Forløbsplan for Humanvidenskab



Relaterede dokumenter
Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om:

Forløbsplan for Okulær anatomi og fysiologi

Forløbsplan for Optik

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

Studieplan Bioanalytisk diagnostik Semester 1

Modulbeskrivelse. Modul 1. Fag og profession. Professionsbachelor i sygepleje

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Studieplan Humanbiologi Semester 1

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Undervisningsbeskrivelse

Modulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 1. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje

Forkursus i anatomi og fysiologi

Undervisningsbeskrivelse

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Modul 3-2 Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Undervisningsbeskrivelse for: 1bic14e 0813 Biologi C, HFE

Modul 1. Fysioterapi fag, profession og studie 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Odense University College Lillebælt

Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Undervisningsbeskrivelse

Modulbeskrivelse MODUL 2 Sundhed og sygdom

Studieplan Bioanalyse Semester 1

Studieplan Radiografisk patientologi/ Filosofi, videnskabsteori og etik 2. Semester

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modulbeskrivelse. Modul 2. Sygepleje, sundhed og sygdom. Professionsbachelor i sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for: bic124

Radiografisk anatomi og Fysiologi.

Modul 1. Gældende pr. 1. februar Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

Undervisningsbeskrivelse

Studieplan Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Semester 1

Undervisningsbeskrivelse. Termin maj-juni 12/13. Uddannelse. Inger Klit Schierup (IS) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Forløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende

Undervisningsbeskrivelse

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 2

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Modulbeskrivelse - Modul 1

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i faget Biologi F

Undervisningsbeskrivelse

Fag Emne nr. Indhold Litteratur

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.

Sundhedsfaglig Grunduddannelse

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

Undervisningsbeskrivelse

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Grundbog: Falkenberg, H. m.fl BioAktivator (i-bog). Systime, 1. udg., 1. opl.

Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 4 Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning 15 ECTS

Undervisningsbeskrivelse

Studieplan Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Semester 2

Transkript:

Forløbsplan for Humanvidenskab Kerneområde Uddannelseselement Placering Omfang Læringsudbytte Humanvidenskab Humanvidenskab 1. semester 10 ECTS-point Viden og forståelse Den studerende har teoretisk viden om: kemi med relevans for det optometriske virkefelt. celler, væv, organer og organsystemer med relevans for det optometriske virkefelt. de overordnede sygdomsmønstre i Danmark. sygdom som begreb set i en kulturel og historisk sammenhæng. Den studerende har teoretisk og praksisnær viden om: basal sygdomslære og aldring. mikroorganismer i forhold til infektionssygdomme og hygiejne. øjets makroanatomi. Den studerende har forståelse for sammenhængen mellem kemi, biologi og kroppens anatomi, fysiologi og patologi. Færdigheder Den studerende kan: foretage enkle biologiske vurdere hygiejniske problemstillinger. formidle praksisnære og inden for kemi, biologi, hygiejne og kroppens anatomi, fysiologi og patologi til medstuderende og undervisere. Kompetencer Den studerende kan: indgå i samarbejde med medstuderende og undervisere om øvelser og rapportskrivning. reflektere over emnernes perspektiver i eget videre uddannelsesforløb. identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer. 1

Pædagogisk tilgang Beskrivelse: Lektioner Emne Læringsmål Litteratur/ opgaver 4 Biokemi Kemi (kulhydrater, lipider og proteiner) med relevans for det optometriske virkefelt. inden for kemi og biologi. 9 Celler Cellens opbygning og funktioner (transportprocesser og metabolisme). inden for biologi. 4 Fra celle til organisme Cellens fysiologiske egenskaber. Organisering af celler i væv, organer og organsystemer. Vævstyper. Homøostase. 6 Nervesystemet Opbygning af nerve- og støtteceller Nervesystemets anatomiske og fysiologiske inddeling Hjernen, hjernehinder og hjernenerver. Impulsledning (aktionspotentiale) samt synapser og transmitterstoffer. s. 33-41, 42-49, 50-59, 68-77 s. 30-37 s. 78-91, 91-94, 124-127, 139-142 s.39-43, 46-51, 64-69, 90-91 s. 89-96 s.35-51 Øvelsesvejledning s. 104-145 s. 260-265 Undervisnings- /arbejdsform med øvelser. Aflevering af to journaler. med en kombination af korte oplæg, øvelser og løsning af opgaver i grupper. Aflevering af to journaler.. *Viden- /praksisbase ring 2

12 Synssansen og øjets makroanatomi Øjets strukturer og deres overordnede funktioner. Foretage enkle optometriske 5 Musklerne Hovedtyper af muskulatur. Kontraktionsmekanismen og motoriske enheder. Muskelfibertyper. 6 Kredsløbet og blodet 6 Mikroorganismer og hygiejne 4 Det endokrine system Hjerte og blodkar. Det store og lille kredsløb. Blodtryk og puls. Blodets bestanddele. Hæmostase. Mikroorganismers opbygning, formering, vækst, miljøkrav og spredning. Vurdere hygiejniske problemstillinger. inden for hygiejne. Endokrine kirtler og deres virkemåde. Hovedtyper af hormoner og deres funktion. Regulering af hormonproduktion. 7 Immunsystemet Immunforsvarets inddeling. Immunforsvarets celletyper. Antistoffer. Immunrespons. Allergi og autoimmunitet. s. 167-178 Øvelseskompendium (Øjets anatomi) s. 236-242, 246, 249-252 s. 240-242 s. 268-276, 278-297, 300-301, 311-312 s. 289 (boks), 316-330 s. 151-158, 162-163, 171 Udleverede kopier Artikel på Fronter (fra Optikeren) s. 182-188, 188-208 (læses ekstensivt) s. 274-278, 282-285 Øvelsesvejledning s. 334-349, 341 (boks), 350 (boks) s. 172-178, 180-181, 182-190 Udleverede kopier. med korte oplæg og øvelser. med øvelse. med korte oplæg og øvelse. 3

20 Basal sygdomslære Sygdomsbegrebet. Sygdomsmønstre i DK. Cellekrise, degeneration og nekrose. Inflammation og heling. Forstyrrelser i væskebalancen. Forstyrrelser i blodcirkulationen. Vækstændringer og tumorer. Aldersforandringer. inden for kroppens anatomi, fysiologi og patologi. s.13-33, 50-183 Skriveskabelon Udleverede kopier og link til tekst. Aflevering af én journal. Gruppefremlæggelse. Arbejdsopgaver og repetitionsspørgsmål. Pensum Den litteratur, der er opgivet i forløbsplanen er pensum. Vær opmærksom på at pensum derudover også inkluderer dias fra forelæsninger, udleveret materiale og stof gennemgået til holdundervisning. Litteratur Olav Sand, Øjstein V. Sjaastad, Egil Haug & Jan G. Bjålie; Menneskets anatomi og fysiologi; Gads Forlag, 2. udgave, 2008; ISBN 978-87-12-04298-3. Oluf Nielsen og Anni Springborg; Biokemi og genetik; Nyt Nordisk forlag Arnold Busck, 5. udgave, 2011; ISBN 978-87-17-04172-1. (OBS: De grønne bokse kan springes over, hvis ikke andet er angivet). Søren Guldager; Basal sygdomslære; Munksgaard; 2. udgave, 2014; ISBN 978-87-628-1215-4. Marianne Ledet Maagaard & Ulla Bak; Øjets anatomi og fysiologi et øvelseshæfte; DCOVS-Press, 1. udgave, 2. oplag, 2008; ISBN: 978-87-92222-00-8. Studieaktivitetsmodellen Studieaktivitetsmodellen for Humanvidenskab ser således ud: Aktiviteter, der udføres af dig og underviserne - på initiativ af uddannelsen I denne kategori ligger de aktiviteter, som typisk er skemalagt. I Humanvidenskab er dette fx undervisning samt vejledning og feedback på opgaver. Aktiviteter, der udføres af dig - på initiativ af uddannelsen I denne kategori ligger fx arbejdet med journaler, opgaver til uddybning af forelæsninger og repetitionsopgaver. Aktiviteter, der udføres af dig og uddannelsen sammen - på dit initiativ Aktiviteter, der udføres af dig - på dit initiativ I denne kategori ligger de aktiviteter, du selv sætter i gang og udfører. I Humanvidenskab er dette fx din egen forberedelse til undervisningen, repetition af pensum og forberedelse til eksamen. 0% 31% 21% 48% Aktivitet S/U Aktivitet S/S Aktiviet S+U/S Aktivitet U+S/U 4

Deltagelse i den afsluttende eksamen Der er mødepligt til alt skemalagt aktivitet. Kravet om tilstedeværelse er opfyldt, når den studerende har været til stede mindst 80 % af lektionerne. Hvis fraværet er for højt mister den studerende muligheden for at deltage i semesterets eksamen, og den studerende bruger en prøvegang. Deltagelse i den afsluttende eksamen er desuden betinget af, at samtlige afleveringsopgaver opfylder de stillede formkrav og er rettidigt afleveret. Bedømmelse Humanvidenskab evalueres ved en individuel skriftlig eksamen bestående af MC-spørgsmål. Eksamen er uden hjælpemidler, af 60 minutters varighed og bedømmes ved intern censur. Der gives karakter efter 7- skalaen. Ordinær eksamen xxx 2016 Re-eksamen xxxx 2016 5