Fremtidens LANDSKABER? Fremtidens PLANLÆGNING? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Fremtidens landskaber: Forskningsprogram om planlægning og design af fremtidens landskaber med udgangspunkt i 12 REAL LIFE projekter
Det åbne land udfordringer 1) Stigende antal arealinteresser gør krav på det åbne land: behov 140% af det nuværende areal Voksende behov for arealer til: - Fødevarer (verdens plan), Produktion af energi - Byudvikling, Infrastruktur, Drikkevand - Bosætning og Rekreation - Andet erhverv end jordbrug - Skovrejsning, Klimaforandringer, Biodiversitet 2) Hovedparten af vores nuværende landskaber er forældende i deres indretning Hovedsagelige indrettet til at opfylde jordbrugsmæssige behov
Hvorfor planlægger vi? Udvikle og sikre kvalitet i vores omgivelser For at sikre plads til de efterspurgte funktioner Overbevisning: Planlægning vil give os bedre og mere velfungerende fysiske omgivelser end hvis vi ikke planlagde Fra Athen erklæringen 1933 - tidens alvorligste spørgsmål: hvorledes vil det være muligt med legale midler at fastlægge den påkrævede disponering af alle arealer, som er nødvendig for at udligne den enkeltes vitale krav med fællesskabets behov.
Place making Konflikt håndtering Frit efter Haughton et al. 2010 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Typer af planlægning i det åbne land 1.Permanente udpegninger med udgangspunkt i naturresurser eller arealinteresser 2.Ad hoc/fleksible udpegninger med udgangspunkt i naturresurser eller arealinteresser Stabilitet/sikkerhed Fleksibilitet 3. Permanente udpegninger med udgangspunkt i helheder (landskabelige) 4. Ad hoc udpegninger med udgangspunkt i helheder (landskabelige)
Ad 1: Stabile udpegninger konflikt Ad 2: Fleksible udpegninger konflikt Formål: Allokering af arealer til forskellige/uforenelige funktioner Metode: - Identifikation af arealinteresserne - Afvejning interesserne Virkemåde: - Begrænse/udvide muligheder i forhold til områder uden for udpegningen (regler) - Prioriteringer af aktive indsatser Formål: Allokering af arealer til en bestemt funktion og fremme af denne funktion Metode: - Afvente interesse - Undersøge for uforenelige arealkonflikter Virkemåde: - Begrænse/udvide muligheder i forhold til områder uden for udpegningen (regler) - Prioriteringer af aktive indsatser
Ad 3: Stabile udpegninger place making Formål: Udvikle/omdanne et område Metode: - Identifikation af interessenter - Dialog og forhandling om mulige udviklingsretninger Virkemåde: - Begrænse/udvide muligheder i forhold til områder uden for udpegningen - Prioritering af aktive indsatser - Overbevisende kraft Ad 4: Fleksible udpegninger place making Formål: Udvikle/ omdanne et område Metode: - Identifikation af interessenter - Dialog og forhandling om mulige udviklingsretninger Virkemåde: - Prioritering af aktive indsatser - Overbevisende kraft
Place making i en plankontekst Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Statslige og regionale planer og policy udmeldinger Landdistrikts programmet Natura 2000 og vandrammedirektivet Andre støtteordninger Place making Mobilsering af interesse Hvad har vi: status Berigelse af resurserne Visioner og mål for bevaring, beskyttelse og udvikling Specifikke planer og projekter Kommune planlægning Jordbrugernes landskabsforvaltning og lokale ønsker/visioner
Muligheder og begrænsninger ved de 4 typer Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Ad 1: Stabile udpegninger konflikt Velegnet til at sikre absolutte værdier (veldefinerede værdier) Mindre velegnet til at sikre muliti-funktionalitet Ad 2 Fleksible udpegninger konflikt Velegnet hvor en bestemt forandring ønskes fremmet Ikke velegnet til at sikre/beskytte specifikke værdier Ad 3 Stabile udpegninger place making Velegnet til at udvikle steder og koordinere/integrere arealinteresser og politikker Fungerer kun hvis en eller anden konsensus kan opnås Ad 4 Fleksible udpegninger place making Velegnet til at udvikle steder og koordinere/integrere arealinteresser og politikker Fungerer kun hvis en eller anden konsensus kan opnås
Planlægger roller og kompetencer Konflikthåndteringsplanlægning (Sektororienteret planlægning) Viden om landskabet og dets egenskaber i bred forstand inklusiv de interesser der er knyttet til landskabets benyttelse og beskyttelse Juridisk indsigt Kommunikation med politikere og interessenter om udpegning og afvejning + kommunikation med andre fagfæller Rolle: Faglig udviklingskonsulent Placemaking (lokal områdeplanlægning) Viden om landskab + lokal samfund Bringe forskellige typer af viden sammen + anderkendelse Proces facilitering: Dialog, Opbygnig af koncensus og fælles forståelse, Rolle: Procesplanlægger
Generelle udfordringer ved planlægning i det åbne land Hovedparten af arealerne er i privateje Den øvrige sektorregulering, samt Begrænsede muligheder for at lave planer der binder borgeren Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Hvilke planlægningstyper af har vi brug i fremtidens åben land planlægning? Hvordan skal vægtningen være mellem den styrende/regulerende planlægning og mere udviklende/projektorienterede planlægning?