Grønlands Arbejdsgiverforenings undersøgelse af manglen på arbejdskraft Februar 28 Homepage: www.ga.gl E-mail: ga@ga.gl
Indholdsfortegnelse Indledning Side 2 Mangel på uddannet arbejdskraft en sammenfatning Side 3 Branchen for Service & Transport Branchen for Fiskeri & Eksporterhverv Handelsbranchen Branchen for produktion Branchen for Hotel, Restaurant og Turisme Side 5 Side 9 Side 11 Side 15 Side 18 Bygge og Anlægssektoren (Bygningshåndværkere, El & VVS og Entreprenører) Side 23 Højere uddannelser, elever og kursusuddannelser Konklusion Bilag 1 Statistik/metode Side 27 Side 28 Side 31 2
Indledning GA s undersøgelse af manglen på uddannet arbejdskraft i Grønland er et beskedent forsøg på at give den løbende arbejdsmarkedspolitiske debat et kvalitativt løft. Debatten har i årevis været præget af følelser og holdninger snarere end af faktiske tal og underbyggede oplysninger. Et forhold, der blandt andet kan tilskrives et manglende statistisk beredskab, der her og nu har kunnet give et retvisende overblik over beskæftigelsesmuligheder, ledighed, lokalisering af arbejdskraft og arbejdskraftens faglige sammensætning. Men heldigvis forsøger Grønlands Statistik nu med støtte fra ILO Den Internationale Arbejdsmarkedsorganisation at opbygge en nye, pålidelige statistiske oversigter over arbejdsmarkedet i dagens Grønland. GA har i mange år med udgangspunkt i mundtlige og skriftlige indberetninger fra medlemsvirksomhederne gjort opmærksom på, at der eksisterer et stort behov for kvalificeret, uddannet arbejdskraft, og at behovet i takt med samfundsudviklingen og indførelsen af nye teknologier og forretningsområder er voksende. Men GA s udsagn er som oftest fra politisk hold og lønmodtagerside blevet negligeret og forsøgt tilbagevist. Ofte med henvisning til kommunernes ledighedstal, der af statistiske eksperter er blevet betegnet for utilstrækkelige. Blandt andet fordi mange ledige ikke lader sig registrere som ledige, men blot bliver registreret som sociale klienter. Samtidig giver de kommunale oversigter kun få eller slet ingen oplysninger om de lediges erhvervskompetencer, årsagerne til ledighed samt eventuel tidligere beskæftigelse og branche. Derfor er arbejdsmarkedsdebatten ofte blevet afsporet og ledt over i dét, der godt kan kaldes et grønlandsk paradoksproblem, nemlig et arbejdsmarked præget af alt for mange mennesker uden nogen form for formel uddannelse udover folkeskolen. Dem er der faktisk 23-25. af. Mange af dem er med Grønlands spredte bosætningsmønster bosat på steder uden adgang til arbejde. Mange af dem nogen præcise tal kendes ikke er gået tabt for arbejdsmarkedet og andre er henvist til overførselsindkomster. Der er altså på papiret lokal arbejdskraft til stede, men den er ufaglært og typisk utilgængelig for virksomhederne. Men rapporten her underbygger og godtgør den private sektors behov for kvalificeret, og det er - i den her sammenhæng uddannet arbejdskraft. Lige her og nu er der brug for over 8 medarbejdere i de private virksomheder. Det betyder, at der sammen med den offentlige sektors store behov for folkeskolelærere, pædagoger og sundhedspersonel er et akut behov på over 2. personer med uddannelsesmæssig baggrund på forskellige niveauer. Tankevækkende tal her, hvor Grønland står på tærsklen til mineralindustriel æra, der vil øge efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft. Tallene understreger samtidig behovet for, at politikere og planlæggere udstyres med pålidelige statistiske oversigter over den aktuelle situation på arbejdsmarkedet. Kun hermed kan arbejdskraften ledes hen, hvor der er behov for den, og kun hermed kan de helt nødvendige uddannelser styres og reguleres. Rapporten her er som sagt kun et beskedent bidrag til at løfte sløret for situationen på arbejdsmarkedet. Men vi glæder os i GA til det samarbejde, der er aftalt med Grønlands Statistik. Grønlands Arbejdsgiverforening februar 28 3
Manglen på uddannet arbejdskraft en sammenfatning Denne rapport om mangel på arbejdskraft på det private arbejdsmarked viser et herog-nu behov på over 8 uddannede medarbejdere. Samtidig efterlyser den offentlige sektor hen ved 4 folkeskolelærere, ca. 3 pædagoger og et ukendt antal folk med andre videregående uddannelser. Manglen på kvalificeret arbejdskraft her i landet udgør en alvorlig bremse for den erhvervsudvikling, der fra politisk hold ønskes igangsat med deltagelse af landets egen befolkning. Denne rapport, der er gennemført fra 11.8.27 til 4.2.28, viser, at det private erhverv lige nu efterlyser mellem 8 og 1. folk med en faglært eller videregående uddannelse. Og tallene sættes i relief af den offentlige sektors udtalte mangel på folkelærere, pædagoger, sygeplejersker, læger og akademikere. Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit på 253 medlemsvirksomheder har deltaget svarende til en besvarelsesprocent på 78,33. De direkte adspurgte virksomheder står lige nu og mangler 385 faguddannede og 23 personer med videregående uddannelser. Besvarelser af GA's spurgte medlemmer 3 25 2 15 1 5 7 253 Har ikke besvaret Har besvaret De indkomne besvarelser er herefter ved gennemgang af erhvervsregistret, det såkaldte GER-register, blevet sammenholdt med alle landets private virksomheder og opregnet til den samlede efterspørgsel på arbejdskraft indenfor den private sektor. Alle brancher er berørt Manglen på uddannet arbejdskraft slår igennem indenfor alle brancher og fagområder, men er mest markant indenfor bygge- og anlægssektoren. Her er der med det store pres på byggeriet akut behov for 5-6 bygningshåndværkere; tømrere, malere, 4
elektrikere, VVS-montører etc. Størst er manglen på tømrer. Virksomhederne står lige nu og mangler over 1 tømrere. Handelsbranchen, hotel-, restaurant- og turismeerhvervene, Service- og transportbranchen, trawlerflåden og andre produktionsvirksomheder efterlyser over en bred bank godt 3 personer med en uddannelsesmæssig baggrund. Mangel på faglært & højere uddannelser Brancher Mangel blandt GA s besvarelser Mangel i det private på landsplan Service & Transport 29 4 Fiskeri og Eksporterhverv 13 52 Handel 72 119 Produktion 14 26 Hotel, Restaurant & Turisme 41 67 Bygge & Anlægssektoren 24 52 Total 48 824 Undersøgelsen er ikke specifikt gået ind i efterspørgslen af ufaglært arbejdskraft i bygge- og anlægssektoren, men i de andre brancher har virksomhederne tilkendegivet, at de godt kunne bruge ikke-faglærte, men vel at mærke ufaglærte med erhvervserfaring og arbejdsduelighed. Her og nu ville over 1 ufaglærte ifølge det oplyste kunne få job. Den geografiske oversigt viser endvidere, at selvom problemet er størst i de større byer, er der problemer i næsten alle byer. (Tallene i figur 25.1 er afrundet) 25.1 Fordeling af mangel på faglærte medarbejdere 18 16 14 12 1 8 6 4 2 159 58 47 35 22 17 16 14 4 4 3 3 1 4 Nuuk Sisimut Qaqortoq Ilulissat Upernavik Uummannaq Maniitsoq Aasiaat Qeqertarsuaq Tasiilaq Paamiut Nanortalik Qasigianguit Fiskeriet 5
Branchen for Service & Transport Branchen for Service & Transport i GA har stor vægt på transport-delen. Således udgøres hovedparten af medlemmerne af speditionsfirmaer, olieforhandlere, flyttefirmaer, automekanikere samt et landsdækkende transportfirma. Man fik svar fra 59 af de 68 medlemsvirksomheder svarende til 86,8 %. 1.1 Besvarelser ud af 68 medlemsvirksomheder i Service & Transport 8 6 59 4 2 9 Har ikke besvaret Har besvaret 1.2 Andel af besvarelser i medlemsvirksomhederne i Service & Transport Besvaret Ubesvaret 13,24% 86,76% Af disse 59 medlemsvirksomheder har 16 problemer med at rekruttere faglært arbejdskraft. Det vil sige, at lidt over en fjerdedel af de medlemsvirksomheder, der svarede, har problemer med at få det nødvendige personale, når de søger. 6
2.1 Antal medlemsvirksomheder, der har problemer med at skaffe faglærte medarbejdere 5 4 43 3 2 16 1 Har problemer Har ingen problermer 2.2 Andel af medlemsvirksomhederne, der har problemer med at skaffe faglærte medarbejdere Ingen problemer Har problemer 27,12% 72,88% Størst mangel på automekanikere De 16 medlemsvirksomheder mangler 23,5 faglærte medarbejdere. Som figur 3.1 nedenfor viser, så mangler man ved rundspørgen 23,5 faglærte medarbejdere fordelt på 7 uddannelser: automekaniker, pladesmed, lagerassistent, marine/båds-mekaniker, køletekniker, elektronikfagtekniker og en kontorassistent. Den største mangel er blandt bilforhandlere og værksteder, der mangler 17,5 faglærte medarbejdere, hvoraf den største gruppe er automekanikere. Uddannelse Manglen på uddannede automekanikere passer til det høje antal lærlinge der er i gang, som GA s lærlingeundersøgelse i 27 viste. Undersøgelsen viste, at man 7
havde mange i gang med uddannelsen, og at man ønskede at optage flere. Således var der 16 automekanikerlærlinge i gang, og man ønskede 9 mere altså 25 automekanikerlærlinge under uddannelse. Dette skal ses i forhold til 53 faglærte automekanikere, blandt de firmaer der svarede. Det vil sige, at man uddanner i, hvad man kan kalde, det maksimale udannelsesmæssige forsvarlige forhold 1 lærling per 2 faglærte. Det kan så godt være at Jern- og Metalskolen modtager klart flest ansøgninger til automekanikeruddannelsen, men hvis der ikke findes nok faglærte, så kan man ikke uddanne flere. Flere af virksomhedsejerne indenfor automekanikerområdet har talt om problemer med frafald og man burde styrke kommunikationen, såvel som at overveje mentorordninger for lærlinge. Terminalarbejderuddannelsen bør her fremhæves som en uddannelse, hvor man i GA regi optager flere lærlinge end forholdet 1 lærling for hver 2 faglærte. En indsats der styrker antallet af lærlinge, så længe uddannelsesniveauet holdes højt. Omvendt må man erkende, at der proportionalt er mange ufaglærte indenfor terminalarbejderfaget. 1 9,5 3.1 Medlemsvirksomhedernes manglende faglærte medarbejdere 8 6 5 4 2 1 1 3 2 2 Automekaniker Pladesmed Hk- med speicaler Elektornikfagtekniker Lagerassisetnt Marine/bådsmekaniker Køletekniker Mangel på ufaglærte og problemer med stabilitet Ser man videre på de ufaglærte indenfor branchen for service & transport er det ikke som terminalarbejder, at der mangler mange medarbejdere. Der er 8 af de 59 virksomheder, der melder om problemer med at rekruttere ufaglært arbejder. Mere præcist savnes der 42,5 ufaglærte, specielt indenfor rengørings- og flyttevirksomheder. Her nævnes også uafhængigt af undersøgelsens 4 spørgsmål, at det er et stort problem med stabiliteten blandt arbejdsstyrken, og specielt hos de ufaglærte. 8
4.1 Antal medlemsvirksomheder, der har problemer med at skaffe ufaglærte 6 5 4 51 42,5 3 2 1 8 Har problemer Har ingen problermer Antal ufaglærte der mangles Service & Transport branchen er ikke hårdest ramt af manglen på arbejdskraft, men ved rundspørgen var der behov for 71 medarbejdere. Disse var fordelt som 23,5 faglærte, 42,5 ufaglærte og hertil kom 5 akademikere. Opregning til landsplan Antager vi, at de enkelte medlemmer er repræsentative for deres område, så ser man i branchen, at der er 6 bilforhandlere/værksteder der mangler 18,5 faglærte medarbejdere og 4 der ikke mangler nogen. Fra Grønlands Erhvervs Register (GER) finder man 19 virksomheder, man kan bekræfte eksisterer og har cirka samme størrelse som GA s adspurgte medlemmer 1. Det vil sige, at en opregning, fra de 1 GA-medlemmer der mangler 18,5 faglærte medarbejder, giver en mangel blandt de 19 virksomheder på 35 faglærte medarbejdere inden for bilforhandlere og autoværksteder. De sidste 5 faglærte medarbejdere mangles hos forskellige firmaer som kølefirmaer, speditørfirmaer og transportfirmaer med specifikke funktioner, der ikke opregnes. Opregningen viser således, at indenfor service og transport branchen er der en anslået mangel på 4 faglærte medarbejdere på det private arbejdsmarked. 1 For opregning se bilag 1 Statstik/metode. 9
Branchen for Fiskeri & Eksporterhverv Branchen for Fiskeri og Eksporterhverv udgør 3 medlemsvirksomheder, der hver har en af de 12 store trawlere i det udenskærsfiskeri i Grønland. 5.1 Besvarelser ud af 3 medlemsvirksomheder i Fiskeri & Eksport 5 4 3 3 2 1 Har ikke besvaret Har besvaret Resultatet viser, at de alle tre har problemer med at skaffe faglært arbejdskraft såvel som arbejdskraft med højere uddannelse. Ingen af virksomhederne har akutte problemer, men deres problemer løses i høj grad af færøsk arbejdskraft, og man kunne tilsammen bruge 13 faglærte eller højere uddannede medarbejdere. 6.1 Antal medlemsvirksomheder, der har problemer med at skaffe faglærte medarbejdere 4 3 3 2 1 Har problemer Har ingen problermer Af faglært arbejdskraft kunne virksomhederne bruge 2 smede og 2 skibselektriker, endvidere kunne virksomhederne bruge 3 maskinmestre, 3 maskinfolk med højere uddannelse, 2 navigatører og 1 fabrikschef. Regner man de 3 trawlere for repræsentative for alle 12 trawlere, så svarer det til, at man kunne bruge 52 medarbejdere, der enten er faglærte eller har en højere uddannelse. Det vil sige, at i 1
den branche som udgør grundlaget for hovedparten af Grønlands eksport - og dermed samhandel med omverden - kunne man bruge faglærte eller højere uddannede svarende til hver femte faglært eller højere uddannet medarbejder, man har ansat. 7 6 7.1 Medlemsvirksomhedernes manglende faglærte medarbejdere 6 5 4 3 2 1 2 2 2 1 Navigatør Maskinmestre og maskinfolk m. højere eksamen Smede Skibselektriker Fabrikschef Ikke nok med man mangler faglærte på de store trawlere, man mangler også ufaglærte fiskere. Alle tre selskaber meddelte, at de manglede stabile ufaglærte. Tilsammen kunne de 3 selskaber bruge 9 ufaglærte. Dette svarer til at branchen mangler 36 stabile ufaglærte fiskere, og dette i et erhverv, der betaler en god løn. 8.1 Antal medlemsvirksomheder, der har problemer med at skaffe ufaglærte 1 9 8 6 4 2 3 Har problemer Antal ufaglærte der mangles Har ingen problermer Konklusionen må således være, at også i landets vigtigste eksport erhverv er der mangel på arbejdskraft. Det være sig faglært såvel som stabil ufaglært arbejdskraft. 11
Handelsbranchen Handelsbranchen under GA udgør en stor gruppe af forskellige virksomheder, som dækker over mindre lokale detailhandlende og landsdækkende detailkæder, bankvirksomheder, advokater, revisorer, forsikringsvirksomheder, IT, byggecentre frisør, friskole, ejendomshandlere m.m. Blandt Handelsbranches 58 medlemmer svarede 49 eller 84,5 % per mail, fax og telefon. 9.1 Besvarelser ud af 58 medlemsvirksomheder i Handelsbranchen 6 49 4 2 9 Har ikke besvaret Har besvaret 9.2 Andel af besvarelser i medlemsvirksomhederne i Handelsbranchen Besvaret Ubesvaret 15,52% 84,48% 12
Blandt de 49 virksomheder, der har besvaret undersøgelse har 29 eller 59 % problemer med rekruttering af faglært personale. 1.1 Antal medlemsvirksomheder, der har problemer med at skaffe faglærte medarbejdere 4 35 3 25 2 15 1 5 29 2 Har problemer Har ingen problermer 1.2 Andel af medlemsvirksomhederne, der har problemer med at skaffe faglærte medarbejdere 4,82% Ingen problemer Har 59,18% Butiksassistenter med forskellige specialer er den største mangelvare Den helt overvejende mangel blandt de 29 medlemsvirksomheder er butiksassistenter med forskellige specialer, men også bagere, slagtere, kontorassistenter og en enkelt radio- og TV-tekniker og frisør mangles. Der mangler 37 butiksassistenter med speciale eller 1,25 per virksomhed i gennemsnit. Af disse 37 butiksassistenter mangler de 21 blandt de to landsdækkende detailforretninger, der ligeledes mangler 8 bagere og 5 slagtere. 13
Hertil kommer en mangel på folk med en højere uddannelse på hele 1 medarbejdere blandt 6 medlemsvirksomheder. Der er tale om en mangel på revisorer, eksamineret assurandører, journalist og akademiker. 11.1 Medlemsvirksomhedernes manglende medarbejdere 4 35 37 3 25 2 15 1 5 7 3 1 5 8 1 2 Butkisassistenter m. spec. Kontorassistenter It-supporter Radio/TV-tekniker Slagtere Bager Frisør Elev Uddannelse Grønlands Arbejdsgiverforenings lærlingeundersøgelse viser, at forholdet mellem antallet af faglærte og antallet af lærlinge er størst i Handelsbranchen. Der er en lærling for hver femte faglærte, og der er således mulighed for forbedring fra virksomhedernes side. Begge de to store landsdækkende detailkæder har da også et ønske om at få flere i lære, men de har store problemer med at skaffe kvalificerede lærlinge. Der bruges store summer til kampagne og annoncer, hvor man søger efter lærlinge, og der er lagt strategier om at øge antallet af lærlinge helt op til en fordobling på 3-5 år. Problematikken vedrørende uddannelse er, at virksomhederne i nogen byer næsten står uden faglærte, og derfor har svært ved at uddanne ret mange ad gangen. Der mangles også ufaglærte Der er udover manglen på faglærte endvidere en mangel på ufaglært arbejdskraft i handelsbranchen. De 12 af de 49 virksomheder har en samlet mangel på 38 stabile medarbejdere. Når det kommer til manglen på ufaglært arbejdskraft, er det igen de to landsdækkende detailkæder, der har de største problemer. Hvad angår stabiliteten, blev der uafhængigt af spørgsmålene nævnt på tværs af firmaerne, at det er et stort problem med ustabilt fremmøde. 14
12.1 Antal medlemsvirksomheder, der har problemer med at skaffe ufaglærte medarbejdere 5 4 37 38 3 2 1 12 Har problemer Antal ufaglærte der mangles Har ingen problermer Opregning til landsplan Ser man på en opregning til landsplan, så dækker undersøgelsen to af de tre landsdækkende detailhandelskæder, der til sammen mangler 21 butiksassistenter, 8 bagere, 5 slagtere og 4 kontorassistenter. Antager man dette også er repræsentativt for den tredje landsdækkende detailkæde, svarer dette til en mangel på 57 faglærte medarbejdere blandt disse. De resterende 24 faglærte fordeler sig over så forskellige virksomheder som vinhandler, byggecentre, IT-firmaer, boghandel og ejendomskontorer. De 1 af de 24 medarbejdere er ansat i firmaer, hvis område er dækket 1 % i undersøgelsen, hvorfor der ikke finder nogen omregning sted. De resterende 14 medarbejdere er ansat indenfor handelsområder, hvor undersøgelsen maksimalt dækker en tredjedel af de større virksomheder inden for området. Det vil sige, at omregningen derfor vil ende med et overslag på, at der mangler 52 faglærte medarbejdere på disse forskellige områder. Alt i alt vil man omregnet kunne anslå, at der mangler 119 faglærte medarbejdere inden for de handelsområder som GA s medlemmer dækker. Hertil kommer at undersøgelsen viser, at der mangler 1 medarbejdere med højere uddannelse og 38 ufaglærte hos dem, der har besvaret. 15
Branchen for produktion Branchen for produktion udgøres af 13 medlemmer i vidt forskellige produktionsformer, såsom trykkeri, grafiskproduktion, stenhuggeri, ølproduktion, avis og guldmine. Undersøgelsen omfatter ikke nogen besvarelser fra rejefabrikker placeret på land, og omfatter dermed ikke det største område indenfor produktion i Grønland. Af de 13 virksomheder har 1 svaret på spørgeskemaet, svarende til 77 % af medlemmerne. 13.1 Besvarelser ud af 13 medlemsvirksomheder i Produktion 15 1 1 5 3 Har ikke besvaret Har besvaret 13.2 Andel af besvarelser i medlemsvirksomhederne i Produktion Besvaret Ubesvaret 23,8% 76,92% 16
14.1 Antal medlemsvirksomheder, der har problemer med at skaffe faglærte medarbejdere 1 8 6 4 2 6 Har problemer 4 Har ingen problermer 14.2 Andel af medlemsvirksomhederne, der har problemer med at skaffe faglærte medarbejdere 4,% Ingen problemer Har problemer 6,% Af disse 1 virksomheder har 6 eller 6 % problemer med rekruttering af faglært arbejdskraft. De 6 firmaer mangler 15 faglærte medarbejdere spredt over så forskellige uddannelser som smede, overflademalere, elektrikere, trykkere, bogbindere, stenhuggere og betonteknikere. 17
1 15.1 Medlemsvirksomhedernes manglende faglærte medarbejdere 6 5 1 1 2 2 1 1 1 Bogbinder Trykker Smede Overfladebehandlere til skibe Elektriker Grafikerelev Stenhugger Betontekniker Der er imidlertid ingen af virksomhederne, der mangler ufaglært arbejdskraft eller har problemer med at rekrutterer dem. Opregning til landsplan Ser man på bogtrykkerier og offsettrykkeri er alle virksomheder med ansatte praktisk talt repræsenteret i undersøgelse og der er ingen behov for omregning. Hvad angår værfter, er landets største også repræsenteret i undersøgelsen. Der er dog flere mindre værfter, der alle har ansatte indenfor området. En realistisk omregning er at undersøgelsen dækker halvdelen af behovet for faglært arbejdskraft på området. Det samme vil være gældende, hvis man ser på virksomheder indenfor produktion, med beton som primære område. Accepteres disse antagelse vil overslaget vise en mangel på 26 faglærte medarbejdere blandt de områder som undersøgelsen dækker. 18
Branchen for Hotel, Restaurant og Turisme (BHRT) Undersøgelsen viser, at der i gennemsnit mangler 3 faglærte for hver virksomhed. Alle Grønlands Arbejdsgiverforenings 24 medlemmer på nær en har svaret per mail, fax eller telefon. 16.1 Besvarelser ud af 24 medlemsvirksomheder i Hotel, Restaurant & Turisme 3 23 2 1 1 Ubesvaret Besvaret 16.2 Andel af besvarelser i medlemsvirksomhederne i Hotel Restaurant & Turisme 4,17% Besvaret Ubesvaret 95,83% 19
Store problemer med at skaffe faglærte 13 af de 23 medlemsvirksomheder, der har svaret, har problemer med at skaffe faglært arbejdskraft. Det er over halvdelen af virksomhederne, der mangler faglærte. Alle restauranterne har problemer, mens 9 ud af 15 hoteller også har. De der ikke synes at have problemer er de små turistforeninger og gaveshops. 17.1 Antal medlemsvirksomheder, der har problemer med at skaffe faglærte medarbejdere 14 12 1 8 6 4 2 13 Har problemer 1 Har ingen problermer 17.2 Andel af medlemsvirksomhederne, der har problemer med at skaffe faglærte medarbejdere 43,48% Ingen problemer Har problemer 56,52% De 23 virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet, kan bruge 4,5 faglærte fordelt på kokke, tjenere, receptionister, assistenter indenfor hotel, turisme, cafe eller køkken, bagere, smørrebrødsjomfruer, og ud over de faglærte mangler man på tidspunktet hele 7 elever. 2
Størst mangel på tjenere og kokke Den største mangel er på faglærte medarbejdere, der laver og serverer maden. Der mangler 13 tjener og 9,5 kokke blandt de 24 virksomheder. Ud af de 24 firmaer, der har besvaret undersøgelsen, er der 17 virksomheder, hvor man kan spise og de mangler: - 13 tjenere - 9,5 kokke - 5 køkkenassistenter - 2 caféassistenter - 1 bager - 1 smørrebrødsjomfru - samt 7 elever indenfor disse fag. 16 virksomheder mangler 5 receptionister. Hertil kommer at de 24 virksomheder mangler 4 hotel/turisme-assistenter Visse virksomheder beskæftiger sig inden for flere fagområder. 15 18.1 Medlemsvirksomhedernes manglende faglærte medarbejdere 13 1 9,5 7 5 5 4 5 2 1 1 Kok Tjener Recepsionist Hotel/Turisme-assistent Køkkenassistent Cafeassistent Bager Smørbrødsjomfru Elever Det vil sige, at inden for et af de satsningsområder som Hjemmestyret har udpeget, nemlig turismen, mangler GA s medlemsvirksomheder i gennemsnit 1,5 faglærte. GA s medlemsvirksomheder udgør hovedparten af hotel, restaurant og turisme branchen. Som turist får man svært ved at undgå et besøg hos disse, når man er i Grønland. Det er, hvad enten man lander i Kangerlussuaq eller Narsarsuaq eller står af krydstogtskibet i Nanortalik, Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Aasiaat, Qasigiannguit eller Ilulissat. Det betyder også, at en satsning på turismen bør først aflede en satsning på at forbedre rekrutteringsmulighederne for virksomhederne i denne branche. Problemet 21
er størst i Nuuk og Ilulissat. Der er dog medlemsvirksomheder i Sisimiut, Qaqortoq, Maniitsoq og Qasigiannguit, der også har problemer. Hvordan ser det så ud med uddannelsen? Ved sidste lærlingeundersøgelse blandt GA s medlemmer var der 14 kokkeelever under uddannelse, 7 tjenerelever, 5 receptionistelever, 6 caféassistentselever, 1 køkkenassistent og man ønskede desuden at tage 12 elever mere. Det svarede til at man havde en lærling for hver 3 faglærte og med de ønskede elever var det en lærling for hver 2,25 faglært. 19.1 Antal medlemsvirksomheder, der har problemer med at skaffe ufaglærte medarbejdere 25 2 15 17 2,5 1 5 Har problemer 6 Antal ufaglærte der mangles Har ingen problermer Konsekvensen af den manglende arbejdskraft er et stort problem for Hotel, Restaurant og Turisme branchen. Det gælder, som det også gør i Danmark og som HORESTA 2 skriver i sin Normstalsanalyse 26/27 3 : Medarbejderne er den væsentligste ressource inden for erhvervet og er absolut afgørende for erhvervets succes og udviklingspotentiale. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er et stort problem i alle dele af erhvervet og hæmmer udviklingen af de enkelte virksomheder. De ansatte skal varetage flere opgaver, hvilket kan gå ud over kundeservicen, virksomhedens udviklingsmæssige aktiviteter og siden hen bundlinjen. Samtidig bliver det vanskeligere at fastholde kvalificeret arbejdskraft. Hvis Grønlands Hjemmestyre vil satse på turisme er det nødvendigt, at man først og fremmest sørger for, at den kvalificerede arbejdskraft er til rådighed. 2 HORESTA er hotel-, restaurant- og turisterhvervets landsdækkende brancheorganisation i Danmark med godt 2 medlemmer. 3 HORESTA Normstalsanalyse udgives årligt. 26/27 nummer er udgivet i januar 28. Henvisninger drejer sig om side 27, 96 og 16 22
Opregning til landsplan Hvis man antager, at de 16-17 medlemsvirksomheder med restaurant og/eller hotel er repræsentative for de 26 hoteller, der findes i Grønland, vil omregningen af de 36,5 faglærte give en samlet mangel på 55,5 faglærte og 11 elever total set i Grønland. (Omregningen vil være: 2 tjenere, 14,5 kok, 7,5 receptionist, 7,5 køkkenassistenter, 3 cafeassistenter, 1,5 bager og 1,5 smørbrødsjomfru). Hertil kommer hotel- og turistassistenterne, hvor der konkret er en mangel på. De 3 på hotel og den sidste i turistforening. Omregner man dette i forhold til, at der 17 medlemsvirksomheder mod 26 hoteller som ovenfor, og det faktum at der er 3 medlemsvirksomheder ud af de 19 turistforeninger får man 11 hotel og turistassistenter. Det være sig 4,5 på hotellerne og 6,5 i turistforeningerne. Alt i alt viser omregningen en mangel på 66,5 faglærte medarbejdere indenfor Hotel, Restaurant og Turisme 23
Bygge- og anlægssektoren Bygge- & Anlægssektoren i Grønlands Arbejdsgiverforening dækker over tre brancher: Bygningshåndværkere, El & VVS og Entreprenører. Et af resultaterne var, at hver tømrervirksomhed i gennemsnit mangler 2 faglærte tømrere. Der kom besvarelser fra over to tredjedele (19) af Grønlands Arbejdsgiverforenings 158 medlemmer i brancherne. Dette svarer til en besvarelsesprocent på 69 % 2.1 Besvarelser ud af 158 medlemsvirksomheder i Bygge- & Anlægssektoren 12 1 8 6 4 2 48 Ubesvaret 19 Besvaret 2.2 Andel af besvarelser i medlemsvirksomhederne i Bygge- & Anlægssektoren Besvaret Ubesvaret 3,57% 69,43% Store problemer med at skaffe faglærte Når virksomhederne bliver spurgt, om de har problemer med at skaffe faglært arbejdskraft svarer 67 af de 19, at det er et problem. Det svarer til at 2 ud af 3 24
virksomheder i bygge- og anlægssektoren har problemer med at skaffe faglært arbejdskraft. 21.1 Antal medlemsvirksomheder, der har problemer med at skaffe faglærte medarbejdere 8 7 6 5 4 3 2 1 67 42 Har problemer Har ingen problermer 21.2 Andel af medlemsvirksomhederne, der har problemer med at skaffe faglærte medarbejdere 38,53% Ingen problemer Har problemer 61,47% De 19 virksomheder, der har besvaret spørgeskemaet. kunne bruge 218 faglærte fordelt på tømrere, maler, elektriker, VVS-montør, smed, murer, automekaniker og HK er. Størst mangel på tømrere Det er inden for tømrerfaget, der er den største efterspørgsel. Som det fremgår af skemaet nedenfor mangler der 97,5 tømrere. Ud af de 19 firmaer, der har besvaret undersøgelsen, er der 49 tømrervirksomheder, der i gennemsnit mangler 2 tømrere, 2 malervirksomheder mangler i gennemsnit 1,3 faglært maler per firma, 22 El-virksomhederne mangler i gennemsnit 1,2 elektriker, 25
26 VVS- og/eller smedevirksomhed mangler i gennemsnit 1,6 faglærte VVSmontør og/eller smed og 12 murervirksomheder mangler i gennemsnit,8 murer per firma. Visse virksomheder beskæftiger sig inden for flere fagområder. 22.1 Medlemsvirksomhedernes mangle på faglærte 1 97,5 8 6 4 2 26 26,5 33,5 8,5 1 8 17 Tømrer Maler Elektriker VVS Smed Murer Automekaniker Struktør Der er således relativ stor mangel på faglært arbejdskraft indenfor alle bygge- og anlægsbranchen fagområderne. Selv fag, der traditionelt er uden for Bygge- og Anlægssektoren - så som automekanikere - meldes der om mangel på inden for branchen, ligesom der er mangel på folk med kursusuddannelser som sprængningsleder og maskinfører. 22.2 Forde ling af mangel på faglærte medarbejdere 9 8 7 6 5 4 3 2 1 79,5 43 29 21,5 16 17 1,5 1,5 4 3,5 3 2,5 Nuuk Sisimut Qaqortoq Upernavik Ilulissat Uummannaq Aasiaat Maniitsoq Qeqertarsuaq Tasiilaq Paamiut Nanortalik Problemet ser ud til at være størst i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq, Upernavik, Ilulissat, Uummannaq, Aasiaat og Maniitsoq. Der er dog medlemsvirksomheder i Qeqertarsuaq, 26
Tasiilaq, Paamiut og Nanortalik, der har problemer. I Qasigiannguit mangles et par enkelte folk der er kursusuddannet og ikke faglærte; en sprængningsleder og en mineentreprenør. Der er ingen medlemsvirksomheder i Qaanaaq, Narsaq og Ittoqqortoormiit, der har problemer med at skaffe faglærte. Opregning til landsplan og en fremtidsperspektivering Hvis man antager, at de 19 virksomheder er en gennemsnitlig repræsentation af de 26 virksomheder, der eksisterer inden for Bygge og Anlægssektoren i Grønland svarer det til, at der mangler 52 faglært i sektoren, der beskæftiger omkring 35 mennesker 4. Undersøgelsen viser, at der i de 19 virksomheder mangler 97,5 tømrer. Hvis det antages, at de 19 virksomheder er et repræsentativt gennemsnit af de 26 virksomheder, vil det svare til, at der mangler 233 tømrere her i landet. Der er på nuværende tidspunkt 135 tømrerlærlinge under uddannelse 5. Antages det, at 1) alle de eksisterende tømrere bliver på arbejdsmarkedet, 2) behovet for tømrere hverken stiger eller falder og 3) man uddanner tømrere i samme takt som nu så vil man engang omkring 217-219 have tømrer nok men dette forudsætter, at efterspørgslen ikke stiger, at der ikke er nogen, der går på pension, skifter fag eller på anden måde forlader bygge- og anlægssektoren. Det er så nærliggende at tænke på at uddanne flere, men GA s lærlingeundersøgelser har de sidste tre år vist, at GA s medlemsvirksomheder uddanner eller ønsker at uddanne, hvad der svarer til 1 lærling pr. 2,4-2,6 faglærte indenfor bygge og anlægssektoren. Det er altså tæt på hvad der uddannelsesmæssigt er maksimalt forsvarligt (Der bør minimum være 2 faglærte til en lærling). Så hvis man skal uddanne flere kræver det, at der kommer flere faglærte udefra for at hjælpe med at uddanne. Men pointen er, at det ikke kan lade sig gøre at dække det nuværende behov for tømrere gennem uddannelse alene. Resultater af Grønlands Arbejdsgiverforenings kapacitetsundersøgelse viser således at Bygge og Anlægssektoren på nuværende tidspunkt i høj grad mangler faglærte. Med en konkret mangel på 24 faglærte medarbejdere og en forventning om der snarere er tale om 52 faglærte medarbejdere er problemet akut og en aktuel løsning indenfor det grønlandske arbejdsmarked er usandsynligt. Problemet vil kun blive yderligere forstærket af bygningen af vandkraftværk, åbningen af nye miner og en eventuel aluminiumssmelter. Den eneste mulighed for en hurtig løsning er at lempe reglerne for import af arbejdskraft. 4 Der mangler reelle tal for antallet af virksomheder i Bygge & Anlægssektoren. 26 virksomheder og 35 ansatte er taget fra Grønlands Statistisks specialpublikation Den grønlandske bygge- og anlægssektor 1998-23: Sæsonsvingninger, vandringer og arbejdsløshed 25:1 5 Tallet er opgivet af Knud Niis fra Bygge & Anlægsskolen. 27