Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Geriatrisk afdeling er en del af Århus Sygehus - Århus Universitetshospital og er beliggende på 2 matrikler. Afdeling G udgøres af sengeafsnit, udgående teams, undersøgelsesenheder og dagafsnit. På P. P. Ørumsgade - det tidligere Marselisborg Hospital - i bygning 6 + 7 finder du afsnit G2; et sengeafsnit med plads til 14 patienter, GO-team (Geriatrisk Ortopædkirurgisk Team) og APO-team (Apopleksi Team) På Tage Hansens Gade indgang 1D i under- og stueetagen finder du afsnit G1; et sengeafsnit med plads til 18 patienter, G-team (Geriatrisk Team), MVA-Team, Geriatrisk Dagafsnit og undersøgelsesenheden Faldklinikken. Samarbejdsrelationer Geriatrisk afdeling samarbejder med flere forskellige afdelinger og tværgående teams, røntgenafdelinger, ambulatorier, primærsektor, egen læge og patienternes pårørende. Specifikt for afsnit G2 er samarbejde med traumeafsnit E4 på Ortopædkirurgisk afdeling E, hvorfra nyopererede hoftepatienter kommer og Neurologisk afdeling F, hvorfra patienter med apoplexi kommer. Af og til henvises også patienter fra MVA og fra andre medicinske afdelinger på Århus Sygehus. Specifikt for afsnit G1 er samarbejde med Medicinsk Visitationsafsnit, traumeafsnit E4 på Ortopædkirurgisk afdeling E, andre afdelinger på sygehusene i Århus, praktiserende læger og Geriatrisk Team. I afsnit G1 er vi opdelt i to grupper. Inden for grupperne bruges plejeformen tildelt patientpleje. Hver sygeplejerske eller social og sundhedsassistent har i en dagvagt typisk 1-3 patienter. Antallet er afhængig af kompleksitetsgraden hos de enkelte patienter. Med den tildelte patientpleje koncentrerer man fortrinsvis plejen om de patienter man har. Ved behov hjælper/samarbejder man også med de andre i gruppen eller i afsnittet. Patient/borger kategorier Geriatri omfatter undersøgelse, behandling, rehabilitering og forebyggelse af funktionstab hos den ældre del af befolkningen, der er ramt af sygdom. Den ældre patient har oftest flere samtidige behandlingskrævende sygdomme. Patientmålgruppen er overvejende patienter over 65 år. Patienterne har som regel flere akutte og/eller kroniske sygdomme på samme tid. For eksempel kan det dreje sig om en patient med dehydratio, rygsmerter på grund af sammenfald, en kronisk obstruktiv lidelse og slidgigt i knæene. Eller det kan være en patient, der er nyopereret med hofteprotese efter fald, som har kendt diabetes, cystit og som har udviklet akut konfusion/delir. Det er endvidere kendetegnende, at patienterne har mulighed for væsentlig forbedring af funktionsevnen gennem rehabilitering. Der er ofte afledte sociale problemer som forsøges løst. Der kan f.eks. være et øget plejebehov som følge af funktionstab eller behov for boligskift/ændringer, hvor der skal formidles kontakt til lokalcenter i patientens lokalområde. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11
Centrale kliniske problemstillinger Kerneydelsen i geriatrisk sygepleje er en avanceret form for grundlæggende sygepleje. Geriatrisk sygepleje er præget af kompleksitet og mangfoldighed, hvor det ofte er nødvendigt at tænke utraditionelt, når opgaverne skal løses. Geriatrisk sygepleje forudsætter et helhedssyn, der anerkender den enkelte patient som et sammensat menneske. Det vil sige et menneske med en biofysiologisk, psykologisk, social og åndelig dimension. Der er sygeplejeproblemstillingerne i afdeling G knyttet til de fysiologiske behov som f.eks. ernæring, udskillelse, respiration, cirkulation, sansning og behov for smertelindring. Der er sygeplejeproblemstillingerne i afdeling G knyttet til de psykosociale og eksistentielle behov/områder som eksempelvis krise, sorg, misbrug, ensomhed, demens, delir og depression. Der er sygeplejeproblemstillinger knyttet til mestring af aldersforandringer, sygdom og behandling samt tab af daglige færdigheder og funktioner. Der er vejledning og undervisning i f.eks. ADL, ernæring og udskillelse. Der er sygeplejeproblemstillinger knyttet til uddelegerede opgaver som f.eks. medicinering, forberedelse til undersøgelse og observationer knyttet til behandlingstiltag. Fordi vi i geriatrisk afdeling arbejder tværfagligt, skelnes der som oftest ikke så meget mellem behandling (i medicinsk forstand), pleje og træning i forhold til patientens forskellige kliniske problemstilling. Vi forsøger at fastholde et holistisk menneskesyn. Geriatrisk sygepleje værner om den ældre patients identitet, integritet og autonomi. Sygeplejen tager udgangspunkt i patientens behov, aktuelle situation, sædvanlige livsførelse og døgnrytme, så der sker mindst mulig indgreb i patientens dagligdag. I planlægningen og udførelsen af sygeplejen tages hensyn til den geriatriske patients behov for tid, rum og nærvær. Den geriatriske sygepleje sigter mod: at genoprette, bevare og styrke patientens fysiske, psykiske og sociale funktion at genoprette og fremme sundhed samt forebygge sygdom at støtte patienten til at mestre og acceptere tabte funktioner og ændrede livsvilkår at lindre lidelse og hjælpe til en værdig død at sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløbet f.eks. via dokumentation og plejeplaner Geriatrisk sygepleje tager udgangspunkt i patientens ønsker og behov. Alle beslutninger skal træffes sammen med patienten og de pårørende. Geriatrisk sygepleje skal sikre patientens velvære, integritet, profylakse og sikkerhed. Geriatrisk sygepleje forudsætter viden om normale aldersforandringer, sygdomme hos den ældre patient, forebyggelse og sundhedsfremme. Geriatrisk sygepleje indbefatter viden om den ældres livshistorie livserfaring, livsmønstre og roller samt viden om de samfundsændringer, som den ældre har oplevet gennem livet. Sygeplejen indgår i et udbygget tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, således at patienten oplever helhed og sammenhæng såvel under indlæggelse som i overgangen til eget hjem. Sygepleje ydes på sygehuset såvel som i patientens eget hjem. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11
Tværfaglige og tværsektorielle forhold Sygeplejen indgår i et dagligt integreret tværfagligt teamarbejde med involverede faggrupper afhængigt af patientens problemkompleks. Den overordnede ledelse i Afdeling G består af en administrerende overlæge og en oversygeplejerske. Afsnitsledelsen i G er tværfaglig og består af en overlæge, en afdelingssygeplejerske og en afdelingsterapeut. Personalegruppen i Afdeling G består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, læger og serviceassistenter. Ergo- og fysioterapeuter er ansat i afdelingen og indgår i den daglige pleje - og behandling af patienterne. Vi har i Afdeling G en flad ledelsesstruktur og samarbejdet vedrørende patienterne fungerer uden, at beslutninger skal igennem diverse hierarkiske led i organisationen. Det stiller store krav til personalemedlemmernes egne beslutningsevner. For den sygeplejestuderendes vedkommende vil det dog betyde, at idéer og forslag vedrørende patienten diskuteres med ad hoc vejleder eller i samråd med den tværfaglige gruppe, der er tilknyttet patienten. Der er ansat kliniske vejledere, praktikvejledere, specialeansvarlige sygeplejersker, udviklingsansvarlig sygeplejerske, uddannelsesansvarlig sygeplejerske, projektsygeplejersker samt en socialrådgiver. Der er desuden tilknyttet en diætist og logopæd til afdelingen. Derudover er der nøglepersoner med særlige kompetencer indenfor IT, hygiejne, medicin, sårpleje, inkontinens og sikkerhed. Afdelingen er uddannelsessted for sygepleje-, ergo- og fysioterapeutstuderende og social- og sundhedsassistentelever. Dette giver mulighed for et dynamisk og spændende studiemiljø, hvor der kan udveksles erfaringer med studerende fra andre faggrupper. Derved kan monofagligheden udfordres og styrkes. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Afsnit G1 er et akut modtagerafsnit, som modtager patienter fra Medicinske visitationsafsnit MVA, Ortopædkirurgisk afd. E4 og Geriatrisk team. Et gennemsnitligt indlæggelsesforløb har typisk en varighed på 8 dage. Patienter der indlægges via MVA kommer typisk med en lang række fysiologiske og psykosociale problemer relateret til eksempelvis hukommelse og opretholdelse af døgnrytme samt problemer knyttet til humøret, respirationen, cirkulationen, udskillelse, ernæring, smerter, hud og søvn. Ofte har patienterne flere symptomer og helbredsproblemer knyttet til såvel nyopståede sygdomme som kroniske sygdomme. Typisk er det pårørende eller hjemmeplejen, som bliver opmærksom på patientens helbredsproblemer og som foranlediger indlæggelsen Selve modtagelsen af G1-patienter starter på MVA, hvor et særligt team, der udgår fra G-team, Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11
igangsætter behandling og udredning. Det vil sige, at patienten allerede på MVA modtages af en geriatrisk læge og sygeplejerske. De gennemgår og optager anamnese på patienten og igangsætter en foreløbig behandling og udredning. Allerede på MVA starter dokumentationen i den geriatrisk tværfaglige journal. Indenfor 24 timer modtages patienten i G1. Patienten modtages af en sygeplejerske og eventuelt af en fysioterapeut eller ergoterapeut. Der fortsættes med optagelse af indlæggelsesoplysninger og såvel uddelegerede opgaver som individuel planlagt sygepleje iværksættes. Terapeuten vurderer behov for hjælpemidler. Der planlægges målsamtale med patienten samt eventuelt pårørende til dagen efter. Målsamtalen tager udgangspunkt i patientens opfattelse af helbredsproblemerne. Sammenholdt med observationer fra pårørende, plejepersonale og terapeuter lægges der planer for patientens udredning og behandling samt for sygepleje og træning. Allerede ved målsamtalen vurderes indlæggelsestiden, og der sættes en foreløbig udskrivelsesdato. Til målsamtalen deltager patientens kontaktlæge, en sygeplejerske eller en social og sundhedsassistent samt en fysio- eller ergoterapeut. Under indlæggelsen plejes, trænes og behandles patienten med udgangspunkt i de opstillede mål. Der bliver dagligt taget stilling til behov for stuegang, hvor behandling, sygepleje og planer for udredning justeres og tilpasses patientens tilstand. Undervejs kan der være behov for statussamtaler, hvor den pårørende eventuelt inddrages igen. At hjælpe patienten til egenomsorg, at socialisere patienten og at sætte fokus på patientens ressourcer er en del af geriatrisk afdelings målsætning. Derfor tilstræber vi at træne patienternes daglige færdigheder, at få patienterne til at anvende eget tøj samt at få dem med i dagligstuen til samvær og fællesspisning. Da vi har med en patientkategori at gøre, som ved sygdom kan blive ramt hårdt på færdigheder og egenomsorgskapacitet, vurderes det løbende under indlæggelsen, om der er behov for øget hjælp og eventuelle boligændringer for den enkelte patient efter udskrivelse. Der kan der være behov for kontakt med forskellige fagfolk fra primærsektoren eksempelvis visitator, teamleder og hjemmesygeplejerske med henblik på at igangsætte hjemmehjælp eller sygepleje til patienten ved udskrivelse. Der afholdes ofte visitationsmøder, hvor der kan visiteres mere hjælp til patienten i eget hjem herunder praktisk hjælp, hjælp til personlig pleje eller behov for sygepleje. Der kan også blive tale om visitation til korttidsplads og/eller plejehjem. Ved udskrivelse får patienten lægens udskrivningsbrev (lægeepikrise), geriatrisk udskrivelsesstatus (kort beskrivelse af patientens indlæggelse, videre planer for sygeplejeobservationer og -opgaver samt træningsmæssige behov), medicinskema, genoptræningsplan samt evt. andre skriftlige vejledninger. Geriatrisk afdeling har som mål at følge alle patienter hjem. En fra personalegruppen følger patienten hjem og sikrer at hjemmet er beboeligt, at der er mad i køleskabet og at nødvendige hjælpemidler er installeret. Eventuelt er der en overlevering til en hjemmehjælper eller en pårørende. Efter udskrivelsen kan der eventuelt være ambulant opfølgning. Det kan være undersøgelser, kontrol, samtaler som foregår på G1. Det kan være kontrol/opfølgning som foretages telefonisk eller ved besøg i patientens hjem. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11
Sygeplejefaglige opgaver Sygepleje til den akut indlagte, geriatriske patient rettes først og fremmest mod uddelegerede sygeplejehandlinger som led i udredning og behandling, samt individuel sygepleje knyttet til det sundhedsfremmende og forebyggende. En stor del af sygeplejen retter sig mod det rehabiliterende aspekt, hvor patienten hjælpes, vejledes og guides i daglige gøremål med det mål at opnå mest mulig selvstændighedsgrad. At hjælpe patienten til høj grad af egenomsorg er altid et mål hos den geriatriske patient. Sygeplejeopgaver knyttet til de uddelegerede opgaver. Sygepleje til patienter der indlægges på G1 indbefatter hurtig og omfattende dataindsamling, sygeplejeinterventioner og målinger. Observationerne kan knytter sig til en bestemt behandling f.eks. observation af smerter postoperativt eller patientens psykisk tilstand. Ved opstart af medicinsk behandling kan der være uddelegerede sygeplejeopgaver i form af observationer på effekt af medicineringen, blodtransfusion og iv-medicinering. Som led i udredningen er der ofte brug for undersøgelser, hvori der ligger en række sygeplejeopgaver, som knytter sig til forberedelse af patienten til undersøgelse. Sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: Geriatriske patienter er tit ramt af usikkerhed og krise i forbindelse med svær sygdom. Der ligger en stor sygeplejeopgave i kommunikationen og i nærværet med den kriseramte patient. Mange geriatriske patienter er ensomme og har sparsomt eller intet netværk. For sygeplejersken ligger der en opgave i at tilbyde sociale tiltag og hjælpe patienten til at indgå i og skabe sociale relationer både under indlæggelse såvel som efter udskrivelse. Mange patienter har depressioner, demens eller er ramt af delir, hvilket nødvendiggør tætte observationer, kommunikation og hjælp til opretholdelse af døgnrytme. Nogle geriatriske patienter er misbrugere af alkohol eller medicin. Det kræver at sygeplejersken kender til observationer knyttet til abstinenser. Det kræver at sygeplejersken kan handle på observationerne og kan støtte patienten til ophør af misbrug. Sygeplejeopgaver der knytter sig til fysiologiske behov: Ernæring: Gennemføre ernæringsscreening. Kost og væskeregistrering. Tilpasse individuelle ernæringsbehov og udregne energi- og proteinbehov. Hjælpe patienten til at kunne indtage ernæring. Intravenøs indgift af infusionsvæsker. Anlæggelse af sonde og administrering af sondemad. ADL og Mobilitet: Følge ADL-vejledninger og gennemføre forflytninger ud fra forflytningsvejledninger. Finde hensigtsmæssige lejringer i sengen og positioner i siddende stilling. Guide patienten i brug af forskellige hjælpemidler under gang. Guide eller hjælpe patienten under personlig pleje. Afhjælpe eventuelle gener som hindrer fri mobilitet. Udskillelse: Afdække patientens vandladnings- og afføringsmønster. Udføre urinsticks samt tage diverse afførings og urinprøver. Udføre blærescanning med henblik på at måle residualurin. Hjælpe patienten til fri vandladning og afføring med rette stillinger på toilet, bækkenstol eller om nødvendigt i seng. Afdække behov for hjælpemidler eksempelvis urinkolbe og bleer. Anlægge permanent kateter, engangskaterisering Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11
og pleje af kateter. I geriatrisk afdeling har sygeplejerskerne ordinationsret til laxantia. Smerter: Afdække og identificere patientens smerter. Hjælpe til smertefrihed ved stillingsændring og lejringer. Ansvar for medicinering herunder fast medicin og PN medicin. Hensigtsmæssig planlægning af aktiviteter for at undgå smerter. Sansning: Geriatriske patienter er tit ramt på mange sanser: Hvis patienten har hørenedsættelse, er det vigtigt med hensigtsmæssig kommunikation og at anvende hjælpemidler i form af høreapparater. Hvis patienten har nedsat syn, skal han/hun have briller på og måske skal der udleveres lup. Kommunikation skal ske tæt ved patienten. Patienten skal guides. Smagssansen kan være påvirket pga. svamp i munden eller belægninger pga. manglende mundhygiejne. Her ligger opgaver i form af speciel mundpleje. Nedsat følesans på grund af f.eks. apoplexi eller senkomplikationer fra diabetes stiller også krav til sygeplejen herunder f.eks. at guide patienten i forflytning. Talen kan være ramt pga. følger efter apoplexi i form af afasi, hvilket stiller store krav til sygeplejerskens kommunikation med patienten. Patientens tandprotese kan være blevet for stor, og det kan besværliggøre talen. Talen kan også besværliggøres pga. dyspnø hos eksempelvis patient med COLD. Sygeplejen retter sig her mod afhjælpning af dyspnø, mod at berolige patienten og med at hjælpe patienten til at tale frit. Sygeplejehandlinger knyttet til det patientologiske aspekt. Indenfor geriatrien betragters patienten som unik med sin helt egen sygdomshistorie og livserfaring. I den geriatriske sygepleje anser vi det for vigtigt at tilpasse sygeplejen den enkelte patient. Derfor er det vigtigt at have øje for og tage afsæt i den enkelte patients behov og ressourcer. En god anamnese er grundlaget for at kunne planlægge en individuel tilpasset sygepleje. I samarbejdet med patienten tager sygeplejersken udgangspunkt i patientens behov og erfaringer. Sygeplejersken tilpasser kommunikationen til det enkelte individ og til patienter med forskellige kulturelle og sociale baggrunde. Sygeplejeopgaver knyttet til patienternes mestring af aldersforandringer, sygdom og behandling. Da patientkategorien er patienter over 65 år, og mange er 80-90 år, har mange accepteret de naturlige aldersforandringer. Patienternes mestringsevne, når denne bliver ramt af alvorlig sygdom, er et vigtigt fokusområde for sygeplejersken. Der ligger i kommunikationen med patienten her bl.a. vejledning i forhold til konkret håndtering af sygdom (f.eks. at patienten skal rejse sig langsomt for at undgå fald i forbindelse med ortostatisk blodtryk, eller at patienten skal overholde et regime efter en hofteoperation). Der er også samtaler med patienten som tager udgangspunkt i det psykiske aspekt herunder eksempelvis sorg og krise. I udredningen med patienten kan det vise sig, at patienten er ramt af uhelbredelig sygdom og er i en terminal fase. Her kan spørgsmålet om hvorvidt behandlingen skal fortsætte bliver aktuel. Her ligger en række sygeplejeopgaver relateret til støtte for patient og pårørende i deres videre overvejelser og beslutninger. Sygeplejeopgaver knyttet til patientforløb. De sygeplejeopgaver, der er knyttet til et patientforløb, udspringer i høj grad af sygeplejeprocessen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11
Vurderinger skal træffes på baggrund af data, identificering forud for handlinger samt evaluering. Der skal foretages en prioritering og koordinering af patientforløbet. Dokumentation er et stort område, og der anvendes både obligatoriske og individuelle dokumentationsredskaber. Dokumentation strækker sig fra anamnese ved indlæggelsesstart, til daglig status, til planlægning i plejeplaner og til afsluttende udskrivelsesstatus. Der anvendes en række tjeklister og andre skemaer. Det tværfaglige samarbejde i patientforløbet strækker sig fra patientforløbets start til slut. Der er målsamtale sammen med læge og terapeut. Dagligt samarbejdes der med læge og terapeut omkring de planlagte observationer og opgaver omkring patienten. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Udviklingsområder: Kvalitetsudvikling af dokumentationen. Der arbejdes med auditmetoden og ud fra auditresultaterne identificeres forbedringsmuligheder. F.eks. er der afviklet audit på sygeplejeepikriser, og efterfølgende er der arbejdet med forbedring af overlevering af informationer til primærsektor ved udskrivelse. Udvikling af nye samt forbedring af eksisterende plejeplaner. Beskrivelse af instrukser for kliniske områder i hht. Den Danske Kvalitetsmodel. Kvalitetsudvikling af ernæringsindsatsen: Udvikling af nye redskaber til dokumentation af ernæringsindsatsen. Implementering og fastholdelse overvåges ved hjælp af audit. Kompetenceudvikling: Udvikling af kursus i grundlæggende geriatrisk sygepleje. Kurset vil blive udbudt af Region Midt Kompetenceudviklingsprojekt med henblik på udvidede kompetencer for social- og sundhedsassistenter. Opslagsmateriale: Udvikling af elektronisk opslagslagsmateriale indenfor kerneområder i geriatrisk sygepleje. eksempelvis ernæringsmappe og afføringsmappe. Forskningsområder: Metoder til overvågning og forbedring af non-compliance ved medicinindtagelse. Geriatrisk intervention hos ældre i plejebolig udskrevet efter afsluttet ortopædkirurgisk behandling af hoftefraktur i relation til 30-dags og 3-måneders overlevelse. Postoperativ blodtransfusion til ældre i plejebolig med hoftefraktur et klinisk randomiseret kontrolleret studie. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11
Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen vil være den gennemgående metode til dataindsamling, vurdering, udførelse og evaluering af patientens behov for sygepleje i såvel konkret praktisk handling som i den skriftlige dokumentation i journalen. Der anvendes standardplejeplaner og individuelle plejeplaner. Der anvendes ernæringsscreening, kost- og væskeregistrering, inkontinensudredning, individuelle døgnrytmeplaner for patienterne, lejrings- og forflytningsregimer og ADL-vejledninger. Der anvendes endvidere kliniske retningslinier og procedurer udarbejdet dels for afdeling G, men også fra andre samarbejdende afdelinger som f.eks. røntgen og endoskopisk afdeling. Der er tværfaglig planlægningskonference om morgenen, hvor den daglige stuegang aftales. Der afholdes tværfaglige konferencer x 1 ugentligt. Ved disse konferencer gennemgås patienterne, og det videre patientforløb planlægges. Ved disse konferencer er der plads til refleksioner over kvaliteten i det enkelte forløb. Der arbejdes i øjeblikket på at etablere daglig gruppekonference med deltagelse af sygeplejersker, social og sundhedsassistenter samt fysio- og ergoterapeuter, hvor patienter og planlægning af opgaver gennemgås. En gang om ugen afholdes tavlemøde, for hele personalegruppen, hvor stort og småt tages op. Her kan igangværende tiltag drøftes og evalueres. Nye udviklingstiltag kan drøftes og det kan afklares hvad der skal til før de kan igangsættes, og hvem tager sig af implementeringen. Der er monofaglige sygeplejemøde x 1 om måneden, hvor der er mulighed for refleksion og diskussion vedr. sygeplejerskens opgaver i G1. Der bliver løbende udført audits i afdelingen f.eks. i forhold til ernæringsscreening og udskrivelsesstatus. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Klinisk vejleder har ansvaret for den kliniske undervisning og er som udgangspunkt tilstede i dagvagt fra kl. 7.30 15. Praktikvejleder for social- og sundhedsassistenter vil sammen med øvrigt plejepersonale varetage ad hoc vejledning. Den kliniske vejleder og praktikvejlederen refererer fagligt til den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Den kliniske vejleder og praktikvejlederen har samarbejde med den uddannelsesansvarlige omkring spørgsmål vedr. uddannelsesplaner, studerende og elever med særlige behov/problemer samt andre vejledningsbehov. Den kliniske vejleder indgår i en gruppe bestående af andre kliniske vejleder fra afdeling A, R, og G, samt den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som planlægger møderne. Gruppen mødes x 1 månedligt og opdateres på ny viden, udvikling inden for området samt udveksler erfaringer med hinanden. Det forventes at den studerende udarbejder en individuel klinisk studieplan, som i samarbejde med klinisk vejleder løbende justeres. Den individuelle kliniske studieplan fungerer som redskab i forhold til Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11
planlægning og evaluering af den kliniske undervisning, ligesom andre elementer fra Studiebogen inddrages. I G1 arbejdes der både med individuel vejledning og gruppevejledning. Vejledning praktiseres som før-, under- og eftervejledning. Førvejledningen tager afsæt i et skriftligt vejledningsgrundlag, som har til formål at skabe overblik over patientens problemstillinger, sygeplejeopgaver og planlægningen i det enkelte patientforløb. I vejledningsgrundlaget skal man endvidere definere hvilke mål den studerende arbejder med. Desuden skal den studerende tage stilling til behovet for før- under- og eftervejledning. Under- og eftervejledningen relaterer til førvejledningssamtalen og vejledningsgrundlaget. Det er den studerendes ansvar er at anvende det daglige vejledningsgrundlag, udlede daglige læringsmål relateret til de overordnede mål for modulet samt konkretisere behovene for vejledning. Den kliniske vejleders opgave i førvejledning er at afklare den studerendes behov for læring. Vejledningen vil være karakteriseret ved såvel mesterlære som coaching. Den kliniske vejleder søger at fremmer læring hos den studerende i førvejledningen gennem anvendelse af refleksive spørgsmål. Den studerende udarbejder i forløbet et patientforløb, en patientfortælling og et sygdomsforløb. Der afholdes reflektionsforum 2 timer hver 14. dag, hvor alle studerende i i G mødes. Her reflekteres og diskuteres sygepleje ud fra et emne, som de studerende selv er med til at vælge, og som er relevant for. Den kliniske vejleder i G1 anvender Modellen for praktiske færdigheder i sygeplejen, modellen især mod slutningen af modulet på følgedage med den studerende sidst i modulet som forberedelse til intern klinisk prøve. Som studerende skal du være til stede 30 timer/ugentligt. Mødetiden vil fortrinsvis være fra 7.30 15, men der er mulighed for at prøve aften og/eller nattevagt. Studiedage vil fortrinsvis blive planlagt af hensyn til den kliniske vejleders arbejdsplan, men der tages også hensyn til planlagte undervisningsseancer og anden studieaktivitet. Du vil på introduktionsdagen modtage en overordnet plan for dit kliniske forløb samt mødetider, som ved særlige behov kan justeres i samråd med klinisk vejleder. Læringsmiljø /Studiemiljø Før starten af klinisk undervisning modtager den studerende et brev fra klinisk vejleder, hvori den studerende bydes velkommen til afdelingen og modtager information om mødetid og sted for den første dag i klinikken. På introduktionsdagen vil den studerende modtage et program for klinikperioden med mødetider, studiedage, undervisning og datoer for afvikling af skriftlige studieopgaver. Det forventes, at den studerende under vejledning udarbejder en individuel klinisk studieplan, og at Studiebogen anvendes. Det forventes endvidere, at den studerende er opsøgende på læringsmuligheder og tager ansvar for egen læring. Det kan bl.a. ske gennem sit arbejde med opfyldelse af obligatoriske studieaktiviteter. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11
De mangeartede og komplekse problemstillinger, den geriatriske sygeplejes helhedsvurdering/pleje samt det tværfaglige, og tværsektorielle samarbejde giver gode muligheder for at opøve kompetencer indenfor sygeplejerskens virksomhedsfelt. Netop i det tværfaglige samarbejde giver mulighed for at opøve sikkerhed omkring egen monofaglige identitet. Den studerende vil i takt med opfyldelse af egne læringsmål og kompetenceudvikling i stigende grad komme til at arbejde mere selvstændigt og med mere komplekse problemstillinger. Den studerende bidrager med observationer og løsningsforslag i relation til patienterne og afdelingen i mono- og tværfaglige samarbejdsfora. Der hører til G1 et studierum, hvilket bruges til gruppevejledninger samt individuelle samtaler og evalueringer. Der gives flotte evalueringer fra de uddannelsessøgende til afdelingen. Der komplementeres for de gode læringsmuligheder, - at der på G1 er optimale muligheder for at opnå færdigheder indenfor sygeplejerskens virksomhedsfelt og at vejledningen er let tilgængelig og af høj faglig og pædagogisk standard. Desuden fremhæves de monofaglige, såvel som tværfaglige samarbejdspartneres vilje til vejledning. Vejlednings- og evalueringstilbud Introduktion til klinisk uddannelsessted: Vil finde sted de første dage af praktikopholdet. Den første dag mødes den studerende med andre studerende i afdeling G til fælles introduktion. De efterfølgende dage vil der være introduktion ved den kliniske vejleder i G1. Gradvis øges deltagelse i patientpleje. Daglig vejledning: Praktiseres som før- under- og eftervejledning. Den studerende vil primært følges med den kliniske vejleder og modtage vejledning af hende. Planlægningssamtale: Inden for den første uge afholdes planlægningssamtale, hvor der drøftes indhold og struktur af den individuelle kliniske studieplan, som den studerende efterfølgende færdiggør. Ugentlige vejledningssamtaler: Sammen med den kliniske vejleder, hvor den individuelle kliniske studieplan i samarbejde ajourføres, og der er plads til vejledning, evaluering og videre planlægning. Afslutningssamtale: I slutningen af forløbet, afholdes afslutningssamtale med en dialog om den studerendes opnåede kompetenceniveau samt den studerendes evaluering af det kliniske undervisningstilbud. Introduktion til den intern kliniske prøve: Der vil før afholdelse af intern klinisk prøve være introduktion til prøven ved den kliniske vejleder. Tværfaglig undervisning: Der er i afdeling G forskellige undervisningstilbud, som den studerende bliver tilmeldt. Evaluering og gennemgang relateret til skriftlige studiemetoder: Der er tilbagemelding på Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11
afrapportering fra patientforløb, patientfortælling og sygdomsforløb. Der gives vejledning ved forberedelse af seminar og opfølgning herpå. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder i G1 er uddannet vejleder og påbegyndt en Sundhedsfaglige Diplomuddannelse. Har været ansat i afdelingen siden 1997. Har haft mange forskellige funktioner i afdelingen. Har udover basissygeplejerske, været ansat som dagafsnitssygeplejerske, været sygeplejerske i et projekt, haft funktion som specialeansvarlig og er nu klinisk vejleder. Har igennem tiden på G1 været nøgleperson i dokumentation og hygiejne, hvor særligt dokumentation har stor interesse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende ca. 14 dage før studiestart. Omfanget af litteratur er for ml. 375-750 sider. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen v.h.a. en litteraturliste, der afleveres til den kliniske vejleder løbende. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Godkendt studieaktivitet dvs. afvikling af ovenstående er forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på. I Studiebogen dokumenteres studieaktivitet knyttet til: 1. Udarbejdelse og ajourførelse af individuel klinisk studieplan. Udkast sendes til den sygeplejelærer, der er tilknyttet afsnit G1 2. Være forberedt til planlægnings-, vejlednings-, uge- og afslutningssamtaler. 3. Deltagelse i sygeplejeopgaver beskrevet i den generelle kliniske studieplan. 4. Gennemfører studieaktiviteter beskrevet i den individuelle kliniske studieplan. 5. 1 patientforløb - jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. 6. 1 patientfortælling - jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. 7. 1 sygdomsforløb - jævnfør beskrivelsen i Studiebogen. 8. 1 oplæg i eget og deltagelse i medstuderendes seminar. 9. Læse den opgivne litteratur, samt selvvalgt pensum på 75-150 sider. Studieaktivitet vurderes desuden på dit daglige engagement mht. at opsøge og deltage i læringsmuligheder og indsamling af selvvalgt pensum. Intern klinisk prøve Individuel klinisk og mundtlig prøve: Kompleks klinisk virksomhed. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11