Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Februar 2014 1

Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser... 5 Prøveoplæg... 5 Eksempler på prøveoplæg... 6 Prøven... 7 Eksempel på forløbet af en prøvedag prøveform A... 7 Eksempel på forløbet af en prøvedag prøveform B... 8 Vejledende karakterbeskrivelse FSA... 10 Vejledende karakterbeskrivelse FS10... 11 Bekendtgørelsen... 12 2

Forord Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens formål, fagformålet, de centrale kundskabs- og færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligst omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse som formålet for faget fysik/kemi, de centrale kundskabs- og færdighedsområder og trin- og slutmål. Kravene i faget fysik/kemi, som de er beskrevet i Fælles Mål 2009 og i bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012 (Prøvebekendtgørelsen), er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i fysik/kemi. Ifølge Folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvens enkelte dele foregår. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen 3

Generelt Fysik/kemi er et praktisk og teoretisk fag, hvor fysik og kemi er ligestillede områder. Undervisningen i fysik/kemi skal leve op til fagets trin- og slutmål, som det er beskrevet i Fælles Mål 2009. Prøven skal give eleverne en kontrolleret bedømmelse af, i hvilket omfang de har tilegnet sig de kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der er opstillet som mål for undervisningen. Prøven er derfor både praktisk og mundtlig. Eleverne skal prøves i viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold, i anvendelse af fagets terminologi, i at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske forsøg og i at kunne perspektivere faget. Oplægget, som eleven trækker, skal være udformet så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Det betyder, at eleverne prøves i faget og ikke i specialviden inden for et snævert område. Til afgangsprøven (FSA) og til 10.-klasse-prøven (FS10) arbejder ca. 5 elever samtidigt, men individuelt med et oplæg, der kan løses både praktisk og teoretisk. Ca. 5 betyder 4, 5 eller 6 elever. Prøvetid for både FSA og FS10 er to timer inklusiv karakterfastsættelse. Der gives én karakter. FSA Der prøves i: - viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold - at kunne tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske forsøg - at kunne anvende relevante teorier i forhold til oplægget og forstå sammenhængen mellem teori og forsøg - at kunne redegøre for og begrunde valg af praktiske arbejde - at kunne vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr - at kunne redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed FS10 Der prøves i: - viden om og indsigt i fysiske og kemiske forhold - at kunne tilrettelægge, udføre, drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske forsøg - der lægges vægt på faglig fordybelse og forståelse for større sammenhænge 4

Tekstopgivelser I Prøvebekendtgørelsen er der et krav om, at der til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for hvert af områderne: - Fysikken og kemiens verden - Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse - Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund - Arbejdsmåder og tankegange I tekstopgivelserne angives ud over det faglige indhold også hvilke bøger eller undervisningsmaterialer, der har været anvendt i forbindelse med undervisningen, og som danner grundlag for prøven. Tekstopgivelserne er desuden en beskrivelse af undervisningens form og indhold, så både eleverne og censor ved, på hvilket grundlag prøven finder sted. Det vil fx være hensigtsmæssigt at beskrive, i hvilket omfang eleverne har anvendt it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling. I Prøvebekendtgørelsen er der krav om, at det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. Kravet skal sikre faglig bredde, alsidighed og dybde i tekstopgivelserne. Dette skal der tages hensyn til, når læreren sammen med eleverne udvælger emneområder/temaer. En ligelig fordeling mellem fysik og kemi betyder ikke, at tekstopgivelserne skal indeholde samme antal sider eller præcist det samme antal oplæg i fysik og kemi. Det betyder, at tekstopgivelserne skal indeholde både fysik og kemi, og at vægtningen skal være nogenlunde den samme også hvad angår antallet af prøveoplæg. Tekstopgivelser bør desuden indeholde sidehenvisninger til fællesfaglig naturfag. Prøveoplæg Prøven tager udgangspunkt i et prøveoplæg, der indeholder væsentlige sider af fagets hovedområder, og hver elev skal have mindst 4 prøveoplæg at vælge mellem. Prøveoplæggene skal være ukendte for eleverne, og det enkelte prøveoplæg må derfor kun anvendes to gange i løbet af prøven, hvilket også gælder, selvom prøven løber over flere dage. Prøveoplæggene kan formuleres på mange forskellige måder, men oplægget skal give eleven mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer fra fysik og/eller kemi. Om prøveoplægget er ren tekst, en kombination af tekst og billeder/tegninger eller kun billeder/tegninger, bestemmer eksaminator, men oplægget skal lægge op til en selvstændig besvarelse, og derfor kan rene forsøgsvejledninger ikke anvendes, da de ofte er meget styrende. Siden 2009 har faget fysik/kemi haft 13 trinmål fælles med geografi og biologi. Dette bør afspejles i nogle af prøveoplæggene, således at der gives mulighed for, at eleven kan inddrage viden fra andre fag fx i deres perspektivering. Dette kan gøres ved, at prøveoplægget fx indeholder en åben naturfaglig problemstilling. Eleverne må ikke på forhånd kende formuleringen, men skal være bekendt med, hvad der forventes af dem, når prøveoplægget er trukket. Dette kan bl.a. kan løses ved at udlevere tekstopgivelser til eleverne, samt gennemgå vurderingskriterierne for prøven med eleverne. 5

Eksempler på prøveoplæg Et prøveoplæg der for nogle elever kan være svært at bruge. Der er ingen tekst til at guide eleven eller give eleven en ide om, hvad han/hun skal prøves i er det solenergi, er det forurening eller er det energiforsyning? Det er vigtigt, at et prøveoplæg giver eleven en klar ide om, hvad han/hun skal prøves i, samt at eleven ved, hvor han/hun kan starte. Selve tegningen kan anvendes i et prøveoplæg, dog bør denne forsynes med en tekst, så eleven har et udgangspunkt og kan arbejde videre derfra. Et prøveoplæg, hvor eleven præcist ved, hvad der skal arbejdes med: undersøg/analyser væskerne på forskellige måder og prøv om du kan bestemme, hvilke væsker, der er tale om. Eleven får stillet en strømkilde til rådighed og får også et lille vink om, at det er vigtigt hvilken type af strøm, der vælges. Oplæg 5 Du modtager nogle ukendte væsker! Undersøg/analyser væskerne på forskellige måder, og prøv om du kan bestemme, hvilke væsker, der er tale om! Til din rådighed stilles også en strømkilde. Vælg hvilken type af strøm du ønsker at benytte. Du er velkommen til at inddrage andre forsøg og betragtninger, som du synes er væsentlige for din fremlæggelse. God arbejdslyst Et prøveoplæg, som kombinerer tekst, billede og graf. Eleven får enkle præcise henvisninger, men oplægget lægger alligevel op til en åben besvarelse, da både redegørelsen og elevens behandling af problemstillingen kan løses på flere måder og med inddragelse af både fysiske og kemiske elementer. Desuden giver prøveoplægget mulighed for at inddrage færdigheder og viden fra både biologi og geografi. 6

Prøven Inden prøven skal eleverne orienteres om prøvekravene, vurderingskriterier og om, hvordan prøvens enkelte dele foregår. Derudover skal følgende være opfyldt: - Hver elev skal have mindst 4 oplæg at vælge imellem - Prøveoplægget skal være ukendt for eleverne - Prøveoplæggene skal være så bredt formuleret, at eleverne prøves i faget og ikke i specialviden inden for et snævert område - Prøveoplæggene skal samlet dække hele det opgivne stof Snævre prøveoplæg kan ikke anvendes, men samtidig må prøveoplæggene heller ikke være så åbne, at eleven har frit valg i hele det opgivne stofområde. Det skal være ét prøveoplæg, men gerne med flere løsningsmuligheder. Eksempel på forløbet af en prøvedag prøveform A 8.00 10.00 Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 10.00 12.00 Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 12.00 13.00 Frokost 13.00 15.00 Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 8.00 Fem elever trækker deres individuelle prøveoplæg mellem minimum 9 oplæg. Eleverne læser deres oplæg igennem og udarbejder en kort disposition for de næste 2 timers arbejde. Eksaminator og censor taler kort med den enkelte elev om dispositionen og sikrer sig, at eleven har en forståelse for prøveoplægget og hvad der kan arbejdes med i forhold til forsøg og teori. 8.15 9.15 Eleverne finder laboratorieudstyr frem og opstiller forsøg. Mens eleverne arbejder, går eksaminator og censor rundt og samtaler med eleverne og stiller uddybende spørgsmål. Uddybende spørgsmål kan være: - Hvad vil du vise med opstillingen? - Hvorfor har du valgt netop dette udstyr? - Er der noget du/vi skal passe på med? - Hvilke teorier/modeller understøtter dit forsøg? - Hvilken sammenhæng har forsøget/teorien med virkeligheden? Fokus for eksaminator og censor skal bl.a. være elevens anvendelse af fagets terminologi. 7

9.15 9.40 Eksaminator og censor afslutter samtalerne med de enkelte elever og sikrer sig, at de får et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev. 9.40 10.00 Prøven afsluttes, eleverne rydder op, og eksaminator og censor voterer, når eleverne har forladt lokalet. Efterfølgende bliver eleverne kaldt ind enkeltvis og får oplyst deres karakter. Eksempel på forløbet af en prøvedag prøveform B 8.00 10.00 Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 10.00 12.00 Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 12.00 13.00 Frokost vigtigt at holde en pause for at sikre, at de sidste fem elever også får en fair bedømmelse 13.00 15.00 Fem elever aflægger prøve inklusiv votering og karaktergivning 8.00 8.30 Eleverne trækker gruppevis prøveoplæg et prøveoplæg pr. gruppe. Gruppen forbereder sammen prøveoplægget i 30 minutter. 8.30 9.15 Eleverne arbejder nu individuelt og finder laboratorieudstyr frem og opstiller forsøg. Mens eleverne arbejder, går eksaminator og censor rundt og samtaler med eleverne individuelt og stiller uddybende spørgsmål. Uddybende spørgsmål kan være: - Hvad vil du vise med opstillingen? - Hvorfor har du valgt netop dette udstyr? - Er der noget du/vi skal passe på med? - Hvilke teorier/modeller understøtter dit forsøg? - Hvilken sammenhæng har forsøget/teorien med virkeligheden? Fokus for eksaminator og censor skal bl.a. være elevens anvendelse af fagets terminologi. 9.15 9.40 Eksaminator og censor afslutter samtalerne med de enkelte elever og sikrer sig, at de får et fyldestgørende og detaljeret indtryk af den enkelte elev. 9.40 10.00 Prøven afsluttes, eleverne rydder op, og eksaminator og censor voterer, når eleverne har forladt lokalet. Efterfølgende bliver eleverne kaldt ind enkeltvis og får oplyst deres karakter. 8

Internet til prøven Det blev skoleåret 2011/12 muligt at benytte internetbaserede hjælpemidler under prøven. Eleverne kan fx bruge internettet til at få adgang til egne noter, animationer, filmklip eller elektroniske opslagsværker, som er anvendt i undervisningen. Skolen skal dog i alle tilfælde stadig sikre, at eleverne ikke kan kommunikere utilsigtet. Eleverne må således under prøven ikke benytte adgangen til e-mail eller sociale medier som fx Messenger, Facebook, Twitter m.fl. Adgangen til internettet kan foregå på computere eller tablets, men ikke mobiltelefoner eller smartphones. Eleverne må dog gerne anvende små filmklip eller billeder fra deres mobiltelefoner, hvis disse ikke giver adgang til internettet eller kan benyttes som kommunikationsredskab. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Adgangen til internettet forudsætter, at skolelederen gennem tilsyn og it-foranstaltninger sikrer, at eleverne ikke overtræder reglerne. Skolens leder kan fortsat beslutte at begrænse adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde jævnfør prøvebekendtgørelsens 11, stk. 2. Bedømmelse af elevernes præstationer Kravene til prøverne i fysik/kemi fremgår af Prøvebekendtgørelsen. Heri står, at eleven både skal kunne gøre rede for teoretisk viden og kunne opstille og udføre forsøg. Under det praktiske arbejde iagttager og samtaler eksaminator og censor med hver enkelt elev om både det praktiske og teoretiske arbejde. Følgende elementer indgår i bedømmelsen: Praktisk arbejde - Udvælgelse og anvendelse af laboratorieudstyr - Gode laboratorievaner - Anvendelse af relevant sikkerhedsudstyr - Fornuftig håndtering af affald Teori - Planlægning og disponering af arbejdet - Forklaring af sammenhæng mellem teori og det praktiske arbejde - Inddragelse af relevant teori i tilknytning til oplægget - Anvendelse af fagterminologi - Perspektivering 9

Vejledende karakterbeskrivelse FSA Karakter Kendetegn 12 - Eleven viser indgående kendskab til det eller de fænomener, processer, stoffer eller materialer, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven viser sikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har et godt kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet - Præstationen er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller mangler 7 - Eleven viser kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet anvende, dog med nogen usikkerhed, fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven kan med vejledning opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet 02 - Eleven viser ringe kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven anvender kun i ringe grad korrekt faglig terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven udviser stor usikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har næsten intet kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet 10

Vejledende karakterbeskrivelse FS10 Karakter Kendetegn 12 - Eleven viser indgående kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelsen af fænomenet, processen, stoffet eller materialet i det væsentlige korrekt anvende fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven viser sikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har et godt kendskab til, hvor og/eller samfundet anvender de fysiske og/eller kemiske opdagelser eller opfindelser, der knytter sig til prøveoplægget og kan argumentere for fordele og ulemper ved denne anvendelse - Præstationen er præget af overblik og sikkerhed med få eller ingen fejl og/eller mangler 7 - Eleven viser kendskab til fænomen(er), proces(ser), stof(fer) eller materiale(r), der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven kan i beskrivelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet anvende, dog med nogen usikkerhed, fagets terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven kan med vejledning opstille og anvende laboratorieudstyr og modeller til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har kendskab til, hvor og/eller hvordan samfundet anvender de fysiske og/eller kemiske opdagelser eller opfindelser, der knytter sig til prøveoplægget, men har nogle vanskeligheder ved at forholde sig til fordele/ulemper 02 - Eleven viser ringe kendskab til det eller de fænomener, processer, stoffer eller materialer, der ifølge prøveoplægget skal belyses - Eleven anvender kun i ringe grad korrekt faglig terminologi i besvarelse af prøveoplægget - Eleven udviser stor usikkerhed i at opstille og anvende laboratorieudstyr til belysning og/eller eksemplificering af prøveoplægget - Eleven har næsten intet kendskab til praktisk anvendelse af fænomenet, processen, stoffet eller materialet Bemærk, at forskellen mellem bedømmelse af præstationen efter FSA og FS10 er, at der ved FS10 stilles yderligere krav om stillingtagen til den enkeltes og samfundets fordele/ulemper ved anvendelse af fysikkens og kemiens opdagelser og opfindelser. 11

Bekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 756 af 2. juli 2012, bilag 1 Folkeskolens afgangsprøve Bundne prøvefag 4.1. Prøven er praktisk/mundtlig. 4. Fysik/kemi 4.2. Ved afholdelse af den praktisk/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 4.4-4.9, eller prøveform B, jf. 4.10-4.15. 4.3. Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen. Prøveform A 4.4. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. 4.5. Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer inden for fysik og/eller kemi. 4.6. Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever i løbet af en 2-timersperiode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøven samtidigt, men individuelt, og med forskellige prøveoplæg. 4.7. Der prøves i - viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold, - at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter, - at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment, - at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde, - at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og - at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed. 4.8. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes. 4.9. Der gives én karakter. 12

Prøveform B 4.10. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. 4.11. Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer inden for fysik og/eller kemi. 4.12. Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever forbereder sig i ½ time og efterfølgende eksamineres i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse. Den enkelte elev afgør selv, om han/hun vil forberede sig alene eller sammen med andre elever. Afgørelsen foretages af eleven umiddelbart inden første skriftlige prøvedag. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme. Selve eksaminationen vil være individuel. 4.13. Der prøves i - viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold, - at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter, - at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment, - at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde, - at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og - at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed. 4.14. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes. 4.15. Der gives én karakter. 7.2. Folkeskolens 10.-klasse-prøve 6.1. Prøven er praktisk/mundtlig. 6. Fysik/kemi 6.2. Ved afholdelse af den praktiske/mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 6.4.-6.10, eller prøveform B, jf. pkt. 6.11.-6.17. 6.3. Den valgte prøveform er fælles for alle elever i samme klasse. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder beslutning om prøveformen. 13

Prøveform A: 6.4. Der opgives et alsidigt sammensat stof inden for hvert af områderne: a. Fysikkens og kemiens verden. b. Udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. c. Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund. d. Arbejdsmåder og tankegange. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. 6.5. Prøven tager udgangspunkt i en opgave, der skal formuleres så bredt, at flere dele af det opgivne stof indgår. Mens eleven arbejder, taler lærer og censor med eleven om opgavens løsning. Der afsluttes med en uddybende samtale om såvel den praktiske udførelse af opgaven som relevant stof i tilknytning til den. 6.6. Prøven varer 2 timer, inkl. karakterfastsættelse, og tilrettelægges således, at op til ca. 5 elever arbejder samtidigt, men individuelt. 6.7. Der prøves i - viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold, - at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter, - at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment, - at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde, - at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr samt - at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed. 6.8. I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. 6.9. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes. 6.10. Der gives én karakter. 14

Prøveform B 6.11. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Det opgivne stof skal være ligeligt fordelt mellem fysik og kemi. 6.12. Eleven trækker lod mellem mindst fire prøveoplæg, der er udformet på en sådan måde, at de omfatter væsentlige sider af fagets hovedområder. Prøveoplæggene skal give mulighed for en besvarelse, der indeholder både praktiske og teoretiske elementer inden for fysik og/eller kemi. 6.13. Prøven tilrettelægges således, at ca. 5 elever forbereder sig i ½ time og efterfølgende eksamineres i 1½ time, inkl. karakterfastsættelse. Den enkelte elev afgør selv, om han/hun vil forberede sig alene eller sammen med andre elever. Afgørelsen foretages af eleven umiddelbart inden første skriftlige prøvedag. Uanset om eleven forbereder sig alene eller sammen med andre, vil forberedelsestiden være den samme. Selve eksaminationen er individuel. 6.14. Der prøves i - viden om og indsigt i fysiske og/eller kemiske forhold, - at tilrettelægge, udføre og drage konklusioner af et eller flere fysiske og/eller kemiske eksperimenter, - at anvende relevante teorier i forhold til opgaven og forstå sammenhængen mellem teori og eksperiment, - at redegøre for og begrunde valg af praktisk arbejde, - at vælge og anvende relevante hjælpemidler og sikkerhedsudstyr og - at redegøre for sine overvejelser om risiko og sikkerhed. 6.15. I bedømmelsen lægges der vægt på faglig fordybelse og forståelse af større sammenhænge. 6.16. Ved prøven må alle hjælpemidler benyttes. 6.17. Der gives én karakter. 15