Denne orientering er en opfølgning på den, som Udvalget for Fritid og Fællesskab fik på udvalgsmødet den 13. april 2015.



Relaterede dokumenter
Hedensted Kommune. Fritidsudvalget. Referat. Mødested: Hedensted Mødelokale 3-4

STATUS 2015 KULTURREGION ØSTJYSK VÆKSTBÅND ET KULTURELT EKSPERIMENTARIUM

Et rigt og udviklende kulturliv

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

Dagsorden. Regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland

Politik for Kulturhovedstad 2017

Referat. Regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland

EUROPÆISK KULTURHOVEDSTAD AARHUS 2017

7. Godkendelse af Kulturaftalen for Midt- og Vestjylland

Det aktive byrum Status 2013

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Forslag, udarbejdet marts 2018.

Projektbeskrivelse projekt: Sundhed for pengene

Velkommen til Kick-off på det regionale udviklingsprojekt Sange til Verden

Opfølgning på målbeskrivelse for budget 2017

Landsbyernes hus udarbejdelse af et skitseprojekt til en unik skulpturel bygning i Hedensted Kommune

Et rigt og udviklende kulturliv. Kulturpolitik for Region Midtjylland. Forslag

Det aktive byrum Status 2014

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

Samarbejde omkring udvikling af midtbyen

På baggrund af drøftelsen vil forvaltningen udarbejde en vision. Bilag: Notat: Formelle musikalske udviklingsveje januar 2017

Partnerskabsaftale mellem Janus og Varde Kommune

Handlingsplan til kulturpolitik

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

STRATEGI FOR RYTMISK MUSIK I AALBORG KOMMUNE. Udarbejdet 2018.

Kulturstrategi for Struer Kommune,

Referat fra møde i Arbejdsgruppen for kultur og fritid, 22. april 2014 kl på Scandlines-færgen Helsingør-Helsingborg

Oplæg til Festival xx 2018 Navneforslag: Utakt og tone, Blackbox, Usagt

1. KUNSTSTRATEGI PRÆSENTATION

Handlingsplan til kulturpolitik (UDKAST)

Vi har brug for at høre din mening! Til tilfældigt udvalgte borgere i den nye Silkeborg Kommune 10. august 2006

Medborgerskab En tværgående politik 2015

Indsatsområde og målsætning

KULTURPOLITIK (UDKAST)

Folkeoplysningspolitik

åbent møde for Kultur- og Fritidsudvalgets møde den 08. februar 2012 kl. 14:00 i Aars 1

Godkendelse af referat fra sidste møde. Godkendelse af dagsorden. godkendt. Godkendt. UDVALG Det Fælles Landdistriktsråd. MØDE Bestyrelsesmøde DFL

Ny aktivitetspark i Halsnæs

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Europæiske Kulturbørn

3. Hvilke projekter tænker at søge 2017 fondens strategiske pulje 2. marts?

LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING

Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C Telefon Rethink Ageing

U R B A N L A B K O N F E R E N C E R O G E K S P E R I M E N T E R

FORSLAGETS ØKONOMISKE KONSEKVENSER

#Deldinviden. - Læring og vidensdeling som en del af Europæisk Frivillighovedstad Aarhus Projektansøgning til Region Midtjyllands Kulturmidler

Referat. Regionsbestyrelsen

Borgerbudgetter for Forslag til to modeller

Tjæreborg....en by med energi

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

USKIK - Ungekultur i samskabelse med kulturlivet

Kulturstrategi Slagelse Kommune

Partnerskabsaftale mellem Janus Bygningen og Varde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Drejebog HOP-IN. Hands on Production Innovation New Ideas

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Odder kulturforeningen forvalter på beføjelse fra Børne -, Uddannelsen- og Kulturudvalget en del af kulturudviklingspuljen. BYRÅD KULTURFORENING

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020

Cafe for den lokale debat

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Til skoler i Aarhus Kommune. Invitation til 5. og 6. klasser i Aarhus Kommune til deltagelse i pilotprojekt om arkitektur og landskab

Organisering. Syddjurs Kommune 1. december 2016

8722 Hedensted Web: Hedensted Ansøgningsskema til Udviklingspuljen

Uddannelse i Region Midtjylland

Vejledning ansøgning til Fonden Aarhus 2017

Referat. Regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland

Fritids- og Kulturudvalget. Beslutningsprotokol

Aarhus 2017 vision og mission

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Indstilling. Borgersamarbejde version Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Kulturpulje Vejledning til ansøgere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 2. januar Århus Kommune

Årsplan & Budget Regnskab & Aktivitetsoversigt 2017

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Borgerbudget, Sundhed for pengene 2016

Ansøgningsskema Mærk Næstved

TRAFIKPLAN FOR HEdENsTEd KOMMUNE

KLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen?

Spørgsmål og svar (Q and A)

KLIMATILPASNING Hvilken rolle har regionen?

Aarhus 2017 status før målstregen

Favrskov Kommune Budget 2017 Driftsforslag

Europæiske Kulturbørn. Kunst og kultur i dagligdagen med de 0-8 årige børn. Et udviklings- og forskningsprojekt med nordiske og europæiske dimensioner

Folkeoplysningspolitik

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

Scenarier for en ny kulturaftale.

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

RE-PUBLISHED 2018-strategi

Campus Bindslevs Plads 2015 Uge 38, Læringslaboratorium 2: Demokrati

Kultur- og fritidspolitik Handlinger

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Udvalgsplan Kulturudvalget

Åben. KULTUR- OG FRITIDSUDVALGET Dagsorden med vedtagelser. Mødested. Reprisen Øverødvej 12. Mødedato Onsdag den 03. februar 2010

Vision Indkøb af kunst til 2 indkøbsture 2 indkøbsture 2 indkøbsture 2 indkøbsture

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

Fællesråd. Udpeget repræsentanter for kultur og erhverv for 1 år ad gangen. Brugerforum. 4 x årligt. Består af brugere som byder ind med aktiviteter

Resultatberetning for 2016

Resultataftale Webudgave HORSENS MUSIKSKOLE

Transkript:

Notatark Sagsnr. 20.15.00-G01-1-11 Sagsbehandler Mette Vildbrad 24.10.2015 Orientering pr. ult. oktober 2015 Denne orientering er en opfølgning på den, som Udvalget for Fritid og Fællesskab fik på udvalgsmødet den 13. april 2015. Økonomi I Aarhus2017 arbejdes med begrebet Return of the investment (ROI), hvilket betyder, at når Hedensted Kommune har bevilget 1,5 mill.kr. til Aarhus 2017 Fonden, får Hedensted Kommune aktiviteter svarende til min. 1,5 mill.kr. Aarhus2017 sekretariatet har regnet ROI for 2013 og 2014, og disse tal viser, at Hedensted Kommune kun har modtaget 5 % af det samlede beløb, hvorimod andre kommuner allerede er over 50 %. Det betyder, at Hedensted Kommune skal have en hel del flere aktiviteter, hvilket både vi og Aarhus2017 sekretariatet er meget opmærksomme på. Hvad sker der i Hedensted Kommune? Gentænk Landsbyen Det årlige landsbytræf holdes den 1. november 2015 i Selde. Det Fælles Landdistriktsråds bestyrelse deltager i træffet både ved standene og med oplæg. Næste års landsbytræf holdes den 14. september 2016 i Hornsyld, og det arrangeres i tæt samarbejde med Det Fælles Landdistriktsråds bestyrelse. Temaet for landsbytræf 2016 er Fremtidssikring. Der forventes til næste år deltagelse fra Europa. Det er også besluttet, at landsbytræffet i 2017 afvikles i Favrskov Kommune. Gentænk Landsbyen har i efteråret oprettet 3 puljer med emnerne Borgerbudgettering, Bæredygtighed og Klyngelandsbyer. Der blev i alt indsendt 28 ansøgninger, heraf 7 fra landsbyer i Hedensted Kommune. Den 21. oktober blev midlerne uddelt, og i Hedensted Kommune har følgende landsbyer fået 35.000,- kr.: Borgerbudgettering: Juelsminde og Bjerre. (Hornsyld/Bråskov samt Rårup/Skjold havde også søgt) Bæredygtighed: Barrit og Stouby Landsbyklynger: Små Spillesteder på landet (Røgen, Ørum, Engesvang og Bjedsted) Gentænk Landsby sekretariatet arbejder sammen andre europæiske lande bl.a. Polen, Tyskland, Holland og Østrig med en ansøgning til EU - Knowledge Alliances "Vital Village made by culture". Ved første ansøgning opnåede ansøgningen 80 point ud af 100, hvilket betyder, at vi ikke fik tilskud, men at der er håb forude. Derfor arbejdes der videre med ansøgning til næste udbud, og i denne bliver der mere fokus på borgerbudgettering. Kontaktpersoner: Susanne Ernst og Mette Vildbrad

Jutland & Europe Glud Museum har modtaget 100.000,- kr. fra Aarhus 2017 fonden til udstillinger. Som udgangspunkt kræver beløbet medfinansiering, men der er til gengæld intet krav om, at det skal være kontanter. Så de timer både fra frivillige og ansatte, museet lægger i projektet, kan indgå som medfinansiering. Kontaktperson: Rasmus Kreth, Glud Museum Design to Improve Life Ca. 100 elever i de nuværende 4. klasser og deres lærere på henholdsvis Juelsminde, Løsning og Uldum skoler deltager i skoleinitiativet Design to improve life sammen med en masse andre skoler i region Midt. En gang om året i tre år arbejder eleverne med en given samfundsudfordring. Udfordringen i 2015 var: Klimatilpasning med fokus på vand. Hver udfordring afsluttes med et fælles Battle, hvor 20 af de bedste idéer præsenteres i en stor udstilling, og den bedste løsning premieres med 30.000 kr. En jury, hvor Liselotte Hillestrøm er ét af medlemmerne, udvælger hvilke idéer, der går videre til Battlerunden og finalen. I år gik to elevteams fra henholdsvis Løsning og Juelsminde skoler videre til battlerunden, som blev holdt i Skjern. Efter tre år bygger alle de deltagende elever en gigantisk model af deres vision om den by, de gerne vil vokse op og leve i. Byen åbnes i forbindelse med Aarhus kulturby 2017 i fire uger for publikum. Forløbet tager form som en projektuge, hvor eleverne arbejder intenst med at identificere, udvikle og udarbejde løsninger under ledelse af deres lærere. Til gennemførelse af forløbet har lærere modtaget information, vejledning og materialer. Konceptet bygger på undervisningskonceptet: Design to Improve Life Education, der er relevant og virkelighedsnær læring, hvor virkelighedens udfordringer løftes ind i undervisningen og eleverne idé- og innovationsressourcer løftes tilbage i samfundet. Åbningskonferencen for hele forløbet foregik i Hedensted Kommune. Kontaktperson: Henriette Petersen, Politik & Udvikling Kunsthallen og landsbyen Kunsthallen og landsbyen er titlen på et Aarhus 2017-projekt, hvor intentionen er at lade kunstnere fra hele Europa mødes i udvalgte landsbyer i forskellige lande og arbejde med landsbybeboerne om at skabe et eller flere kunstværker ud fra givne temaer. Landsbyen har på forhånd været igennem en mapping af deres ressourcer, dels for at kunne skabe en god ramme om kunstprojektet, men også for på sigt at være et godt politisk redskab for at skabe bæredygtige landsbyer. I Hedensted Kommune kommer det til at foregå således: I landsbyen Bråskov er intentionen, at beboerforeningen og lokale ildsjæle arbejder sammen med Bråskovgård Efterskole de unge og kunstneren. Intentionen ved at placere Kunsthallen og landbyen - projektet på en institution i et lokalområde er, at kunsten og processen med at udfærdige kunstværket, skal binde landbyen og institutionen tættere sammen. Der er etableret kontakt mellem Kunsthallen, Bråskovgård Efterskole og beboerforeningen, og næste step er at etablere en arbejdsgruppe bestående af de lokale ildsjæle og lærere fra efterskolen, samt at få landet aftaler med de internationale 2

kunstnere i dette tilfælde studerende og en professor fra kunstakademiet i Nagoya, Japan. Projektet skal gennemføres i efteråret 2016 i forbindelse med en emneuge på efterskolen. Optakten til forløbet vil være studietur til Kunsthallen, Silkeborg og den føromtalte mapping af ressourcer i lokalområdet, samt ønsker og afstemning af forventninger til den fysiske dimension af projektet. Projektet har modtaget 122.500 kr. i tilskud fra Hedensted Kommunes LUP-pulje. Kontaktpersoner: Tanja Møgeltoft Vestergaard; Ungdomsskolen Demokratistafetten Projektet arbejder basalt med at forny bibliotekets rolle som demokratisk agora særligt ift unge. 18 biblioteker, unge og en række eksterne parter samarbejder om at iværksætte en både fysisk og virtuel stafet som på skift når regionens kommuner og slutter ud i en samlet regional ungdomsfestival i regi af Aarhus 2017. Undervejs afprøves demokratifremmende aktiviteter i et samspil mellem unge, biblioteket og foreninger, og erfaringerne videregives med stafetten fra en kommunes unge til den næste. DemokratiStafetten er et 2-årigt projekt støttet af Kulturstyrelsen og Aarhus 2017, der er sat i søen af Herning Bibliotekerne og udøves af bibliotekerne i Region Midt. Målet i projektet er, at hver af de deltagende kommuner laver en masse aktiviteter FOR, MED og især AF unge omkring demokrati og medborgerskab. På Kulturmødet på Mors den 20.-22. august 2015 blev Stafetten offentliggjort - en eldrevet cykel med plads til 10 passagerer ad gangen. Og den 7. september 2015 blev Stafetten skudt i gang i Silkeborg Kommune. I Hedensted Kommune kommer det til at foregå således: I uge 8 og 9 er det vores tur i Hedensted Kommune til at have Stafetten og derigennem lave en masse aktiviteter med fokus på demokrati. Stafetten slutter første del af sin rejse på Kulturmødet på Mors i 2016 - og så kommer der til at ske en masse ting op mod Aarhus 2017, som ikke er planlagt endnu. Her i kommunen har vi valgt at sammensætte os på følgende måde: Hedensted Bibliotekerne og Ungdomsskolen er iværksættere og tovholdere på hele projektet - de tre udgør tilsammen styregruppen. Vivan Skibby som er læringskonsulent ved CPU vil blive inviteret med i styregruppen, der hvor der giver mening ifht. planlægning af aktiviteter i folkeskolen. Tørring Gymnasium og styregruppen udgør tilsammen projektgruppen. F agrepræsentanterne fra gymnasiet vil blive inviteret med i projektgruppen, der hvor det giver mening ifht. planlægning af aktiviteter på gymnasiet. Styregruppen samler en dedikeret flok unge mennesker, som får titlen arbejdsgruppen. På nuværende tidspunkt har vi i projektgruppen besluttet, at vi arbejder under overskriften prioriteringer i demokratiske beslutninger med temaet befolkningsstrømme i de 14 dage, vi har stafetten. Derudover er det besluttet, at Stafetten kommer rundt en halv dag til hver af 3

kommunens overbygningsskoler, hvor der til gengæld vil være aktiviteter på gymnasiet i alle 14 dage. Kontaktpersoner: Tanja Møgeltoft Vestergaard; Ungdomsskolen Europæiske Kulturbørn Europæiske Kulturbørn er et projekt, der har til formål at bringe kunst, kultur og kreative arbejdsformer helt tæt på børnene i deres hverdag. Projektet vil øge børnenes musiskkreative, sociale og læringsmæssige kompetencer ved at inddrage dem aktivt, undersøgende, eksperimenterende og medskabende i kulturelle aktiviteter. Børnene udvikler nye kompetencer og samtidig kan de kulturelle aktiviteter give plads til nogle dynamikker, som ellers ikke ses i institutionerne. Projektet har tilknyttet en Ph.d studerende, som undersøger effekten af det øgede fokus på kreative arbejdsformer. I Hedensted Kommune er Europæiske Kulturbørn forankret i Børnehuset Giraffen i Glud og skal på længere sigt bredes ud og ligeledes omfatte indskolingselever. I alt omkring 150 børn. De tilknyttede institutioner får et årligt beløb til huskunstner-lignende aktiviteter (40-50.000 kr. pr kommune i årene 2015-17), og til disse aktiviteter kommer kommunens mange lokale kunstnere i spil. Første projekt bliver et børneyoga-forløb, som finder sted i november 2015 til januar 2016. Økonomisk er projektet bygget efter en lidt speciel model: De deltagende kommuner betaler et årligt gebyr på 25.000 kr. (i alt 75.000 kr. for årene 2015-2017). Fritidsudvalget bevilgede på mødet den 5. oktober 2015 et tilskud til projekt Europæiske Kulturbør på 37.500 kr. under forudsætning af, at der kan findes fuld finansiering til projektet. Udvalget for Læring behandler på mødet den 2. november en ansøgning om de resterende 37.500 kr. Projektet sender penge retur til de deltagende kommuner (2015: 40.000 kr.; 2016: 50.000 kr.; 2017: 50.000 kr.). Disse penge går direkte til de deltagende institutioner i form af støtte til konkrete kulturprojekter. Kontaktpersoner: Dorthe Bloch Rosenvinge, Kultur og Fritid og Kirsten Kjems, Børnehuset Giraffen Kulturel kortlægning af udvalgte kommuner i Region Midt Under rethinkimpacts 2017 er 4 studerende fra Aarhus Universitet ved at lave en kortlægning af kulturen i Hedensted Kommune. Projektet er et undervisnings- og udviklingsforløb, hvor ca. 8 kommuner i Region Midt har et forpligtende samarbejde med RethinkIMPACTS og de studerende. De studerende definerer selv, hvad de lægget i ordet kultur, og derfor også hvad de vælger at tage med under kulturkortlægningen. Den 17. november 2015 vil de studerende fremlægge deres kortlægning for kontaktpersonerne i kommunerne. Kortlægningen vil formentlig også komme til at indeholde et par forslag fra de studerende til det videre kulturarbejde i Hedensted Kommune. Kontaktperson: Henriette Petersen, Politik & Udvikling Trædesten Trædesten udvikler, step-by-step, metoder til at facilitere æstetisk gentænkning. Flaskeposter cirkulerer mellem forskellige børne- og unge grupperinger, fordi gentænkning styrkes i mødet mellem forskelligheder. Projektet vil styrke næste 4

generations virke-, dømme og drømmekraft. Ved at besvare flaskeposter fra fremtiden og gennem samskabelser afsøger børn og unge mulige håndteringer af morgendagens udfordringer. Hvert år er et trædestenskursus afsæt for at nye agenter lægger regionale trædesten. Herfra udsendes flaskeposter lokalt med afsluttende opsamling i lokale samproduktioner. Hedensted Musikskole deltager pt med 20 elever i alderen 10-17 år samt 3 lærere og der er en fremvisning, som finder sted søndag den 8.11 kl. 14.00 på Kulturstationen i Horsens. Kontaktperson: Annelise Corydon Frederiksen, Musikskolen Gentænk sommerhuset Vi arbejder på at komme med i projektet Gentænk Sommerhuset, som Ringkøbing/Skjern Kommune er projektleder på. Ved at Gentænke Sommerhuset vil projektet aktivt bruge kunst og kultur som bærende drivkraft og indgå nye samarbejder mellem kultur- og erhvervsaktører, så vi sammen kan skabe en bæredygtig udvikling af sommerhuset som ferieform i Danmark. Ved at tilsætte kunst og kultur vil vi finde nye veje og nye samarbejder mellem kultur- og erhvervsliv. Projektet vil fremme kulturturismen i sommerhuset som ferieform og finde nye tilbud og produkter, så det bliver på en mere tilgængelig form for gæsterne. Vi vil finde ind til "kerneoplevelser"/unikke muligheder for engagerede oplevelser for det pågældende område (forskelligt for samarbejdspartnerne rundt i Regionen). I Hedensted Kommune kan det blive særligt spændende, hvis vi kan gøre Årstiderne interesseret i projektet. Region Midtjylland er udråbt til Europæisk region for Gastronomi, så kan Årstiderne udvikle 2017-Foodkasser til turisterne - og være en storyteller. Kontaktperson: Mette Vildbrad Urban Lab Urban Lab er et eksperimentarium, som går nye veje i udviklingen af byrum gennem kompetenceforløb, eksperimenter og midlertidige greb. Urban Lab er samtidig et samarbejdsprojekt mellem otte kommuner i region Midtjylland, Aalborg Universitet, Arkitektskolen i Aarhus, Bascon, Second City og Region Midtjylland. Det er endnu ikke besluttet, om Hedensted Kommune deltager i dette projekt, men hidtil har vi deltaget i konferencerne, og den 5. november 2015 deltager 4 medarbejdere fra By & Landskab i temakonferencen om byliv og detailhandel DØR BYLIV UDEN BUTIKKER? DØR BUTIKKER UDEN BYLIV? Kontaktperson: Mette Vildbrad 5