Grafisk Tekniker Digitalprint Opgave: emballage til nyt slikprodukt printet med CMYK-farver og lak på Flatbed Versa UV LEF-12
Opgave: Emballage til nyt slikprodukt Forestil dig, at du står overfor et lille slikfirma, som har fundet på et helt nyt og spændende stykke slik i en eller flere forskellige smagsvarianter. Du har sammen med et par kolleger et lille digitalprint-firma, hvor I undertiden også hjælper kunden med at udføre forskellige designs. Kunden har valgt Jer til at designe emballagen til dette nye produkt: en æske med Jeres eget design indeholdende tekst og foto. Æskens form er givet. På printeren Flatbed Versa LEF-12 er der mulighed for at printe med lak-effekter (mat/blank). Opgaven består i at designe billedfladerne på æsker til en eller flere smagsvarianter af det valgte slik. Du skal lave de færdige æsker printet, foldet og limet. Opgaven indgår som en del af Jeres portfolio sammen med et print i plano (printet, ikke foldet). 2
Arbejdsproces: 1. Idéudvikling: Du må enten opfinde et nyt slikprodukt uden at bruge for meget tid på det! Eller også vælges noget, der ligner et eksisterende gerne alternativt produkt, hvis du viser referencen. [se fx www.lakrids.nu eller www.karamelkompagniet.dk] Der skal laves skitser (håndtegnet!) af æskens layout i de forskellige smagsvarianter. Skriv nogle stikord til idéen med layout et. 2. Udførsel af det digitale forarbejde: Billedmaterialet bearbejdes evt. Photoshop (CMYK, 300 ppi) og filerne færdiggøres i Illustrator. Se instruktionen side 5-7. Æsken skal kunne indeholde en slikmængde på 23g svarende til den optegnede skabelon. Der må gerne ændres på æskens design til fx en større udgave - hvis der er tid. Designet (tekst og billeder) opsættes i skabelonen i de tre smagsvarianter. Varianter kan godt bare være fx varierende farve eller billede. Husk at lave ingrediensliste! 3. Aflevering: I holdmappen afleveres 3 stk. PDF-filer (PDF/X, Acrobat 4.0) med dit navn i mappen Flatbed. 4. Print af emballage: Print de tre variationer på printeren Flatbed Versa LEF-12 på det udleverede hvide karton 250g. Æskerne skæres ud, foldes og limes. Print et ekstra sæt af hver som bevares i plano (den printede ikke-foldede æske). Er der tidsnød, kan denne version alternativt printes på Xerox uden lak-effekt. 3
skabelon slikæske, 23g 4
1. opret en fil i Illustrator: - Skabelonen til slikæsken kopieres til computeren og åbnes. - File > Save As gem som AI-fil med eget navn og gruppens nummer. 2. opret grafik: - Lås laget med skabelonen. Sluk for laget med målangivelserne. - Lav et nyt lag til grafikken på æsken. Navngives og placeres øverst i Layerpaletten. - Optegn grafik og placér tekst og billeder på dette lag. OBS: Baggrundsfarve og mønstre lægges 2-3 mm ud over rammerne for skabelonen. 3. opret lak: - Lås laget med grafik. - Lav et nyt lag til lakeffekter på æsken. Navngives og placeres øverst i Layerpaletten. - Optegn de områder, der skal have lakeffekt. - I Swatches-paletten oprettes en ny Swatch som spotfarve kaldet RDG_GLOSS. Læg farven på områderne med lak. - Lås laget. 5
4. opret PDF til print CMYK: - Sluk for laget (lagene) med lak og for laget med skabelonens mål i Layerpaletten. - Sørg for at laget med CMYK-farve og evt. skabelonstreger er tændt og lås op for disse lag. - Gå i menuen File > Save As og gem filen som en PDF. Under PDF-Preset vælges [PDF/X-3 2002]. Sig OK i dialogboksen. Klik Save PDF. 6
5. opret PDF til print Lak: - Luk PDF-filen med CMYK og hvid. Gå i File > Open Recent og find AI-filen åbnes. - Tænd for laget med lak i Layerpaletten og lås op for dette lag. Er der flere lag med forskellige laktyper, må proceduren med at gemme en PDF gentages for hvert enkelt lag. - Sluk for lagene med CMYK-farve og skabelon. - Gå i menuen File > Save As og gem filen som en PDF. Under PDF-Preset vælges [PDF/X-3 2002] som beskrevet på foregående side. Klik Save PDF. Hermed er der skabt 2 forskellige PDF-filer, der skal printes i 2 forskellige arbejdsgange [se kopimaterialet Print på Versa Flatbed ]. 7