Global opvarmning et hedt emne

Global opvarmning et hedt emne Fag: Geografi Vejleder: Karl-Erik Balsvig Udarbejdet af: Morten Nydal 230921 Line Skar 230924 Joachim Kreutzfeldt 220212 Dato: 2. maj 2006 Frederiksberg Seminarium 2006

SKRIFTLIG OPGAVE I GEOGRAFI Hold: GE-23-B Frederiksberg Seminarium Eksaminator: Karl-Erik Balsvig Navn: Line Skar Studienr.: 230924 Navn: Morten Bue Nydal Studienr.: 230921 Navn: Joachim Kreutzfeldt Studienr.: 220212 Titel: Global opvarmning et hedt emne Problemformulering: Et forsøg på at give et naturfagligt signalement af temaet global opvarmning suppleret med bidrag til nuancering og kvalificering af den brede demokratiske debat og kritisk stillingtagen dertil. Dette skal blandt andet ses i rammen af folkeskolens formåls-element om menneskets samspil med naturen. Godkendt den: K-E Balsvig Side 1 af 16

Indledning...3 Problemformulering...3 Teori om global opvarmning...3 Strålingsbalancen...3 Drivhusgasser...4 Tilbagekoblinger...5 Klimamodeller...5 Kulstofs kredsløb...6 Strømningsmønsteret i oceanerne...6 De sandsynlige følger...7 Diskussion...9 Natursyn... 10 Mediernes betydning... 11 Den kritiske vurdering... 11 Tag stilling... 12 Udviklingsområder... 13 Økonomiske og politiske perspektiver... 14 Konklusion... 15 Litteratur... 16 Side 2 af 16

Indledning Global opvarmning et hedt emne Klimaet har stor betydning for vores levevis, blandt andet er det klimaforholdene der er afgørende for hvilke afgrøder der dyrkes på landmændenes marker, og dermed hvad der kommer på vores middagsbord. Klimaet har også indflydelse på vores måde at leve på, med hensyn til beklædning, bolig og transportmåder. Ændringer i de klimatiske forhold, der har domineret en bestemt egn i flere århundrede, vil betyde væsentlige ændringer for dyrs og menneskers levevilkår. I februar 2002 oprettedes i Danmark Institut for miljøvurdering med Bjørn Lomborg i spidsen. Instituttets opgave var og er at medvirke til at miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde 1. Bjørn Lomborg var med til at skabe en debat med blandt andet udgivelsen af bogen: Verdens sande tilstand. Siden da er Lomborg blevet afskediget men debatten er ikke færdig. Vi deler debatten op i to områder. Den naturfaglige dokumentation og den demokratiske debat. Det er disse to områder vi vil behandle i denne opgave. Problemformulering Et forsøg på at give et naturfagligt signalement af temaet global opvarmning suppleret med bidrag til nuancering og kvalificering af den brede demokratiske debat og kritisk stillingtagen dertil. Dette skal blandt andet ses i rammen af folkeskolens formåls-element om menneskets samspil med naturen. Teori om global opvarmning Strålingsbalancen Jorden modtager hele tiden energi fra solen i form af strålingsenergi. Strålingen fra solen er kortbølget med bølgelængde i intervallet 0,15-3 mikrometer. Omkring 30 % af solstrålingen kastes direkte tilbage til verdensrummet pga. refleksion fra skyerne, luften samt jordens overflade. Yderligere ca. 20 % absorberes af atmosfæren, og de sidste ca. 50 % absorberes af landjord og oceaner som derved opvarmes. Jordoverfladen og oceanerne afgiver denne varme gennem varmestråling til atmosfæren og verdensrummet. I modsætning til solens stråler er 1 www.imv.dk Side 3 af 16

jordens udstråling langbølget og ligger i bølgeintervallet 3-50 mikrometer (infrarød stråling). I atmosfæren absorberes varmestrålingen af skyerne og af forskellige gasser, især vanddamp og kuldioxid. Herved varmes atmosfæren op. Atmosfæren slipper af med varmen igen ved at skyerne og de forskellige gasser udsender varmestråling, både ud mod verdensrummet, men også tilbage mod jorden som derved får varmestråling retur. Drivhusgasserne virker altså som et slags isolerende lag rund om jorden, der lader solen kortbølgede stråler ind, og forhindrer varmen (de infrarøde stråler) at slippe ud akkurat samme princip gør sig gældende i et drivhus, deraf navnet. Drivhusgasser De vigtigste naturlige drivhusgasser er vanddamp og kuldioxid (CO 2 ), men også metan (CH 4 ), lattergas (N 2 O) og ozon (O 3 ) har betydning. Hertil kommer industrielt fremstillede halocarboner (CFC-gasser) m.fl. 2 Virkningen af udledte gasser sammenfattes normalt i en mængde ækvivalent CO 2. Dvs. den mængde CO 2 der ville påvirke jordens strålingsabsorption lige så meget som den pågældende gasblanding. 3 Jordens atmosfære er en blanding af mange forskellige luftarter. Hver type af luftmolekyle vil absorbere varmestråling fra bestemte bølgelængdeområder. Jo højere en koncentration af gassen, jo større en del af strålingen ved den relevante bølgelængde vil blive absorberet. Bredden af bølgelængdeintervallet, hvor gassen absorberer, vil vokse med koncentrationen, men absorptionen vokser ikke proportionalt med koncentrationen. 4 Dette betyder at; hvis gassen allerede absorberer det meste af den relevante infrarøde stråling, så vil yderligere tilførsel af gassen til atmosfæren ikke gøre nogen væsentlig forskel i drivhuseffekten. Derimod vil en tilførsel af andre gasser, som absorberer ved andre bølgelængder, øge den samlede drivhuseffekt. 2 Jørgensen, Anne Mette K. m.fl. (2002) 3 www.dmi.dk 4 www.dmi.dk Side 4 af 16

Tilbagekoblinger En øget drivhuseffekt vil i princippet forøge temperaturen på jordoverfladen og i atmosfæren. Atmosfæren vil på grund af en højere temperatur kunne indeholde mere vanddamp, og da vanddamp er en drivhusgas vil dette betyde en yderligere opvarmning. En forhøjelse af temperaturen vil også betyde et mindsket sne og isdække. Dette vil mindske refleksionen af sollys direkte tilbage til verdensrummet, og igen være med til at hæve temperaturen. Processerne bider altså sig selv i halen - dette kaldes en selvforstærkende tilbagekobling. 5 Omvendt findes der også selvbremsende tilbagekoblinger som kan modvirke de selvforstærkende. Et fald i temperaturen på jorden vil mindske fordampningen fra verdenshavene. Dette ville resultere i at skyudbredelsen og refleksionen fra skyoverfladen vil mindskes. Herved aftager jordens samlede albedo, og der vil komme en øget mængde solenergi ned til jorden, og dermed mindske afkølingen. 6 Tilbagekoblinger og vekselvirkninger i klimasystemet er komplicerede størrelser. Der er ikke nogen klar sammenhæng mellem påvirkningen af klimaet, og de faktiske klimaændringer. For at prøve at forstå de mange processer benytter man sig i dag af computerbaserede klimamodeller. 7 Klimamodeller Computermodeller af klimasystemer såkaldte klimamodeller er sammen med klimadata, vigtige værktøjer til at forstå de processer der har betydning for klimaet og dets variation. Man benytter dem til at, vurdere og forstå både de historiske, og de fremtidige klimaændringer hvad enten der er naturlige eller menneskeskabte. Ole Humlum beskriver jordens klima som et analogt system der påvirkes af vekselvirkninger mellem et antal uhyre komplicerede processer. 8 Den teknologiske udvikling har bidraget til at klimamodellerne bliver mere komplekse og detaljerede. De vil dog stadig repræsentere et digitalt system, Og derfor ikke kunne tage højde for alle de faktorer der spiller ind i den virkelige verden. 5 Jørgensen, Anne Mette K. m.fl. (2002) 6 Brøndum, Poul m.fl. (2002) 7 Jørgensen, Anne Mette K. m.fl. (2002) 8 Humlum, Ole (2001) Side 5 af 16

Klimamodeller kommer til at afspejle programmørens personlige valg og faglige indsigt, og er disse valg truffet på et fejlagtigt grundlag vil resultaterne selv sagt ikke have megen værdi. Det er derfor vigtigt at skelne mellem computermodellernes virtuelle verden, og den virkelige verden vi lever i. 9 Kulstofs kredsløb Mængden af kulstof på jorden er konstant, og findes i atmosfæren næsten udelukkende i form af CO 2. Kulstof findes i alt organisk materiale, og omdannes ved forbrænding til luftarten CO 2. Afbrænding af organisk materiale fra for eksempel træ vil ikke øge atmosfærens koncentration af CO 2, så længe det afbrændte materiale erstattes af nyt. Det vil derimod afbrændingen af fossile brændstoffer, hvilket skyldes at kulstoffet her har været ude af cirkulation i meget lang tid. Langt størstedelen af den menneskeskabte CO 2 kommer fra forbrændingen af fossile brændstoffer, og det er værd at bide mærke i at den samlede mængde CO 2 i atmosfæren er steget med 30 % siden den industrielle revolutions indtog i midten af forrige århundrede. CO 2 optages naturligt fra atmosfæren af planter gennem fotosyntesen, og omdannes hermed til organisk materiale. Dette kan enten ophobes i jorden eller forrådne/brænde, hvorved den oplagrede kul kan føres tilbage til atmosfæren som CO 2. Oceanerne og regnvandet optager CO 2 direkte fra luften, og det samme gør algerne i havet. Vulkanudbrud sender CO 2 i luften, og det samme gør vi mennesker når vi trækker vejret. Strømningsmønsteret i oceanerne Ca. 70 % af jordkloden er dækket af verdenshavene. Det betyder kolossale mængder vand. Havenes fordampning, varmefylde og havstrømmenes transport af varme har stor indflydelse på atmosfæren og dermed klimaet. Der sker derudover en udveksling, af gasser som fx CO 2, mellem hav og atmosfære. 10 Dybvandsdannelse er, at tilstrømmende vand i kolde områder afkøles, massefylden øges, det synker til bunds, og som en bundstrøm strømmer det væk. Golfstrømmen tilfører varmt og saltholdigt vand til Norskehavet. I Norskehavet fryser det saltholdige vand til is, og saltet udskilles fra isen. Dette medfører at det resterende 9 Humlum, Ole (2001) 10 Brøndum, Poul m.fl. (2002) Side 6 af 16

vand, får en øget saltholdighed og større massefylde, og synker til bunds. Dette fænomen kaldes saltpumpen, og det menes at den driver et dybtliggende globalt strømningsmønster. Forudsætninger for pumpen er tilstrømning af saltholdigt vand fra syd samt tilfrysning og optøning af overfladevandet i Norskehavet 11. Hovedgrunden til at Golfstrømmen løber så langt nord er saltpumpen, og uden Golfstrømmen ville saltpumpen ikke være der. De to processer er hinandens forudsætninger 12. Forskning i dybvandsdannelse i Norskehavet har vist at, den i dag er reduceret, så der er mindre nedsynkning og dermed svagere bundstrøm. Dette skyldes, at der er blevet varmere, og dermed dannes mindre is og udskilles mindre salt. Dette kan betyde, at der trækkes mindre varmt og saltholdigt vand op nordpå, til at erstatte det nedsynkende, hvilket medfører mindre saltudskillelse. Dermed bliver der formindsket dannelse af koldt saltvand til nedsynkning. Dette kan resultere i, at Golfstrømmens nordlige del svækkes, og at Norskehavet dermed tilises. Reduktion af dybvandsdannelse har også indvirkning på indholdet af CO 2 i atmosfæren da dybvandsstrømme transporterer en del af udledningen af CO 2 fra landjorden ud i havet, hvor det føres til varmere områder. Reduceres dybvandsstrømmen kan dette føre til at koncentrationen af CO 2 i atmosfæren stiger og drivhuseffekten forstærkes. De sandsynlige følger Det er veldokumenteret at menneskets aktivitet på kloden er med til at øge koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Der er også videnskabelig enighed om at drivhusgasserne i princippet påvirker jordens og atmosfærens varmebalance. Eksperterne er dog langt fra enige om hvilke følger den globale opvarmning vil føre med sig. Nogle snakker om stigninger i gennemsnitstemperaturen på 1-2 grader, mens andre snakker om temperaturstigninger på helt op til 4-5 grader i gennemsnit over de næste 100 år. Sikkert er det dog, at hvis man ændrer på en af faktorerne i systemet vil det få konsekvenser for resten af systemet. Når temperaturen for eksempel stiger, vil det derfor påvirke både havisen, havstrømmene, det lokale vejr samt plante- og dyrelivet. 11 Brøndum, Poul m.fl. (2002) 12 Brøndum, Poul m.fl. (2002) Side 7 af 16

En stigning i jordens gennemsnitstemperatur vil ikke være jævnt fordelt. Man regner ikke med at temperaturen ved ækvator vil ændre sig væsentligt, hvorimod polerne vil opleve betydelige temperaturstigninger på grund af en mindsket albedoværdi. En umiddelbar konsekvens af en sådan udvikling vil være at jordens vindsystem og klimabælter vil forskydes i retning mod polerne. 13 Konsekvenserne af selv en forholdsvis lille gennemsnitlig temperaturstigning kan altså blive store nogle steder, og måske næsten umærkelige andre steder på jorden. Det Internationale Klimapanel, IPCC, forventer at temperaturstigningerne vil føre til en forøgelse af nedbørsmængden. Samtidig vil en stigende fordampning føre til udtørring af jordbunden i kontinenternes centrale områder i de tempererede og subtropiske egne. 14 Tilsammen kan det betyde, at vi får et mere ustabilt klima, muligvis med mere ekstreme vejrforhold - storme, voldsomt regnvejr, tørke eller kulde- og varmerekorder. Når havenes temperatur stiger, vil de udvide sig og fylde mere. I grove træk kan man sige at for hver gang gennemsnitstemperaturen stiger med 1 grad stiger verdenshavene med 10 cm. 15 Vandet vil altså stige, men det vil ske langsomt, fordi det tager lang tid for havene at blive varmet op og tilpasse sig en højere temperatur i atmosfæren. Det betyder til gengæld, at havene vil blive ved med at stige i lang tid efter, at CO 2 koncentrationen og dermed temperaturen i atmosfæren har stabiliseret sig. Med en voksende global opvarmning vil også gletscherne rundt omkring på jorden bidrage til havstigningen. En temperaturstigning i oceanerne og på landjorden kan få store konsekvenser for mange dyrearter. Deres levevilkår vil ændre sig og de kan blive tvunget til at søge mod andre områder. Dette vil igen påvirke menneskets mulighed for erhverv, et godt eksempel herpå er fiskeriet. Plantevæksten vil som sådan ikke lide skade af en højere koncentration af CO 2 nærmest tværtimod. For at planterne skal kunne udnytte et højere CO 2 indhold i 13 Brøndum, Poul m.fl (2002) 14 Brøndum, Poul m.fl. (2002) 15 www.dmi.dk Side 8 af 16

atmosfæren til en øget vækst, kræver det dog, at der også er tilstrækkelig vand og næring til rådighed. Mange planter er tilpasset særlige vækstbetingelser og klimaforhold, og kan få svært ved at tilpasse sig de ændrede vækstbetingelser, særligt hvis ændringerne kommer hurtigt. Det er stort set umuligt at vide hvilke konsekvenser klimaændringer vil kunne få for høstudbyttet forskellige steder i verden, men det er langt fra sikkert, at konsekvenserne bliver positive. En ændret fordeling af nedbøren, tørke og oversvømmelser vil tværtimod kunne få store negative konsekvenser, specielt for de fattige lande. De indirekte konsekvenser af en global opvarmning kan for eksempel komme til udtryk gennem en øget flygtningestrøm forårsaget af oversvømmelser og andre naturkatastrofer samt en øget global usikkerhed. Diskussion Vi lever i en verden hvor alle har en mening om alting hvis de vil. For der er også nogle områder, hvor folk ikke tager stilling til tingene og danner sig en mening. Et af disse områder mener vi er den globale opvarmning. Vi, den generelle befolkning, holder os informerede gennem adskillige tv-kanaler, aviser og nyhedsbureauer, der eksempelvis får deres informationer af eksperter der forsker i problemstillinger vedrørende global opvarmning. Det er godt, at befolkningen holder sig opdateret på, hvordan verden ser ud og forandres, men det undrer os, at befolkningen ikke er mere kritisk stillet overfor de informationer de bliver præsenteret for. I stedet tager de til takke med, hvad der er politisk korrekt at mene, det vil sige den holdning som majoriteten af vores magtsamfund mener at være rigtig. Men hvad er rigtigt og hvad er forkert og hvem bestemmer det? Og hvad er det der påvirker os mennesker til at tage stilling eller undlade det? Det er blandt andet disse ting vi vil undersøge i dette diskussionsafsnit. Side 9 af 16

Natursyn Den måde vi betragter naturen på kaldes vort natursyn og er påvirket af blandt andet de mennesker vi omgiver os med. Ole Thyssen, udtrykker det på denne måde: "Vort billede af naturen er et kulturprodukt 16 ". Natursynet dækker over det værdigrundlag, hvor ud fra vi opfatter og fortolker naturen. Dette forhold får betydning for de meninger og holdninger vi påtager os. Mange folk mener, at alting skal være så naturligt som muligt, men ingenting er naturligt mere i hvert fald ikke i Danmark. Vi har som befolkning dyrket jorden og på andre måder gjort naturen til kulturområder. Et spørgsmål vi kan stille os selv er, hvad det egentlig betyder at noget er naturligt. Vores erfaring viser, at for de fleste mennesker betyder det, at alting som er rekreativt, eksempelvis skove og strande er naturlige. Vi opfatter det, at noget er naturligt helt anderledes. Naturen er det uberørte, det udyrkede og upåvirkede som vi finder meget få steder i Danmark, hvis nogen overhovedet. Det kunne sagtens være steder som ovenfor, bare i sin uberørte tilstand. Mennesket må ikke have påvirket stedet. At befolkningen opfatter alle grønne pletter på landkortet som natur er bestemt af vores kultur og sociale tilgang til det. Det handler om, hvem vi omgås og hvad vi er vokset op med at vide om naturen. Agerbrugeren vil måske hævde, at naturen er det vilde, byboen, at det er det landlige og grønne mens naturvidenskabsmanden måske vil hævde, at det er det fysiske og biologiske. En anden måde at opfatte naturen og jorden på er Gaia-hypotesen. Et syn på jorden som én organisme, der regulerer sin egne livsbetingelser. Her gælder det, at Jorden har været i stand til at opretholde liv siden det opstod, på trods store udsving i klimaet fortsat vil gøre det. Jorden tilpasser sig altså de vilkår den er under, altså også den globale opvarmning og forøget udledning af CO 2. 16 Thyssen, Ole (1982)/Oldenburg, Søren m.fl. (1997) Side 10 af 16

Mediernes betydning Vi er meget forvente med en stor og bred mediedækning således, at vi ved at tænde for nyhederne i tv kan blive informeret om alt væsentligt. Det er her, at størstedelen af befolkningen får deres informationer om global opvarmning. Derfor er det af stor vigtighed, at alle udsagn bliver præsenteret sagligt, så vi har et godt grundlag at tage stilling ud fra. Problemet er bare, at mediernes dækning af et tema ofte tager udgangspunkt i den gode historie eller sensationshistorien. I temaet global opvarmning betyder dette, at vi måske kun hører den halve sandhed. Og når vi kun hører én del af informationen, får det afgørende betydning for vores holdninger til temaet. Den kritiske vurdering Når vi taler om global opvarmning bliver vi også nødt til at vurdere om det er temperaturstigninger der er skabt af menneskelig aktivitet eller om det er et billede der ligner det vi kender til fra tidligere tiders temperaturudsving. Et billede på det kan vi få ved at kigge på følgende diagram. Billedet af, hvor meget is der har været gennem tiden giver os et indblik i hvor høj eller lav temperaturen har været i perioderne. Hvis temperaturen har været høj må der af naturlige årsager også have været mindre is på jorden. Vi kan aflæse, at der nu er lige så lidt is som der var i sidste varme periode, den såkaldte Eem mellemistid. Ligeledes har der også tidligere være perioder med lidt is. På den baggrund er der ikke noget alarmerende faresignal i forhold til global opvarmning. Side 11 af 16

Som mennesker er vi nødt til, at vurdere de videnskabelige kendsgerninger der bliver fremlagt for os, for at kunne tage stilling til problemets omfang. Det er jo rigtigt, at temperaturen inden for de sidste 250 år er steget, men inden for de sidste ca. 6000 år er temperaturen rent faktisk faldet jf. figuren 17 herunder. Her er der jo mulighed for at fortolke data og udelade data så de videnskabelige kendsgerninger passer til det man gerne vil vise. Hvis man fx vil fremhæve at temperaturen er steget bruger man selvfølgelig kun den øverste del og omvendt, hvis man vil hævde at temperaturen er faldet. Men manglende indsigt og manglende informationstilgængelighed for den almindelige borger gør, at disse informationer tabes i mængden og det synes forståeligt med alle de tal og statistikker der fremvises, hvor også troværdigheden af statistikkerne til tider kan kritiseres. Tag stilling Det er efter vores opfattelse et problem, at mennesket ikke er kritisk indstillet overfor det vi bliver præsenteret for i nyhedsmedierne og tager stilling til det de og andre formidler. Det kan godt være, at vi lytter og opfatter hvad debatten handler om, men vi nikker bare når eksperterne ytrer sig. Når eksperterne taler tager vi det for gode varer, uden at sætte spørgsmålstegn ved det. Dette gælder også når der tales om global opvarmning. Spørg manden på gaden om, hvad global opvarmning er og svaret kunne lyde nogenlunde som her: Det er noget med, at jorden bliver varmere fordi vi forurener for meget. Vi tror at mange mennesker er klar over, hvad global opvarmning er og hvilke faktorer der påvirker denne. Problemet er bare, at den viden, folk bliver præsenteret for allerede er blevet sorteret efter, om den er spændende eller ej. Man skal altså selv være opsøgende for at få et helt billede af problematikken om global opvarmning. Når begrebet global opvarmning så samtidig er meget kompliceret og processerne er svære at forstå, kan det tænkes, at nogle kommer til at besidde den holdning de i første omgang er blevet præsenteret for. 17 Fenger, Jes (2000) Side 12 af 16

Det må kunne lade sig gøre at påvirke folk til, at skabe en interesse for at involvere sig i debatten. Her kommer folkeskolen ind i billedet. Vi mener, at folkeskolen kan være med til, at skabe rum så eleverne på sigt kan udvikle handlekompetence. Handlekompetence er et dannelsesideal 18, hvor eleven kan tænke selv, både i forhold til sig selv, men også ud over det. Det at have en kritisk indgangsvinkel er en forudsætning for besiddelse af handlekompetence, som igen er en forudsætning for demokratisk deltagelse. Gennem viden og erfaring må eleven reflektere over tingenes tilstand, og bruge sin sunde fornuft for at kunne tage stilling. Udviklingsområder Det kan bekymre os når vi læser, at Worldwatch Institute anser Kina og Indien som et problem i forhold til Jordens beståen 19. Det er blandt andet ud fra tallene i nedenstående tabel at instituttet har konkluderet det udsagn 20. Det er også med en vis grad af bekymring vi kan læse i tabellen, at Kinas og Indiens forøgede udledning af kulstof (fra 1990-2004) er steget med henholdsvis 88 % og 67 %. Hvad kan der gøres ved denne stigning, som jo nok vil fortsætte i samme faretruende tempo, hvis ikke noget drastisk gøres? Er det kun de to lande som skal forandre dette, eller er det også USA, Europa og Japan, der som store energiforbrugere har et ansvar? Vi mener, at USA, Europa og Japan har et stort medansvar for at begrænse forbruget af kulstof og dermed udledningen af CO 2. Vi synes, at det er indlysende at 18 Bisgaard, Niels Jørgen (2003) side 15 19 Børsmose, Anders og Lund, Michael (2006) 20 http://worldwatch.org/pubs/sow/2006 Side 13 af 16

disse nationer skal være dem der går i front på dette område, da de er de største forbrugere af råstoffet. Økonomiske og politiske perspektiver I 1992 startede de politiske handlinger, der skulle sikre en: stabilisering af drivhusgaskoncentrationer i atmosfæren på et niveau, der forhindrer farlig menneskelig påvirkning af klimasystemet 21 da man underskrev Klimakonventionen. Der blev i 1997 forhandlet et internationalt juridisk bindende tillæg til konventionen, kaldet Kyoto-protokollen. Protokollen sætter lofter over de industrialiserede landes udledninger af CO 2 og fem andre drivhusgasser. Ifølge protokollen er industrilandene forpligtet til i perioden 2008-2012, at have nedbragt deres samlede udledninger af drivhusgasser til mindst 5% under, hvad de var i 1990. Det er en betydelig politisk, økonomisk og teknologisk udfordring for mange lande, da det kræver et brud med den hidtidige tendens til stigende CO 2 - udslip. Danmark har tiltrådt Kyoto-protokollen og er sammen med de øvrige EU-lande forpligtet til at bringe EU s samlede udledninger af drivhusgasser ned med 8% set i forhold til niveauet i 1990. EU-landene har aftalt en intern fordelingsnøgle kaldet byrdefordeling, hvorefter Danmark skal reducere sine udledninger med 21%. Det danske reduktionsmål er blandt de højeste i verden. 22 Dette kan have været en af årsagerne til at Institut for miljøvurdering blev oprettet til at miljømålene nås på den økonomisk mest effektive måde. Instituttets opgave er, at vurdere effektiviteten af miljøinitiativer samt at formidle denne viden til offentligheden og de politiske beslutningstagere 23. Instituttet arbejder dermed med matematiske og økonomiske modeller modsat videnskabsfolkene der arbejder med klimatiske modeller. Global opvarmning kan derfor opdeles i to forskellige problemstillinger alt efter, hvilken indgangsvinkel man påtager sig. Den kan være et videnskabeligt eller demokratisk problem. Den videnskabelige del kan måles og regnes på. På den 21 http://www.ens.dk/sw11320.asp 22 http://www.ens.dk/sw11320.asp 23 http://www.imv.dk Side 14 af 16

baggrund og med fejlkilder og de komplicerede reaktionsmønstre in mente kan der drages konklusioner om hvad der sandsynligvis vil ske ved global opvarmning. Det demokratiske problem er derimod ikke så målbart da det handler mere om vores følelser og holdninger til den globale opvarmning. Vi bliver påvirkede af de informationer vi bliver præsenteret for og reagerer derefter, hvis vi føler vores levestandard og -vilkår truede. Konklusion Global opvarmning er en ekstremt kompliceret følgevirkning af mange, af hinanden afhængige, processer. Derfor er det meget svært at forudsige hvilke konsekvenser den globale opvarmning får, da vi ikke kan beregne det med stor nøjagtighed. Vi kan give et billede af nogle af de sandsynlige følger af den globale opvarmning, men tæt på et nøjagtigt resultat kan vi nok ikke komme. Der findes flere teorier om, hvordan udviklingen vil foregå og om jorden er i stand til at tilpasse sig den øgede udledning af CO 2 og dermed fortsat byder på nogle måske ændrede levevilkår for mennesket. Debatten er let at forplumre med resultater der bliver ophøjede og gjort eviggyldige på et forkert grundlag. Tag eksemplet som Humlum fremdrager i sin kronik i Politiken om en avis der bringer en nyhed om, at der er iagttaget åbent vand ved Nordpolen og det ikke er set i 50 millioner år som et udtryk for en truende klimatisk udvikling. Det mudrer debatten idet konklusionen ikke er sand. Der har nemlig før været observeret åbent vand ved Nordpolen. Vi mener, at mange mennesker undlader at stille sig kritiske i forhold til global opvarmning. Da debatten handler om nogle komplicerede processer, tror vi, at mange vælger ikke at involvere sig i debatten men lader den være op til fagfolkene og politikerne, der nok ved hvad de gør. Vi savner, at folk tager stilling til de oplysninger de bliver præsenteret for, men for at de kan gøre det skal de have lært at være kritiske og denne læring kunne med fordel starte tidligt i folkeskolen. Folkeskolen kan være med til at danne eleverne til at kunne være kritiske overfor debatindlæg om den globale opvarmning, men selvfølgelig også alle andre debatter i det demokratiske samfund. Side 15 af 16

Litteratur Bisgaard, Niels Jørgen (2003): Pædagogiske teorier. Billesø & Baltzer. Brøndum, Poul m.fl. (2002): Geografihåndbogen. Gads forlag. Børsmose, Anders og Lund, Michael (2006): Kina og Indien udgør en trussel mod Jorden. Artikel i Politiken 14. januar. Fenger, Jes (2000): Drivhuseffekt og økologi. Nucleus. http://worldwatch.org/pubs/sow/2006 Worldwatch Institute. http://www.cicero.uio.no Cicero senter for klimaforskning. http://www.dmi.dk Danmarks Meteorologiske Institut. http://www.ens.dk/sw11320.asp Energistyrelsen http://www.imv.dk Institut for miljøvurdering. Humlum, Ole (2001): Vejret på lang sigt. Kronik i Politiken 11. januar. Jørgensen, Anne Mette K. m.fl. (2002): Den Globale opvarmning bekæmpelse og tilpasning. Gads forlag. Oldenburg, Søren m.fl. (1997): Naturforvaltning natursyn i planlægningen. Institut for miljø, teknologi og samfund. Thyssen, Ole (1982): "Den anden natur". Vindrose. TV2 VEJRET (2005): Vejret. Aschehoug. Side 16 af 16