Socialrådgiverdage Kolding november 2013
Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig
TUBA i dag 12 afdelinger 37 ansatte 100 frivillige 1000 nyhenvendelser/år 1800 unge i forløb 12.000 samtaler/år 540 unge på venteliste Ventetid varierer lokalt
TUBAs profil De unges sted Gratis, specialiseret hjælp Direkte, personlig henvendelse Forsamtale Individuelle samtaler eller gruppeforløb Undervisning i form af åbne Drop-In møder Chatrådgivning Ung-til-ung-forum - Brevkasse
2-fase-problematik
2 fase-problematik Ædru/drikkende perioder God/mindre god forælderevne Bekymring/håb Kærlighed/had God/dårlig stemning Hensyn til den drikkende/mig selv?
Alkoholproblemer er sjældent tydelige
Det værste for barnet er være alene med det, der er svært. (Hansen, 2012)
39% af de unge, der søger hjælp i TUBA, har aldrig tidligere talt med nogen om deres belastninger i opvæksten! 20% havde kun talt med nogen inden for den nære familie, dvs. forældre og søskende.
Vigtigt at have opmærksomhed på At barnet ofte ikke kender alkoholproblemets omfang og dets betydning for de voksnes adfærd At barnet er bange for konsekvenserne af kommunens intervention for misbrugeren, for familien, for søskende og for barnet selv At barnet er loyal over for familien og beskytter den At barnet er omfattet af tabuet og tavsheden i familien nogle gange italesat, andre gange ikke At barnet ikke er vant til at tale om problemerne og dermed ude af stand til at sætte ord på egen virkelighed og egne oplevelser At alkoholproblemer i mange tilfælde er kroniske, så interventioner tager hensyn til dette
Det at få elimineret alkoholmisbruget må ikke stå i vejen for andre tiltag! Barnet har brug for at indsatsen er uafhængig af, om misbrugsbehandling lykkes.
Hvilken form for støtte ønsker de unge sig? TUBA spurgte 367 unge, hvad de kunne have ønsket sig da de var børn Meget vigtigt Mulighed for at tale med en tryg voksen udenfor familien 86,1% Et sikkert sted at tage hen, når livet er for meget 74,4% Et tilbud om samtaler med en terapeut til hele familien 66% At nogen udenfor den nære familie griber ind 59,3% At forældrene oplever, at deres misbrug har konsekvenser, fx at børnene bliver flyttet At børnene får mulighed for at tale med andre børn i samme situation 51,1% 42,8% (Februar 2009)
Opmærksomhed på barnet At stille sig til rådighed som en tryg, omsorgsfuld og interesseret voksen At spørge ind til barnet At vise en forståelse for og en anerkendelse af barnets svære vilkår At fortælle, hvordan man er til rådighed
Barnet/den unge har brug for: At blive set At tavsheden og tabuet brydes Tryg, stabil, forudsigelig kontakt Respekt om behovet for at tale/tie Frirum og frikvarterer Håb om selv at få et godt liv Tiltag, når det er nødvendigt
Jeg ved, at jeg som skolebarn kunne virke meget afvisende og vred, hvis nogen kom mig for nær, men det var for at forsvare mig selv. Åbner man op, risikerer man at blive såret, og sker det ofte, så lukker man bare i. Det er ikke ensbetydende med, at man som barn, teenager og voksen ikke har behov for at snakke om, hvordan man har det. Jeg ville jo også rigtig gerne snakke med en voksen om, hvordan det var derhjemme, og om, hvordan jeg havde det, men jeg turde ikke lukke dem ind. Susan, 26 år Klik Ung, alder
Klik ung, alder Alex, 26 år Jeg gik ikke til kommunen med min historie. For jeg vidste godt, at det ikke var min mor, der ville blive fjernet. Det ville blive mig. Jeg havde mine venner og min far i nærheden. Dem havde jeg ikke lyst til at miste
De har det værre, end man tror
Man kan skelne mellem de unges livsvilkår og deres problemstillinger. Vilkår må man forlige sig med. Problemstillinger kan man ændre på. Man kan få hjælp til begge dele.
De kan få det bedre Ændret forhold til mig selv Evne til at klare egne problemer Syn på fremtiden 60% meget forbedret 35% noget forbedret 4% uændret 46% i høj grad forbedret 51% i nogen grad forbedret 3% i mindre grad forbedret 56% meget forbedret 34% noget forbedret 9% uændret 1% forværret
Identifikation af barnet tegn på mistrivsel hos barnet Rusmiddelproblem et Er kendt A Rusmiddelproblem et Er ikke kendt B Ingen tegn på mistrivsel hos barnet C D
Mindre risiko og bedre udfald beskyttende faktorer En tryg relation til mindst én voksen i en omsorgsrolle Støtte fra omgivende familie, institutioner og systemer At være engageret i stabiliserende aktiviteter udenfor hjemmet - frirum hvor barnet kan være barn At kunne fjerne sig fra destruktive situationer
Barnets verden jeg er ikke vigtig [Det vigtigste er at holde ro på de voksne, så jeg selv kan være tryg. Det er vigtigt, at far ikke flipper ud. Det er vigtigt at sørge for, at der ikke opstår konflikter. Det er vigtigt ikke at forstyrre.]
Barnets verden Jeg er overladt til mig selv [Jeg kan ikke tage for givet, at de voksne vil tage sig af mig, hvis jeg har brug for noget. Jeg kan klare de fleste ting selv. Det vigtige er, at mor har det godt. Jeg må hjælpe hende, så godt jeg kan.]
Barnets verden mine følelser og oplevelser har ikke gyldighed [Man må ikke tale om, at far drikker. Selvom jeg synes, jeg kan se det. Hvis jeg er ked af det, er det lige meget. Jeg må lære at gemme mine følelser. Det er
Barnets/den unges belastninger afhænger af: Det enkelte barns mestring og forsvar Misbrugeren og misbruget Den ædru partner Familiens dynamik Omgivelserne
Vi har det med at skabe myter om at børn, som lever i vanskelige vilkår, er anderledes end andre børn. Det er de ikke. Disse børn har vilkår, som kan få voksne til at føle sig hjælpeløse og ulykkelige, når vi hører om dem. Det er os, der bliver rådvilde, når vi ikke ved, hvordan vi skal møde barnets smerte. (Hansen, 2012)
Sagsbehandlerens dilemma De sager, hvor alkoholproblemet ikke er erkendt, er de sværeste. Forældrene glider af eller benægter. Barnet er tavst eller ved måske ikke der er et problem. I underretningen er læreren dybt bekymret og der er måske gisninger om misbrug. Det er umuligt at belyse sagen og dermed at iværksætte passende foranstaltninger. Man sidder tilbage med en følelse af at noget er helt, h helt galt Men det er ikke til at få fat på det
Hvornår skal man handle? Det er professionelt at være i tvivl
resiliens [ risikofaktorer ] : [ beskyttende faktorer ]
Højere risiko og værre udfald - riskofaktorer Højt niveau af disharmoni i familien Vold i hjemmet Fysisk, seksuelt eller psykisk misbrug Svingende forælderevne Fraværet af en stabil forælderfigur Tab af forælder (dødsfald/skilsmisse) Omsorgssvigt Benægtelse. At familien ikke søger hjælp
Alkohol - et opløsningsmiddel Roller/ansvar Rutiner Ritualer Kommunikation/konfliktløsning Socialt liv Økonomi
De sager, hvor alkoholproblemet ikke er erkendt, er de sværeste. Forældrene glider af eller benægter. Barnet er tavst eller ved måske ikke der er et problem. I underretningen er læreren dybt bekymret og der er måske gisninger om misbrug. Det er umuligt at belyse sagen og dermed at iværksætte passende foranstaltninger. Man sidder tilbage med en følelse af at noget er helt, helt galt Men det er ikke til at få fat på det Klik ung, alder