Tidlig opsporing af demens



Relaterede dokumenter
Når hukommelsen svigter

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - et problem i hverdagen

gladsaxe.dk Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Hvad er demens? Demens er betegnelsen for en tilstand, hvor de mentale færdigheder bliver svækket af sygdom

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENSDAGENE 2019 FOR DIG DER ER NY PÅ DEMENSOMRÅDET

Demensenheden. Hukommelsesproblemer?

Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem

Demens. Onsdag den 18/ Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens Muligheder for hjælp, støtte og aktiviteter i Gladsaxe Kommune for demensramte og deres pårørende

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Mestringsskema i kombination med BVC Øget fokus på tryghed og trivsel

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud

Når hukommelsen svigter - En pjece om Ballerup Kommunes tilbud til demensramte borgere og deres pårørende

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

ALZHEIMER. Links til tolkning og tegnsprog på. Kontaktpersoner på Egebækhus. CFD s tolkeadministration, København

Temadag 1: Personcentreret omsorg for mennesker med demens. Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold

ALZHEIMER. Hjernens hukommelsescenter hedder hippocampus (latin for 'søhest').

Demenstilbud. i Lemvig Kommune. Klinkby Bo- og Dagcenter Klinkbyvænget Lemvig

DEMENSGUIDEN EN VEJLEDNING TIL PÅRØRENDE OMKRING DEMENS I TÅRNBY KOMMUNE ÆLDRECENTER

At tale om det svære

Samværsgruppe for borgere med demens. Ballerup Kommune

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Hvad er demens? Hvordan forstår og støtter vi et menneske med demens? Hvordan hjælper vi til fortsat aktivitet og livsglæde?

Når hukommelsen svigter

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

Skjulte handicap efter hjerneskade

9. Opfølgning efter demensudredning

Demensbehandling 19 april Lene Wermuth Specialeansvarlig overlæge i Neurologi Demensklinik OUH

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Fælles undervisning -Introduktion til indhold og metoder

Resume af forløbsprogram for depression

Svært ved at holde fokus?

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

Demensskole. Efteråret 2014

Demensudredning i RN. Ålborg Kommune Forår 2015

Der mangler viden gælder alle faggrupper og pårørende, incl. personale på sygehuse og i plejeboliger

Demens Senior- og Socialforvaltningen April

En dag er der ingenting tilbage

CfK Center for Kommunikation

Spørgeskema ved ansøgning om sansestimulerende hjælpemidler efter Servicelovens 112

Manual til objektivt psykisk

Velkommen til undervisning.

Skjulte følger efter hjerneskade

INFORMATION TIL FAGFOLK

Når hukommelsen svigter!

Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med

INFORMATION TIL FAGFOLK

DEMENS, DEPRESSION OG

Demenspolitik i Vesthimmerlands Kommune

Arbejdsark Unge & ADHD

Tilbud til borgere med demenssygdom og deres pårørende

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Handleplan på demensområdet Januar 2018 december 2019

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Ansøgning om ophold på Arresødal Hospice eller tilknytning til det Udgående HospiceTeam

INFORMATION TIL FORÆLDRE

Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at

Anvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.

Lær om hjernen. Til patienter og pårørende på Neuroenhed Nord, Brønderslev

INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Retningslinjer for sygeplejefaglige opgaver ved indlæggelse og udskrivelse i Lynghuset Odsherred kommune.

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

Velkommen til undervisning.

Center for Sundhed & Pleje, Faxe Kommune.

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Råd og vejledning om DEMENS

Sundhedsaftale Tillægsaftale for samarbejde om gravide med et risikoforbrug af rusmidler og alkohol i regi af familieambulatoriet

ADHD et liv i kaos. Kort fakta Årsagsforhold Symptomer vanskeligheder Samarbejdet med en borger med ADHD Behandling/vores tilbud

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.

Hvem er vi? Anne og Charlotte fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Kliniks ADHD-tema i Næstved. Et tværfagligt team bestående af ca.

Transkript:

Tidlig opsporing af demens 10 tegn på demens Forløbsprogram og vurderingsskema til tidlig opsporing af demens

Forløbsprogram demensudredning Opgaver for demens-kontaktperson Ved kendt borger: den, der har sygeplejeydelserne hos borgeren i hjemmeplejen (SSA eller Spl.) Ved ukendt borger: demenskonsulenten Opgaver for demenskonsulent Opgaver for læge/udredningsenhed 1. Ved henvendelse fra pårørende, andre eller egne observationer vedrørende symptomer på demenssygdom udfyldes demens-vurderingsskemaet og afleveres til den ansvarlige for sygeplejeydelser i distriktet eller demenskonsulenten. 2. Såfremt der ikke er pårørende, der hjælper borgeren til kontakt med egen læge, indhenter sygeplejeansvarlig/demenskonsulenten, mundtligt samtykke hos borgeren til indhentning og videregivelse af oplysninger. 8. Demens-kontaktpersonen aftaler årligt opfølgende besøg med borgerens egen læge. 7. Demenskonsulenten scanner epikrisen ind i Care og giver besked til distriktsgruppen. 6. Specialenheden eller egen læge informerer demenskonsulenten skriftligt (epikrise) om diagnose og behandlingsprogram. 3. Handleplan oprettes i Care under mentalt og psykisk tilstand/ demensudredning. 5. I udredningsperioden kan demenskonsulenten inddrages efter behov. 4. Kontakt til egen læge ved begrundet mistanke om demenssygdom a. Aftale en udredningskonsultation hos egen læge b. Aftale om tilbagemelding på diverse udredningsundersøgelser (til borgeren/pårørende/demenskontaktpersonen) c. Aftale om henvisning til CT/MR-skanning, samt det videre udredningsforløb f.eks. Udarbejdet af Demenscenter henvisning til Viborg. specialist Maj (Team 2014 for Gerontopsykiatri, Neurologien, Geriatrien eller Demens-/Hukommelsesklinik)

De ti advarselstegn på demens 1. Svækket hukommelse Det er normalt at glemme en aftale eller en besked for senere at komme i tanke om det.. Det er derimod ikke normalt at glemme, hvor man er på vej hen eller hvem, man lige har talt med 2. Besvær med at udføre velkendte opgaver Det er normalt at glemme at tænde for kaffemaskine, når man vil lave kaffe. Det er derimod ikke normalt at sætte termokanden på gasblusset eller kogepladen. 3. Problemer med sproget Det er normalt at have problemer med at finde det rigtige ord ind imellem. Det er derimod ikke normalt helt at glemme enkelte ord, for så at erstatte dem med andre ord, der ikke giver mening. 4. Manglende orientering i tid og sted Det er normalt at tage fejl af datoen eller ikke at kunne finde vej på nye steder. Det er derimod ikke normalt at bytte rundt på døgnets timer eller at fare vild i et område, man kender. 5. Dårlig eller nedsat dømmekraft Det er normalt at man ikke får taget regntøjet med trods optræk til regn. Det er derimod ikke normalt at glemme, det er vinter og tage sommertøj på udendørs. 6. Problemer med at tænke abstrakt Det er normalt at have problemer med at forstå meningen med et ordsprog. Det er derimod ikke normalt at tage ordsproget helt bogstaveligt 7. Ting forkerte steder Det er normalt at glemme, hvor man har lagt sine nøgler eller briller. Det er derimod ikke normalt at lægge strygejernet i fryseren eller flæskestegen i kommodeskuffen 8. Forandringer i humør og adfærd Det er normalt at blive ked af det og have en rigtig dårlig dag. Det er derimod ikke normalt at have humørsvingninger, der tilsyneladende opstår uden grund fra det ene øjeblik til det andet. 9. Ændringer i personligheden Det er normalt at holdninger og synspunkter kan ændres med årene. Det er derimod ikke normalt at personen ændrer sig drastisk og fx hurtigere bliver forvirret, mistænksom eller vred. 10. Mangel på initiativ Det er normalt at man kan have en dag, hvor man ikke kan tage sig sammen til noget. Det er derimod ikke normalt at være passiv hele tiden, og have brug for stikord, opmuntring og støtte til at komme i gang.

Personens navn: Dato: Ansvarlig for skemaet: Tidlig opsporing af demens vurderingsskema Ved mistanke om demens hos en borger, udfyldes dette skema af primære kontaktpersoner, der ofte er omkring borgeren. Observationerne skal være set indenfor de sidste 2 uger. Andre der kender borgeren, f.eks. pårørende, kolleger, hjemmesygeplejersken og demenskonsulenten kan evt. være en hjælp til at besvare felterne Skemaet kan godt udfyldes på baggrund af observationer fra flere, men én person er ansvarlig for at udfylde og videresende af skemaet Skemaet afleveres hos demens-kontaktpersonen (den, der har sygeplejeydelserne hos borgeren) eller demenskonsulenten 1 HUKOMMELSEN JA NEJ SVINGENDE VED IKKE Har sværere ved at huske tidspunkter, personlige forhold, hændelser eller personer Svært ved at huske, hvad der er sket de seneste dag huske, hvad der er sket fra det ene øjeblik til det andet huske navne på tidligere personer og hændelser svare på spørgsmål om tidligere hændelser Har sværere ved at klare indkøb 2 ORIENTERING JA NEJ SVINGENDE VED IKKE ved at orientere sig Har sværere ved at orientere sig i egen bolig Har sværere ved at finde rundt alene Problemer med at orientere sig i nye omgivelser Omkringvandrende Problemer med bilkørsel

3 KONCENTRATION JA NEJ SVINGENDE VED IKKE koncentrere sig i samtale koncentrere sig i handlinger Kan kun koncentrere sig om én ting af gangen 4 SPROGFORSTYRRELSER JA NEJ SVINGENDE VED IKKE ved at forstå ved at udtrykke sig ved at læse ved at skrive Leder efter ordene Gentager sig selv Taler usammenhængende Misforstår ofte 5 Planlægning og struktur JA NEJ SVINGENDE VED IKKE Problemer med at planlægge og strukturere daglige gøremål (f.eks. at spise, tage medicin, bad mv.) planlægge og strukturere ekstraordinære ting (f.eks. at skulle i byen) Nedsat dømmekraft (f.eks. planlægge hvor meget overtøj man skal have på) 4 HUMØR JA NEJ SVINGENDE VED IKKE Trist Let til tåre og gråd? Virker følelsesmæssig ligeglad Indadvendt/passiv Vredladen/aggressiv Angst Irritabel 5 ÆNDRET ADFÆRD JA NEJ SVINGENDE VED IKKE Manglende situationsfornemmelse Manglende forståelse for egen situation (socialt, sygdomsmæssigt mv.) Rodende/ søgende Nervøs/rastløs/urolig Råber/kalder/synger

5 ÆNDRET ADFÆRD (fortsat) JA NEJ SVINGENDE VED IKKE Slår ud efter andre Kontaktsøgende Natlig uro Dørsøgende Forvirret og leder efter ting Tager selv initiativ Impulsiv/uhæmmet adfærd Har svært ved at opfatte og forstå sanseindtryk Har svigtende evner til at anvende praktiske færdigheder Ser eller oplever syner Misbrug Se skemaet igennem. De ting du har svaret JA eller Svingende på kan måske uddybes med ord herunder: