funktionsnedsættelse føre til fattigdom, ringe netværksdannelse, manglende tilknytning til uddannelsessystem og arbejdsmarked. Derudover har børnene en markant øget risiko for at ende i kriminalitet, og der er øget risiko for at de overtager forældrenes funktionsnedsættelse. Kulturelle forskelle Psykiske sygdomme og vanskeligheder tabuiseres ofte i flygtningefamilier, fordi det opleves som skam- Ministeriet for Indvandrere, Flygtninge og Integration skønner at 25-30 % af de flygtninge, der kommer til Danmark er traumatiserede på grund af krigsoplevelser, fængsling, tortur m.m. Det har alvorlige konsekvenser for hele familien, særligt for børn og unge. Projekt frirum Projekt frirum var et treårigt samarbejde mellem Dansk Røde Kors og SINDs Pårørenderådgivning. Projektet sluttede i 2011. Det var et tilbud om børnegrupper til børn og unge fra traumatiserede flygtningefamilier. Grupperne i frirum gav børnene plads og støtte, så bekymringerne i hverdagen blev lidt mindre. SINDs Pårørenderådgivning Foto: Ulrik Norup Jørgensen 8

Tema fuldt. De tanker og spørgsmål, børn bærer på, diskuteres ikke i hjemmet, og børnene står alene med deres problemer. Der er behandlingsbehov hos den traumatiserede, men der er også behov for at hjælpe børnene. Netværk Børnegrupperne i frirum giver børnene mulighed for at møde andre, der har de samme livsvilkår. Det kan være med til at bryde følelsen af isolation og følelsen af at være anderledes. Børnene får hjælp til at skabe et nyt netværk, både i gruppen og udenfor. Gennem undervisning og leg fungerer børnegrupperne som et støttende og anerkendende fællesskab, så bekymringerne fylder mindre og hverdagen bliver lidt nemmere. Viden Undervisning i børnegrupperne giver børnene nøgtern information, herunder grundlæggende viden om Øvelser 4i frirum hjernen og traumatisering. Dette er med til at afmystificere posttraumatisk stress, giver børnene større forståelse for deres forældre og er med til at bryde tabuer. Viden kan give børnene mulighed for nye strategier og bedre livskvalitet, da viden er med til at mindske børnenes bekymringer, skyld, selvbebrejdelser og angst. Gennem undervisning og leg fungerer børnegrupperne som et støttende og anerkendende fællesskab, så bekymringerne fylder mindre, og hverdagen bliver lidt nemmere Læring gennem leg En anden vigtig del af børnegrupperne er legen, som er tilrettelagt i forhold til de temaer, gruppen arbejder med. Gennem leg udforsker børn omverdenen, lærer sig selv at kende, I forbindelse med afholdelse af børnegrupperne i frirum har Røde Kors og SINDs Pårørenderådgivning udarbejdet en håndbog med viden, metoder og inspiration til børnegrupper for børn i traumatiserede flygtningefamilier. del 4: 16 KonKrETE øvelser TIl børnegrupper udvikler selvtillid, opnår erfaring med at klare udfordringer, lærer at forholde sig til andre, udvikler social forståelse og danner venskaber. Ressourcer Når børnenes hverdag kan være så fyldt med bekymringer, savn og sorg, kan man glemme de ressourcer og gode oplevelser, som børnene også har. Børnegrupperne hjælper børn og familier til også at fokusere på de positive sider, når børnene f.eks. arbejder med fremtidsdrømme. Dette kan give en glæde i hverdagen og medvirke til at børnene får mere overskud til skole, venner og svære perioder. Forældrene For at børnegrupperne kan skabe gode og varige resultater, er det vigtigt at samarbejde med forældrene, så de kan støtte børnene. Samarbejdet er også nødvendigt, så børnene ikke kommer i en loyalitetskonflikt og oplever, at de udleverer deres forældre. Evaluering af Projekt frirum øvelse 1: o v e r s i g t o v e r ø v e l s e r Hvad betyder stress og traumer? Eksternalis hvordanvi taler om traumer og vilkår i familien øvelse 2: Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling har udarbejdet velkommen til børnegruppen øvelse 3: en evaluering af Projekt frirum. Evalueringen beskriver børnene, øvelse 4: udviklingen i de forskellige gruppeforløb, deltagernes udbytte, gruppeledernes vurdering og projektets øvelse 5: udviklingspotentiale. det skal være rart at komme om gruppeaftal passer /passer ikke på mig identitetsleg tappe badebolde - leg og arousalregulering øvelse 6: livets træ identitet, drømme og ressourcer I evaluering af deltagernes øvelse 7: udbytte hedder det bl.a.: højtlæsning Det er tydeligt, at de deltagende børn øvelse har 8: tilegnet sig værktøjer, handlemåder Bekymringskassen og mestringsstrategier, øvelse der 9: hjælper dem i tegn følelser deres hverdag. øvelse 10: Livets flod Håndbogen og evalueringen kan øvelse 11: downloades på www.sindspaa.dk når alarmen går - sådan kan man tale om trau øvelse 12: Frugtsalat at lege med nervesystemet øvelse 13: Hvem passer på mig? Beskyttelsesleg øvelse 14: 9

Tema Hjælp til at få snakken i gang Børn, der er pårørende til psykisk sårbare, får nu hjælp til at forstå, hvad der er galt. Og de voksne får hjælp til at få snakken i gang. Årsagen er, at positive erfaringer fra hundredvis af midtjyske familiesamtaler bredes ud til forældre og søskende i hele Danmark via en ny og utraditionel samtalebog Af Mie Boel Villadsen, frivillig kommunikationsmedarbejder Bogens helt store styrke er, at den igennem sine sproglige billeder og tegninger gør følelser forståelige og til noget, vi kan tale om. Karen Glistrups samtalebog snak om angst og depression.med børn og voksne i alle aldre er bygget op, så den kan læses op for små børn. Den rummer et væld af illustrationer, som alle generationer kan spejle sig i, og er skrevet i et sprog fuld af viden og varme. Kapitlerne guider familierne gennem de mest udbredte diagnoser og problemer. F.eks. angst, depression og humørsvingninger. Vigtig åbenhed Bogens budskab er, at det er vigtigt at tale om tingene. Hvis ikke man kan tale om sin fars depression, morens selvmordsforsøg eller mosterens skizofreni, så vokser det sig til noget stort og uforståeligt indeni.karen Glistrups bog, Snak om angst og depression...med børn og voksne i alle aldre, sætter ord og billeder på et emne, som mange har svært ved at tale om nemlig psykisk sårbarhed. Bogens helt store styrke er, at den igennem sine sproglige billeder og tegninger gør følelser forståelige og til noget, vi kan tale om. Vi vil alle gerne beskytte vores børn imod livets bagsider. Derfor kan vi have en tendens til at prøve at skjule for vores børn, hvis vi er Alle børn søger sammenhæng Det er svært at få puslespillet til at gå op, når man ikke har alle brikkerne kede af det og går igennem en svær periode. Men børn er kloge og sensitive, og de mærker straks, hvis noget går os på. Karen Glistrups bog giver redskaber til at åbne for dialogen mellem børn og voksne om følelser. Det er en god ting uanset om vi er direkte berørt af psykiske lidelser i familien eller ej, for alle børn har kammerater, som er berørte, og alle har vi brug for at kunne tale om de svære ting i livet. Yderligere oplysninger: Karen Glistrup, familie- og psykoterapeut (MPF), telefon 23 46 19 58, karenglistrup@hotmail.dk. www.familiesamtaler.dk. Bogen kan købes hos PsykInfo, Skovagervej 2, 8240 Risskov telefon 78 47 04 50, mail: psykinfo@rm.dk, www.psykinfo.dk 10

Tema Børnebog om depression Mor er indlagt er skrevet af forfatteren og journalisten Mette Egelund Olsen. Bogen er på 24 sider og illustreret af Lea Léten Mor er indlagt Af Ingelise Dalberg-Larsen, Frivillig rådgiver Mor er indlagt skildrer ud fra barnets perspektiv et forløb, som starter med, at barnets mor bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling med depression. Det er ikke første gang. Vi bliver indviet i barnets tank er og frygt i forbindelse med den nye indlæggelse. Besøg på hospitalet Barnet besøger hospitalet fire gange sammen med faren. Ved det første besøg får vi en realistisk beskrivelse af, hvordan man som besøgende må ringe på for at blive låst ind på afdelingen. Her møder den lille pige en plejer og en læge, som taler med hende og forklarer om sygdommen i et sprog, som hun kan forstå. Det andet besøg bliver kort, fordi moren sover, og de lader hende sove. Ved det tredje besøg har moren det bedre, men ved endnu ikke, hvornår hun kan komme hjem. Hygge med far SIND Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk Mette Egelund Olsen Illustreret af Lea Letén SIND_mor er indlagt_oms.indd 1 04-11-2011 13:56:24 SINDs Pårørenderådgivning Herefter følger vi faren og barnets andre aktiviteter: Aftensmåltidet, hvor de hygger sig og et besøg i svømmehallen, hvor de hygger sig endnu mere. Ved det sidste besøg på hospitalet, går den lille familie en tur i parken. Moren har det meget bedre, og snart efter ringer hun og fortæller, at hun er klar til at blive udskrevet. Mor kommer hjem Efter morens hjemkomst fester familien. Barnet vil gerne have en forsikring om, at moren aldrig bliver syg igen, men det kan moren ikke love hende. Bogen kan købes hos PsykInfo, Skovagervej 2, 8240 Risskov telefon 78 47 04 50, mail: psykinfo@rm.dk, www.psykinfo.dk I et forord til bogen fortæller professor, ledende overlæge Poul Videbech om, hvor udbredt depression er, og hvor vigtigt, det er at bekæmpe den. Dette kan blandt andet ske ved information også til den syges børn, som forståeligt nok har meget svært ved at fatte den ulykke, som har ramt deres familier. Det er dette store og vigtige behov, denne bog imødekommer. Bogens mange illustrationer er lavet sådan, at de er med til at afdramatisere det problemfyldte forløb og gøre det lettere tilgængeligt. Hvis man anvender bogen i forhold til meget små børn, kan man eventuelt begrænse sig til at bruge tegningerne til at snakke ud fra og på den måde få talt om det, som det lille barn oplever i sin egen familie. Til sidst i bogen giver psykolog Vibeke Hansen gode råd til, hvad man kan gøre i forhold til børn i familier, hvor en forælder er deprimeret. 11

Tema Støtte og rådgivningstilbud Mange børn og unge vokser op med en psykisk syg mor eller far. Fælles for mange af disse børn er, at de deler en hverdag præget af uvished, skyldfølelse og bekymringer Af Morten Staghøj Petersen, frivillig kommunikationsmedarbejder Hvordan er det at være barn til en psykisk syg mor eller far? Hvilke tanker og forestillinger bærer man rundt på? Hvilken rolle spiller pårørendearbejde i forhold til disse børn? Der er ingen tvivl om, at børnene til tider har en følelse af at være fanget alene midt ude på det åbne hav, hvor redning tit kan synes at være langt borte. Fantasien er værre end virkeligheden Socialrådgiver Lone Buch Jensen, der er ansat på ambulatoriet for mani og depression på afdeling Q, med specialområde i familie- og ungeterapi, fortæller, at det især er skyldfølelse, børn oplever. Børn har en tendens til at bebrejde sig selv og påtage sig skylden for, at forælderen har fået en psykisk sygdom. Ofte siger børnene: det var måske, fordi jeg ikke opførte mig ordentligt. Eller fordi jeg tog min mors mobiltelefon. Eller fordi vi var oppe at skændes, og så blev hun syg kort tid efter, fortæller Lone Buch Jensen. Børn har en tendens til at bebrejde sig selv og påtage sig skylden for, at forælderen har fået en psykisk sygdom Skyldfølelsen tager til i styrke, fordi mange børn ikke får tilstrækkelig viden om forælderens psykiske sygdom. Denne mangel på viden omsætter børnene til fantasifulde gengivelser af de egentlige realiteter fantasien om forælderens Lone Buch Jensen psykiske sygdom bliver derfor værre end forælderens reelle sygdomssituation. Mangel på viden gør, at børn fantaserer i nogle baner, som er meget værre end virkeligheden, siger Lone Buch Jensen. Fordomme og tabuer Uvidenhed og mangel på viden kan desuden ses om et symptom på de tabuer og fordomme, som psykisk sygdom er omgivet af. Jeg har været i psykiatrien i 25 år, og selvom vi er kommet rigtig langt, er der et godt stykke vej igen, siger Lone Buch Jensen og forklarer, at den tabubelagte etikette gør, at børnene ofte føler sig alene med forældrenes sygdomsforløb. Børnene holder det oftest for sig selv, jeg vil tro, kun 20 procent af børnene fortæller det videre. Det er ikke let at komme og fortælle, at man har en forælder, som er psykisk syg. Når et barn ikke har nogen at dele sine følelser med, følger ensomhed og isolation. Støtte og rådgivningstilbud Psykiatrien tilbyder en bred vifte af forskellige rådgivnings og pårørendeordninger for børn af forældre med en psykisk sygdom. Man tilbyder forældresamtaler og familiesamtaler. Vi indkalder forældrene til en samtale for at høre, hvordan vi skal snakke med deres børn, hvad vi skal snakke om, om der er noget særligt, de gerne vil have hjælp og støtte til at tale med deres børn om. Så indkalder vi hele familien til en familiesamtale, siger Lone Buch Jensen. Hun mener, at særligt forældresamtalen er vigtig, fordi den sætter nogle klare rammer for, hvad den efterfølgende familiesamtale skal dreje sig om. Når et barn ikke har nogen at dele sine følelser med, følger ensomhed og isolation Det er vigtig, at, vi ikke sidder og fortæller noget, som børnene måske ikke ved, eller som forældrene ikke synes, børnene skulle have at vide, fortæller Lone Buch Jensen. Hvis man træder et skridt tilbage og ser det hele i et større perspektiv, er støttesamtalerne 12

Tema Mangel på viden gør, at børn fantaserer i nogle baner, som er meget værre end virkeligheden, siger Lone Buch Jensen. et vigtigt indled ende skridt i et større samarbejde med den kommunale socialforvaltning. Ud fra støttesamtalerne har de ansvarlige pårørendearbejdere mulighed for at underrette socialforvaltningen, som efterfølgende råder over forskellige behandlingsinitiativer. I forlængelse af samarbejdet, forklarer Lone Buch Jensen. det er jo ikke alle patienter, som er tilknyttet en forvaltning. Vi er nogle gange de eneste, som har indsigt i den tilstand, en familie befinder sig i. Denne sociale kontakt giver os muligheden for at gribe til handling, som de første. Børn lider under nedlæggelsen af lokalpsykiatrien Kommunens bostøtte og regionens behandlere var tidligere integreret under samme hus. Det betød, at kommunikation mellem bostøtte, behandler og patient var sammenhængene og effektiv. Lone Buch Jensen fortsætter: Samspillet mellem vores faglige viden om psykisk sygdom og kommunens tætte adgang til deres medarbejdere var enestående. Jeg har undervist i hele landet med denne samarbejdsmodel. Lone Buch Jensen fortæller, at supervision, undervisning og gensidig udveksling af erfaringer og nyeste know-how var grundstene i denne samarbejdsmodel. Om nedlæggelsen af lokalpsykiatrien fortæller Lone Buch Jensen: Nedlæggelse af Lokalpsykiatrien vil svække det nuværende samarbejde betydeligt. Vi mister den faglige kompetence og know-how, som de regionale behandlere kunne bidrage med. Fremtidige initiativer Om fremtidige initiativer siger Lone Buch Jensen, at dansk psykiatri burde rette blikket mod Holland. I Holland eksisterer der en model, hvor psykologstuderende, sygeplejerskestuderende og socialrådgiverstuderende er ansat i familier til at skabe struktur og afhjælpe praktiske gøremål. De studerende er i familierne i flere år. Den praktiske indsats afhænger fuldt ud af familiens behov. De studerende får supervision og uddannelse undervejs. Ifølge Lone Buch Jensen giver denne model familierne den støtte og praktiske hjælp, som de i mange tilfælde har stærkt brug for. Forebyggelse er et andet initiativ, som Lone Buch Jensen fremhæver. Hun fortæller, at netop forebyggelse og viden ville kunne afmontere mystikken og fordommene omkring psykisk sygdom. Man kunne tilbyde folkeskoleklasser foredrag om psykisk sygdom, og undervisning for folkeskolelærere i at lave underretninger. Det ville være effektivt og godt givet ud Nedlæggelse af Lokalpsykiatrien vil svække det nuværende samarbejde betydeligt 13