Demensskole. Efteråret 2014

Transkript

1 Demensskole Efteråret 2014

2 Demens i Herning Kommune År 2013: Ca borgere og pårørende lever med demens. År 2020 vil antallet være 1500 borgere og 4500 pårørende. Sundhed og Ældre

3 Program for de 2 aftener 1. gang d. 30 oktober Hvad er demens Ændringer I hverdagslivet Behandling og medicin 2. gang d. 6. november Kommunikation og samværets betydning. Kommunens tilbud Frivillige tilbud Rettigheder og pligter Juridiske aspekter.

4 Tænk på demens når: De 10 advarselstegn 1.Svækket hukommelse 2.Besvær med at udføre en velkendte opgaver 3.Problemer med sproget 4.Manglende orientering i tid og sted 5.Dårlig eller nedsat dømmekraft 6.Problemer med at tænke abstrakt 7.Ting forkerte steder 8.Forandringer i humør og adfærd 9.Ændringer i personligheden 10.Mangel på initiativ

5 Nyere viden om demens. Demens er ikke en naturlig del af alderdommen. Demens er forårsaget af sygdom i hjernen, hvorved hjernes celler nedbrydes. Hyppigheden af demenssygdomme stiger med alderen. De fleste får demens efter 65 års alderen. Demens kan opstå i års alderen. Demens er et syndrom af symptomer på svækkelse af hjernens celler. Der er mindst 100 sygdomme = demens Personen med demens sættes i centrum.

6 Hvordan udredes? Samtale med patient og pårørende om symptomer og dagligdag Blodprøver (m h p. udelukkelse af stofskiftesygdomme, lav blodprocent, mangeltilstande) MMSE test, andre relevante test Henviser til speciallæger Scanning af hjernen (CT, MR, SPECT) Evt us. Af væske fra rygmarvskanalen på sygehuset

7 MMSE test Sundhed og Ældre

8 Hvorfor udredning: Der findes behandlingsmulige årsager til demens fx stofskiftelidelser, mangeltilstande og lægemiddelbivirkninger. Visse symptomer og komplikationer ved demenssygdomme kan behandles ex. angst, mistænksomhed, søvnløshed Andre tilstande kan forveksles med demens ex. depression, hallucinationer, afasi, andre kommunikationsforstyrrelser og delir Medicinsk behandling af demenssygdomme er muligt. Ved opsporing i tidlig fase kan udredning og behandling blive mere effektiv Behov for information og at kunne planlægge fremtiden.

9 Demenssygdomme Alzheimer ca. 55 % Vaskulær blodprops demens15% Blandings demens 10% Frontal demens 10% Lewy Body 10% Andre 10% ex. sekundær til hiv/aids, sclerose, parkinson, forgiftninger, kraniebrud, borelia infektion

10 Alzheimers sygdom, symptomer : Hukommelse (Korttid) mister og leder efter ejendele, glemmer aftaler, gentager spørgsmål. Sprog tiltagende sprogproblemer, bruger omskrivninger, floskler, begrænset ordforråd, nedsat sprogforståelse. Opfattelse/genkendelse vanskeligheder ved at bearbejde og tolke sanseindtryk Handlinger/rækkefølger vanskeligheder ved at udføre dagligdagens gøremål fx påklædning Koncentrationsevnen mindskes udvikler sig med forskellig hastighed fra person til person

11 Alzheimers sygdom Kognitiv funktionsevne Hukommelse, sprogfunktion, evne til at planlægge og tænke logisk, have overblik, orienteringsevne, tolke sanseindtryk. Daglige aktiviteter og gøremål Indkøb, madlavning, på-/afklædning, personlig hygiejne mv. Adfærd Uro/angst, depression, vrangforestillinger, personlighedsændring rastløshed, apati, aggressivitet, mv. 1. Potkin SG. Int Psychogeriatr 2002;14 Suppl 1: Grossberg GT. Int Psychogeriatr 2002;14 Suppl 1: Corey-Bloom J. Int Psychogeriatr 2002;14 Suppl 1:51 75

12 Grader af demens: LET påvirker daglige aktiviteter MODERAT kan ikke klare sig uden hjælp SVÆR kontinuerlig pleje + overvågning er nødvendig

13 Vaskulær demens/blodpropsdemens Svingende mental klarhed dagen igennem Evt. lammelser i en arm eller et ben Sprog og handleforstyrrelser er hyppige Forværringer kommer i skub Risikofaktor for udviklingen er: røg, overvægt, forhøjet blodtryk, diabetes, overmåde brug af alkohol. Blandet Alzheimer og vaskulær demens ses ofte. Debut: oftest hos mellem årige. Initiativet svinder et hovedproblem.

14 Levy Body Minder om AD + træghed Livlige hallucinationer mest på synet spøgelsesmennesker Meget svingende forløb Livlige bevægelser i søvne Parkinson symptomer, trippende gang, langsomme bevægelser, sjældnere tremor

15 Frontal- el. pandelapsdemens: Personlighedsforandring med manglende impulskontrol, situationsfornemmelse og evne til at sætte grænser Distraherendes let af omgivelserne Social uhæmmet/ følelsesmæssig affladning Stereotype handlingsmønstre og tankegang Perseverende tale, gentager det talte ord, sluttende med stumhed Kan spise mere end tidligere Senere: Nedsat dømmekraft, tænkeevne, hukommelsesbesvær Forskellige typer ARVELIGHED: større end Alzheimers

16 Demens kan forveksles med En depression En forvirringstilstand, konfusion (delir) Påvirkning af alkohol Påvirkning af medicin fx sovemedicin

17 Forvirring ( konfusion) delir Fysisk tilstand, som kræver sygeplejerske og lægeundersøgelse og behandling Blærebetændelse Væskemangel Smerter Lungebetændelse

18 Livet med demens Demens er som en skygge der følger en Skyggen

19 Personen med demens kan opleve: Krise: Chok reaktion (meningsløshed afmagt sorg angst ) orientering mod at mestre den nye situation Afklaring på Hvad der er galt? Angsten for fremtiden Hvordan bliver jeg hvad med min familie - døden Forandringer i hverdagen, hos sig selv, en uforståelig verden, angst, sorg, irritation, vrede, afmagt, meningsløshed, trækker sig..depression

20 Samtidig ved vi at. Personer med demens vil som oftest: Bevare værdighed længe Se normale ud længe Bevare mange rutiner færdigheder praktisk Være uforstående overfor medicin og kontrol Ønske at mestre situationen selv Har ikke altid indsigt i sygdommen Tilstanden kan svinge døgnet igennem

21 Glemslens hav hukommelse Vandstanden stiger tid

22 Krisen hos de pårørende Hvad siger andre? Vi må skåne børnene Ensomhed - isolation Meningsløshed Sorg depression BT stress fysisk sygdom Nye roller omsorgsgiver afhængighed Dialogen går i stykker Utilstrækkelighed dårlig samvittighed

23 Hvad vejleder vi pårørende til? Åbenhed Brug omgivelserne familien Søg faglig hjælp Tilbud drypvis Tal om nu og fremtiden Tag over når noget bliver svært Sørg for at få FRI - tid aflastning Accepter at der skal ske forandringer

24 Anti-demensmedicin Aricept, Exelon, Reminyl til let til Middelsvær demens af Alzheimers type og Lewy - body Ebixa til svær demens af Alzheimers type Der gives tilskud fra Sundhedsstyrelsen som skal fornyes hver 15. mdr.

25 Blodpropdemens Magnyl (hjertemagnyl) Plavix, hindrer blodpropper

26 Antidepressiv behandling Cipramil, Cipralex, Remeron, Seroxat, Zoloft Hæver stemningslejet, er beroligende og fjerner hæmninger Virker først efter 4-8 måske 12 uger Bivirkninger: fra mave og tarm, sved og faldtendens

27 Antipsykotika Lindrer hallucinationer, paranoia og vrangforestillinger og måske aggressivitet Beroligende efter 1-2 uger og dæmper paranoia efter 4-8 uger Bivirkninger: træthed, svimmelhed, fald Start med lav dosis.

28 TAK FOR I AFTEN Vi ses d. 6. november. Demenskonsulenterne: Anni O. Frederiksen Lena Baungård - OG PÅ GENSYN