sup 15 Tysk nazistisk terror Modstandens pris øje for øje

sup 15 Tysk nazistisk terror Modstandens pris øje for øje Den tyske terror i Danmark skal vel betragtes som en kædereaktion med følgende omdrejningspunkter: 1. Situationen på fronterne ved tilbagetoget fra besatte områder, mistedes forsyninger af fødevarer af industrivarer af brændstof. Dermed blev værdien af forsyninger fra Danmark, som leveredes til krigens sidste dage, af største betydning og er vel en del af forklaringen på tyskernes eskalerende desperate og hensynsløse terror. 2. Den nazistiske voldsideologi kendte kun til, at enhver form for modstand skulle bekæmpes med terror. I det følgende forsøger jeg at belyse disse sammenhænge med eksempler og diagrammer. Domino-effekt? Sabotage tysk terror folkestrejker Sabotagen havde konsekvenser i form af henrettelser danskeres deportarion til tyske tugthuse og KZ-lejre folkeoprøret d. 29 august 1943 med de efterfølgende folkestrejker på såvel lokalt- som på landsplan, (som svarer til generalstrejker) jødeforfølgelser politiets internering gidseltagning for blot at nævne lidt af folkeoprøret var danskernes måde at protestere mod de tyske overgreb. Folkestrejker medførte varierende herreretter fra herrefolket Wehrmachtens offcielle, som kunne være: Bøder krigsretstilstand belejringstilstand udgangsforbud spærretid og sprængning af huse, hvor man havde huset modstandsfolk. Nazistyrets uofficielle gegenterror blev udført af specielle tyske terrorgrupper med bistand af danskere. Menuen var tortur Schalburgtager clearingmord nedskydning af tilfældige civile på gader og stræder. Ved at afhøre og torturere fanger, kunne man bedre trevle modstandsgrupperne op. Bovensiepen nævnte, at der sad 200 personer arresteret mistænkt for sabotage; 5/6 af disse ville aldrig være blevet afsløret, hvis man havde skudt alle sabotagemistænkte straks i stedet for at afhøre (torturere) dem først. Best beder SS-sikkerhedspolitichefen Otto Bovensiepen rejse til Berlin for at anmode Kaltenbrunner om en tredobling af det tyske politis modterrorgruppe på 10 mand, som stammede fra Otto Skorzenys specialbataljon. Terrorkorps oprettedes: Otto Scwerdt = Peter gruppen; Scwerdts dæknavn var Peter Schäfer; Söhnlein gruppen var en anden terrorgruppe: Medlemmer var bl.a. Henning Brøndum, Ib Birkedal Hansen, Nedermark Hansen, Bothilsen Nielsen. Hipo talte 700, Schalburgkorpset 500 og Sommerkorpset 800 mand. Formålet var at forvirre danskerne, pådutte dem, at terroren blev udført af modstandsbevægelsen kue danskerne og ud fra den nazistiske voldsideologi at skabe angst og frygt. 1

Sabotagen blev af nazisterne besvaret med gegenterror i form af Schalburgtager mod danske kulturværdier. Likvideringer blev besvaret med henrettelser clearingmord gadenedskydninger. Antallet af sabotager i 1944 er i gennemsnit 72 pr. måned, stigende ved årets afslutning til det niveau 1945 begynder med. 2

I gennemsnit uførtes 172 sabotager pr. måned i 1945, en forøgelse på næsten 2½ gang. Den intensiverede sabotage var primært jernbanesabotage og andet tilhørende tyske transporter. BOPA sprængte, når det var tilladt, og vi ikke var beordret til at holde ferie, to mindre fabrikker og en stor om ugen. 3

Bivirkninger ved terrorsprængning af sabotørers logier Illustrerende eksempler: I Holbæk havde man pågrebet en mand, der havde huset faldskærmsfolk, han blev henrettet. På Grundtvigsvej i København sprængte man i en vinternats kulde en villa, her havde man huset sabotører. Familien med mindre børn blev jaget ud kun iført nattøj. Danskerne var rystede. I de 1½ år jeg levede under jorden, havde jeg ofte overnattet på lofter, i kældre eller i bunkers. Nu kunne man ikke længere luske ind i en ejendom og søge ly øverst på en køkkentrappe alle vogtede på alle. Hvis man var så heldig at få logi hos en fattig arbejderfamilie i en overbefolket lejlighed var sengelejet gerne fire stole eller gulvet i kakkelovnens nærhed. Februar 1945 Jeg skulle sprænge vagtstuen kl. 7.15 om morgenen som startsignal for aktionen mod Tankstelle. Derfor havde jeg fået et logi i nærheden og indfandt mig aftenen før med mit habengut, som bestod af: 12 kg. sprængstof, maskinpistol, pistol, håndbomber og håndgranater. Diskret fik jeg det anbragt under en divan. Konens ængstelige blikke røbede dyb angst, men hun sagde ingenting. Vi gik til ro og kl. ca. 2 nat vækker den bekymrede husbond mig, fordi hans kone var gået i panik. Sammen forsøgte vi at berolige hende, men hendes angst var så fremherskende, at hun først reagerede, da jeg spurgte: «Vil du få det bedre, hvis jeg går?» Resten af natten tilbragte jeg i den nærliggende park i 12 15 graders frost i konstant bevægelse for ikke at fryse ihjel. (Omsorgsfuld kammerat har via Meteorologisk Institut fået oplyst, at gennemsnitstemperaturen denne nat var 0.2 0) ) Jeg beklager, at jeg ikke medbragte termometer, men koldt var det. 4

Oplagt og udhvilet var jeg ikke, da aktionen startede. Jeg har aldrig siden mødt dette ægtepar, så jeg kender ikke deres vurdering af hændelsen, måske føler de skam over ikke at have kunnet modstå en angst, som også jeg havde. Personligt nedvurderer jeg absolut ikke damen hvad er mod? Hvor går grænsen? En overgang boede jeg i et kolonihavehus uden varme, uden lys. Morgen-, middags- og aftensmad var rå havregryn tilsat vand og et maltekstrakt ved navn Ovomaltine. Mælk kostede. En nat vækkes jeg og blændes ved, at en kraftig lommelampe lyser mig direkte ind i ansigtet. Hurtigt havde jeg pistolen fremme og er klar til at skyde. Det viste sig at være et privat vagtkorps. Da det gik op for dem, at jeg var en modstandsmand på flugt, lovede de at passe godt på mig, men kunne jeg stole på det? Ud i nattens mørke og kulde. Igen lå en lang, kold og mørk nat uden ende foran mig. Hvordan de havde fundet frem til mig var noget af et mysterium, men de havde simpelthen fulgt mine spor i tøsneen. Sabotager 1940; 1941; 1942; 1943; 1944; 1945; totalt København 3 2 34 372 251 132 794 Provinsen 7 17 88 597 616 555 1880 hele landet 10 19 122 969 867 687 2674 Schalburgtager i 1945 sprængninger dræbte sårede I kroner jan. 12 17 17.895.690 feb 34 17 60 34.511.340 marts 18 3 26 7.018.778 totalt 64 20 86 59.425.808 Nogle årsager til folkestrejkerne tyske straffe Dr. Best indberettede ikke alle sabotager af frygt for Der Führer. Især fødevareforsyninger var Best bange for at miste. 8. januar; Burwain saboteres med den hidtil største ladning 120 kilo trotyl. Januar; 1944: 7 Schalburgtager, 6 Clearingmord. 3.02; 12 personer idømmes fra 1-10 års fængsel for hjælp til kaniner (faldskærmsfolk). 5

27.03; I Aalborg dømmes 8 for sabotage fra 1,5 til 4 års fængsel. Sabotager dagligt mod fabrikker og jernbaner overalt i landet. 15. februar; 3 ledende politifolk i Varde anholdt af tyskerne, 5 modstandsfolk dræbt i ildkamp, 3 taget til fange (sårede). 5 Schalburgtager; Marts og april 1944 foretages 8 Schalburgtager, heraf 2 mod overfyldte sporvogne i Kbh., 6 Clearingmord og 2 henrettelser. Betjent skudt under anholdelse på trods af, at han havde overgivet sig. Schalburgfolkenes vold og åbenlyse terror rejste en oprørsstemning i befolkningen og fik tyskerne til at reagere: 20. april; det tyske sikkerhedspoliti meddeler, at det har foretaget en række arrestationer for at vise de politiske gangstere, (Schalburgfolk ÅS) at de ikke ustraffet kan terrorisere befolkningen. 3. maj; Maskinfabrikken Globe i Glostrup saboteres 6. maj; Hærens Flyvetropper Kløvermarken saboteres 8. maj; på B&W Refshaleøen sprænges et kompressorhus og et transformatorhus. 24. maj; Ibs folk lægger bomber på B & W på de nødanlæg, der var opstillet for at levere strøm i stedet for den ødelagte kraftcentral, (7 store dieselmotorer og dynamoer) andre af Ibs folk skulle have tiden til at gå og smadrede derfor mere end to hundrede topstykker med forhamre. Andre brændte en bygning med støbemodeller. Skade i 1944 kroner 14 millioner. Maj 1944; 20 dødsdomme; 9 henrettelser; 2 dræbt under ildkamp; en Schalburgtage; Folkestrejke i Sønderborg. Endnu en sejr for Ikkevold, da den tyske kommandant beklagede den «uheldige» begivenhed, der kostede en dansker livet. 12.05; Meddelelse om 4 dødsdomme 12.05; 9 dødsdomme, samt at dødsdommenes fuldbyrdelse skulle afhænge af forholdene i Landet. 06.06; Dagen for invasionen i Normandiet. BOPA stormer og sprænger Globus i luften. 2 sabotagevagter dræbt og 7 såres. Lykønskningstelegram til den danske modstandsbevægelse fra De allieredes Hovedkvarter. Juni: 20 henrettelser; 3 dødsdomme. 1 clearingmord. Pris: Som modteror sprængte tyske terrorgrupper assisteret af danske Schalburgfolk: Tivolis Koncertsal, Borgernes Hus, Den kgl. Porcelænsfabrik, Langelinjepavillionen, Domus Medica, Studenternes Roklub og andre kendte bygninger. En medvirkende årsag til Schalburgtagerne netop mod Tivoli har givetvis også været Poul Henningsens arkitektoniske indsats igennem årene i Tivoli. Næstkommanderende i Brøndumbanden Bothilsen Nielsen udtalte i et forhør efter krigen: 6

«Disse dansebuler henrev nordisk ungdom i en racefremmed henrykkelse,» dermed forsøgte han at forklare baggrunden for, at otte kufferter med sprængstof efter ordre fra Gestapo blev anbragt om natten den 25. juni 1944 i Glassalen, Arena, Koncertsalen, Taverna, Radiobilerne, Spillehallen og Rutsjebanen. 22.06; BOPA saboterer Riffelsyndikatet Remise med sporvogne og busser schalburgteres i Århus. Københavns Sporveje sender sporvogne og andet materiel til hjælp. 7

Bevæbnede danske i tysk tjeneste Af de 11.000 der meldte sig til Waffen SS, kunne kun ca. 6.000 bruges til aktiv krigstjeneste, af disse havde ikke mindre end 2.500 været tysklandsarbejdere. Marinevægtere 750 mand Sommerkorpset organiseret af den danske kaptajn Poul Sommer for Luftwaffe 800 mand. (Se BOPAs sabotage mod fabrikken Globus 6. juni 1944.) Organisation Todt: Schutzkommando overvejende vagtmandskab i andre besatte lande ca. 3.900 mand. Af Frikorpsets rester dannedes Schalburgkorpset og herunder Sommerkorpset, ledet af Kaptajn Poul Sommer, de var farlige, de var helhjertede nazister. Uden held har man søgt at få Søren Kam dømt for mordet på redaktør Carl Henrik Clemmensen. Nogle af terroristerne var: Otto Scwerdts gruppe kaldet Peter gruppen; Scwerdts dæknavn var Peter Schäfer; Söhnlein gruppen var en anden terrorgruppe: Medlemmer var bl.a. Henning Brøndum, Ib Birkedal Hansen, Nedermark Hansen og Bothilsen Nielsen. Hertil kommer andre korps, hvoraf kan nævnes Schalburgkorpset og HIPOkorpset. Schalburgkorpset organiserede i 1943 SS-dødspatruljer og terrorkorps. De begik over 800 mord på udvalgte danske, og sprængte Tivolis Koncertsal, Borgernes Hus, Den kgl. Porcelænsfabrik, Langelinjepavillionen, Domus Medica, Studenternes Roklub, teatre, bladhuse, biografer, sportscentre, og sporvognsremiser i luften. Andre kendte bygninger f. eks. Odinstårnet i Odense sprængtes af nazistiske terrorgrupper. Desperationen kan skyldes en form for selverkendelse. Terroristerne kalkulerede med, at de næppe overlevede et retsopgør. Den totale krig og nazisternes desperation i krigens sidste fase fremgår af den øgede terror, og dens sammenhæng med situationen på fronterne og danskernes øgede modstand. Der var hidtil udført 24 modterroraktioner (Clearingmord) mod personer og 84 kontrasabotager (Schalburgtager). Bevogtningen på en lang række værnemagervirksomheder blev overtaget af disse korps, som udstyres med svære våben. Frikorps Danmark på orlov Frikorpset vendte hjem til fædrelandet på kort ferie efter at have lært krigskunstens mysterier i naziriget. Med terror med rå vold, og når det kneb, med trukne pistoler. De satte de sig et minde. De gjorde sig fortjent til det uforsonlige had, som de skabte i det danske folk. Modstandsviljen voksede efter hver orlov. 8

Krigsministeriets cirkulæreskrivelse af 8. juli om indtræden i Frikorps Danmark: «Den danske regering har givet tilladelse til, at faste befalingsmænd af linien, reserven (Forstærkningen) o.l. og hjemsendte værnepligtige fra den danske hær melder sig til Frikorps Danmark. Det må ikke vanskeliggøres for de pågældende at indtræde i korpset». Et af ofrene for Frikorps Danmarks krigsførelse Et andet af ofrene for Frikorps Danmarks krigsførelse 9

Masser af blomster masser af begejstring Frikorpset drager af til fronten Fra officiel tysk side meddeles Indførelsen af spærretiden i Storkøbenhavn har det formål at muliggøre en hurtig og virksom indskriden af tyske kræfter mod sabotører og voldsforbrydere, der optræder i grupper. Derfor er det ubetinget nødvendigt, at gaderne holdes fuldstændigt frie i spærretiden. I flere gader havde der natten mellem den 26. og 27. juni i spærretiden dannet sig grupper af personer, som ikke rettede sig efter de tyske anvisninger, og fra hvilke der endog blev skudt. I sådanne tilfælde har de tyske styrker befaling til ufortøvet at gøre brug af våbnene. Der vil fortsat blive skredet hårdt ind mod ethvert opløb i gaderne. Det tilrådes derfor, at man holder sig borte fra vinduerne i huse i nærheden og holde vinduerne lukket for at undgå mistanke om, at der vil blive skudt fra dem. Efter at der natten mellem den 26. og 27. juni som følge af opsætsighed er blevet dræbt 5 personer, og mange er blevet såret her i byen, må det håbes, at sådanne episoder ikke gentages. Opmærksomheden henledes på det absolutte forbud mod at bære våben og på, at personer, der er i besiddelse af våben, kan straffes med døden. 1944: 28.06; advarsel mod at opholde sig på gaderne i spærretiden. 1. Det er forbudt at færdes eller opholde sig på offentlige gader, veje og pladser i tiden fra kl. 20 til 5. Undtagelser kræver særlig tilladelse, om hvilken andragende skal indgives til de danske politimyndigheder. 2. Ansamlinger af mere end fem personer er forbudt på offentlige gader, veje og pladser. 10

22,09: 29. juni; 1944: Tysk bekendtgørelse (Deres første nederlag?) Spærretiden ændres til kl. 23, men nazisternes skyderier fortsatte I alt 8 danskere henrettes; herunder Hvidsten gruppen. Reaktion juni 1944 Fredag aften kl. 21: Tyske tropper besætter el-, gas- og vandværker kl. 22 er alle disse livsnødvendige forsyninger afbrudt. Lørdag: Belejringstilstand Afskrift i uddrag: Frit Danmarks Hvidbog side 220 «Som kommandant for de tyske tropper på Sjælland bekendtgør jeg herved: den 1. juli 1944 kl. 12 har jeg overtaget den udøvende magt for staden Københavns område...al trafik ud af Storkøbenhavn og enhver trafik ind i byen forbudt». I de næste fire sætninger gentages med forskelligt skrål formuleringer om, at man vil hensynsløst skyde osv. Det fik de nu ikke mange danskere til at tisse i bukserne af skræk over. Bemærkelsesværdigt i bekendtgørelsen er to udsagn. 1. Danske myndigheder og politi har ved deres passivitet samt størstedelen af den københavnske befolkning har fremmet sprængstof og voldsforbrydelserne... 2. Da der i dagene mellem 20. og 29. juni ikke har fundet sabotagehandlinger sted besluttede den rigsbefuldmægtigede at lette spærretiden til kl. 23.» Tyske tanks kørte rundt i de københavnske gader. Tyske kanoners granater slog ned i beboelsesejendomme to blev dræbt ved Nørrebros Runddel af kanonild. Snart havde denne generalstrejke bredt sig fra arbejdspladserne til alt undtagen livsnødvendige funktioner som syge- og sundhedsvæsen samt de forskellige former for redningsvæsen. Sporvejsfunktionærere beskydes på vej hjem fra arbejde. Fra fredag morgen bliver alle sporvogne i remiserne. Københavns gader ligger øde. S-tog standsede telefondamerne gik hjem, men man holdt dog gang i vand gas og elforsyning så længe tyskerne tillod det. Folkestrejkernes pris? Omkring 100 sårede og 14 dræbte. 11

Kulturelt sammenstød Et pust fra den frie verden skete, ved at bevæbnede modstandsfolk besatte biografer og tvang personalet til at vise allierede propagandafilm, der var nedkastet. Det vakte stor jubel, at se latterliggørelsen af Hitler, der blandt andet dansede en form for Lambeth Walk. Flere dansk biografer blev terrorsprængt af nazisterne, men eftertidens historieskrivning kan illustreres ved, at Berlingske Tidende for få år siden på en helside med en række artikler efter bedste evne nedgjorde modstandskampen. Bestræbelserne blev understreget ved, at man viste et billede, der fyldte en kvart side af den sønderbombede biograf på Gl. Kongevej i København og med stor fed understregning beskrev ruinen som resultat af en sabotage. En tilståelse for mord 1944; 08.01; «Meddelelse fra censuren til bladredaktionerne. Begivenhederne i Vedersø og Slagelse skal bringes med samme udstyr og placering.» Her var tale om clearingmordet på Kaj Munk og modstandsbevægelsens likvidering af fiskehandler Pedersen i Slagelse. 12

Clearingmord Mord på fanger gidsler. Den danske betjent, stikkeren Sustmann Mendt blev likvideret i en linje 16 på Nørrebro. 11 fanger fik som gengæld nakkeskuddet. Flertallet af disse var Holger Danske og BOPAsabotører. En kilde oplyser, at nedskydningen foregik i Shellhusets kælder. Dette modsiges af følgende ordveksling ved retssagen mod Hipochefen efter krigen. Denne påstod, at han af menneskekærlige grunde havde hentet BOPAsabotøren Martin, Evald Jensen ned fra ladet af lastbilen, som skulle køre af sted med fangerne for at skåne denne. Martin svarede: «Det er jo løgn, du hentede mig kun ned, fordi du troede, at du kunne tæve noget ud af mig.» Mindestenen kan du finde i Rorup ved landevejen fra Roskilde mod Osted. 11 danske fanger blev skudt ved der. Mordene skabte frygt, angst og vrede på en sådan måde, at den danske befolkning gjorde oprør med de mange spontane Folkestrejker, der fejede ud over landet. Der havde ikke været en modstandskamp uden likvideringer. Når man kun aflivede 309 personer kan forklaringen være at modstandsbevægelsen ikke havde kvalifikationer til at udføre flere, for stikkere og landsforrædere var der ingen mangel på i Danmark. 2000 fast ansatte i Sicherheitspolizei, Stikkeren (Hestetyven) var yderligere lønnet af dansk minister og dertil kommer så alle de løse lejlighedsstikkere, der solgte landsmænd for en pose bajere. Havde modstandsbevægelsen haft opbevaringsmuligheder, hvor stikkeren kunne parkeres til Danmark atter var frit, havde man nok valgt den løsning, man havde den bare ikke og måtte derfor vælge den løsning, du kan finde på midler, der udrydder skadedyr. Krigen løb løbsk 02.01. Radiofabrikken Torotor sprænges i luften, BOPA modtager hyldest-telegram fra Churchill, Roosevelt og Stalin. 12.01. Schalburgkorpset opløses, de får valget mellem aktiv tjeneste på Øst-fronten eller terror i Hipokorpset; flertallet valgte smørhullet Danmark, hvilket også fremgår med al tydelighed af tallene for deres terror. 13

08.02. 200 fanger overføres til Frøslev; 16.02. 250 fanger overføres fra Frøslev til koncentrationslejre. 19.02. 106 fanger overføres til koncentrationslejren Dachau. 23.02. Souschefen for Svend Stålgruppen i Hipo likvideres efter afhøring. 25.02. Ildkamp i Rold Skov, 14 Hipofolk dræbt. 26.02. 10 henrettet; heraf 4 6 BOPAfolk fra James gruppe. Februar - Hipoerne gives fri pløk dem Razziaer, hvor hele gader blev spærret af tysk feldgendarmeri med tilfældige arrestationer samt Hipofolk (Hilfspolizei) som drønede rundt i dansk politis patruljevogne skydende vildt omkring sig var nu dagligdag. Dørene var taget af, for at lette ind- og udstigning. Efterretningerne, som slap ud fra fangne kammerater, berettede om, hvorledes Hipoerne udsatte dem for frygtelige pinsler. Deres mishandlinger var ikke mindre umenneskelige end Gestapos, og næsten daglig blev man vidne til deres terror af befolkningen. Børn, unge, gamle kvinder og mænd skræmte de med deres vilde skyderier i gaderne. Alle hadede dem som pesten, og endelig langt om længe besluttede Frihedsrådet at sætte en stopper for deres hærgen. De blev erklæret fredløse, som man af og til havde gjort med de værste stikkere, som var svære at få ram på. Når nogen blev givet fri, opstod der grupperne imellem en kappestrid, en vis form for konkurrence om at være den, der først fik grisebasserne bragt hinsides. 14

BOPA gik i gang, det dæmpede Hipoerne, de optrådte ikke så åbenlyst mere og blev bange for at rykke ud fra deres huler. Rigsbefuldmægtigede dr. Werner Best Waffen SS. Skyldig i mord på 11.000 polske intellektuelle. Blev idømt dødsstraf i Danmark som ansvarlig for terrorhandlinger. Dommen ændredes til 5 års fængsel. Højesteret ændrede dommen til 12 års fængsel efter folkelige protester; men han benådes af kongen efter to års afsoning løsladt og udvist (smuglet ud ad køkkendøren) i 1951, anklaget for krigsforbrydelser ved sin hjemkomst til das Vaterland. 15