Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
|
|
|
- Filippa Sommer
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
2 OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens transportvej med særlig fokus på transporten rundt på mejeriet (transportbånd). Med afsæt i deres undersøgelse designer de et transportbånd, som de forventer kan transportere mælkekartoner på mejeriet. Herefter undersøger eleverne systematisk hastighed, hældningsgrad, placering af kartonerne, transportbåndets overflade mm. Inden forløbet igangsættes kan der etableres kontakt til en lokal mælkeproducent, hvor eleverne kan komme på besøg samt til erhvervsskole(eud), en lokale virksomhed hvor transportbånd indgår i produktionen (eksempelvis et mejeri) eller et lokalt smedefirma, hvor eleverne kan afprøve deres hypoteser omkring transport af mælk. Det er vigtigt at tænke hele forløbet i gennem, før man starter, så man er sikker på, at der er bredde nok i emnet til at gøre alle faser interessante og udfordrende. I det nedenstående forløb tages der udgangspunkt i et samarbejde med EUD og et besøg på et mælkebrug. Undren og spørgsmål Du sætter scenen for at stimulere elevernes nysgerrighed og spørgelyst ved at de modtager en videohilsen eller et brev (se bilag) fra Mejeri Smørblomst - filmet på ostemejeriet i Skodborg. Videoen beskriver mejeriets behov for hjælpe at undersøge transport af mælkekartoner på mejeriet LINK til videoen Her i starten af forløbet afdækkes elevernes eksisterende viden om mælkens transportvej ved eleverne udfylder et mindmap. Projektets hovedfokus omhandler transporten af mælken på mejeriet. Forudsætningen for et vellykket forløb er at niveauet er tilpasset til elevernes eksisterende viden og færdigheder. Eleverne kan evt. besøge et mælkebrug for at denne del af transporten kan motivere dem til det videre arbejde. Eleverne tegner og beskriver transporten af mælk Hypotesedannelse Eleverne skal nu arbejde med udvælgelse af arbejdsspørgsmål og formulering af hypotese om transport af mælkekartoner på mejeriet. På den ene side skal spørgsmålene være produktive og lukke problemfeltet op så de kan danne grundlag for udarbejdelse af en hypotese. Omvendt skal processen ikke styres mere end at der er plads til at eleverne kan fejle og dermed lære af deres fejl.
3 Eleverne stiller spørgsmål om og undersøger transport af mælkekartoner med afsæt i en grubletegning. Figurerne på tegningen har forskellige bud på faktorer der kan være væsentlige, når mælken skal transporteres på transportbånd. Den tomme taleboble inviterer eleverne til at bidrage med deres egne hypoteser. Eleverne diskuterer transportbåndets hældning (se grubletegning i A4 under bilag) Herefter er eleverne parate til at brainstorme på hypoteserne for hvordan deres transportbånd skal konstrueres for at sikre den bedste transport af mælkekartonerne. Læreren skal understrege, at de ikke skal finde det korrekte svar - men overveje forskellige sandsynlige muligheder. Her er elevernes hypoteser formuleret i talebobler inspireret af udsagnene på grubletegningerne Eleverne laver en skitse af. Nu er eleverne parate til det sidste trin i opstartsfasen - at Diskutere undersøgelsesdesignet. Hvordan laver vi et eksperiment, så det producerer valide, sammenhængende data, hvordan undgår man fejlkilder og hvor mange gange skal man eksempelvis afprøve hypoteserne omkring transportbåndet mv. Jeg tror at hvis transportbåndet kører stejlt opad kan mælken ligge på langs
4 ARBEJDSFASE Undersøgelse / eksperimenter Eleverne kan påbegynde deres undersøgelser af transportbånd hjemme på skolen du skal facilitere og fokusere elevernes arbejde, så det giver brugbare resultater samt guide dem ved hjælp af åbne spørgsmål Kan I fortælle mig om jeres undersøgelse? Hvilken hældning har I anvendt? Og hvorfor?" således at eleverne selv arbejder sig frem til indsigter og erkendelser. Det vil sige at resultaterne ikke nødvendigvis behøver at være rigtige - men de skal kunne danne grundlag for det videre arbejde på en tilfredsstillende måde. Af samme grund skal du også hjælpe eleverne med stilladseringsmateriale til datafastholdelse. Skal man kunne træffe valide konklusioner er det vigtigt med korrekte data. Det kan være ved at føre logbog, bruge regneark, lave videoblog eller noget helt fjerde - afhængigt af de krav du vurderer projekt og data stiller. I næste del af projektet arbejdes der videre på EUD med bygning og programmering af transportbånd i LEGO samt afprøvning af hypoteser på et rigtigt transportbånd hvor hældningsgrad og hastighed kan varieres. Her programmeres det transportbånd som elevernes har bygget med afsæt i erfaringerne med transportbånd hjemme på skolen
5 Afprøvning af hypoteser omkring hældning, hastighed, kartonens vægt og placering. Eleverne noterer løbende deres resultater af deres undersøgelser. Systematisering og bearbejdnings af data Når undersøgelserne er afsluttet er det tid til at eleverne systematiserer og bearbejder de indsamlede data. Her skal du støtte arbejdet med at finde mønstre og sammenhænge. Det kan være væsentligt man sammenligner med andre gruppers resultater i denne proces. Hvis resultaterne ikke er entydige diskuterer evt. mangler eller fejlkilder. Igen er det vigtigt at du ikke fremstår som den, der allerede har svarene, men som side om side med eleverne, nysgerrigt går på opdagelse i det indsamlede materiale. OPSAMLINGSFASE Konklusion Eleverne kan nu konkludere med afsæt i deres data. Konklusionerne samles sammen til et svar brev til Mejeriet Smørblomst.
6 Yderligere ideer til formidling og perspektivering Den videre formidling kan have forskelligt fokus. Her har eleverne brugt forløbet til i grupper at skrive en fagbog om mælkens transport Fra ko til karton, andre klasser har valgt at lave et videobrev hvor eleverne skal komme med et forslag til indretningen af Mejeriet Smørblomst med afsæt i et storyboard, som stilladserer indholdet i videoen. Elevproduceret fagbog om transport af mælk -fra ko til karton. Besøg på demonstrationsmejeri i Viby J. Som afrunding kan eleverne besøge et mejeri eller evt. se filmen fra NaturFAGSmælk: Mælkens vej fra ko til køledisk Bilag I forløbet arbejdes med udvikling af følgende kompetencer her beskrevet i et bearbejdet fælles fokus, se også teksten fra fælles mål. Undersøgelseskompetence: - Eleven kan teste og udvikle et transportbånd - Eleven har viden om udvikling og vurdering af transportbånd - Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter af mælk fra ko til karton - Eleven har viden om mælk og mælks egenskaber og kredsløb Modelleringskompetence: - Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive mælkeproduktion fra landmand til forbruger - Eleven har viden om mælkeproduktion Kommunikationskompetence: - Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige fagord og begreber om mælkeproduktion - Eleven har viden om naturfaglige fagord og begreber om mælkeproduktion - Eleven kan læse og skrive naturfaglige tekster om mælkeproduktion - Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og opbygning
7 Tekst fra fælles mål: Undersøgelseskompetence: - Eleven kan identificere stoffer og materialer i produkter - Eleven har viden om stoffers og materialers egenskaber og kredsløb - Eleven kan udvikle enkle produkter - Eleven har viden om udvikling og vurdering af produkter Modelleringskompetence - Eleven kan med enkle procesmodeller beskrive forsyningsproduktion - Eleven har viden om forsyningsproduktion Kommunikationskompetence - Eleven kan mundtligt og skriftligt udtrykke sig med brug af naturfaglige og teknologiske fagord og begreber - Eleven har viden om naturfaglige og teknologiske fagord og begreber - Eleven kan læse og skrive naturfaglige tekster - Eleven har viden om naturfaglige teksters formål og opbygning
8 Kære elever! Vi skriver til jer i anledning af vores nyoprettede mejeri SMØRBLOMST, som hidtil har fremstillet smør og ost. Smørblomst Vores tanke er at udvide produktionen, så den også omfatter tapning af mælk i kartoner. Desværre har vi ikke meget viden om dette og har derfor brug for hjælp udefra. Vi ved ikke meget om følgende: Opbygning af transportbånd Programmering og udformning af maskiner og robotter Håndtering af kartoner Vi har brug for at samle viden, før vi kan komme videre og desværre har vores medarbejder ikke tid. Så vi har, som det første, aftalt et gårdbesøg hos en af de lokale landmænd. Her skal I studere, hvad der sker med mælken. Efterfølgende bliver jeres opgave at byde ind med idéer og opfindelser, så transporten af kartonerne bliver bedst mulig. De må ikke vælte, robotterne skal kunne holde fat på kartonerne, og transportbåndet skal kunne følge med. Vi har afsat flere uger til projektet, hvor vi regner med, at I byder ind med idéer og nytænkning, så vi kan komme godt i gang med vores nye produktion. Vi glæder os til at høre fra jer. Med venlig hilsen Produktionschef Robert van der Milch
9
Fænomenale apparater. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fænomenale apparater et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Processen Eleverne Materialer Afdække elevernes viden om tryk; el og magnetisme samt pumper og ventiler Sæt scenen: Science fair
Fra ko til karton Uge Beskrivelse Fokuspunkter Materialeforslag Faglige begreber Differentiering 1 (2 lekt)
Fra ko til karton Uge Beskrivelse Fokuspunkter Materialeforslag Faglige begreber Differentiering 1 (2 lekt) Præsentation af projektet: Brev fra SMØRBLOMST Eleverne præsenteres for målene for projektet.
Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed
Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve
Modellering med Lego education kran (9686)
Modellering med Lego education kran (9686) - Et undervisningsforløb i Lego education med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af: Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Kranen - et modelleringsprojekt
Årsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese
Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2
Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin
Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad
Fremtiden tilhører de kreative. WeDo 2.0. Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE
Fremtiden tilhører de kreative WeDo 2.0 Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Åbn døren til en ny læringskorridor WeDo 2.0 åbner en ny korridor til læring
Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.
Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl. Forløb: Undersøg vandløbet Kompetence Undersøgelse designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse gennemføre enkle systematiske
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen. Vinter 2019
Vurdering af naturfaglig kompetence i udskolingen Vinter 2019 Link til Padlet med dagens materialer: kortlink.dk/wf2n Målet med dagen er At naturfagslærere i udskolingen får større fokus på naturfaglig
Modellering med Målskytten
Modellering med Målskytten - Et undervisningsforløb i WeDo med udgangspunkt i matematiske emner og kompetencer Af Ralf Jøker Dohn Henrik Dagsberg Målskytten - et modelleringsprojekt i matematik ved hjælp
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven
Animationer af naturens fænomener
Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.
UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
UVB - Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2013 Institution Teknisk Gymnasium Skive - Skive Tekniske Skole Uddannelse HTX Fag
Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Lav ure med sand og sol
Månestenen #06 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse. Omfang: 2 lektioner Lav ure med sand og sol I denne opgave skal eleverne arbejde med at måle tid. De skal lave ure, hvor de bruger to ting, der er
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
NATUR/TEKNOLOGI 4. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne
Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet
Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer
Fokus på de fire naturfaglige kompetencer Ved planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen frem mod prøven skal de naturfaglige kompetenceområder være i fokus. Nedenfor er beskrevet
Natur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Naturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Bevægelsesfabrikken Undervisningsforløb Idræt klasse
Bevægelsesfabrikken Undervisningsforløb Idræt 1. - 2. klasse Indhold Bevægelsesfabrikken i idræt 1. 2. klasse... 1 Opgavebeskrivelse... 1 Undersøgelsesfasen... 1 Idéfasen... 1 Storyboard og speak... 2
WeDo 2.0 Eksperimenterende natur og teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education WeDo 2.0 Eksperimenterende natur og teknologi 1.-4. KLASSE NATUR/TEKNOLOGI OG PROGRAMMERING ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Åbn døren
LEGO Education WeDo 2.0
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education WeDo 2.0 NATUR/TEKNOLOGI OG PROGRAMMERING 1.-4. KLASSE Eksperimenterende natur og teknologi ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Åbn døren
Mål for forløb På tur i vildmarken
Natur/teknologi 5.-6. klasse samt 3. - 4. klasse Mål for forløb Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan gennemføre enkle systematiske undersøgelser. variabler i en undersøgelse. Natur og miljø
UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Kompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
NATUR/TEKNOLOGI 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget I natur og teknologi skal eleverne udvikle naturfaglige kompetencer, som skal være med til at øge deres forståelse for den verden de lever i. De skal tilegne
Natur/teknologi Fælles Mål
Natur/teknologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 4. 6 Efter 6. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Undersøgelse 8 Modellering 9 Perspektivering
Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.
Natur/Teknik Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne omverden. 3. Menneskets samspil med naturen. 4. Arbejdsmåder og tankegange. Den nære omverden: Kende forskellige
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi
Undervisningsplan 0-2. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 1.- 2.klasse) Eleven kan udføre enkle undersøgelser
Natur/Teknologi Kompetencemål
Natur/Teknologi Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål gennemføre enkle
Mundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse
Årsplan for Natur og teknologi: 5. klasse Retten til ændringer forbeholdes Eleverne skal i faget naturteknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen ([email protected]) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse
Årsplan 2013/2014 for biologi i 8. klasse Lærer: khaled zaher Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om organismer, natur, miljø og sundhed med
Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Introduktion til IBSE-didaktikken
Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare
Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved
Årsplan matematik 5 kl 2015/16
Årsplan matematik 5 kl 2015/16 I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale, og har matematikfessor som suplerende materiale, samt kopisider. I systemet er der,ud over grundbogen, også kopiark
Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Det da løgn. Tegn på læring til læringsmålene kan være. Færdigheds- og vidensmål. Plot 4, kapitel 1. Side 10-55 FORTOLKNING
Plot 4, kapitel 1 Det da løgn Side 10-55 FORTOLKNING Oplevelse og indlevelse Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige
Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Eleven kan designe enkle modeller
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Undersøgelse udføre enkle på baggrund af egne og andres spørgsmål enkle på baggrund af egne forventninger designe
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget)
Naturens ressourcer og jagten på råstoffer (Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget) Samarbejde mellem Økolariet og Uddannelse & Læring, Vejle Kommune Dagsorden - Forløbets opbygning -
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling
Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på
Årsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Faglig læsning og skrivning. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
Faglig læsning og skrivning Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense 1 Mit program Læsning og skrivning Lærerens opgave Før - under og efter læsning Hands-on aktiviteter undervejs Fagene kort
Årsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Årsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Lærervejledning til opgaverne
Vidensmål, der er med i alle opgaverne... 1 Færdighedsmål der er med i alle opgaverne... 2 Logbogen (fællesopgave)... 2 Klasseopgaven (fællesopgave)... 3 Naturvidenskabelig arbejdsmetode (fællesopgave)...
Materiale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Opgavevejledninger til opgaverne
Opgavevejledninger til opgaverne I denne vejledning kan du få en nyttig baggrundsviden til opgaverne, og hvilke materialer du kan skaffe på forhånd Indholdsfortegnelse Opgavevejledninger til opgaverne...
W1-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for htx)
W1-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for htx) Ken Mathiasen (M.Sc.it) Ken Mathiasen, 23-03-2017 11:30-12:45 1 Hvad er NV 101 pixi-udgaven Naturvidenskabeligt grundforløb (i daglig tale NV) aktuelle
Lærervejledning. Besøget på biblioteket
Lærervejledning Besøget på biblioteket Superkræfter - insekternes planet er et multimodalt undervisningsmateriale målrettet grundskolens mellemtrin. Det består af introduktionsfilm, opgaver, materialer
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen
Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi
Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):
Lærervejledning Formål Gennem undersøgelsesbaseret undervisning anvendes lineære sammenhænge, som middel til at eleverne arbejder med repræsentationsskift og aktiverer algebraiske teknikker. Hvilke overgangsproblemer
Lærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Matematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.
FASE 4: IDÉ I skal nu bruge jeres viden fra opdagelsesrejsen og tematiseringen som brændstof til at få nye ideer, der giver jer svaret på jeres innovationsspørgsmål. I de foregående faser fik I med stor
Den hemmelige. hule. Lærervejledning klassetrin
Arkitekturundervisning i hele Danmark side 1 0. - 3. klassetrin Foto: Mariella Harpelunde Jensen er et kreativt undervisningsforløb, hvor eleverne eksperimenterer med at bygge modeller med inspiration
Nyt om naturfag (UVM)
Nyt om naturfag (UVM) OPL ÆG V/ MADS JOAKIM SØRENSEN, L ÆRINGSKONSULENT I NATURFAG, UNDERVISNINGSMINISTERIET. 29-11-2017 LÆRINGSKONSULENT MADS JOAKIM SØRENSEN 1 Hvad rør sig Naturvidenskabsstrategi Fælles
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester 1-4 2010-2012 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Teknisk
Kuglen triller. Hej med dig!
Kuglen triller Hej med dig! Jeg er Thomas Tandstærk, og jeg ved en masse om teknik og natur. Jeg skal lære dig noget om at lave forsøg og undersøgelser. Når klassen er færdig får I et flot diplom! I dette
