Projektopgave - Robotter 1
Indhold Forord:... 3 Indledning... 3 Disposition... 3 Arbejdsspørgsmål... 3 Problemløsning:... 3 Problem Observation... 5 problemstilling... 5 Problemtræ... 5 Brainstorm... 7 Analyse:... 8 Robotter iblandt mennesker... 8 Isaac Asimovs love... 8 Etik... 10 Produkt... 10 Billede af produkt:... 11 Konklusion... 11 Litterærtur liste:... 12 Kildekritik:... 12 Bilag... 13 Studieretnings udstillings konklusion... 13 Bilag - Logbog... 14 Bilag Logbog 1... 14 Bilag Logbog 2... 15 Bilag Logbog 3... 16 2
Forord: Daniel A, Daniel P Gustav N, og Arkadii I vores projekte indgår fagenene: Teknologi, dansk, kom-it og engelsk. Vi har lavet vores produkt (robotten) i elværkstedet og programmerer det i kom-it. Vi er kommet ind på om hvorvidt en robot kan have følelser, hvordan de kan have tilføjet følelser og hvordan man kan illustrere robottens følelser via farver og temperature. Indledning I dette projekt om robotter tager vi forhold til robotters samfundsmæssige funktioner og sociale egenskaber for mennesker, og hvor langt vi kan udvikle robotter så de bliver mere menneskelige, og er i stand til at kunne forstå, og vise følelser. Inspirationen til dette projekt kommer delvist fra vores undervisning i kommunikation/it, hvor vi fik muligheden for at afprøve en robot, som kunne vise simple følelser og bevægelser. Desuden mener vi at den teknologiske udvikling er nået langt nok i til at vores emne er et højdepunkt. Disposition Arbejdsspørgsmål 1. Hvad er en robot? 2. Kan robotter være for menneskelige? 3. Vil robotter erstatte mennesker? 4. Er robotter bedre til at arbejde end mennesker? 5. Hvor kan robotter bruges? 6. Hvilke følelser skal robotter have? 7. Er robotter fremtiden for menneskelig evolution? 8. Hvilken betydning har de enkelte farver? 9. Hvem er vores målgruppe? 10. Hvad er deres behov? 11. Har vi brug for robotter? Problemløsning: 3
1. En robot er en mekanisk konstruktion der kan udføre en eller flere opgaver denne er altid udstyret med en såkaldt AI (artificial intelligence) dette kan bare være en simpel komando som fx. fortæller robotten at den skal flytte et objekt fra et sted, til et andet ved at udvide og trække en hydraulik frem og tilbage. En kode til styring af robot kan være noget så komplekst at det tager flere år for programøren bare at skrive koden. 2. Når det kommer til hvor menneskelig roboter kan være kan det ligges over en teori som hedder oncanny vally teroien går ud på at hvis en robot ligner et menneske for meget vil det skræmme os, men hvis de ligner noget som er mere balanceret menneskelige i forhold til form og personlighed så er der større tendens til at folk vil købe produktet som fx. en robotstøvsuger. Havde robotstøvsugeren nu ligner et menneske ville det nok være lidt svære at have denne til at køre rundt i dit hus. Så på dette punkt skal vi nok ikke regne med at se alt for livagtige robotter. Det er selvfølgelig sjovt at se disse meget menneskelige robotter blive præsenteret af de forskellige teknologi firmaer men når det kommer til stykket så er de stadig ikke advanceret nok og tendensen til at købe en robot vil ikke være høj nok. 3. Der vil altid være jobs en robot ikke vil kunne erstatte og det er de innovative jobs, altså de job hvor der er et menneske der skal side og finde på nye og innovative problemer og løsninger. Den kreative del af den menneskelige hjerne er for avanceret til at kunne udvikles i en kode til en robot. 4. En robot er mere effektiv og kan arbejde meget hårde end et menneske. En Robot er også billigere i drift da det fleste moderne robotter kører på elektricitet. 5. En robot kan bruges på et utal af måder det er kun fantasien der sætter grænser men det kommer an på hvordan den er bygget. Det der gør en robot helt unik er at den med de rette ressourcer kan udvikles til at gøre hvad som helst. 6. Hvis en robot skal have følelser skal det være noget der er relevant i forhold til dens arbejdsmiljø, fx arbejder den med gamle skal den kunne være i stand til i en vis grad at kunne vise følelser som glæde, medfølelse og sorg. 7. Roboter er en stor del af vores evolution og vi vil se flere og flere af dem i de næste mange år. 8. Der er flere forskellige farver der hver især symboliserer forskellige følelser. grøn for glæde, rød for vrede eller kærlighed og blå for håb der udover er der mange flere farver med forskellige betydning. Dette har vi også illustreret i vores produkt. 9. Formålet med vores produkt var at vise vores målgruppe at en robot kunne vise simple følelser som glæde, vrede og betvivlelse. Vores målgruppe er gymnasie eleveren, som vi forsøger at inspirere. 10. En robot vil kun kræve nogle enkelte ting: smøre olie, elektricitet og regulere eftersyn. Robotter kræver dog ikke psykiske behov som mennesker gør for at kunne arbejde er der er derfor en klar fordel ved at have en robot på arbejdsmarkedet. 11. Vi har ikke nødvendigvis brug for dem men de er nyttige at have og de gør det nemmere for os mennesker, der tilgengæld for en bedre livskvalitet. 4
Problem Observation Det vil aldrig nogensinde være pålideligt hvis robotter bliver for selvbevidste så vil de begynde af lave flere fejl da de vil udvikle egne meninger problemstilling Kan en robot virkelig have følelser eller er det noget der tilfalder bevidstheden, i det tilfælde kan vi så være sikre på om en robot overhovedet kan have en bevidsthed, eller om det er et spejlbillede af programmørens egne følelser der vises i robottens talen og gøren. Problemtræ 5
6
Brainstorm 7
Analyse: Robotter iblandt mennesker Når Robotter går fra at være industrirobotter, til at skulle leve blandt os, så er det meningen, at robotterne skal udvikles til at vise følelser, og de skal udformes til at ligne mennesker. Følelser som kan være baseret på kommandoer eller ord som bombe eller krig, som får robotten til at se trist ud, imens et ord som kærlighed kan frembringe et smil på robotten kunstige læbe. Dermed vil de være i stand til, at kunne arbejde indenfor områder, som førhen ikke var muligt for en robot. Men for at en robot skal være i stand til at kunne leve blandt mennesker skal en den kunne håndterer komplekse sociale opgaver, og der er stadig lang vej før en robot er i stand til, at kunne udtrykke ligeså komplicerede følelser og tanker som en menneskes hjerne. Her kan det være vigtigt at studere en robots reaktioner blandt mennesker. I flere steder i Japan er der gjort tegn på, at befolkningen er parat, til at kunne acceptere en robot i deres dagligdag. På nogle fabrikker er det eksempelvis en kutyme at hilse en robot velkommen på den første arbejdsdag. Flere steder som receptioner er der allerede sat en robot til at arbejde, og, at der især vil komme langt flere robotter til at overtage socialt komplicerede arbejde - f.eks. inden for hjemmepleje. Det bliver dog ikke kun indenfor fysisk arbejde og fysiske relationer, at robotterne kommer til, at bliver udfordret og udviklet. På nettet har der i lang tid eksisteret chat-bots, som eksempelvis den computerskabte psykolog, Eliza. Robotter kommer også til, at kunne udrette store ting inden for de kommercielle rammer, hvis der bliver udviklet robotter til at hjælpe folk i den kommercielle verden. Isaac Asimovs love En robot er ifølge mange mennesker en upålidelig maskine, der en eller anden dag vil vende os ryggen og lave deres egen dagsorden, på grund af dette lavede Isaac Asimov i 1942 tre regler der skulle forhindre disse usikkerheder i at finde sted. 1. lov: En robot må ikke skade et menneske eller ved uvirksomhed lade et menneske komme til skade. 8
2. lov: En robot skal adlyde ordrer, som gives til den af mennesker, for så vidt disse ordrer ikke er i konflikt med den første lov. 3. lov: En robot skal beskytte sin egen eksistens, for så vidt dette ikke er i konflikt med den første eller den anden lov. Isaac Asimov 1942 Isaac Asimov har skrevet science fiction om robotter med følelser, men efter et stykke tid blev han træt at alle de skrækkelige fremtidshistorier om robotter og lavede en 4 lov, en lov som man ikke høre så meget om nok fordi den ville ødelægge rigtig mange films plot. Lov 0. blev tilføjet af Isaac og den lød: 0. lov: En robot må ikke skade menneskeheden eller ved uvirksomhed lade menneskeheden blive skadet. Lovene fungerer hierarkisk. Det vil sige, at den nulte lov er den vigtigste, mens den første lov er vigtigere end den anden, ligesom den første og den anden lov er vigtigere end den tredje. I praksis betyder det, at en robot for eksempel ikke kan beordres til at skade eller dræbe et menneske, medmindre det er for at redde menneskeheden (idet den første lov trumfer den anden og den nulte lov trumfer den første), men en robot vil godt kunne beordres til at selvdestruere så længe denne handling bliver trumfet af en af de andre love. Alle fire love prioriteres 0 til 3, med 0 som den vigtigste. Dette betyder at en robot kan trodse en lov for at overholde en højerstående. Som eksempel kan robotten godt beordres til at dræbe et menneske, hvis dette menneske truer menneskeheden, fordi det siger 0. lov at den skal. Ved hjælp af disse regler fik Isaac opstillet en slags robotetik, som fungerer som en form for foranstaltning til at mere avancerede robotter kan komme til virkeligheden uden at være en trussel for menneskeheden. Alt dette er grundet af man ikke ved hvad der kan stoppe robotter med kunstig intelligens fra at gøre det samme som menneskeheden har gjort mod sig selv. alt dette er på grund at man regner med at robotter i fremtiden vil får evnen til selv at lærer at opfatte ting. 9
Etik Relationsteknologi kan opfattes som teknologi, der har virkning og en slags anvendelighed i kraft af, at mennesker indgår i en følelsesmæssig eller social relation til teknologien og dermed robotter. I dag er det allerede sådan, at der opstår relationer mellem mennesker og maskiner. Det er relationer, som giver tanke til forskellige etiske overvejelser, upåvirket af, hvordan det i fremtiden vil gå med udviklingen af kunstig intelligens og den selvstændighed, som det dermed er muligt at udstyre robotter med. Flere Forskere inden for kunstig intelligens mener, at robotter i fremtiden vil kunne udvikles til skabninger, der har bevidsthed, følelser og vilje næsten ligesom mennesker. Forskere er dog enige om, at der er lang vej igen, og at der er utallige videnskabelige og ingeniørmæssige udfordringer på vejen frem mod sådant et mål. Nogle mener endda at det er fuldstændig umuligt, men der er også mange forskere, der mener, at det er principielt muligt. Men som sagt eksisterer der allerede nu relationer mellem mennesker og robotter, som indeholder etiske problemstillinger - også selv om sociale robotter helt sikkert ikke er væsener, der kan siges at have et indre liv med følelser, bevidsthed og fri vilje. Robotter som relationsteknologi er allerede virkelighed og vil i stigende grad blive en hverdag for mange, uanset hvor langt det ender med at være muligt at gå i skabelsen af robotter med kunstig intelligens og handlemæssige egenskaber. Produkt I vores produkt har vi lavet en simpel printplade med dioder, der ved hjælp af irobot Create og programmet RealTerm kan vise simple følelser. Vi har på printpladen lavet 3 forskellige smileys - en smiley viser et grønt glad ansigt, en anden viser en rød sur smiley imens den sidste viser en gul smiley med et ansigtsudtryk der ligger imellem de 2 andre. Produktet blev lavet i El-værkstedet under vores introduktion til de forskellige værksteder. Udover at kunne lyse, kan smileyerne også blinke. Dette kunne lade sig gøre ved hjælp af en 10
timer som vi har sat på en anden printplade nedunder smileyerne. Formålet med produktet er at påvise at robotter faktisk også kan vise simple følelser og at dette ikke kræver, de store evner inden for programmering. I komikation og it fik vi senere programeret den i programmet phyton med en addon kaldet pyserial. I dette program fik vi programeret den til at kunne køre med knapperne w,a,s,d. og lave et fuld stop med knappen e derudover kunne man styre ansigterne med knapperne z,x,c. Billede af produkt: Konklusion En ting som er svært at vurdere er om en robot rent faktisk kan føle eller om den blot viser følelser ud fra aktioner som programmøren har indstillet robotten til at reagere på. Vi kan dog vurdere om der rent faktisk er brug for følelser blandt robotter. Robotter er og bliver lavet til at erstatte arbejde hos mennesker. Arbejde som førhen ikke var muligt at gøre hurtigt eller sikkert nok af mennesker. 11
Om en robot virkelig har brug for at kunne vise følelser eller ej kommer helt an på situationen. En robot der arbejder på en bilfabrik med en så simpel funktion som eks. at sætte en dør på plads i bilen har jo næppe brug for meget social interaktion, men en robot der er produceret til at arbejde på en arbejdsplads der udelukkende består af social interaktion har brug for menneskelig følelser til at kunne forstå og hjælpe folk. Et eksempel kunne være i en hjemmepleje hvor robotten kan blive stillet overfor meget socialt komplekse opgaver som kræver at robotten kan forstå et menneske på samme måde som en menneskelig hjerne gør. Gennem vores analyse har vi noget frem til at robotter blandt mennesker i høj grad vil stige blandt mange arbejdssteder. Robotter er dog stadig begrænset til fysisk arbejde, og der vil gå længe før robotter vil blive brugt til arbejde der kræver at de kan håndtere sociale opgaver på samme måde (eller bedre) som mennesker kan. Robotteren er simpelthen begrænset af den teknologiske udvikling. Litterærtur liste: http://blendercontest.com/wp-content/uploads/2012/07/nod32robot.png http://www.teknologisk.dk/ydelser/industriel-robotteknologi/22786 http://videnskab.dk/teknologi/nu-kommer-robotterne-hjem-til-dig http://www.designskolenkolding.dk/index.php?id=565 http://illvid.dk/teknologi/robotter-paa-job-i-det-offentlige http://www.computerworld.dk/art/44644/japanske-robotter-har-menneskelige-foelelser http://www.etiskraad.dk/da-dk/temauniverser/homo- Artefakt/Artikler/Leksikon/Isaac%20Asimovs%20robotlove.aspx Kildekritik: www.illvid.dk Vi ser hjemmesiden www.illvid.dk som en troværdig kilde da vi bl.a. fra deres juridiske informations side (http://illvid.dk/juridisk-information) har læst og frem til at hver eneste artikel i deres blad enten er blevet redigeret eller produceret af fagfolk som enten har speciale eller viden i artiklens emne. Fx fandt vi en artikel som vi har brugt i vores analyse omkring robotter som arbejder i det offentlige. Artikel er skrevet af Otto Lerche, som er en uddannet journalist (som yderligere også har arbejdet på flere artikler om robotter). 12
Bilag Studieretnings udstillings konklusion Klasse 1.4 - matematik A - it B - programmering C Projekt Klima i tal og grafik Produkt De har lavet et lys der ved hjælp af en lyssensor kan justere på lysstyrken af den diode der frembringer lyset. Formålet med deres produkt var at vise gennem et man gennem simpelt produkt kunne formindske energiforbruget i hjemmet drastisk uden at beboerne i huset vil lægge mærke til det. Produktet aktiveres nemlig kun på en meget naturlig måde. Hvis rummet er for lyst slukker lyset. Hvis rummet er for mørkt tænder lyset. Derudover har de lavet en hjemmeside til produktet. Konklusion De har et gennemgående godt og yderst inspirerende koncept. Da vi så produktet tænkte vi at det klart var noget teknologi som kunne forbedre dagligdag hos folk og desuden også formindske energiforbruget i hjemmet. Klasse 1.7 - bioteknologi Produkt De har påvist at penicillin virker ved at fremvise flere petriskåle med forskellige bakterie kolonier. Konklusion Vi fik ikke helt nok at vide om hvad deres studieretning gik ud på og derudover fortalte de ikke hvad deres projekt gik ud på det eneste vi fik at vide var hvad deres produkt var og hvad de kunne bruge det til. Fremlæggelse af deres studieretning var derfor lidt skuffende. 13
Klasse 1.7 bioteknologi Projekt Deres projekt handler om madspild og hvordan man kan udnytte madspild til en miljøvenlig og effektiv måde til at erstatte andre miljøskadelig produkter. Produkt De havde ved hjælp af forskellige enzymer og madvare fremstillet ethanol, og de mente det potentielt kunne hjælpe verdens olie- og miljøproblemer. Når verdens olie lager er sluppet op håber gruppen på at dette kan være en ny mulighed for miljøvenligt energi. Konklusion De havde et generelt god fremlægning af deres projekt og viste deres studieretning meget motiveret og inspirerende. Bilag - Logbog Bilag Logbog 1 Gruppe: Daniel, Gustav og Arkadii 1.3 Dato: 20/11 2013 Dagens formål: At finde de arbejdsspørgsmål vi har tænkt os at arbejde med 1. Hvad er en robot? 2. Kan robotter være for menneskelige? 3. Vil robotter erstatte mennesker? 4. Er robotter bedre til at arbejde end mennesker? 5. Hvor kan robotter bruges? 6. Hvilke følelser skal robotter have? 7. Er robotter fremtiden for menneskelig evolution? 14
8. Hvilken betydning har de enkelte farver? 9. Hvem er vores målgruppe? 10. Hvad er deres behov? 11. Har vi brug for robotter? Dagens opgaver (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Arkadii: Gustav: laver tidsplan så vi kan holde styr på vores arbejdsfremgang. Daniel: Besvarer spørgsmål Resultater af og konklusioner på dagens arbejde: Vi har undersøgt de forskellige punkter og vi er godt i gang Hjemmeopgaver til næste gang (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Vi arbejder alle videre på arbejdspørgsmålene Bilag Logbog 2 Gruppe: Daniel, Gustav og Arkadii 1.3 Dato: 27/11 2013 Dagens formål: At udvikle et produkt til projektet 15
Tides i el-lab skal bruges til at opbygge produktet Dagens opgaver (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Arkadii: skriver på opgaven Gustav:Opsætter strukturen/kroppen af printpladen så lysdioderne og ledninger kan loddes på Daniel: Lodder Resultater af og konklusioner på dagens arbejde: Vi har undersøgt de forskellige punkter og vi nået langt på vores produkt Hjemmeopgaver til næste gang (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Vi arbejder alle videre på arbejdspørgsmålene til næste gang vi mødes Bilag Logbog 3 Gruppe: Daniel, Gustav og Arkadii 1.3 Dato: 01/12 2013 Dagens formål: At samle det samlede arbejde for at kunne afslutte vores projektopgave Dagens opgaver (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Arkadii: Retter analyse 16
Gustav:Kigger på strukturen af opgaven Daniel: Laver resterende opgaver og retter Resultater af og konklusioner på dagens arbejde: Vi har arbejdet på vores arbejdsspørgsmål og strukturen af vores opgaver og er tæt på at være færdig Hjemmeopgaver til næste gang (evt. fordelt på gruppemedlemmer): Alle sikre at alt er rettet 17