Forskere: Lang ventetid på smerteklinik er problematisk I Region Sjælland venter kroniske smertepatienter op til 42 uger på at få behandling ved en offentlig smerteklinik. Ventetiden kan resultere i en lang sygemelding og efterfølgende problemer med at komme tilbage i arbejde. Af Lene Ravn og Ida Birkemose I Region Sjælland må kroniske smertepatienter vente op til 42 uger på at få behandling på en af regionens specialiserede smerteklinikker. Til sammenligning er ventetiden i Region Syddanmark kun otte til tolv uger. Kroniske smerter er defineret ved at have varet mindst seks måneder, og mange med kroniske smerter står uden for arbejdsmarkedet. En lang ventetid er problematisk, fordi den minimerer chancen for at vende tilbage til arbejdet. Hvis du har været sat ud af arbejdsmarkedet i tre til seks måneder, så er chancen for, at du kommer tilbage ikke ret stor, derfor har ventetiden betydning, siger forsker ved Dansk Smerteforskningscenter Troels Staehelin Jensen. Det gælder ikke kun patienter med kroniske smerter, men det er et billede på en generel tendens blandt sygemeldte. Smerteoplevelsen er noget, der foregår i hjernen, og den er påvirkelig af både sociale, psykologiske og biologiske forhold. Så der er mange faktorer, der påvirker, om personer udvikler kroniske smerter, siger Troels Staehelin Jensen, der er forsker ved Dansk Smerteforskningscenter Et forlænget sygefravær kan resultere i, at man bliver afskediget eller udvikler en identitet som en, der er syg fremfor en, der har evner på arbejdspladsen. Det gør det svært at komme tilbage i arbejde, siger psykolog og forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Malene Friis Andersen.
Smertepatienter må vente længe på behandling Kroniske smerter koster hvert år samfundet milliarder af kroner. En tidlig indsats virker, viser rapport, men alligevel er der store forskelle i ventetider på landets smerteklinikker. Af Lene Ravn og Ida Birkemose Renee Kristensen var heldig, fordi hun ventede mindre end to måneder på at komme på smerteklinik i Region Syddanmark. Sådan er det ikke i andre af landets kommuner. Renee Kristensen er til ridestævne, da hun og hesten kommer skævt ind i et spring. I det efterfølgende styrt får Renee delvist hesten over sig, og hun ryger flere meter hen af jorden sammen med den 650 kg tunge hest. De andre ryttere fortæller, at de kan høre Renees kraveben brække, men Renee vil op på hesten igen. Det kommer hun ikke. I stedet venter der hende seks år med smerter i skulder, hoved, nakke, kraveben og venstre arm. Først da Renee kommer på en smerteklinik sker der en ændring. På smerteklinikken i Give får hun hjælp af en af klinikkens fysioterapeuter, samt sygeplejersker og læger, som er specialiseret i kroniske smerter. Efter fem måneder er hun helt smertefri. I dag er hun vendt tilbage til sit studie på lærerseminariet. Smerteklinikken gjorde den forskel, at jeg fik en fysioterapeut, der var specialiseret i kroniske smerter. Han gik ikke ind og symptombehandlede, i stedet kiggede han på mig som en helhed, siger 32- årige Renee. Behandling af kroniske smerter viser sig ofte at have en gavnlig virkning, men det er langt fra alle i Danmark, der kan få hurtig hjælp. Renee Kristensen var heldig at blive henvist til en smerteklinik i Sydjylland med en ventetid mindre end to måneder, men havde hun boet i Region Sjælland, kunne hun have ventet i knap et år. Smerten stopper aldrig Rygsmerter, gigt, piskesmæld og hovedpine kan være nogle af årsagerne til kroniske smerter, men de kan også opstå, uden at lægerne kan forklare, hvad årsagen er. Når smerterne først er til stede, kan der hurtigt opstå smerter i andre dele af kroppen, og det er derfor ikke ualmindeligt at have ondt flere steder, når man lider af kroniske smerter. Alle har prøvet at have hovedpine og mavepine. Det går over. Men det bliver pludselig til kroniske smerter i det øjeblik, det ikke går over. Du kan selv prøve at forestille dig en migrænelignende hovedpine, der aldrig nogensinde forsvinder, siger Pia Frederiksen, formand for Foreningen Af Kroniske Smertepatienter. En folkesygdom Alle kan få kroniske smerter, men rent statistisk er der en overvægt af kvinder over 40 år, der er ufaglærte eller har en kort uddannelse. Derudover har mange af dem med kroniske smerter tidligere oplevet en smertefuld ulykke eller sygdom. Hvis man først har haft ondt et sted, så bliver der skabt nogle hukommelsesspor i smertesystemet,
som gør, at de nemmere bliver reaktiveret igen, og så er der risiko for, at man kommer i en kronisk smertetilstand, siger Troels Staehelin Jensen, professor ved Dansk Smerteforskningscenter. For de 830.000 danskere, der har kroniske smerter, kan det resultere i søvnproblemer, tristhed og depression. Derfor giver det mening at komme i behandling så hurtigt som muligt, inden sygemelding udvikler sig til langtidssygemelding. Det fastslår en rapport udviklet for Danske Regioner i 2014. Kroniske smerter koster samfundet dyrt Det koster samfundet omkring 17,8 milliarder kroner årligt, at hver femte dansker lever med kroniske smerter. De mange penge går blandt andet til behandling, langtidssygemeldinger og førtidspension. Kroniske smertepatienter har et dobbelt så højt sygefravær som resten af befolkningen, og næsten en tredjedel har måttet ophøre med at arbejde. Jo længere tid du er væk fra dit arbejde, jo vanskeligere er det at vende tilbage igen. Det skyldes blandt andet, at der er større risiko for at blive afskediget, og nogle begynder at identificere sig som patient fremfor en, der kan bidrage på arbejdet, siger Malene Friis Andersen, der er psykolog og forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Ikke alle benytter fritvalgsordningen Smertepatienterne har mulighed for at komme på en privat smerteklinik, hvis ventetiden overstiger otte uger ifølge fritvalgsordningen, men langt fra alle benytter denne mulighed. Det kan tydeligt ses på den lange venteliste i Region Sjælland. Patientvejledningen fortæller, at mange ældre fravælger fritvalgsordningen, for hvis de benytter den, så skal de selv sørge for transporten til den private smerteklinik. Også Foreningen Af Kroniske Smertepatienter bekræfter problemet, og de nævner flere årsager til, hvorfor nogle patienter vælger at blive på ventelisten til det offentlige fremfor at få hurtig behandling i det private. Mange af patienterne har ikke særlig meget overskud til at skifte til det private. Samtidig er der en overvægt af ældre, som er meget autoritetstro, og de beder simpelthen ikke om at komme på et privat tilbud, siger Pia Frederiksen, som er formand for Foreningen af Kroniske Smertepatienter. Fravalget kan også skyldes, at tryghed spiller en rolle, når patienterne overvejer at bruge fritvalgsordningen. Det skyldes blandt andet, at de fleste patienter helst vil det sted hen, deres læge i første omgang har anbefalet, og desuden vil mange helst være på et sygehus, de i forvejen kender til, også selvom de aldrig har været på den pågældende afdeling, siger Hans Okkels Birk, ekstern lektor ved Københavns Universitet, som underviser i sundhedstjenesteforskning. Politisk vilje til forandring En ventetid på 42 uger er ikke tilfredsstillende, siger Christian Wedell- Neergaard (C), formand for sygehusudvalget i Region Sjælland. Selvom Region Sjælland har arbejdet på at nedbringe ventetiderne på smerteklinikkerne i flere år, så er den stadig blandt de højeste i landet. Selvom vi ønsker at oprette en smerteklinik, så vil det være svært at finde det personale, der skal til, for at den kan levere nok ydelser. Det er ikke mangel på vilje. Der er nogle omstændigheder, der gør det svært for os, siger Jeppe Jakobsen (DF), medlem af sygehusudvalget i Region Sjælland.
For udvalgsmedlemmerne står det klart, at ventelisten til de offentlige smerteklinikker er et udtryk for, at mange patienter ikke benytter fritvalgsordningen. Det skal ikke være sådan, at man skal være afhængig af, at man har ressourcer, for at man kan få hjælp lige så hurtigt som andre patienter. Det er ikke okay, siger Anne Møller Ronex (RV), medlem af sygehusudvalget i Region Sjælland. En ny hest giver livsglæde Renee er på jagt med sin nye hest, Cameron, for første gang siden ulykken. Privatfoto af Henriette Kristensen. På trods af at Renee måtte opgive sin hest, efter hun brækkede sit kraveben til et ridestævne, har hun købt en hest for en del af sine erstatningspenge. Hun rider, fordi det giver hende livsglæde, og fordi at fysioterapeuten på smerteklinikken har sagt, at ridning kan være godt for skuldrene. For Renee er der ingen tvivl om, at det var fysioterapeuten på smerteklinikken, der hjalp hende af med hendes kroniske smerter. Hun havde før benyttet sig af fysioterapeuter, der ikke var specialiserede i kroniske smerter, og det havde ingen positiv virkning haft. Fysioterapeuten på smerteklinikken er min helt. Jeg havde smerter i seks år, og på bare fem måneder blev jeg fuldkommen smertefri, siger hun.
Du lærer at leve med smerterne Omkring hver femte dansker har kroniske smerter. For mange bliver smerterne omdrejningspunktet i hverdagen. Sådan er det for Lis Fischer Sørensen. Hun måtte på smerteklinik for at få hjælp til at håndtere smerterne. Af Ida Birkemose og Lene Ravn kommunikation indikeret, at Lis måtte være hypokonder. Forinden operationen skyldes smerterne selve diskusprolapserne, som det havde taget lægerne syv år at diagnosticere. Arvævet kunne ikke afhjælpes. Det kunne hendes slidgigt heller ikke. Til trods for hun har fået behandling på en smerteklinik, lever Lis i dag med kroniske smerter, som hun ikke kan flygte fra. Smerten varer ved Omkring 20 procent af danskerne har kroniske smerter. Nogle kan tydeligt ses, mens andre er usynlige, ligesom Lis. Fælles for alle er, at det er smerter, der har varet ved i mere end seks måneder. Nogle gange er der en klar årsag til smerterne for eksempel en ulykke, for andre kan smerten ikke lokaliseres. Det ses blandt andet hos personer med fantomsmerter i et amputeret ben. Kroniske smerter er anslået til at koste samfundet 17,8 milliarder kroner årligt. Penge, der blandt andet bruges på behandling, sygehusindlæggelser og udbetaling af førtidspensioner. Vi oplever alle sammen at gå ud i et rum for at hente noget, og så har man pludselig glemt, hvad det var, man gik efter. Det oplever jeg hundrede gange i løbet af en dag som en følge af de fysiske smerter, fortæller Lis. Lis, i dag har jeg skrevet hurra i din journal, for nu er det bevist, at du ikke er hypokonder, sådan mindes Lis, at hendes praktiserende læge sagde den dag, hvor kilden til smerterne blev fundet i en røntgenundersøgelse. Årsagen til Lis smerter var arvæv fra to store diskusprolapser, hun havde fået opereret væk for syv år siden. Tilsyneladende havde flere specialisters Selve smerterne er ikke det værste Jobbene som rengøringsassistent og pædagog har Lis måtte lægge fra sig. I dag er hun i arbejdsprøvning tre gange om ugen i tre timer. Hun bliver hurtigt træt og hviler derfor fire til fem timer i løbet af en almindelig dag. På en typisk dag står jeg op, sætter gang i køkkenet, går i bad og kommer ud i køkkenet igen for at få min kaffe. Og så er jeg egentlig træt, siger Lis. Lis smerter begrænser hende i at leve det, som mange vil betegne som et almindeligt liv. De kroniske smerter gør ikke alene bare ondt, men gør hende træt og til tider påvirker smerterne også hendes hukommelse. Det gør længere samtaler til store udfordringer, og det er
sjældent, at Lis kan være til et selskab i mere end fire timer. Ud på arbejdsmarkedet igen Selve smerterne er faktisk ikke det værste, fordi dem kan du godt abstrahere fra. Det største problem er, når smerterne bliver invaliderende i forhold til at være sammen med andre mennesker. Smerterne er jeg vant til, siger Lis. En årrække af dårlige råd Bassintræning, motion, klinik for manuel terapi, almindelig fysioterapi og diverse medikamenter er et udpluk af de behandlinger, Lis har forsøgt at bekæmpe smerterne med. Først da Lis blev præsenteret for en fysioterapeut ved smerteklinikken i Give i 2014, mærkede hun en stor effekt. Fysioterapeuten fik hende til at stoppe med både motionstræning og andre behandlinger. I stedet skulle de i fællesskab finde løsninger til at håndtere smerterne. Det virkede. Smerteklinikken tog hånd om både medicin og behandling. Klinikkerne er kendetegnet ved deres specialisering i kroniske smerter og deres tværfaglighed. Ofte er både læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer og socialrådgivere til stede på smerteklinikkerne. På smerteklinikkerne ved de, hvad der virker optimalt, og deres tværfaglighed er en styrke. Deres erfaring er langt større end hos din egen praktiserende læge, og derfor er de voldsomt efterspurgte, siger Ole Kæseler Andersen, der forsker i smertemåling ved Aalborg Universitet. Lis bladrer i sine journaler. De fleste papirer på hendes behandlinger opbevarer hun i et fyldt ringbind. Til trods for emnekategoriseringer i mappen er det svært for hende at finde det, hun leder efter. De flere hundrede sider er det synlige bevis på en årelang kamp for at leve med hendes ellers usynlige smerter. Lis går ikke længere på smerteklinikken. De har skiftet hendes medicin og givet hende redskaber til at leve med smerterne, men hun vil aldrig blive smertefri. Det står klart for hende, at hun aldrig vil kunne arbejde 37 timer om ugen, men i dag er der håb for, at Lis kan tilslutte sig arbejdsmarkedet på nedsat tid. Det glæder Lis, da en førtidspension aldrig har været hendes ønske. Jeg har lært at leve med smerterne. Hvis der er noget, jeg virkelig gerne vil, så gør jeg det, og så må jeg tage konsekvenserne bagefter. Jeg er ikke indstillet på, at smerterne skal hindre mig i alle aspekter af livet, for så kan jeg jo lige så godt lægge mig ned og dø, siger Lis.