Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE
... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011:... 6 Personaletal:... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Strategisk mål for Søndermarksskolen... 7 Inklusion... 7 Læsning... 8 Lektiecafé i Axelborg... 10 To sprog - én udfordring... 11 Differentieret UU-vejledning... 12 Naturfag... 13 Lokalt it-tiltag... 14 Fravær... 15 Strategisk mål for SFO... 16 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO... 16 Krop og bevægelse... 17 Børn med særlige behov... 17 Krop og bevægelse... 17 Medindflydelse... 18 Samspil med skolens undervisningsdel... 18 Udfordringer:... 18 Tabeller... 19 Rammebetingelser... 19 Resultater... 22 Lærernes uddannelsesniveau... 24 Midler til efteruddannelse... 27 Elevtal og SFO-andel... 29 Elevfravær... 30 Kommentar: Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet Side 3-18 er - bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen - skrevet af skolen Side 19-30 er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og de centrale systemer 2 2
Tlf.: 7629 4000 Fax: 7562 6423 Hjemmeside: www.soendermarkskolen.horsens.dk E-mail: sondermarkskolen@horsens.dk Konst. skoleinspektør: Konst. viceskoleinspektør/ Pædagogisk afdelingsleder: SFO-leder: Erik Bebe Knudsen Anny D. Langdal Jette Bjerre ligger Lindvigsvej 4, 8700 Horsens 0.-9. klasse (20 klasser 2 spor) 2 børnehavemodtagelsesklasse 3 modtagelsesklasser 1 alternativklasse (8.-9. kl. elever) Familieklasse (elever og forældre) C-klasse (autister og ADHD) Elevtal: 307 SFO: 70 3 3
Samlet vurdering af skolen Skolen arbejder strategisk med at sikre at eleverne trives og udvikles både fagligt og socialt, og i det arbejde har man sat særlig fokus på inklusion, læsning, elevfraværet og udvidet vejledning til ungdomsuddannelse Indsatsen omkring læsning er en meget bred og omfattende indsats med mange forskellige delelementer, og indsatsen har haft god effekt. Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at en stor gruppe af elever møder skolen med manglende eller mangelfulde forudsætninger for en god læseudvikling, så der skal fra skolens side gøres en helt særlig indsats. Der er behov for i samarbejde med dagtilbud at sikre, at der på et tidligere tidspunkt arbejdes med sproget med udgangspunkt i den sprogpolitiske handleplan. Skolens opnår middel læseresultater, men særlig i forhold til sprogforståelsen er der en udfordring. I forhold til folkeskolens afgangsprøve ligger skolens resultater under gennemsnittet for Horsens Kommune i forhold til problemregning er der tale om en fremgang i forhold til sidste år. s overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne ligger på 61 %, hvilket er over gennemsnittet for Horsens Skolevæsen, og der er tale om en markant stigning på 12 %, hvilket er en fremgang. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er på de fleste områder på de 80 %, som er det fælles måltal. I forhold til dansk som andet sprog og natur/teknik er der brug for en indsats. Andelen af elever i SFO er pænt stort på 0. og 1. klassetrin, men falder derefter til 47 og 33 %. I SFO2 er der elever på samtlige årgange - men meget svingende i andel. 4 4
Elevfraværet på er på 14,8 dage pr. elev, og der er tale om et fald i forhold til sidste år, men dog stadig over gennemsnittet for kommunen. Både sygefravær og ulovligt fravær er højt. Det ulovlige fravær er centreret omkring 34 % af eleverne, som i gennemsnit har et fravær på 6,5 dage. Vurderingen er foretaget af Børn og Unge på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. 5 5
Rammebetingelser Budget 2011: Lønbudget: 22.838.221 Driftsbudget: 4.000.180 Personaletal: 1 skoleleder, 1 viceskoleinspektør, 1 afdelingsleder, 1 SFO-leder 32 lærere, 3 børnehaveklasseledere 6 pædagoger, 1 studerende 2 sekretærer, 1 teknisk serviceleder, 1 teknisk servicemedarbejder I skånejob: 1 kontormedhjælp, 1 biblioteksmedhjælp I flexjob: 1 biblioteksmedhjælp, 1 pædagogmedhjælper 6 6
Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater Strategisk mål for Søndermarksskolen At eleverne trives og udvikles både socialt og fagligt Inklusion Mål Kunne rumme alle lokalområdets børn samt give det pædagogiske personale metoder og redskaber dertil. AKT-området (Adfærd, Kontakt, Trivsel) familieklassen mellemform C-klassen Strategi Arbejde anerkendende, tværfagligt og i tæt samarbejde med forældrene. Det teoretiske fundament hviler på det systemiske tilgang. Handling anvender LP-modellen (sætter fokus på læringsmiljø og pædagogisk analyse især i forhold til elever med særlige behov). Alle pædagogiske medarbejdere har gennemført e-læringsforløb, hvor både metoden, men også den systemiske teori er introduceret. Derudover fungerer resursecenteret som et forum for vejledning af lærere og pædagoger i forhold til inklusion. Der fortsættes med familieklassetilbud for børn, der har brug for forældrenes hjælp til at blive bedre skoleelever. Endelig er der C-klassen, der er et tilbud til børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, hvor der er mulighed for delvis inklusion i normalklassen. 7 7
Konkrete initiativer I arbejdet med LP-modellen kortlægges miljøet i de enkelte klasser i år 1 og i år 3. et 2011-12 er vores 3. LP-år, og vi vil i dette års kortlægning kunne se resultatet af arbejdet. Familieklassen evalueres efter hvert forløb. I skoleåret 2010-11 har der været 3 hold børn igennem et forløb. C-klassen evalueres hvert år, idet børnene skal genvisiteres. Det sker i samarbejde med PPR. Skolens egen praksis Ud over holddannelse, som er beskrevet under punktet Læsning og holddannelse på tværs af årgangene i forhold til matematik i indskolingen, er samtlige timer på alle årgangene parallellagt i kommende skoleår. Dette betyder, at der i alle fag er mulighed for holddannelse på årgangen. En AKT-lærer og en AKT-pædagog har mulighed for at give støtte/vejledning i klasserne. Læsning Styrkelse af læsning som alle fags moder Handling kommende dansklærere underviser 4 lektioner om ugen i børnehaveklassen. Kursushold i indskolingen med hold på tværs af årgangene 3 timer om ugen med fokus på nærmeste udviklingszone. Fleksibilitet i holddelingen holddeling på tværs af årgangene på mellemtrinnet 2 lektioner om ugen med fokus på Faglig Læsning og forståelsesstrategier. Fleksibilitet på holdene turbodansk for udvalgte tosprogede elever i overbygningen. Fokus på forståelsesstrategier og anvendelsen af CD-ord (digitalt læse-/skrivestøtteprogram) som støtte til læsningen 8 8
læseevaluering 2 gange i løbet af børnehaveklassen Indskolingen evaluerer løbende læsningen ved hjælp af LUS (læseudviklingsskema). Udvidet anvendelse af tests som basis for evaluering og holddeling. Alle elever 0. 9. årgang læsetestes 1-2 gange årligt. DVO-tests (test for ordblindhed) er indført som fast praksis på 3. årgang. Anvendelsen af CD-ord som støtte til læsningen er udvidet til at omfatte de fleste årgange. 1 færdiguddannet læsevejleder. 2 kommende læsevejledere, der tilbydes uddannelsen på et senere tidspunkt. Skolens læsepolitik evalueres minimum én gang årligt. Resultat Læseresultaterne har tidligere vist en meget stor overrepræsentation af børn i grupperne usikre læsere og langsomme og usikre læsere. Denne udvikling er nu vendt, idet skolens læseresultat for indskolingen nu følger landsgennemsnittet. Resultatet af kursusholdtanken i indskolingen har været meget positiv. Skolen prioriterer fortsat indsatsen på læseområdet i indskolingen ved løbende at videreudvikle indsatsen på holdene. Skolen har sideløbende haft fokus på opgaven på mellemtrinnet og arbejder fortsat målrettet med forståelsesstrategier og sprogarbejde. Dette er nu ved at slå igennem, så læseresultaterne også på mellemtrinnet nærmer sig mere og mere landsgennemsnittet. Ekstra tiltag til styrkelse af læsning for alle - herunder de mange tosprogede elever - er 2 projekter støttet af Integrationsministeriet og undervisningsministeriet: 9 9
digital lektielæsningscafé er allerede i år 1 udvalgt som Best Pratice i Danmark! Fortsætter endnu et år. Turbodansk, som skal lære svagt læsende tosprogede piger og drenge i 8. og 9. klasse at læse, fortsætter i 2 år. Lektiecafé i Axelborg Handling I udskolingen udvikler vi projektet Turbodansk, læsning med forståelse støttet af Undervisningsministeriet. Vi arbejder med små kønsopdelte hold med udvalgte tosprogede elever fra 8. og 9.klasse. Der er fokus på den aktive læseindstilling og omverdensforståelsen i en erkendelse af, at læsning jo også handler om aktivt at konstruere billeder ud fra den viden, man har om verden. Af den grund tager holdene ud og kigger på og oplever omverdenen, eller de henter verden ind på computere og Smart Board. Der sættes ord på oplevelserne med artikler, læserbreve, noveller og andre genrer, men ikke kun med skrevne ord, også billedreportager og videoer. Resultat Vi har evalueret det første år (spørgeskema før og efter, Rambøll). De elever, der har fulgt undervisningen, giver udtryk for, at det har hjulpet dem meget - og især tilliden til, at de kan klare opgaverne er vokset. Alle vil gerne fortsætte på holdene. Tre elever fra pigeholdet har været til afgangsprøve, de opnåede karaktererne 02, 4 og 10. Vi fortsætter i kommende skoleår. Handling vi har arbejdet videre med projektet den digitale lektiecafé støttet af Integrationsministeriet 10 10
forældre og elever har været inviteret til it-aftener, hvor indholdet bl.a. har været, lektiehjælp online, CD ord og programmerne fra MikroVærkstedet vi holder it-caféen åbent, når der er større forældrearrangementer på skolen digital lektielæsningscafé er nu allerede i år 1 udvalgt som Best Pratice Resultat Det er svært at få forældrene til at møde op. Vi har efter forældreønsker og sammen med beboerrådgiver og Dansk Røde Kors Ungdom - fået oprettet en lektiecafé i Axelborg. Tilbuddet er for børn, der ønsker at lære og blive dygtige. 60 børn bruger tilbuddet, og vi har oprettet venteliste. Vi fortsætter næste skoleår. To sprog - én udfordring har meldt sig til kampagnen To sprog - én udfordring, da vi vil hæve niveauet for undervisningen af alle tosprogede elever. Vi har i dette skoleår gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Vi arbejder videre med projektet næste skoleår med en temadag for alle lærere og en fællesdag for udvalgte lærere. Det afsluttes med, som Skolerådet anbefaler i sin 2008-beretning, at vi på udarbejder en strategi for undervisningen af tosprogede elever. Resultat Undersøgelsen viser, at lærerne har brug for mere viden om undervisning i dansk som andetsprog. Vi skal samarbejde mere struktureret om eleverne både internt og eksternt. Forældresamarbejdet skal styrkes. Det er i år skrevet ind i læsepolitikken for, at alle lærere skal have fokus på sprog. 11 11
Differentieret UU-vejledning Allerede fra 7. klasse tilrettelægges differentieret vejledning i samarbejde med klasselærerne samt forældre efter behov herunder mentorordning i 9. klasse, således at alle elever sikres kvalificeret grundlag til at vælge en ungdomsuddannelse. Vejledningsbekendtgørelsen betyder, at der er ekstra fokus på elever i 8. klasse. Det er besluttet kommunalt, at disse skal tilbydes to besøg (Introduktionskurser) på mindst to forskellige ungdomsuddannelser af i alt 5 dages varighed. Derudover skal eleverne i 8. klasse påbegynde udarbejdelsen af en uddannelsesplan. Handling UU-vejlederen har afholdt (mindst én; i nogle tilfælde to) samtaler med udvalgte elever i 8. klasse. Det har vist sig, at majoriteten af eleverne havde behov for vejledning for at afklare valg af introduktionskurser samt for at vælge UEA-aktiviteter til 9. klasse (en uges besøg på en ungdomsuddannelse, et UEA-projekt eller en uges erhvervspraktik). I forbindelse med samtalerne har eleverne skrevet en uddannelsesplan, i hvilken de redegør for deres tanker om fremtiden og reflekterer over deres oplevelser under introduktionskurserne. UU-vejlederen har ligeledes haft samtaler med alle elever i 9. klasse. I visse tilfælde har forældrene været indkaldt til møde i forbindelse med planlægning af vejledningsindsatsen. UU-vejlederen har endvidere i samarbejde med klasselærerne vurderet alle afgangselevers uddannelsesparathed. Resultat En del elever i 8. klasse er allerede nu rimeligt afklarede om deres planer for fremtiden. Nogle vælger dog endnu et besøg på en ungdomsuddannelse i 9. klasse for at blive helt sikre. Derudover er alle undtagen én elev i 9. 12 12
klasse tilmeldt en ungdomsuddannelse/10. klasse med studiestart i august. UU-vejlederen er tilknyttet nogle få af disse som mentor, og derudover er nogle tosprogede elever blevet tilknyttet en mentor fra Dansk Flygtningehjælp med henblik på at give dem et dansk netværk. En lille gruppe elever blev erklæret ikke uddannelsesparat og blev efterfølgende revurderet af den pågældende ungdomsuddannelse. Af disse blev én elev vurderet parat, og de resterende påbegynder 10. klasse. Mål for næste skoleår Fortsat fokus på frafaldstruede unge fra 7. klasse og opefter. Herunder styrket samarbejde mellem klasselærere og UU-vejleder i etablering af særlige forløb og skole-hjem-samarbejdet; især med øget fokus på begrebet uddannelsesparathed. Naturfag naturfagslærerne sætter fokus på faglig læsning anvendelse af Lego-materialer i undervisningen deltagelse i FLL (First Lego League) Handling indkøb af nyt lego til indskolingen: WeDo, programmering og bygning af små legorobotter. 2 indskolingslærere har været på kursus i brugen af WeDo samarbejde mellem dansk- og naturfagslærere om faglig læsning. Naturfagslærer deltager i holdundervisningen i faglig læsning 1 lærer har afsluttet Naturfagsvejlederuddannelsen Resultat motivationen for naturfag fastholdes, derfor deltager skolen i igen i det kommende skoleår i FLL (First Lego League) med 4. og 5. årgang 13 13
naturfagslærerens deltagelse i holdundervisningen i faglig læsning giver større bevidsthed om brugen af faglig læsning i faget. Lokalt it-tiltag Mål At eleverne naturligt vælger det medie, som en given viden formidles bedst på. Vi har valgt at sætte ind - såvel pædagogisk som ressourcemæssigt på 4. årgang. Handling Vi arbejder med Det digitale penalhus ud fra princippet om mediernes ligeværd. At medierne skal være ligeværdige, afledes af spørgsmålet: Hvorfor skal en rapport være skriftlig? Vi vil gerne inddrage både billedmediet og det talte medie på lige fod med det skrevne. Dertil vil vi bruge indholdet af Det digitale penalhus : kamera, mobiltelefon, computere samt diverse web 2.0 faciliteter til at indsamle og formidle viden. Resultat Efter en besværlig start med manglende udstyr har vi arbejdet med skabeloner i PowerPoint, så eleverne har kunnet koncentreret sig om det faglige indhold med alle medier involveret. Vi har arbejdet med at finde et arkiv for elevernes arbejde, bl.a. usb-hukommelse og blogs (online logbøger: http://aargang06.blogspot.com/, http://setogsket.skoleblogs.dk/). Der er udviklet en bedre udtryksform og forståelse hos eleverne. Udvikling Der er 4 lærere, som deler kommende 4. årgangs timer mellem sig. Målet skal nås med et intensivt kursusforløb i begyndelsen af skoleåret i 10-fingersystemet, blogs og digitale værktøj så som billede/video og lydoptager. Brugen af Det digitale penalhus skal på nærmeste sigt spredes til alle klasser på skolen. 14 14
Vi opfordrer desuden eleverne til at medbringe eget udstyr, som de kan bruge i undervisningen og vil derfor stille sikkerhedsskabe til rådighed i flere klasseværelser, sådan at eleverne kan medbringe eget udstyr til sikker opbevaring - specielt i frikvartererne. Fravær Fraværet de seneste år har været bekymrende højt. Handling Nedenstående procedurer er blevet skærpet, og samtidig har skolen ansat en flexjobber, der henter elever, som ikke møder op til undervisningen. Han/lærerne taler i den forbindelse med forældrene. Retningslinier vedrørende elevfravær Ved bekymrende fravær og ved fravær svarende til 2 uger (10 skoledage) inden for et kvartal følges nedenstående plan: 1. kvartal/fra sommerferie til efterårsferien - fravær i mere end 10 dage: Klasselærer eller en fra teamet kontakter snarest hjemmet enten ved møde eller pr. telefon og får en dialog med forældrene vedrørende fraværet. 2. kvartal/fra efterårsferien til juleferien - fravær i mere end 20 dage Dropout truede elever : Lærere og/eller/pædagoger indkalder hjemmet til en samtale. Der udarbejdes et referat med konkret handleplan med hensyn til håndtering af fraværet. 3. kvartal/fra juleferien til påskeferien - fravær i mere end 25 dage: Lærere/pædagoger indkalder hjemmet og en fra ledelsen til en samtale. 4. kvartal/fra påskeferien til sommerferien fravær i mere end 30 dage: Der laves en underretning til Børnefamilierådgivningen. 15 15
Hvis fraværet opnås inden kvartalsafregning, går klasselæreren til næste trin. Resultat Der er sket et markant fald i alle 3 kategorier af fravær. Vi fortsætter. Strategisk mål for SFO At alle børn har en aktiv fritid, herunder SFO/klubtilbud Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Handling Vi startede processen med udarbejdelse af mål- og indholdsbeskrivelsen for skolefritidsordningen op på en pædagogisk dag med emnerne: børnesyn, leg og læring og definering af, hvor vi lykkes i det pædagogiske arbejde. Derefter har vi haft debatter og udarbejdet forskellige afsnit på personalemøder. Vi har bl.a. brugt LPmodellen til at analysere og målsætte arbejdet med børn med særlige behov. Resultat Mål- og indholdsbeskrivelsen ligger klar til behandling i skolebestyrelsen. Lokale mål- og indholdsbeskrivelser for SFO SFO Søndenvindens mål- og indholdsbeskrivelser ligger færdig til drøftelse i skolebestyrelsen. Den skulle have været behandlet på møde den 30. maj, men grundet skolebestyrelsens arbejde med midtbyskole-strukturen, er det blevet udskudt til efter sommerferien. Opfølgning på SFO mål- og indholdsbeskrivelser Dette punkt vil blive vendt på skolebestyrelsesmødet efter sommerferien, hvor vi skal drøfte mål- og indholdsbeskrivelserne. 16 16
Krop og bevægelse Mål At sikre en vedvarende interesse blandt børnene for bevægelse. Handling et startede med en event med Move it Kids, hvor ca.150 børn fra forskellige SFO er var samlet til en bevægelsesdag på. Bjerre Herreds Ungdomsskole stod for opvarmningen, og flere foreninger var repræsenteret med aktiviteter. Siden har vi haft et indendørs rulleskøjteprojekt, hvor vi lånte 70 par rulleskøjter i 4 uger fra Dansk Rulleskøjteunion. Der har også været et projekt med mavedans. Resultat Vi holder gryden i kog med nye bevægelsesaktiviteter. Børn med særlige behov Ud over den obligatoriske del arbejder skolen som helhed med LP modellen som struktur for en dynamisk proces i arbejdet med børn med særlige behov. I SFO arbejder vi endvidere med individuelle strukturer/aftaler samt børnemøder, hvor vores anti-mobbeplan bliver inddraget. Krop og bevægelse Skolen tilbyder i samarbejde med såvel interne som eksterne aktører en række bevægelsesaktiviteter udenfor skoletiden, som også SFO kobler sig på. Derudover er SFO med i projektet Move it Kids, hvor vi bl.a. har afholdt en event med andre SFO er. 17 17
Medindflydelse SFO en bruger børnemøder til at sikre den demokratiske proces. Men det er også en del af det daglige pædagogiske arbejde, at vi er opmærksomme og støttende omkring børnenes aktuelle interesser. Samspil med skolens undervisningsdel Skole og SFO samarbejder primært om børn med særlige behov. Der kører ikke fælles undervisningsforløb, hvilket også skal ses i lyset af, at pædagogerne i indeværende skoleår kun har været med i 0. kl. Udfordringer: at skolen i Midtbyen får en god start at alle forældrene som et udgangspunkt indskriver deres børn på lokalskolen rummelighed set i forhold til et øget antal af vold og trusler om vold nedbringe det massive fravær for eleverne forældre skal tage aktivt del i skolens liv i forhold til de resurser, de har løfte elevernes faglige niveau set i lyset af deres sociale arv at alle børn har en aktiv fritid, herunder skolefritidsordning eller klubtilbud at undgå følgevirkningerne ved at være ghettoskole i et socialt belastet område 18 18
Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt. 388 20 2010/2011 308 20 0.-9. klasse 2009/2010 346 20 0.-9. klasse 2008/2009 397 21 0.-9. klasse Modtagelsesklasse/ Alternativkl. Modtagelsesklasse/ Alternativkl. Modtagelsesklasse/ Alternativkl. 2007/2008 385 20 0.-9. klasse Modtagelsesklasse/ Alternativk. Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2008, 2009, 2010 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2010/2011. 19 19
Tabel 4.12 Elevoplysninger *Elevtal pr. klasse Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev HK gnsnt. 20,2 11,4 11,7 2010/2011 15,3 9,9 14,8 2009/2010 17,0 8,0 16,5 2008/2009 15,7 9,2 17,3 2007/2008 19,1 9,8 14,8 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. Tabel 4.13 Læreroplysninger Lærernes undervisningstid Procent/år Timer/år Lektioner/uge HK gnsnt. 34,4% 656 21,9 2010/2011 33,7% 648 21,6 2009/2010 34,5% 663 22,1 2008/2009 35,1% 676 22,5 2007/2008 36,6% 704 23,5 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september 2010 og 2011. Undervisningstiden er i denne opgørelse set i forhold til nettotimetallet på 1924. Tallet siger ikke noget om, hvor meget den enkelte lærer underviser, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, firkøbte lærere m.v. også indgår i opgørelsen. Kolonne 2 vedrører lærernes undervisningstid i timer pr. år og er beregnet ud fra oplysninger fra UNI-C på baggrund af skolernes indberetninger pr. 5. september 2009. Således er den samlede undervisningstid divideret med antal lærerårsværk, dvs. totale ressourcetid delt med 1.924. Begge tal er opgjort af UNI-C. UNI-C inddeler lærernes tid i 5 kategorier: 1. Undervisning, 2. Ikke undervisning. 3. Individuel tid, 4. Ledelsestid og 5. Ferie. 20 20
Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3,0 2.157 1.702 2010/2011 6,8 1.900 1.291 2009/2010 4,7 1.831 1.063 2008/2009 3,5 1.909 1.672 2007/2008 4,5 1.355 1.270 Datagrundlag: Kolonne 2: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune 2011. Tabel 4.15 Økonomioplysninger Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til Budget til specialklasser, modtagelsesklasser og hold enkeltintegr. og hold i kr. HK gnsnt. 83.114 - - - 2010/2011 82.062 25.275.048 799.271 3.080.027 2009/2010 78.469 27.150.203 676.447 3.757.318 2008/2009 66.209 26.285.167 646.049 3.283.787 2007/2008 62.208 24.323.470 453.688 2.124.210 Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2010/2011 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource, lønudgifter. *Justeret beregning i forhold til 2008/2009. specialklasseomregning, vikardækning og ledelsestid er medregnet. 21 21
Tabel 8.15 Elever der har modtaget undervisning i dansk som andetsprog Antal elever HK gnsnt. 367 2010/2011 18 2009/2010 37 2008/2009 181 2007/2008 Datagrundlag: Skolernes indberetninger maj/juni 2011. Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene 2008-2011 Afgangsprøve HK gnsnt. 2009 2010 2011 2011 Dansk, læsning 3,1 4,1 3,5 5,5 Dansk, retstavning 2,8 5,2 4,1 6,0 Dansk, skriftlig 2,3 5,2 5,0 6,1 Dansk, orden 2,4 4,8 4,3 5,4 Dansk, mundtlig 4,8 5,7 4,6 7,2 Matematik, færdighedsregning 5,6 5,1 4,7 6,3 Matematik, problemregning 3,8 3,9 4,2 5,7 Engelsk, mundtlig 3,3 6,5 4,9 6,9 Engelsk, skriftlig * 3,5 1,5 7,4 Fysik/kemi 3,1 5,4 4,6 5,5 Biologi, skriftlig 8,6 7,2 Geografi, skriftlig * 4,4 6,8 5,6 8,2 Kristendomskundskab * 3,4 6,9 Obligatorisk projektopgave 5,9 9,1 7,4 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C. *: Prøvefag til udtræk 22 22
Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser Overgang til 2009 2010 2011 Ungdomsuddannelse 45% 49% 61% 10. klasse tilbud 45% 39% 36% Andet 5% 13% 3% HK gnsnt., ungdomsuddannelse 0% 0% 59% HK gnsnt., 10. klasse tilbud 0% 0% 37% HK gnsnt., andet 0% 0% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejl. Horsens/Hedensted Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Antal Gennemførte timer planlagte som planlagt timer Planlagte timer gennemført ved ekstern vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt. 0 0 97% 0 3% 0 1% 2010/2011 14.110 13.373 95% 396 3% 341 2% 2009/2010 16.959 16.107 95% 662 4% 190 1% 2008/2009 15.900 13.971 88% 1.732 11% 185 1% 2007/2008 17.228 14.717 85% 2.160 13% 351 2% Datagrundlag: Indberetning fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2011 for 1.-10. klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne. 23 23
Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 76% 23% 1% 2010/2011 16 56% 44% 0% 2009/2010 18 50% 17% 33% 2008/2009 18 61% 11% 28% 2007/2008 20 50% 50% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 64% 32% 4% 2010/2011 16 38% 63% 0% 2009/2010 17 41% 41% 18% 2008/2009 18 33% 17% 50% 2007/2008 18 44% 39% 17% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 24 24
Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget 25 25 Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 87% 11% 2% 2010/2011 12 100% 0% 0% 2009/2010 14 79% 0% 21% 2008/2009 14 71% 0% 29% 2007/2008 14 64% 21% 14% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 40% 50% 10% 2010/2011 10 30% 30% 40% 2009/2010 12 33% 17% 50% 2008/2009 12 17% 17% 67% 2007/2008 12 8% 58% 33% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau, geografi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 66% 33% 1% 2010/2011 6 100% 0% 0% 2009/2010 6 100% 0% 0% 2008/2009 6 67% 0% 33% 2007/2008 6 33% 50% 17% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011
Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau, biologi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 80% 18% 3% 2010/2011 6 100% 0% 0% 2009/2010 6 100% 0% 0% 2008/2009 6 100% 0% 0% 2007/2008 6 100% 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Undervisning varetaget af lærere med Antal klasser Liniefagsudd. Lignende Andre i faget kompetencer kompetencer HK gnsnt. 83% 17% 0% 2010/2011 6 50% 50% 0% 2009/2010 6 50% 50% 0% 2008/2009 6 50% 50% 0% 2007/2008 6 50% 50% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.10 Lærernes uddannelsesniveau, dansk som andetsprog Liniefag el. lignende Andre kompetencer HK gnsnt. 35% 65% 2010/2011 4 50% 50% 2009/2010 7 29% 71% 2008/2009 8 63% 37% 2007/2008 Antal lærere /klasser Uddannelsesniveau Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne, maj-aug. 2011. Beregningsmetode varierer fra år til år. Se bemærk. i tekst. 26 26
Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,47% 2011 120,0 0,07 2010 104,0 0,05 0,16% 2009 164,8 0,10 0,51% 2008 397,0 0,21 0,62% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,16% 2011 30,0 0,02 2010 157,0 0,08 0,24% 2009 179,5 0,11 0,55% 2008 104,0 0,06 0,16% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 27 27
Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,48% 2011 146,0 0,09 2010 223,0 0,11 0,35% 2009 290,5 0,17 0,89% 2008 822,0 0,49 1,29% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Kursustimer Årsværk Pct. af fuldtidsstillinger HK gnsnt. 2011 0,63% 2011 0,00 2010 35,0 0,02 0,05% 2009 384,0 0,23 1,18% 2008 505,0 0,30 0,79% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 28 28
Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2010/2011 HK gnsnt. 2011 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % 0 83% 0 73% 0 62% 0 43% 2011 25 83% 23 72% 14 47% 11 33% 2010 25 74% 16 52% 15 43% 7 21% 2009 25 69% 14 42% 11 30% 12 33% 2008 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 Tabel 8.17 SFO2-andelen i skoleåret 2010-2011 HK gnsnt. 2011 Antal % Antal % Antal % Antal % 0 29% 0 17% 0 13% 0 1% 2011 12 34% 3 11% 9 35% 3 12% 2010 2009 2008 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2011 29 29
Elevfravær Tabel 9.1 Elevfravær for hele skolen fordelt på fraværstyper Alle fraværstyper Elevtal Dage pr. elev Sygdom Ekstraordinær frihed Ulovligt fravær Dage Elever Dage Elever Dage Elever HK 2011 - - - - - - - - 2011 297 14,8 2811 271 900 170 673 102 2010 2009 2008 Datagrundlag: KMD Elev 30 30
31
Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 www.horsenskommune.dk BØRN OG UNGE