Faglig udvikling på pædagoguddannelsen En undersøgelse af udviklingen af de studerendes evner til at anvende teori til at undersøge og udvikle den pædagogiske praksis. Delrapport i forskningsprojektet Pædagoguddannelsens bidrag til dannelse af aspekter af professionsidentitet Steen Juul Hansen Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde, VIA UC, 2013
Titel: Faglig udvikling på pædagoguddannelsen En undersøgelse af udviklingen af de studerendes evner til at anvende teori til at undersøge og udvikle den pædagogiske praksis Forfatter: Steen Juul Hansen Udgivet af : Videncenter for socialpædagogik og socialt arbejde, VIAUC, (2013) forfatteren og VIA UC 1. udgave (som e-publikation) Kopiering tilladt med tydelig kildeangivelse ISBN: 978-87-995229-3-4 Rapporten findes som e-version på www.bupl.dk/professionsidentitet og på http://kortlink.dk/ucviden/bv66 Rapporten er udarbejdet som et led i projektet Pædagoguddannelsens bidrag til dannelse af aspekter af professionsidentitet, som er gennemført i samarbejde mellem VIA University College, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet, med deltagelse af: Jan Jaap Rothuizen (projektleder), Jakob D. Bøje, Steen Juul Hansen, Katrin Hjort, Mette M. Sørensen, Nanna Skaarup og Line Togsverd. Projektet er medfinansieret af BUPLs forskningsfond. 1
Indhold Sammendrag... 3 Indledning... 4 Analyse... 9 Ti opgaver i faget Individ, institution og samfund fra hold E07... 9 Ti bacheloropgaver fra hold E07... 10 Undersøge og udvikle... 12 Sammenfatning... 14 2
Sammendrag Analysen er gennemført som en måling af progressionen i de studerendes faglige udvikling og læring af specielt akademiske færdigheder i løbet af pædagoguddannelsen jf. studieordningen på Peter Sabroe Seminariet. Målingen er gennemført ved i princippet at lave en førmåling og en eftermåling af de studerendes viden, hvor interventionen er Pædagoguddannelsen på seminariet. Analysen er gennemført som en dokumentanalyse af 10 tilfældigt valgte studerendes opgaver og vurdere deres faglige argumentation i midten af studiet og ved studiets afslutning. De udvalgte opgaver er gennemlæst og vurderet efter de samme fem faglige krav og efter Blooms taxonomi. De fem faglige krav er udarbejdet med udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der fremgår af studieordningen. Opgaverne er vurderet på en skala fra et til fem. De fem faglige krav koncentrerer sig om de studerendes evne til at gengive og anvende teori til analyse og kritisk refleksion. Analysen fokuserer således på udviklingen af de studerendes akademiske evner. Helt overordnet viser analysen, at pædagoguddannelsen forbedrer de studerendes faglige forudsætninger for at undersøge og udvikle deres egen praksis. Resultaterne af analysen siger noget om den faglige udvikling for en gruppe studerende fra opgaven om Individ, institution og samfund til bachelorprojektet. Undersøgelsesresultaterne siger ikke noget om det faglige niveau som sådan. Det er et gennemgående træk ved de bedømte opgaver, at analyserne er upræcise, at teorien som hovedregel ikke anvendes aktivt i analyseøjemed, men mere som en refereret og bearbejdet tekst løsrevet fra analysen. Generelt er de studerende ikke kritiske over for den pædagogiske praksis, de undersøger, og den pædagogiske profession, de er en del af. Det fremgår af analysen, at de studerende, der laver en god opgave i faget Individ, institution og samfund som hovedregel også laver et godt bachelorprojekt og omvendt, at de studerende der laver en mindre god opgave i Individ, institution og samfund også laver et mindre godt bachelorprojekt. Pædagoguddannelsen sætter tilsyneladende ikke den enkelte studerende i stand til at bryde med sit faglige udgangspunkt og løfte sig selv i forhold til de andre studerende. De bedst egnede bliver ved med at være de bedst egnede. Undersøgelsen viser, at de gode pædagogstuderende forholder sig kritisk og refleksivt til det pædagogiske arbejde og den pædagogiske profession. Man kan derfor konstatere, at pædagoguddannelsen bidrager til, at de studerende kan undersøge og udvikle den pædagogiske praksis. 3
Indledning Når man diskuterer og analyserer pædagoguddannelsen kan man gøre det med udgangspunkt i forskellige diskurser en praksisdiskurs over for en akademisk diskurs og en uddannelsesdiskurs over for en dannelsesdiskurs (Togsverd & Rothhuizen, 2011). De forskellige diskurser tydeliggør at uddannelsen er præget af konkurrerende og modsatrettede rationalitetsformer med hver deres forestilling om, hvad viden og god pædagogikfaglighed er. Denne analyse har fokus på den akademiske og den uddannelsesmæssige diskurs. Analysen er en måling af udviklingen i de studerendes evne til at tilegne sig teori og anvende denne teori analytisk til at finde løsninger på pædagogiske problemstillinger. En klassisk akademisk kvalifikation der forudsætter tilegnelse af viden og kunnen. Denne måling af de studerendes faglige udvikling er en del af projektet: Pædagoguddannelsens betydning for udvikling af aspekter af professionsidentitet. Formålet med dette projekt er at give et indblik i om, og på hvilken måde, pædagogikfagets særlige status i pædagoguddannelsen og uddannelsens professions- og udviklingsbasering får betydning for dannelsen af to særlige og væsentlige aspekter af pædagogers professionsidentitet: 1) Evnen til at skifte mellem rollerne som udøver, undersøger og udvikler og 2) Evnen til at kunne diskutere sine handlinger i et professionsfællesskab. At kunne diskutere sine egne handlinger i et professionsfællesskab er en forudsætning for, at kunne deltage i en videnskabelig informeret diskussion om pædagogikfaget og den pædagogiske praksis. Projektet skal desuden give et svar på spørgsmålet, om de kritikpunkter, som blev fremført i forhold til den gamle uddannelse angående pædagogers mangelfulde evne til at håndtere, omgås, dele og kritisere viden, er blevet løst med den nye uddannelse? Centrale temaer i projektet er, at have et fælles fagsprog, der udgør rammen om et professionsfællesskab og muliggør en faglig diskussion, at kunne forholde sig kritisk reflekterende til egen pædagogiske praksis og den pædagogiske profession samt at kunne undersøge og analysere. Pædagoguddannelsen skal med andre ord bl.a. sætte de studerende i stand til at udvikle deres egen pædagogiske praksis og professionsforståelse gennem kritisk refleksion og systematisk analyse. Denne del af projektet undersøger, om uddannelsen opfylder dette formål. Denne undersøgelse har fokus på to af de tre u er: Undersøge, udvikle og udøve. Det sidste u at udøve behandles ikke eksplicit i denne sammenhæng. En forudsætning for at undersøge og udvikle sit fag er, at den studerende og den færdiguddannede pædagog kan forholde sig kritisk til sin egen og sine kollegers praksis. Det kræver en kritisk refleksiv distance til udøvelsen af det pædagogiske arbejde. At forholde sig kritisk til sin egen praksis kræver en referenceramme. Man kan selvsagt ikke forholde sig kritisk 4
til sin egen praksis med den selvsamme praksis som referenceramme. En kritisk distance kræver viden om noget andet. I denne sammenhæng er det faglig viden om pædagogikfaget og evnen til at bruge denne viden til problemanalyse og informeret pædagogisk handling. Denne undersøgelse fokuserer altså på de studerendes akademiske evner, d vs. deres evner til anvende teori til at undersøge og udvikle praksis. Undersøgelsen består af et designafsnit, et analyseafsnit, et afsnit om hvordan de studerende forholder sig til at undersøge og udvikle den pædagogiske praksis og til slut et afsnit, hvor undersøgelsesresultaterne sammenfattes. Design af dokumentanalyse af opgave i faget Individ, organisation og samfund og af bachelorprojekt Formålet med denne analyse er at undersøge om og i hvilket omfang pædagoguddannelsen på Peter Sabroe seminariet udvikler de studerendes evne til at undersøge og udvikle den pædagogiske praksis. Analysen gennemføres som en måling af progressionen i de studerendes faglige udvikling og læring af aspekter af pædagogisk relevant viden i løbet af uddannelsen jf. studieordningen på Peter Sabroe Seminariet. Denne måling kan gennemføres ved i princippet at lave en førmåling og en eftermåling af de studerendes viden, hvor interventionen er Pædagoguddannelsen på seminariet. Rent praktisk gennemføres undersøgelsen det ved at sammenligne den faglige argumentation i opgave i faget Individ, organisation og samfund med den faglig argumentation i bachelorprojektet. Faget Individ, organisation og samfund er placeret på studiets fjerde semester, og bachelorprojektet på studiets syvende semester det afsluttende semester. Der er tre semestre mellem førmålingen og eftermålingen. De faglige mål for de to opgavetyper er sammenlignelige og har fokus på kendskab til og anvendelse af teori til analyse og handling. En sammenligning af den faglige argumentation i midten af studiet og ved studiets afslutning gør det muligt at sige noget om den faglige udvikling de studerende gennemgår på pædagoguddannelsen på Peter Sabroe Seminariet. Den anvendte analysestrategi er, at de udvalgte opgaver er gennemlæst og vurderet efter de samme fem faglige krav og efter Blooms taxonomi. De fem faglige krav er udarbejdet med udgangspunkt i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der fremgår af studieordningen. Opgaverne er vurderet på en skala fra et til fem. De fem faglige krav koncentrerer sig om de studerendes evne til at gengive og anvende teori til analyse og kritisk refleksion. Analysen fokuserer således på udviklingen af de studerendes akademiske evner. I det følgende gennemgås de faglige krav til pædagoguddannelsen generelt, til faget Individ, organisation og samfund samt til bachelorprojektet. Det følgende er en 5
beskrivelse af de faglige krav til de studerende, som de fremgår af den gældende studieordning. Uddannelsens formål er jf. studieordning fra 2007: (1) at kvalificere den studerende til at kunne indgå i professionelle relationer med børn, unge og voksne brugere og samarbejde med, vejlede og støtte disses forældre og pårørende, (2) at kvalificere den studerende til at kunne formidle samfundsmæssige mål og værdier til alle uanset sproglig og kulturel baggrund, (3) at kvalificere den studerende til at kunne tilegne sig og gøre brug af relevante teorier og metoder i pædagogisk praksis, (4) at kvalificere den studerende til at kunne tilrettelægge, udføre og koordinere pædagogisk begrundede aktiviteter og processer, (5) at kvalificere den studerende til at kunne deltage i professionelt samarbejde, herunder med personale fra tilgrænsende områder, og (6) at kvalificere den studerende til at kunne analysere, evaluere, dokumentere og udvikle pædagogisk praksis samt deltage i kvalitets- og udviklingsarbejde. Det er specielt formål 2, 3, 4 og 6 som er i fokus for denne undersøgelse. Centrale begreber i formålsbeskrivelsen er: Kunne formidle, kendskab til og brug af relevante teorier, begrunde pædagogiske aktiviteter, analysere og evaluere og udvikle praksis. Et helt centralt formål med uddannelsen er, at den skal kvalificere den studerende til at forholde sig kritisk og teoretisk refleksiv til praksis for på den baggrund at kunne udvikle praksis. Den studerende skal efter uddannelsen kunne identificere problemer, analysere disse ved hjælp af teori og foreslå løsninger på problemet. Faget pædagogik er pædagoguddannelsens centrale fag. Centrale kompetencer og kundskaber i faget pædagogik er at kunne begrunde pædagogiske handlinger teoretisk og analysere forhold vedrørende brugernes trivsel og udvikling. Den kritiske refleksion over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder er central. Formålet med den skriftlige eksamen i faget Individ, institution og samfund er at efterprøve den studerendes evne til at indfri fagets kompetencemål. Målet med faget er, at den færdiguddannede kan anvende centrale teorier, begreber og metoder vedrørende samspillet mellem individ, institution og samfund, forstå betydningen af den samfundsmæssige og institutionelle sammenhæng for individet, det pædagogiske miljø og den pædagogiske profession i et demokratisk samfund, identificere og analysere problemstillinger og udviklingsmuligheder i individuelt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, 6
samarbejde professionelt med personer inden for og uden for professionen, herunder pårørende og arbejde professionelt på grundlag af gældende bestemmelser. Centrale kundskabs- og færdighedsområder er at den studerende får en forståelse for den samfundsmæssige og socialpolitiske udvikling og betydning for pædagogens ansvarsområder i velfærdsstaten og for samspillet mellem individ, gruppe og samfund og dets betydning for opvækst- og livsvilkår. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt, færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant forskningsbaseret viden og færdighed i at kunne identificere dilemmaer og kritisk analysere problemområder indenfor det valgte emne færdighed i at kunne begrunde egen professionsforståelse ud fra det valgte faglige perspektiv Centrale kundskaber er at kunne indsamle, bearbejde og anvende forskningsbaseret viden og arbejde analytisk og kritisk med denne viden. Med udgangspunkt i ovenstående gennemgang af de faglige krav til pædagoguddannelsen generelt, til faget Individ, organisation og samfund samt bachelorprojektet er de faglige krav sammenfattet til følgende fem krav: (1) Kendskab til og inddragelse af teori (2) Analytisk niveau anvendelse af teori (3) Kunne begrunde pædagogiske aktiviteter i praksis teoretisk og analytisk (4) Forholde sig kritisk og teoretisk refleksiv til egen og kollegers praksis (5) Formidlingsevne De fem krav udgør bedømmelseskriterierne ved gennemlæsningen og bedømmelsen af opgaverne i Individ, organisation og samfund og af bachelorprojekterne. De to opgavetyper bedømmes efter de samme bedømmelseskriterier. De formelle krav til opgaven om Individ, institution og samfund er en opgave på ca. 15 sider, mens den for bachelorprojektet er mere omfattende på ca. 40 sider. De studerende har længere tid til at skrive bachelorprojektet end til at skrive opgaven i Individ, organisation og samfund og har flere sider at udfolde deres faglighed på. De studerende har dermed længere tid til faglig fordybelse i bachelorprojektet end i opga- 7
ven i Individ, organisation og samfund. Alene af den grund skal det faglige niveau være højere i bachelorprojektet end i opgaven i Individ, organisation og samfund. Denne undersøgelse vedrører de studerendes faglige udvikling i løbet af pædagoguddannelsen og ikke hvordan de studerende opnår faglig udvikling. Det er aspekter ved de studerendes faglige niveau der måles midt i studiet og ved studiets afslutning. På den baggrund vurderes ovennævnte forhold ikke at have nogen væsentlig betydning i denne undersøgelse. Datagrundlaget for undersøgelsen er 10 opgaver i Individ, organisation og samfund ud af ca. 100 opgaver og 10 bachelorprojekter ud af ca. 60 fra hold E07. Det er de samme studerende, der går igen i begge undersøgelser, så det er de samme 10 studerendes faglige udvikling, der måles. De 10 opgaver i Individ, organisation og samfund vælges tilfældigt, og de fastlægger dermed de 10 bachelorprojekter, der indgår i undersøgelsen. For at øge sammenligneligheden i den faglige argumentation skal opgaverne handle om de samme emner. Centrale emner i pædagoguddannelsen er Inklusion og Anerkendelse. Opgaverne er udvalgt derefter. Bedømmelsen af opgaverne tager udgangspunkt i ovennævnte fem krav. Omfanget af og udfoldelsen af den faglige argumentation måles desuden på 1) antallet af og kvaliteten af referencer i opgaverne og 2) Omfanget og kvaliteten af litteraturlisterne. Opgaverne bedømmes efter en femtrinsskala, hvor karakteren 5 er bedst, og 1 er dårligst. Som en overordnet teoretisk ramme for bedømmelsen anvendes Blooms taksonomi se tabel 1. Blooms taksonomi arbejder med seks klasser, hvor de højere niveauer inkorporerer de lavere (Wikipedia). Tabel 1: Blooms taksonomi Eksempler på adfærdsudtryk Klasse Beskrivelse Kendskab Kendskab er knyttet til at kunne genkende Beskrive, definere, genkende, skelne og til en vis grad gengive information. Forståelse Forståelse indebærer, at informationen kan Beregne, demonstrere, fortolkes og reorganiseres forklare med egne ord, give eksempler Anvendelse Kundskaber skal kunne overføres til nye situationer eller problemer, som svarer til alleficere, konstruere, ud- Afprøve, afgøre, klassirede kendte nytte, vælge Analyse Nye og ukendte problemer skal kunne ned- Finde, identificere, 8
brydes i del-elementer Syntese Meddelt information kan sammenholdes med egne erfaringer, hvorudfra egen opfattelse formuleres Vurdering Der kan foretages en afvejning baseret på kriterier. Personlige holdninger kan indgå, men formuleres da klart som sådanne sammenligne Abstrahere, foreslå, kombinere, konkludere, organisere, udlede Bedømme, evaluere, kontrollere, påpege Kilde: Wikipedia Hvis karaktergennemsnittet på opgaverne i Individ, organisation og samfund er mindre end karaktergennemsnittet på bachelorprojekterne har pædagoguddannelsen en effekt på de studerendes evne til at forholde sig fagligt og kritisk til en pædagogisk praksis. Så har uddannelsen styrket deres evne til at undersøge og udvikle deres egen og kollegers praksis. Undersøgelsen siger ikke nogen om, hvorvidt de studerendes faglige niveau er godt eller dårligt som sådan. Undersøgelsen siger kun noget om de studerendes faglige udvikling i løbet af uddannelsen på Peter Sabroe Seminariet. Undersøgelsen er gennemført i foråret 2011. Analyse Analysen er todelt. Første del vedrører analysen af 1. års opgaverne, og anden del vedrører analysen af bacheloropgaverne. Ti opgaver i faget Individ, institution og samfund fra hold E07 Resultaterne af analysen af de ti opgaver i faget Individ, institution og samfund fremgår af tabel 2. Bedømmelseskriterierne fremgår af tabellens forspalte og de enkelte opgaver fremgår af tabelhovedet. Tabel 2. Bedømmelse af opgaven i Individ, institution og samfund (1) 111 2 977 8 197 4 945 5 320 2 797 5 132 1 145 9 369 8 544 0 Gns. Teori 3 3 1 2 3 1 1 1 1 4 2 Analyse 2 3 1 1 2 1 1 2 1 3 1,7 Begrunde 1 2 2 1 1 1 1 1 1 2 1,3 handlinger Kritisk reflek- 2 2 1 1 1 3 1 2 2 4 1,9 9
sion Formidlingsevne 3 3 2 4 4 4 3 3 2 5 3,3 Gns. 2,2 2,6 1,4 1,8 2,2 2 1,4 1,8 1,4 3,6 2,0 Med udgangspunkt i tabel 2 kan man meget groft sige, at opgaverne kan opdeles i to hovedgrupper. En gruppe med relativt gode opgaver, der bedømmes med en karakter på 2 eller derover, og en gruppe af mindre gode opgaver, der bedømmes med en karakter på under 2. Et gennemgående træk for opgaverne er, at den inddragne teori er sparsom og forekommer tilfældig valgt. Teorien bruges ikke til at analysere med, men refereres bare. Opgaverne har en beskrivende karakter. Nogle af opgaverne er kun i begrænset omfang problemorienterede i den forstand, at de tager udgangspunkt i en konkret problemformulering, som de efterfølgende reflekterer og analyserer med et teoretisk udgangspunkt. Opgaverne er ikke særligt velstrukturerede, og kildehenvisninger og litteraturlisterne er i mange tilfælde mangelfulde. Litteraturlisterne har et meget begrænset omfang (3-4 titler) og består formodentlig fortrinsvis af lærebøger. Det virker ofte som om at teorien er påklistret opgaven. Teorien refereres men bruges ikke aktivt i opgaven til at analysere med. For alle opgaver gør det sig gældende, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem teori, analyse og konklusion. Konklusionerne er ofte uklare og forholder sig ikke klart til problemformuleringen. Opgaverne har ikke noget tydeligt akademisk præg i den forstand, at de anvender en udvalgt teori til at analysere et givent problem med. Nogle af opgaverne har mere karakter af fristile med et valgt emne, og de har et fabulerende præg. Opgaverne er uens disponeret. Nogle har en klar akademisk disponering, andre ikke. En gennemgående træk ved opgaverne er, at de ikke forholder sig kritisk til pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder. Bedømt efter Blooms taksonomi placerer opgaverne sig i bunden. De demonstrerer de studerendes kendskab til og i et vist omfang også forståelse for og anvendelse af teori og faglige begreber. Opgaverne demonstrer kun i begrænset omfang de studerendes evner til analyse. Opgaverne demonstrerer ikke de studerendes evne til syntese og vurdering. Ti bacheloropgaver fra hold E07 Resultaterne af analysen af de ti bacheloropgaver fremgår af tabel 3. Bedømmelseskriterierne fremgår af tabellens forspalte og de enkelte opgavers bachelorgruppenummer fremgår af tabelhovedet. 10
11
Tabel 3. Bedømmelse af bacheloropgaven (1) 23 31 33 32 28 41 34 20 39 38 Gns. Teori 4 4 2 3 5 4 2 4 2 5 3,5 Analyse 5 4 2 2 3 5 2 2 2 5 3,2 Begrunde 3 4 2 3 4 4 2 3 2 4 3,1 handlinger Kritisk refleksion 4 5 1 2 4 4 1 2 1 5 2,9 Formidlingsevne 4 4 3 3 4 4 3 4 3 5 3,7 Gns. 4 4,2 2 2,6 4 4,2 2 3 2 4,8 3,3 Med udgangspunkt i tabel 3 kan man meget groft sige, at opgaverne kan opdeles i to hovedgrupper. En gruppe med gode opgaver, der bedømmes med en karakter på 4 eller derover, og en gruppe af mindre gode opgaver, der bedømmes med en karakter på mellem 2 og 3. De gode opgaver er veldisponerede og velformulerede, teorivalget er som regel begrundet, analyserne er teoribaserede og gennemskuelige, og opgaven forholder sig til dels konkluderende til opgavens problemformulering. Opgaverne har ordentlige noter og referencer og en fyldig litteraturliste. De mindre gode opgaver er præget af, at teorien refereres uden at blive anvendt aktivt i analysen, mangelfuld empiri, analyserne er upræcise og uigennemskuelige, ingen diskussion og kritisk distance samt mangelfulde konklusioner. Generelt for opgaverne kan man sige, at det empiriske grundlag for opgaverne er smalt og analyserne upræcise. Teorien anvendes som hovedregel ikke aktivt i analyseøjemed, men virker mere som et afsnit løsrevet fra analysen. Det betyder ofte, at opgaverne ikke svarer særlig præcist på opgavens problemformulering. Generelt er de studerende ikke kritisk over for den pædagogiske praksis, de undersøger, og den pædagogiske profession, de er en del af. Bedømt efter Blooms taksonomi placerer opgaverne sig i midten. De demonstrerer de studerendes kendskab til og i et vist omfang også forståelse for og anvendelse af teori og faglige begreber. Opgaverne demonstrer kun i begrænset omfang de studerendes evner til analyse. Kun få af opgaverne demonstrerer de studerendes evne til syntese og vurdering. Undersøge og udvikle I dette afsnit undersøges det, hvordan den studerendes evne til at undersøge og udvikle 12
den pædagogiske praksis kommer til udtryk i bacheloropgaven. Rent praktisk gennemføres dette ved at undersøge, hvordan det bedste bachelorprojekt jf. tabel 3 undersøger og udvikler praksis i opgaven. Dette bachelorprojekt er karakteriseret ved at være et veldisponeret projekt, der besvarer projektets problemformulering på baggrund af teoretisk funderet analyse. Opgaven forholder sig kritisk og refleksivt til det pædagogiske arbejde og den pædagogiske profession. Meget overordnet kan man derfor konstatere, at pædagoguddannelsen har bidraget til, at den studerende kan undersøge og udvikle praksis. Bachelorprojektet beskæftiger sig med, hvordan vi som pædagoger kan øge vores forståelse for børn, der har været udsat for massivt omsorgssvigt i den tidlige barndom. Herudover reflekterer projektet over, hvilken indflydelse den politiske debat om anbringelser af børn og unge har på det pædagogiske arbejde. Projektet er et casestudie af eget praktiksted, og projektet indeholder nogle meget velargumenterede refleksioner over egen og kollegers pædagogiske praksis både på organisationsniveau og på samfundsniveau. Projektet identificerer problemer og reflekterer over mulige løsninger. Dette fremgår af følgende udpluk af citater fra projektet. I forbindelse med den studerendes undersøgelse af praksis i behandlingen af omsorgssvigtede børn konkluderer den studerende: Jeg tror at vi som pædagoger ofte er tilbøjelige til at bruge sproget som konfrontation over for børnene, men hvis de nødvendige neurologiske forbindelser i hjernen ikke er dannet.., er vi nødt til at aktivere andre dele af hjernen samtidig eller som erstatning for det fortalte. Den studerende fortsætter sine overvejelse med at fastslå, Problemet er bare, at vi tit som pædagoger mener at kunne danne relationer til vores brugere, men samtidig ikke betragter dem som ligeværdige mennesker. De unge er udmærket klar over, at vi er der, fordi det er vores arbejde og at vi får penge for det samvær.dette er nemlig for mig hele det pædagogiske paradoks, at vi står i arbejdet med nogle børn, hvor det de mangler er kærlighed. En kærlighed vi ikke kan give dem. Jeg mener, at vi til enhver tid, som professionelle, skal kunne være i stand til at indordne os barnets behov. Hermed være ikke sagt, at det er barnet, der skal styre dagsordenen. Pædagogerne skal opstille de nødvendige rammer, men lade være med at lave rammer for rammernes skyld, men til gengæld lade rammerne være rammer for, at kunne rumme det enkelte barn Hvis vi (pædagogerne) ikke efterstræber den nære relation til barnet, men derimod fokusere på en støttende og ligeværdig relation, mener jeg at relationen mellem pædagog og barn vil kunne blive mere ægte og givtig for alle parter. Projektet slutter af med at relatere dansk praksis på anbringelsesområdet til praksis i Norge og Sverige og med at understrege, at den politiske dagsorden på anbringelsesområdet har stor betydning for den pædagogiske praksis og pædagogerne derfor må forholde sig til denne dagsorden. 13
Sammenfatning Resultatet af undersøgelsen fremgår af tabel 4. Resultatet af undersøgelsen er, at der sker en faglig udvikling i løbet af pædagoguddannelsen på Peter Sabroe Seminariet. Den faglige udvikling sker på alle fem bedømmelseskriterier jf. tabellens forspalte. De største forbedringer vedrører de studerendes kendskab og anvendelse af teori, deres analytiske evne og deres evne til at begrunde pædagogiske handlinger. Forbedringerne af de studerendes evne til kritisk refleksion og deres formuleringsevne er mindre markant. Tabel 4. Måling af den faglige udvikling i pædagoguddannelsen. (1) (2) Gns. for (3) Gns. for (4) Faglig udvikling Individ, institution bachelorfund - og sam- opgave. Difference mellem kolonne 3 og 2. Teorianvendelse 2 3,5 1,5 Analytisk evne 1,7 3,2 1,5 Begrunde 1,3 3,1 1,8 handlinger Kritisk refleksion 1,9 2,9 1 Formidlingsevne 3,3 3,7 0,4 Gns. 2,0 3,3 1,3 Det fremgår af tabellen, at pædagoguddannelsen giver de studerende kompetencer til at udvælge og anvende teori til analyse af pædagogiske problemstillinger. Analyserne sætter den studerende i stand til at kunne begrunde pædagogiske aktiviteter. Uddannelsen sætter i begrænset omfang de studerende i stand til at forholde sig kritisk og teoretisk refleksiv til praksis, og den forbedrer deres skriftlige formidlingsevner. Helt overordnet viser analysen, at pædagoguddannelsen forbedrer de studerendes faglige forudsætninger for at undersøge og udvikle deres egen praksis. Om denne forbedring er stor nok tager undersøgelsen ikke stilling til. Undersøgelsesresultaterne siger noget om den faglige udvikling for en gruppe studerende fra opgaven om Individ, institution og samfund til bachelorprojektet. Undersøgelsesresultaterne siger ikke noget om det faglige niveau som sådan. Det er et gennemgående træk ved de bedømte opgaver, at analyserne upræcise, at teorien som hovedregel ikke anvendes aktivt i analyseøjemed, men mere som en refereret og bearbejdet tekst løsrevet fra analysen. Generelt er de studerende ikke kritiske over for den pædagogiske praksis, de undersøger, og den pædagogiske profession, de er en del af. 14
Tabel 5:Gruppering af karakterer (1) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Gns. Institution og samfund Gns. bachelorprojekt 2,2 2,6 1,4 1,8 2,2 2 1,4 1,8 1,4 3,6 4 4,2 2 2,6 4 4,2 2 3 2 4,8 Der er en stor spredning i bedømmelserne af opgaverne på både opgaven i Individ, institution og samfund og på bachelorprojektet. De bedømte opgaver fordeler sig ikke jævn på karakterskalaen. De klumper sig i to grupper en god og en mindre god gruppe jf. tabel 5. Det fremgår af tabellen, at de studerende, der laver en god opgave i faget Individ, institution og samfund som hovedregel også laver et godt bachelorprojekt og omvendt, at de studerende der laver en mindre god opgave i Individ, institution og samfund også laver et mindre godt bachelorprojekt. Pædagoguddannelsen sætter tilsyneladende ikke den enkelte studerende i stand til at bryde med sit faglige udgangspunkt og løfte sig selv i forhold til de andre studerende. De bedst egnede bliver ved med at være de bedst egnede. Undersøgelsen viser, at de gode pædagogstuderende forholder sig kritisk og refleksivt til det pædagogiske arbejde og den pædagogiske profession. Man kan derfor konstatere, at pædagoguddannelsen bidrager til, at de studerende kan undersøge og udvikle den pædagogiske praksis. 15
HVORDAN UDDANNES PÆDAGOGER? er titlen på den e-bog (ISBN: 978-87-995229-9-6) hvori man kan finde den samlede afrapportering af projektet. Indholdet i bogen er følgende På sporet af det pædagogiske. En indledende tekst ved Line Togsverd, Jan Jaap Rothuizen Professionsforståelser i praktikken Kompetencediskursens indtog, muligheder og umuligheder i pædagoguddannelsens praktik ved Jakob Bøje En Pædagog bliver til? ved Line Togsverd Uddannelsens Veje Det tavse pædagogikfag ved Jan Jaap Rothuizen Med lov skal pædagoger uddannes ved Steen Juul Hansen Faglig udvikling på pædagoguddannelsen ved Steen Juul Hansen Det pædagogiske projekt På vej mod en udviklingsbaseret pædagoguddannelse? ved Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen Fra etisk engagement til etisk refleksion? Analyse af en læreproces. ved Katrin Hjort På sporet af det pædagogiske i pædagoguddannelsen ved Jan Jaap Rothuizen Appendix: Survey-undersøgelsen på pædagoguddannelsen Peter Sabroe ved Mette M. Sørensen og Jan Jaap Rothuizen 16