BIM bliver hverdag i UBST

BIM bliver hverdag i UBST Efter fire år med de digitale bygherrekrav begynder Universitets- & Bygningsstyrelsen for alvor at hente gevinster ved at kræve konkurrenceforslag indleveret i IFC-modeller. Et simpelt BIM-tjekker værktøj har gjort det lettere at stille kravet og luger fejlene ud af konkurrenceforslagene. Fremover vil kravene om BIM-modeller og kompetencer brede sig yderligere i projektudbud og rammeaftaler. Af Poul Høegh Østergaard Mette Carstad: I starten troede vi, at det var 3D visualiseringerne, der var den store værdi i modellerne for os. Men i dag kan vi se, at den virkelig afgørende gevinst ligger i de egenskaber, der er indbygget i modellerne og de muligheder, vi dermed får for at kvalitetssikre projekterne og bedømme deres substantielle kvaliteter. Foto: Ditte Østergaard Det er nok den konkurrence overhovedet, hvor jeg har følt mig bedst rustet til at vurdere og veje de indleverede forslag op mod hinanden. IFC-modellen giver os overblik over, om det enkelte forslag opfylder vores krav til arealer, energi- og arealøkonomi. Og vi ved, at vi kan stole på de data, vi selv henter ud af modellen hvis vi blot får dem ind på et excel-ark, har vi jo ikke selv mulighed for at verificere de forskellige data. Her kan vi gå ind og tjekke dem, analysere på dem og holde forslagene op mod hinanden på de forskellige parametre. Det giver et langt mere kvalificeret grundlag for bedømmelsen! Sajet Mahmudovski, civilingeniør og projektleder i Universitets- & Bygningsstyrelsen, er uforbeholdent begejstret for de muligheder, IFC-modellerne giver ham til at analysere og vurdere de fem netop afleverede forslag til ny universitetscampus i Ballerup. Akkurat som ved tidligere arkitektkonkurrencer hos UBST siden 2007 har forslagsstillerne skulle aflevere en IFC-model af deres projekt, nu også med dokumentation for hvordan det opfylder Be10-energikravene. I begyndelsen havde styrelsens projektledere svært ved at håndtere modellerne og bruge dem til noget fornuftigt. Men gennem de seneste konkurrencer har bygherreorganisationen i stigende grad lært at anvende IFCmodellen og i takt hermed draget nytte af den. Også forslagskonsortierrne synes ved at lære det i hvert fald var fire af de fem indsendte IFC-modeller helt eller tæt på fejlfrie, kun et enkelt af forslagene haltede. Sidstnævnte havde tydeligvis ikke forstået at udnytte den BIM-tjekker, som Universitets- & Bygningsstyrelsen vederlagsfrit stiller til rådighed for de konkurrerende, og som har en væsentlig del af ansvaret for, at IFC-modellernes kvalitet er højnet og at UBST har så stor glæde af dem. En famlende start Det kneb med begge dele, da UBST første gang efter IKT-bekendtgørelsen skulle udskrive en stor konkurrence. Det var i 2008 ved konkurrencen om en ny SDU-universitetscampus i Kolding: Dengang var det jo helt nyt for os, vi vidste ikke rigtigt, hvordan vi skulle håndtere det, så vi skrev bare i konkurrencematerialet, at der skulle afleveres en 3D model i IFC, og så henviste vi ellers til bips og manualen i 3D arbejdsmetode, fortæller Mette Carstad, der er arkitekt og chefkonsulent i Universitets- & Byggestyrelsens bygherreorganisation. Det holdt hårdt for konkurrencedeltagerne, som ikke blev stort hjulpet af henvisningen til bips CAD-manual, der har et helt andet sigte. De fleste endte med at gå i byen efter nogle 3D-specialister, som kunne bygge en 3D-model af deres forslag umiddelbart inden afleveringen. Selv havde de således ingen glæde af modelleringen, men ved den efterfølgende evaluering var de naturligt nok nysgerrige efter at høre, hvad UBST brugte dem til. Så måtte vi jo fortælle, at vi slet ikke havde kunnet åbne filerne i to af konkurrenceforslagene de øvrige havde vi åbnet og kigget på i kort tid, hvorefter de blev lukket ned og aldrig brugt igen. At håndtere IFC filerne var en udfordring for os, vi anede ikke, hvad vi skulle stille op med dem, fortæller Mette Carstad. 24 bips nyt 2 / 2011

Det var jo meget ærgerligt, men vi lærte faktisk ret meget af det. Så da vi året efter skulle i gang med en ny konkurrence Niels Bohr Science Park i KU s Nørre Campus gjorde vi os umage med at præcisere vores krav til 3D modellen i forhold til de anvendelser, vi kunne se. Blandt andet præciserede vi, at vi skulle kunne trække arealer ud af IFC-modellen. Simplere visualiseringer Samtidig bad vi om også at få en 3D pdf af modellen, for vi tænkte, at det format ville være velegnet til visualisering fx i forhold til brugerinvolveringer og lettere at håndtere for os selv og for fagdommerne i bedømmelseskomiteen. Vi fik endda lavet en vejledning i, hvordan man lavede en 3D pdf og hvordan man brugte dem, fortæller Mette Carstad. Heller ikke 3D pdf erne blev dog den store succes. I praksis viste de sig tungere end forventet at åbne og arbejde med på en almindelig pc, og selv om UBST forsøgte at justere kravstillelsen for at få nogle anvendelige 3D pdf er, måtte man til sidst erkende, at det ikke var vejen frem. IFC-filen, derimod, blev brugt den kunne vi åbne og arbejde med, og hvis vi endelig ønskede det, kunne vi nemt få lavet en 3D pdf ud af IFC-filen. Men IFCmodellen kan jo faktisk det samme og meget mere. Så i de seneste konkurrencer har vi koncentreret os om den og arbejdet på at blive skarpere på vores krav til modellen, så den bedst muligt tilgodeser vores behov, fortæller Mette Carstad. I forhold til visualiseringer har det medført en nedskalering af detaljeringsniveauet i de seneste konkurrencer, sådan at de enkelte bygningskomponenter nu alene skal optræde som simple objekter uden detaljering af overflader. Visualiseringerne anvendes primært til bedømmelse af projektets indpasning i forhold til omgivelserne, herunder som grundlag for simuleringer af bl.a. skyggevirkninger. Fokus på egenskabsdata Til gengæld har UBST løbende skruet op for kravene til de egenskabsdata, der kan trækkes ud af modellen ved den seneste konkurrence om Ballerup således med u-værdier i klimaskærmen sådan at man fra Visualiseringer fra Lundgaard & Tranbergs vinderprojekt til Copenhagen Plant Science Center ved KU Life. bips nyt 2 / 2011 25

modellen kan udtage alle nødvendige mængder for at beregne forslagets areal- og energiøkonomi, og sådan at man hurtigt kan tjekke om forslaget overholder konkurrenceprogrammets rum og arealkrav. Forslagsstillerne skal ikke gøre sig umage med at få IFC-modellen til at fremstå visuelt flot ihøj detaljeringsgrad dertil bruges i forvejen de gængse cad-værktøjer for fotorealistiske renderinger. Vi beder om modellerne på et simpelt niveau, så vi kan bedømme bygningsfysikken, men ellers bliver det i høj grad de faktiske bygningsmæssige, energimæssige og økonomiske kvaliteter, som bliver afgørende, understreger Mette Carstad. I løbet af de seneste konkurrencer er der således sket en forskydning af Universitets- & Bygningsstyrelsens fokus ved brugen af BIM-modellerne med mindre vægt på visualisering og større vægt på egenskabsdata. Dels har man erfaret, at den gode, gamle papmodel er svær at slå af banen, når en jury på tyve eller flere i fællesskab skal bedømme og drøfte et forslag. Og samtidig har man opdaget, hvordan modellens egenskabsdata givet et helt nyt kvalitativt grundlag for at analysere og bedømme forslagene. Mette Carstad: Det er et af de områder, hvor vi har flyttet os rigtig meget. I starten troede vi jo, at det var 3D visualiseringerne, der ville blive det vigtige for os. At det var det, der var den store gevinst. Men i dag kan vi se, at den virkelig afgørende gevinst ligger i de muligheder, vi får for at kvalitetssikre projekterne og bedømme deres substantielle kvaliteter. Sajet Mahmudovski: Visualiseringer kan være et fantastisk redskab, men med de superflotte renderinger kan jeg have det lidt lige som de skinnende røde jordbær, der ser flotte ud i supermarkedet, men ikke smager af noget, når du kommer hjem. Man kan have en utryghed over, om de kvaliteter, visualiseringen postulerer fx om bæredygtighed nu også holder i virkeligheden. Når du sidder med IFC-modellen, kan du selv udtrække de rå data og analysere projekterne op mod hinanden: Hvilket er mest energieffektivt? I den bedømmelse bliver alle forslag helt ligeværdige, fordi man ser bagom de flotte renderinger og kan bedømme forslagene nøgternt ud fra deres bygningsfysik. Visualiseringer fra Vilhelm Lauritzens og Christensen & Co s. vinderprojekt til Niels Bohr Science Park. 26 bips nyt 2 / 2011

BIM-tjekker øger kvaliteten Universitets- & Bygningsstyrelsen har i sin læringsproces med BIM-anvendelse i konkurrencer haft løbende konsulentstøtte fra Dalux, som undervejs har udviklet et værktøj, der kan tjekke konsistensen i IFC-modellerne og afvigelser i forhold til konkurrenceprogrammets krav. BIM-tjekkeren blev første gang afprøvet ved konkurrencen om Panum-udbygningen, hvor konkurrencedeltagerne på den måde fik mulighed for at kvalitetssikre deres projekt inden afleveringen. De konsortier, der havde taget imod tilbudet om at anvende modeltjekkeren, afleverede forslag med færre fejl og større overensstemmelse med kravene i konkurrencerogrammet. I efterfølgende konkurrencer om Copenhagen Plant Science Centre og Ballerup Campus har det derfor været obligatorisk for konkurrencedeltagerne at kvalitetssikre deres projekter ved hjælp af model-tjekkeren og det har markant øget kvaliteten af de afleverede modeller. Det var tænkt som en hjælp til rådgiverne, som tydeligvis havde svært ved at gennemskue, hvad de egentlig skulle levere og især, hvor detaljeret modellen skulle være. BIM-tjekkeren blev skabt som en slags stavekontrol, som konkurrencedeltagerne kan bruge til at kontrollere, om deres model lever op til bygherrens krav, fortæller Marianne Thorbøll, der er arkitekt og projektleder med særligt ansvar for at implementere IKT i UBST s byggeprojekter. For UBST er fordelene uomtvistelige også efter bedømmelsessituationen: Sædvanligvis bruger vi jo det første stykke tid efter en konkurrence på at blive enige om, hvad det egentlig er, der er afleveret, og hvor mange arealer der er. Det er simpelthen et overstået kapitel! Alle ved, hvad der er afleveret, hvad arealerne er. Og vi risikerer ikke, at rådgiverne efterfølgende er nødt til at tilpasse projektet, fordi der har været fejl i grundlaget, siger Mette Carstad. Nogle tog imod tilbudet, andre ikke. Og der var bagefter markente forskelle i, hvordan konkurrenceforslagene overholdt kravene i konkurrenceprogrammet. Men det har også hjulpet rådgiverne hen mod at tænke modellering tidligere i forløbet, påpeger Marianne Thorbøll: Visualiseringer fra 3XN's vinderprojekt til SDU Campus Kolding. bips nyt 2 / 2011 27

Overliggeren hæves Rådgiverne har haft svært ved at håndtere 3D-kravet i forhold til konkurrencer. De er ikke vant til at udarbejde konkurrenceprojekter i 3D, og det har været tydeligt, i hvert fald til og med Panum, at de har fået lavet modellerne til allersidst, lige inden de skulle aflevere. I selve processen arbejder de helt traditionelt. Så de har ikke selv haft glæde af modellerne, og når de laver det på den måde, sker der uvægerligt fejl, sådan at de arealer, vi trækker ud af modellen, ikke stemmer med de mængder, de selv opgiver. Så vi kunne heller ikke bruge IFC-filerne til at kvalitetssikre konkurrenceprojekterne, som vi gerne ville. Men det har BIM-tjekkeren helt klart ændret på! Nye værktøjer og bygherrens stadig skarpere kravstillelse går således hånd i hånd med bedre vejledning og tidlig dialog i UBSTs implementering af BIM i sine projektkonkurrencer: Vi kan jo kun være skarpe på vores krav, hvis vi ved, at rådgiverne har en chance for at opfylde dem, siger Mette Carstad: IKT-bekendtgørelsen pålagde os at stille nogle krav, som vi dybest set godt vidste, at rådgiverne ikke kunne leve op til. Derfor måtte det tage sin tid. Men når vi så får et værktøj, som gør os trygge ved at vores rådgivere kan håndtere dem, så tør vi jo til gengæld også godt lægge kravene lidt højere. Hvis vi ikke havde haft BIMtjekkeren, er det da langt fra sikkert, at vi havde turdet stille energikravene i Ballerup, siger Mette Carstad. UBST vil gerne have rådgiverne til at tænke og arbejde modelorienteret lige fra begyndelsen, fortæller Marianne Thorbøll: Derfor valgte vi ved vores seneste projekt Ballerup Universitetscampus at indlede med et opstartsmøde, hvor vi præsenterede vores krav og gav dem vejledning i, hvordan de skulle opfylde kravene. Det var meget vellykket alle blev fortrolige med, hvad de skulle aflevere, og de fik mulighed for at lave hands-on, så de gik derfra med en forståelse af, hvad det handlede om! Ingen vej tilbage Med erfaringerne fra de fire store konkurrencer i rap, er der for UBST ingen vej tilbage: Fremtiden er BIMbaseret, og kravene til rådgivere og leverandører vil fremover brede sig til stadig flere områder: Jeg kan sagtens forestille mig, at vi også i mindre sager og ved almindelige projektleverancer vil stille krav om modeller, fordi det giver os så stor værdi for så lille en ekstra indsats. På samme måde kan man nok regne med, at vi, når vi fx udbyder rammeaftaler, allerede i prækval C. F. Møllers vinderprojekt for et nyt forskerteam til Panum Instituttet. Volumenvisualiseringen i bymodellen øverst til højre er hentet fra 3D pdf'en, som UBST fik lavet. 28 bips nyt 2 / 2011

Mette Carstad, Marianne Thorbøll og Sajet Mahmudovski teamwork om implementering af BIM i Universigtets- & Bygningsstyrelsen. Foto: Ditte Østergaard stiller krav om BIM-kompetence hos vores leverandører, siger Mette Carstad. Det giver os nogle rigtigt gode muligheder. At det så giver rådgiverne nogle udfordringer det må de simpelthen lære at håndtere. Og nogle er da også blevet rigtig gode!, siger Sajet Mahmudovski. Men der også dem, som stadig spørger, om de ikke kan slippe for at aflevere IFC-modeller. Det er slet ikke en del af deres arbejdsrutiner, og de vil gerne undgå det. Og de tror ikke, at vi mener det alvorligt, siger Marianne Thorbøll. Men i dag mener Universitets- & Bygningsstyrelsen det alvorligt, når de kræver BIM-modeller. En ny IKT-ydelsesspecifikation, som UBST er ved at udarbejde, opererer således med krav om aflevering af IFC-modeller efter hver fase, sådan at rådgiverne tvinges til at modellere helt fra begyndelsen. Vi stiller kravene, fordi det giver os rigtig god merværdi. Og det kan rådgiverne lige så godt indstille sig på, at det bliver vi ved med, siger Mette Carstad. I tilbageblik er hun selv overrasket over, hvor meget UBST har flyttet sig i kraft af IKT-bekendtgørelsen: Vi er kommet langt på de fire år, siden bekendtgørelsen trådte i kraft. Dengang var vi stærkt i tvivl, om vi nogensinde skulle få noget fornuftigt ud af IKTkravene til bygningsmodeller. Men hen ad vejen har vi lært, at modellerne kan give os meget overraskende meget!. Og det er allerede ved at blive helt hverdagsagtigt, så man tænker: Hvordan har det dog kunnet være så kompliceret? Vi har allerede glemt hvilken lang historie, det har været at komme hertil. For det gik da meget godt, det var da ikke så svært SÅDAN!: UBSTs BIM-krav ved Ballerup-konkurrencen Der skal afleveres en 3D objektorienteret bygningsmodel i såvel originalformatet som IFC. Modellen vil blive anvendt til mængdeudtræk og 3D visualisering af projektets ydre, set i bymæssig kontekst. Mængdeudtræk fra modellen vil blive anvendt til areal-, energi-, og økonomiberegning. Der skal sættes egenskab på alle rum med rumkategori i henhold til UBST s standard. Disse rumkategorier benyttes til at udtrække arealopgørelser. For mængdeudtræk til energiberegning skal der sættes egenskab på klimaskærmobjekter. Mæng deudtræk fra IFC-modellen skal svare til mængdeangivelserne i projektet. Bygningsmodellen skal være en BIM model, som indeholder de overordnede objekter i lav detaljeringsgrad (vægge, døre, vinduer, tag, fundament, dæk). Desuden skal objekter der er med til at karakterisere bygningens ydre medtages i BIM modellen af hensyn til de 3D visualiseringer som IFC modellen vil blive anvendt til. Modellen skal indplaceres i det udsnit af Ballerup 3D modellen, som indgår i konkurrencematerialet, således at forslaget kan vurderes såvel bygningsmæssigt samt i relation til de nærmeste omgivelser I næste bips-nyt følger vi op på UBSTs aktuelle konkurrence med Campus Ballerup, som netop er afgjort med fokus på, hvordan rådgiverne har håndteret BIM-kravene. bips nyt 2 / 2011 29