h u sfo r bi nr. 10 oktober 2010 14. årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort betaler for forbrugsfesten Fattige må gå forgæves efter julehjælp politikernes gave til de svageste De frivillige organisationer får kniven kommuner vil ikke lave udsatteråd Demokrati forbudt for de skæve
h u sfo r bi KONTAKT tlf. 8993 7474 REDAKTION ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Jens Høvsgaard jens@husforbi.dk REDAKTIONSSEKRETÆR Simon Ankjærgaard simon@husforbi.dk SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Peter Keiding Trine Kit Jensen Assia Awad Sofie Pedersen Anne Andersen Birgitte Ellemann Höegh Holger Erik Henriksen (foto) Joachim Rode (foto) Flemming Schiller (foto) Martin Bubandt (foto) FORSIDEFOTO Brian Severin Rasmussen, Workflow 3D.dk/Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf. 2990 2424 redaktion@husforbi.dk SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128 jimmy@husforbi.dk Rikke Kratholm, tlf. 2932 9084 rikke@husforbi.dk SÆLGERKONTAKT tlf. 5133 8128/2932 9084 UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf. 2990 2424, www.husforbi.dk DEBATINDLÆG debat@husforbi.dk DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf. 2932 9084/5133 8128 (se listen af distributører på www.husforbi.dk). ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 340 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 540 kroner Henvendelser om abonnement på tlf. 7026 7006 eller karina@notat.dk BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG 70.000 LÆSERTAL 377.000 (1. halvår 2010) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 500 ISSN 1397-3282 Næste nummer udkommer den 1. oktober 2010. OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Velkommen på forsiden På hver sin visne grangren kan de så hænge og dingle hele oktober måned, mens de tænker over, om det er okay, at for op mod 300.000 fattigdomsplagede danskere bliver det så som så med julehyggen i år. Det er vist de færreste danskere, der ikke har set tv-julekalenderen Jul i Gammelby. Enten i 1979, da den blev vist første gang, eller en af de efterhånden mange gange, den er blevet genudsendt. Derfor er alle sikkert også helt med på handlingen og historien om borgmesteren, der er ved at gå op i limningen af bekymring over, at hans fragtskib, det gode skib Håbet, ikke er vendt tilbage med sin dyrebare last fra de varme lande. Der bliver ingen julefest i år, proklamerer storkøbmanden, som også er byens borgmester, over for både børn, nisser, hustru og kommis. Medmindre skibet når i havn, før lågen med nummer 24 skal åbnes, så kan de alle som én betragte julen som aflyst, for nu skal der spinkes og spares. Men hverken nisserne på loftet eller børnene, Mads og Mette, er begejstrede for, at den økonomiske genopretningsplan medfører, at borgmesteren inddrager både grød og gaver. Derfor gør de fælles front i de følgende 23 afsnit, og med drillerier og nissemagi forsøger de at få ham til at forstå, at det er rigtig ufedt at tage julens sul fra andre for at kunne hytte sit eget velnærede skind. Men selvom vi alle som nævnt burde kende historien til hudløshed, så er der desværre nogle, der har glemt moralen. En del af disse personer har vi tilladt os at pynte op med på forsiden af dette nummer af Hus forbi. På hver sin visne grangren kan de så hænge og dingle hele oktober måned, mens de tænker over, om det er okay, at for op mod 300.000 fattigdomsplagede danskere bliver det så som så med julehyggen i år. De kan også forsøge at mærke efter, om det føles i orden at sende regningen for de velstilledes forbrugsfest videre til samfundets allersvageste dem på kontanthjælp, starthjælp og SU. De kan granske deres julesind for at finde svar på, hvad de vil gøre for at hjælpe de mange tusinder, der i år vil blive mødt med et desværre, der er ikke mere, når de henvender sig hos private organisationer som for eksempel Frelsens Hær for at komme i betragtning til julehjælp. Og så kan de fundere over, om de med god samvittighed og tilsvarende smag i munden stadig vil kalde det danske samfund for et velfærdssamfund, når nogle er så hårdt pressede økonomisk, at de som Betina Lott, som vi fortæller om i dette nummer, må vælge mellem at købe frugt til børnene eller en ny pære til lampen, fordi der ikke er råd til begge dele. Nu giver vi dem en måned på forsiden og håber så, at de efterfølgende vil gøre deres yderste for at få bugseret det gode skib Håbet sikkert i havn. Ellers bliver der ingen julefest i år. Jens Høvsgaard, ansvarshavende redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster 5.000 kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang
indhold 4 Igen i år vil mængden af ansøgninger til julehjælp stige eksplosivt. Desværre har de humanitære organisationer svært ved at følge med, så flere tusinde fattige risikerer at stå tomhændede tilbage. 8 Regeringen lægger vægt på vigtigheden af frivilligt arbejde på det sociale område, men fakta er, at de frivillige organisationers aktiviteter næste år kommer under voldsomt pres, fordi de bliver skåret i de offentlige tilskud. 16 24 Hvordan kan hjemløse og andre socialt udsatte sætte deres præg på lokalområdet? Svaret er, at det kan de ikke. Kun 12 ud af landets 98 kommuner har nedsat et udsatteråd og socialministeren har ingen planer om at gøre rådene obligatoriske. Projekt Udenfor sørger for aftensmad til Københavns hjemløse. Hus Forbi tog med Den Mobile Café. 20 5 skarpe Preben Brandt bliver formand for det kommende udsatteråd i København. et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen Vov et arrangement: Hyggestund, da der på Israels Plads var debat om hjemløshed og koncert til fordel for de hjemløses hunde. 21 22 noter Lars Løkke vil gøre alle danskere rige DR begynder med at drysse lidt luksus ud over fire hjemløse. så er det sagt Carsten Jensen hudfletter dobbeltmoralen i dansk film. 23 læserne skriver 32 føljeton fra gaden Læs seneste afsnit i føljetonen om Allan, der er 35 år, hjemløs og Hus Forbi-sælger. HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang 3
Tusinder af fattige vil få nej til julehjælp Igen i år vil den stigende fattigdom kunne aflæses direkte i uddelingen af julehjælp. Antallet af ansøgere vil stige eksplosivt, og flere tusinde vil gå forgæves, lyder meldingen fra de organisationer, der står for uddelingen. af Simon Ankjærgaard foto Joachim Rode De humanitære organisationer, der uddeler julehjælp til landets fattigste borgere, forbereder sig allerede nu på alenlange køer og på at måtte sige nej til op mod halvdelen af dem, der søger. Det viser en rundringning foretaget af Hus Forbi. Frelsens Hær er den største private uddeler af julehjælp, der primært gives til enlige forsørgere på kontanthjælp, starthjælp eller førtidspension. Sidste år modtog organisationen 9.460 ansøgninger og uddelte 7.000 julepakker. I år vil flere stå i kø, men der vil ikke nødvendigvis være flere julepakker at dele ud af, lyder meldingen. - Behovet for julehjælp har været støt stigende siden 2000. Dengang uddelte vi 3.800 julepakker. Nu er vi oppe på 7.000, og vi må erkende, at vi er ved at nå grænsen for, hvad vi rent logistisk og økonomisk kan håndtere, siger informations- og forvaltningschef Lars Lydholm. Hos ASF-Dansk Folkehjælp behandler man kun ansøgninger fra borgere, der er blevet erklæret egnede til at modtage julehjælp af deres kommunale socialforvaltning. Sidste år gav det 5.000 godkendte ansøgere, hvoraf 2.440 fik julehjælp. I år forventer organisationen over 7.000 godkendte ansøgere. - I sommer kunne vi se, at 51 procent flere havde søgt om feriehjælp i forhold til sidste år. Derfor forventer vi også en stigning på 50 procent til vores julehjælp, men den kan sagtens blive meget højere. I 2009 så vi eksempelvis en fordobling i antallet af ansøgere i forhold til 2008, siger Klaus Nørlem, generalsekretær i ASF-Dansk Folkehjælp. Med den markante stigning kommer også udsigten til at skulle give flere tusinde fattige danskere afslag. - Sidste år samlede vi 3,3 millioner kroner ind. I år håber vi at runde fem millioner indsamlede kroner, hvilket rækker til 4.000 julepakker. Det betyder desværre, at der vil være mellem 3.000 og 6.000, som vi må sige nej til. Det er meget beklageligt, siger Klaus Nørlem. - Politikerne vil gerne sige, at stigningen i søgningen til julehjælp skyldes finanskrisen, men vi så de store stigninger allerede i perioden 2004-2006. Det er en politisk bestemt fattigdom. Lars Lydholm, informations- og forvaltningschef, Frelsens Hær Modtagerne af Mødrehjælpens julehjælp findes primært blandt de trængte mødre og gravide, som organisationen løbende giver økonomisk og social rådgivning til. Også her forbereder man sig på en stigning i antallet af ansøgere. - Sidste år noterede vi en stigning i uddelingen af checks på 48 procent i forhold til året før. Vi forventer, at niveauet for dette års julehjælp vil stige yderligere, men ikke nødvendigvis så meget som sidste år, siger Pernille Marott fra Mødrehjælpens presseafdeling. En politisk bestemt fattigdom Ifølge de humanitære organisationer er stigningen i ansøgere til julehjælp en direkte konsekvens af den støt stigende danske fattigdom. Ifølge de seneste tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lever 300.000 danskere i fattigdom, heriblandt 65.000 børn. Dette fattigdoms-boom har sat organisationerne under pres. - Der er kommet flere kunder i butikken, og det er lig med større udgifter. Samtidig er vi pressede af svigtende indtægter fra firmaer og fonde, som på grund af finanskrisen har sparet på deres donationer, siger Lars Lydholm fra Frelsens Hær. Finanskrisen er dog ikke den primære forklaring på den eksplosive stigning i ansøgere til julehjælp, understreger Lars Lydholm. Det er politikernes beslutning om at lægge loft over kontanthjælpen og indføre lave sociale ydelser såsom starthjælp og introduktionsydelse. - Politikerne vil gerne sige, at stigningen i søgningen til julehjælp skyldes finanskrisen, men vi så de store stigninger allerede i perioden 2004-2006. Det er en politisk bestemt fattigdom i form af kontanthjælpsloft og lav starthjælp. Det er de mennesker, vi møder, og der kan man ikke bruge finanskrisen som undskyldning, siger Lars Lydholm fra Frelsens Hær. Klaus Nørlem fra ASF-Dansk Folkehjælp er enig. - Det er en fattigdom, som vi dagligt er i berøring med. Lovgivningen om loft over forskellige bistandsydelser er en væsentlig årsag til den voldsomme stigning i ansøgningerne til feriehjælp og julehjælp. I takt med at leveomkostningerne og priserne stiger i Danmark, bliver de, som allerede har mindst, endnu fattigere. Udsigten til, at disse familiers livsvilkår ændrer sig, er ikkeeksisterende, siger han. Også i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er analysen af den stigende fattigdom klokkeklar. - Den vigtigste forklaring på den stigende fattigdom er politisk, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul. - Nedsættelsen af de sociale ydelser rammer dem på bunden af samfundet. De får simpelthen færre penge mellem hænderne og bliver skubbet dybere ned i fattigdom. Samtidig er der flere, der mister deres eksistensgrundlag i tilfælde af arbejdsløshed. Det gælder særligt dem, der ikke har haft en arbejdsløshedsforsikring, og som ikke er berettiget til dagpenge eller kontanthjælp. Han noterer sig, at skellet mellem rig og fattig i Danmark er blevet større. - Vi ser en markant polarisering, hvor antallet af fattige og antallet af rige er støt stigende. Middelklassen, der binder det hele sammen, bliver simpelthen mindre og mindre. Polariseringen ses ikke kun mellem Udkantsdanmark og Kernedanmark, men også i byerne, hvor nogle kvarterer er ekstremt fattige, mens andre bliver rigere og rigere. 4 HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang
- I år håber vi at runde fem millioner indsamlede kroner, hvilket rækker til 4.000 julepakker. Det betyder desværre, at der vil være mellem 3.000 og 6.000, som vi må sige nej til. Klaus Nørlem, generalsekretær i ASF-Dansk Folkehjælp HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang 5
6 HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang
Når 500 kroner gør en kæmpe forskel Julehjælpen plejer at falde på et særdeles tørt sted for Betina Lott. Hun er enlig mor med fire børn og en SU at leve for. Her giver de ekstra penge hende råd til at købe julegaver til ungerne. Betina Lott frygter, at der ikke bliver hjælp til hende i år. af Peter Keiding foto Joachim Rode Flere fattige danskere må gå med uforrettet sag, når ASF-Dansk Folkehjælp, Mødrehjælpen, Børnenes Kontor og de andre organisationer snart deler julehjælp ud. 39-årige Betina Lott håber ikke, hun bliver en af dem. Hun har tidligere fået julehjælp fra Kirkens Korshær og Frelsens Hær og søger igen i år. - Jeg plejer at få 500 kroner. Det lyder måske ikke af meget, men det betyder faktisk en hel del. For eksempel kan man nogle gange købe kød til fem dage i Føtex for 200 kroner, siger hun. Betina Lott har under 2.000 kroner til mad hver måned. Det svarer til 60-70 kroner om dagen. De penge skal ikke bare række til hende selv, men også til hendes søn på syv og de tre døtre på otte, 17 og 19 år. - I det daglige vender vi hver en krone. Der kan for eksempel gå en måned, hvor der ikke er lys i en af lamperne. Så har jeg valgt at bruge pengene på at købe frugt i stedet for en pære til lampen. Det bliver værre og værre økonomisk, og der er virkelig lavvande i år. Der må ikke lige komme en uventet udgift ned i hovedet på mig, siger hun. Selvom julen som bekendt ikke kommer ud af den blå luft, er der alligevel ikke plads til den i budgettet. Det kan ramme børnene hårdt. - De skal jo også have adventsgaver og julegaver som andre familier. Det er noget, som der bliver talt om i skolen. Hvis man møder op uden at have fået gaver, så er der en risiko for, at man bliver lukket ude af fællesskabet og mobbet. Låner penge Hvis Betina Lott får afslag på julehjælp i år, vil hun prøve at låne penge hos familie og venner. - Jeg synes faktisk, at jeg er meget privilegeret, fordi jeg har et godt netværk, siger hun. Blandt andet er børnenes bedsteforældre gode til at skæppe lidt til og at give gaver til børnene. - Ellers ville det også være helt sindssygt. Så ville jeg være nødt til at droppe ud af min uddannelse, siger hun. Betina Lott læser pædagogisk antropologi, men SU og SU-lån rækker ikke langt, når der er fire børn, som skal have mad i munden, tøj på kroppen, og som også gerne vil gå til fodbold og dans. - Så vil nogle sikkert sige, at jeg bare skulle - Der kan for eksempel gå en måned, hvor der ikke er lys i en af lamperne. Så har jeg valgt at bruge pengene på at købe frugt i stedet for en pære til lampen. tage arbejde som pædagog. Men regeringen taler jo hele tiden om, at vi skal uddanne os. Det synes jeg ikke, at man skal straffes for. Og for mig betyder det rigtigt meget at få lov til at tage denne uddannelse, siger hun. Ud over SU en får Betina Lott også børnepenge, boligsikring og børnebidrag fra børnenes to fædre. Men det rækker alligevel ikke langt, når huslejen på 8.600 kroner for det lejede hus i Husum ved København skal betales. Hun synes heller ikke, at hun har tid til at tage et studiejob med fire unger, som skal fodres af, have hjælp til lektier, køres til fritidsaktiviteter og så videre. Mange bække små At der bliver mere og mere kamp om julehjælpen, fordi regeringen har lagt loft over kontanthjælp og indført starthjælp og introduktionsydelse, huer bestemt ikke Betina Lott. - Der kommer desværre flere fattige her i landet. Min situation er heldigvis midlertidig, for jeg regner med forholdsvis snart at få et rigtigt job og komme til at tjene penge. Jeg er glad for, at jeg når at blive færdig, lige før regeringens og Dansk Folkepartis nedskæring i børnechecken slår igennem. Ellers ville jeg virkelig være ilde stedt og være nødt til at stoppe med at læse. Jeg synes, at det er dybt uretfærdigt, at man skal straffes for at få mange børn. Regeringen taler jo også meget om, hvor vigtigt det er, at danskerne får mange børn, når befolkningen bliver ældre og ældre. Betina Lott bekymrer sig om de mange andre fattige danskere, der ikke som hun kan se lys i horisonten. - Der er jo mange andre, som ikke har udsigt til, at forholdene bliver bedre for dem. Måske tværtimod, siger hun. - Hvis nu alle danskere gav én krone, ville der være fem millioner kroner ekstra til julehjælp. Det kunne hjælpe rigtig mange, lyder opfordringen fra Betina Lott. HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang 7
8 HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang
Frivillighedsår risikerer at komme skidt fra start 2011 er udråbt til europæisk frivillighedsår, og den danske regering vil gerne styrke de frivilliges bidrag til det sociale arbejde. Men realiteten er, at de frivillige organisationers aktiviteter næste år kan komme under voldsomt pres, fordi der skæres i de offentlige tilskud. foto Scanpix af Trine Kit Jensen Der er lagt op til et år med fokus på værdien af det frivillige sociale arbejde. Men som følge af kommunernes stramme økonomi er fremtiden usikker for flere af de indsatser, som de frivillige organisationer landet over yder i forhold til samfundets svageste. - Vi får løbende meldinger om, at flere af vores væresteder er i fare for at miste dele af, eller hele, deres tilskud og er stærkt bekymrede for, hvordan den økonomiske situation vil se ud i 2011. Det er dybt forargeligt. Man må skære på velfærden andre steder og lade de socialt udsatte beholde den smule velfærd, de har, siger Lars Rahbek, generalsekretær for KFUM s sociale arbejde. Også hos Blå Kors, der hjælper mennesker med alkoholmisbrug, krydses der fingre op til 15. oktober, hvor de kommunale budgetter skal være endeligt på plads. - Nogle af vores enheder er med i kommunale sparekataloger, men vi håber, de også næste år får tilskud, for selvom rigtig mange frivillige gør et kolossalt stykke arbejde på vores væresteder, kan vi ikke drive dem uden ansatte, siger Jens Erik Rasmussen, generalsekretær i Blå Kors Danmark. Samme problemstilling gør sig gældende på de sociale caféer, KFUM s sociale arbejde står bag. Her er der typisk en til to medarbejdere på lønningslisten og 20-40 frivillige, hvoraf en del er tidligere brugere, der arbejder frivilligt som led i resocialisering. - Vi lægger vægt på, at der skal være ansatte, som har en professionel baggrund for at arbejde med socialt udsatte. Bliver der - Selvom rigtig mange frivillige gør et kolossalt stykke arbejde på vores væresteder, kan vi ikke drive dem uden ansatte. Jens Erik Rasmussen, generalsekretær i Blå Kors Danmark skåret så hårdt, at de frivillige skal bære for stor en del af byrden, kan vi derfor komme derhen, hvor vi må lukke stederne, siger Lars Rahbek. Han mener, at det samfundsøkonomisk er en god investering at lade væresteder for socialt udsatte beholde deres kommunale tilskud. - Man risikerer at skære en hel hær af frivillige hænder væk, hvis de må lukke, bare for at - Man må skære på velfærden andre steder og lade de socialt udsatte beholde den smule velfærd de har. Lars Rahbek, generalsekretær for KFUM s sociale arbejde. spare nogle få hundrede tusinde kroner, siger han. I Roskilde er Kirkens Korshærs værested, Café Klaus, blevet reddet på stregen, efter at brugerne af caféen har haft foretræde for byrådet og talt deres sag så godt, at de har fået overbevist politikerne om, at det er en dårlig idé at skære her. Men Kirkens Korshær har også aktiviteter på sine væresteder, finansieret af statslige satspuljemidler, der stopper med udgangen af 2011, fortæller generalsekretær Bjarne Lenau Henriksen. Kommunerne er ikke forpligtede til at videreføre disse projekter, og i en sparetid forudser han, at det så kan blive svært at hente pengene hjem. - Her kommer vi og samfundet til at svigte nogle mennesker. For også de private midler er for nedadgående, og i Kirkens Korshær har vi et stort underskud, så vi kan ikke slå om os med penge, siger han. Galt signal Regeringen har meldt ud, at den ønsker at styrke civilsamfundets rolle i det sociale arbejde og lade de frivillige organisationer påtage sig nogle af de opgaver, det offentlige ikke selv kan løfte. Men Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, frygter en skidt dansk start på det europæiske frivillighedsår. Han er bange for, at beskæringer af de offentlige tilskud vil virke dræbende på motivationen, både i organisationerne og ikke mindst hos de frivillige. - De relativt små tilskud, samfundet giver til de frivillige organisationer, er med til at anerkende og også løfte det arbejde, der bliver gjort. Så det er et helt galt signal at sende her forud for frivillighedsåret, siger han. Ifølge tal fra Frivilligrådet yder 35 procent af den danske befolkning i dag en eller anden form for frivillig indsats. Økonomisk tegner indsatsen sig for 9,6 procent af bruttonationalproduktet, og omregnes det ulønnede arbejde til fuldtidsbeskæftigede, svarer det til 110.000 årsværk. - Her kommer vi og samfundet til at svigte nogle mennesker. For også de private midler er for nedadgående, og i Kirkens Korshær har vi et stort underskud. Bjarne Lenau Henriksen, generalsekretær i Kirkens Korshær HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang 9
Socialt udsatte hårdt ramt af spareøvelser De har ikke haft glæde af forbrugsfesten, men er i høj grad med til at betale regningen. Socialt udsatte risikerer blandt andet at miste deres væresteder, fordi kommunerne nu skal spare. Samtidig mister de næste år 700 millioner kroner i statslige satspuljemidler. af Trine Kit Jensen Regeringens genopretningsplan for dansk økonomi stiller krav om nulvækst i kommunerne. Den helt store sparekniv er derfor fremme for at få budgetterne for 2011 til at hænge sammen, og intet tyder på, at samfundets svageste går ram forbi. Snarere tværtimod. Sådan lyder vurderingen fra formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen. - De meldinger, jeg får i rådet, og dét, jeg læser i aviserne, tyder på, at det i høj grad er de socialt udsatte, der ryger ned på prioriteringslisten, når kommunebudgetterne sammensættes, siger han. Jann Sjursen finder det ikke rimeligt, at socialt udsatte skal betale prisen for de senere års forbrugsfest, som de ikke selv har været en del af. Men også de må altså holde for og være med til at betale gildet, og det beklager han dybt. - Jeg mener, der her burde tages særlige hensyn. Det kunne også være en måde at udtrykke solidaritet på i krisetider, men man friholder ikke de socialt udsatte. De er ligesom alle andre grupper ramt af besparelser og måske endda mere, siger han. Hvor hårdt besparelserne rammer de svageste, kan Jann Sjursen endnu ikke tegne et præcist billede af, da de kommunale budgetter først skal være endeligt på plads 15. oktober. Men meldingerne lyder på, at især væresteder og værestedsaktiviteter er i farezonen. 10 HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang
- Det er de ansatte, der sikrer kontinuiteten og får det hele til at hænge sammen og selvom frivillige kan meget, er der også noget, de ikke kan Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte - Værestederne er ekstremt vigtige for mange udsatte grupper. Her kan de på en positiv måde møde andre mennesker og få lov at deltage i aktiviteter, de ellers ikke har adgang til. Det betyder rigtig meget for deres livskvalitet. Samtidig kan den hjælp, de får her, måske være med til at tænde den gnist, der skal til, for at de kan komme ind på en bedre kurs og videre med deres liv, siger han. De fleste væresteder har kun nogle få ansatte på lønningslisten og trækker ellers på foto Polfoto - Vi risikerer derfor meget let, at en masse gode initiativer i forhold til de socialt udsatte tabes på gulvet. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte frivillig arbejdskraft. Forsvinder et kommunalt driftstilskud, så medarbejdere må fyres, kan det derfor være ødelæggende for hele projektet. - Det er de ansatte, der sikrer kontinuiteten og får det hele til at hænge sammen og selvom frivillige kan meget, er der også noget, de ikke kan, siger Jann Sjursen. Formanden for Rådet for Socialt Udsatte peger også på, at personalenedskæringer i de kommunale forvaltninger forringer de svagestes vilkår. Med færre ansatte bliver der nemlig mindre tid til den menneskelige kontakt, som er særlig vigtig i forhold til socialt udsatte og deres behov. Samtidig risikerer den helhedsorienterede indsats, der tager højde for både sociale problemer og for eksempel et misbrug, at lide overlast. - En helhedsorienteret indsats kræver koordination og samarbejde mellem flere parter, og med færre personaleressourcer bliver det sværere at kitte den sammen. De forskellige indsatser risikerer at stritte i hver deres retning, og på den måde opnår man ikke det bedste for de mennesker, der har brug for tilbud eller behandling, siger han. Også færre satspuljemidler Det er ikke kun nedskæringer i kommunale tilskud, der rammer de socialt udsatte. Til næste år forsvinder også 700 millioner statslige støttekroner fra den konjunkturfølsomme satspulje. Overførselsindkomsterne stiger ikke ligesom andre indkomster i takt med prisudviklingen. I stedet ryger et beløb svarende til 0,3 procent af de generelle lønstigninger hvert år i satspuljen, forudsat at stigningen er på over to procent og de penge finansierer så projekter til gavn for socialt udsatte. Men den økonomiske krise betyder, at lønningerne i øjeblikket holdes i skak, og mens der i 2010 var en milliard kroner i puljen er der til næste år kun 300 millioner at gøre godt med. Ideen bag satspuljemidlerne er at give støtte til ny initiativer i en opstartsperiode på typisk tre-fire år, hvorefter det er op til kommunerne at videreføre dem. Men kommunernes stramme budgetter betyder, at igangværende projekter, der fra årsskiftet ikke længere får satspuljemidler, kan være ilde stedt. Samtidig er der færre midler til opstart af nye projekter. - Vi risikerer derfor meget let, at en masse gode initiativer i forhold til de socialt udsatte tabes på gulvet, siger Jann Sjursen. I genopretningsplanen fra foråret opererer regeringen med en såkaldt reservationsbevilling på fem milliarder kroner, der løber over tre år. Til næste år udmøntes 1,5 milliarder kroner, der blandt andet skal dække socialt udsatte og deres behov. Men pengene fra reservationsbevillingen er ikke øremærkede udelukkende til sociale formål. De skal eksempelvis også være med til at finansiere en læsefond for folkeskolen, en kræfthandlingsplan og dele af en politi- og anklagerreform. - Jeg tror derfor ikke meget på, at der herfra tilflyder de socialt udsatte en lind strøm af penge som kan opveje den nedgang i satspuljen, der er til næste år, siger Jann Sjursen, som opfordrer regeringen til at finde de manglende 700 millioner på finansloven. Brug for flere lokale udsatteråd For at forhindre, at samfundets svageste bliver lette sparemål i kommunerne, er det vigtigt at få etableret flere lokale udsatteråd, mener Jann Sjursen. For mens eksempelvis ressourcestærke forældregrupper højlydt og helt legitimt protesterer mod skolelukninger, så er det ikke mange i gruppen af socialt udsatte, der har overskud til at råbe op, når deres interesser bliver truet. Tilhører man ikke en af de store vælgergruppe, er det også sværere at blive hørt, og i den skarpe konkurrence om de færre penge risikerer socialt udsatte at stå tilbage som taberne. - De lokale udsatteråd meget gerne med deltagelse af brugerorganisationer kan i krisetider være talerør, gå ind i debatten, pege på konsekvenserne af besparelser eller forslag om besparelser og måske vinde politisk gehør, siger Jann Sjursen. Der er foreløbig 12 lokale udsatteråd, som ude omkring i landet kan tale de svages sag og være med til at udvikle og kvalitetssikre de initiativer, der sættes i værk kommunalt. - Værestederne er ekstremt vigtige for mange udsatte grupper. Her kan de på en positiv måde møde andre mennesker og få lov at deltage i aktiviteter, de ellers ikke har adgang til. Det betyder rigtig meget for deres livskvalitet. Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang 11
- Da jeg kom herud, lå jeg i sengen i en måned og kunne kun indtage proteindrikke. Jeg kan huske, at der var en af de andre, der løb op ad trapperne, og jeg tænkte: Det kommer jeg aldrig til mere, men det gjorde jeg. Jeg er sikker på, at hvis jeg ikke var kommet herud, var jeg død. Elsebeth Jørgensen. 12 HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang
Toftegården i Nakskov har haft stor succes med at behandle alkoholdemente, så de efterfølgende kan klare sig i egen bolig med minimal støtte. De tidligere alkoholmisbrugeres genvundne selvstændighed har betydet, at Lolland Kommune har sparet kostbare pladser på plejecentre og forsorgshjem. Alligevel har byrådet besluttet at lukke Toftegården med udgangen af 2010. Kæmpesucces får sparekniven af Assia Awad foto Flemming Schiller Elsebeth Jørgensen vejede 48 kilo og havde ligget i sengen i lidt over to måneder på et plejecenter, da hun i midten af februar blev hentet af behandlingshjemmet Toftegårdens minibus. Hendes diæt havde til sidst udelukkende bestået af vodka. Mad kunne hun ikke holde i sig. Hun blev derfor indlagt på Nakskov Sygehus til afrusning og efterfølgende placeret på et plejecenter. Et livslangt massivt alkoholmisbrug havde skadet hendes hjerne og medført problemer med hukommelsen og formuleringsevnen. I dag vejer hun 62 kilo, hun drikker ikke og har genvundet sit sprog. Til oktober flytter hun til en toværelses-lejlighed i Rødby, hvor hun på sigt forventes at kunne klare sig med besøg fra kommunens bostøttekorps et par timer om ugen. Den 62-årige Elsebeth Jørgensen er en af mange succeser, som medarbejderne på Toftegården, der er et bo- og træningstilbud for alkoholdemente, kan glæde sig over at have hjulpet til et værdigt liv. Men med udgangen af året er det slut, for Social- og Psykiatriudvalget i Lolland Kommune valgte at pege på blandt andet Toftegården, der har et rammebudget på 6,3 millioner kroner, da udvalget blev pålagt at spare 24 millioner kroner. Da Lolland Kommune i sin tid oprettede Toftegården, var tanken at man, udover at forbedre nogle borgeres livskvalitet, kunne spare nogle tunge udgifter ved at behandle de alkoholdemente, så de kunne klare sig i eget hjem frem for at optage pladser på forsorgshjem og plejecentre. I forhold til andre demenstyper adskiller alkoholdemens sig ved, at den kan trænes bort, hvis man kommer ud af sit alkoholmisbrug. Imponerende resultater I løbet af de tre år, bo- og træningstilbuddet har eksisteret, har 31 borgere boet på Toftegård. Heraf er de 12 i dag ikke aktive alkoholikere. Derudover har 12 borgere været visiteret til Toftegårdens dagtilbud, og ti af disse er i dag ude af deres misbrug. Specialist i demens, overlæge Rolf Bang Olsen ved gerontopsykiatrisk afdeling på Middelfart sygehus er imponeret over Toftegårdens resultater: - Det kan være lidt af en håbløs opgave at behandle personer med alkoholrelateret demens, fordi deres motivation let forsvinder, og derfor falder mange fra. De kan gå motiverede ind i et behandlingsforløb, men pludselig kommer der en trang til spiritus, og så er trangen større, end fornuften kan klare. Derfor er det vigtigt at have det rette pædagogiske tilbud til disse mennesker, forklarer han. Før Toftegården blev oprettet, sendte man i Lolland Kommune de borgere, der var hårdest ramt af alkoholrelateret demens, ud i ældresektoren, men da personer med alkoholdemens ofte er meget udadreagerende, mens Alzheimerpatienter og andre demensgrupper er langt mere indadvendte, så afstedkom sammensætningen en masse ballade. Derfor blev de alkoholdemente i stedet ofte sendt på plejecenter eller forsorgshjem og begge dele er meget kostbare løsninger. Der opholdt de sig typisk de sidste år af deres liv. Test giver mulighed for individuel hjælp På Toftegården er tilgangen en anden. Her træner man borgerne til igen at kunne klare sig i eget hjem. Den typiske bruger på Toftegården har haft et langt og hårdt liv med alkoholmisbrug, der har medført demens eller demenslignende symptomer. Den alkoholdemente har desuden ofte en række fysiske lidelser som nedsat leverfunktion, kronisk bugspytbetændelse, blødninger fra spiserøret og nervebetændelse. En del har svært ved at gå, og både grov- og finmotorikken er nedsat. Mange af brugerne er også deprimerede og har ingen omgangsform med andre mennesker. De har skubbet familien fra sig, og deres hjerne har taget skade af alkoholen. De er meget konfuse og kan ofte ikke forstå, hvor de er i tid og rum. De har svært ved at se sammenhænge, koncentrere sig og huske. - Hvad enten det er borgere, der benytter vores dagtilbud, eller nye beboere, så er noget af det første, vi gør, at gå ind og lave test på dem, forklarer daglig leder af Toftegården Sofie Toft og fortsætter: - En ergoterapeut laver en kognitiv test, som afdækker, hvilke skader hjernen har taget af det massive alkoholforbrug. Derudover undersøges det, hvordan borgeren klarer dagligdags funktioner, og en tredje test undersøger HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang 13
sprogforståelse, den dementes opfattelse af sig selv med mere. De tre test giver os et billede af, hvor vi skal sætte ind med træning. Det er helt utroligt, så hurtigt borgerne udvikler sig. De første fjorten dage ser man et ordentligt spring. Det er udelukkende, fordi de holder op med at drikke. Det sætter gang i deres hjerne igen. Når de har været her tre måneder, er de næsten kommet tilbage til den, de var engang, men har stadig brug for at træne hygiejne, struktur på hverdagen og ansvar for eget liv. Det kan sagtens tage tre-fire måneder mere. Hjælp til at huske Toftegården har kapacitet til at have seks borgere boende ad gangen, og så har behandlingshjemmet et dagtilbud, der typisk benyttes af syv-otte borgere, der bor i eget hjem. De er ofte tilknyttet gården i flere år, og de andre brugere og personalet er tit deres eneste relationer. Træningen på gården består af helt almindelige gøremål. At komme op om morgenen, gå i bad og spise morgenmad ved et bord. Ofte er sproget det første, man mister, når alkoholen begynder at sætte sig på hjernen. - De demente ved godt, hvad de vil have, men de kan ikke huske ordet for det, så når de peger på smørret og siger: Det der, så siger vi: Værsgo, her er smørret, og på den måde træner vi umærkeligt deres hukommelse. - Vi prøver også at fange dem på deres interesser. Der er mange af vores brugere, der har fine uddannelser, så vi opfordrer dem til at bruge deres kompetencer. Når de opdager, 14 HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang
- Vi havde til det sidste håbet, at vi ville blive reddet, fordi vi i det lange løb sparer kommunen for rigtigt tunge udgifter til langvarige ophold på plejecentre og forsorgshjem. Sofie Toft, daglig leder af Toftegården at de kan bruge det, de engang kunne, sker der en hel masse. Vi har haft en tømrer, der absolut ikke ville røre en hammer. Han har nu bygget en tilbygning til gården for os. Vi har haft en kok, der ikke havde lavet mad i ti år, som pludselig gik og fløjtede i køkkenet. Og pludselig får de en masse anerkendelse både fra os og de andre brugere på gården, fortæller Sofie Toft, der mener, at grundlaget for Toftegårdens succes skal findes i den ro, omsorg og nærvær, som personalet tilbyder brugerne. - Vi har mange samtaler med borgerne, vi er der jo altid. En af de ting, vi hører fra dem, er, at vi er de eneste, der har haft tid til dem og mødt dem på deres præmisser. Ro, omsorg og nærvær Den store venlighed var også en af de første ting, som Elsebeth Jørgensen bed mærke i, da hun ankom til Toftegården. Efter at have levet et hårdt liv med en voldelig ægtemand, en forretning, der gik konkurs, tvangsauktion og et massivt alkoholmisbrug var det en omvæltning at komme til et sted med så mange omsorgsfulde mennesker. - Jeg tror, at det var den venlighed, der skubbede mig frem. Her var ingen sure på dig, fordi du havde drukket. Vi kan snakke om alting herude, fordi situationen er den samme for os alle, vi har ikke noget at skjule. Jeg bliver ved med at se dem, der har været her sammen med mig. Folk, der aldrig har drukket, kan ikke støtte mig, som de kan, for de ved ikke, hvad det vil sige. Da jeg kom herud, lå jeg i sengen i en måned og kunne kun indtage proteindrikke. Jeg kan huske, at der var en af de andre, der løb op ad trapperne, og jeg tænkte: Det kommer jeg aldrig til mere, men det gjorde jeg. Jeg er sikker på, at hvis jeg ikke var kommet herud, var jeg død, erklærer Elsebeth Jørgensen. Lukkes trods forslag Da det gik op for personalet på Toftegård, at stedet risikerede at blive lukket, fik de hurtigt mobiliseret alle tænkelige kræfter. De lokale medier dækkede sagen intenst, læger og pårørende til brugere af Toftegård skrev høringssvar, og den dag, beslutningen blev taget, dannede alle gårdens medarbejdere og brugere espalier på rådhuset i håb om at ændre politikernes beslutning. Alt sammen forgæves. - Vi havde til det sidste håbet, at vi ville blive reddet, fordi vi i det lange løb sparer kommunen for rigtigt tunge udgifter til langvarige ophold på plejecentre og forsorgshjem. Vi indsendte også et forslag om, at Toftegård kunne fortsætte som et forsorgshjem. På den måde kunne kommunen få refunderet 3,3 millioner kroner fra staten, hvilket ville reducere kommunens udgifter til Toftegård fra 6,3 millioner til tre millioner, men det var politikerne ikke interesserede i. Vi har kun fået ros fra eksperter og kolleger i hele landet, og vi har ikke overskredet vores budget. Derfor er det ekstra hårdt, når vi så bliver bedt om at dreje nøglen rundt, siger Sofie Toft. også blå kors-tilbud er trængt Kommunernes anstrengte økonomi rammer ikke bare Toftegård på Lolland. Også Blå Kors mærker, at det strammer til. Den kirkelige sociale organisation må nu lukke et af sine specialiserede døgntilbud for alkoholikere, der er så medtagede af deres misbrug, at de ikke kan bruge kommunernes ambulante tilbud. Det er hjemkommunen, der betaler for misbrugernes ophold på de behandlingscentre, Blå Kors står bag. Her kan de i forbindelse med alkoholafvænningen få både psykoterapeutisk behandling og socialpædagogisk bistand. Men den stramme økonomi betyder, at kommunerne tøver med at benytte pladserne. Døgntilbuddet på Blå Korscenteret i Bjæverskov bliver derfor nu lagt ind under behandlingcenteret i Tåstrup, og dermed er der kun et center tilbage på Sjælland. - Nogle kommuner vælger i stedet at henvise alkoholikerne til lokale plejehjem, men her hører folk i 40-50 års alderen ikke hjemme, siger Jens Erik Rasmussen, generalsekretær for Blå Kors Danmark. Også Blå Kors-initiativet TUBA er trængt op i en krog. TUBA er et tilbud om terapeutisk rådgivning til unge, der er vokset op i familier med alkoholproblemer. Tilbuddet findes ti forskellige steder i landet, og der er fuldt hus og venteliste. Men initiativet, der på årsbasis koster i alt 10 millioner kroner, har for en stor dels vedkommende været finansieret af statslige satspuljemidler, der stopper ved årsskiftet. - Kommunerne siger, at de ikke har pengene til at tage over, så nu håber vi, at pengene kan findes på finansloven, siger Jens Erik Rasmussen. HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang 15
Kommuner lytter ikke til Kun 12 danske kommuner har et udsatteråd, som giver borgere på kanten af samfundet taletid. Det er et demokratisk problem, lyder kritikken, men socialministeren vil ikke gøre rådene obligatoriske ved lov. af Sofie Pedersen Hjemløse, stofmisbrugere og andre socialt udsatte har ikke ressourcerne og overskuddet til at gøre opmærksom på deres interesser. Derfor er det vigtigt, at de får et lokalt talerør, der kan sikre dem politisk indflydelse. Det mener Jann Sjursen, formand for Rådet for Socialt Udsatte, der dog må konstatere, at den holdning ikke deles i det kommunale landskab. Kun 12 ud af landets 98 kommuner har nedsat et udsatteråd. I langt de fleste af de 86 kommuner, som ikke har et udsatteråd, har politikerne endnu ikke taget stilling. - Vi har ikke forholdt os til, om vi skal have et udsatteråd, men det vil sikkert være en god idé. Lige nu har vi travlt med at finde besparelser på handicap- og socialpsykiatriområdet, og jeg kan godt frygte, at det vil skabe flere socialt marginaliserede borgere, siger John Lauritzen (S), formand for omsorgsudvalget i Næstved Kommune. I Silkeborg Kommune har man bevidst fravalgt etableringen af et decideret udsatteråd. - Rådsarbejdet kan let blive for komplekst med en masse møder, dagsordner og referater, der skræmmer målgruppen væk. Derfor prøver vi i stedet at oprette et misbrugsnetværk, hvor brugerne mødes to gange om året til dialog under uformelle rammer, siger formand for socialudvalget i Silkeborg Kommune Elin Sonne (SF). Andre kommuner begrunder fravalget af et udsatteråd med, at de socialt udsatte allerede er repræsenteret politisk gennem for eksempel handicaprådet, og at de derfor ikke har behov for at få et selvstændigt talerør. Socialt udsatte bliver overset Det opfatter Jann Sjursen som et demokratisk problem og som et udtryk for, at de socialt udsatte borgere er en overset og marginaliseret gruppe. - Socialt udsatte kan have svært ved at komme til orde i et råd, hvor de skal konkurrere med andre meget stærke interesseorganisationer. Et velfærdssamfund kan ikke være tjent med, at der 16 HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang
foto Polfoto, Kenneth Nguyen de socialt udsatte er så stor forskel på, hvordan en bestemt gruppe behandles fra sted til sted, for vi skal også kommunalt måles på, hvordan vi tager os af de svageste. Han foreslår derfor, at udsatteråd gøres obligatoriske på lige fod med handicap- og ældreråd, men det er socialminister Benedikte Kier (K) ikke enig i. - Der er mange positive erfaringer fra udsatterådene, og de gør et vigtigt stykke arbejde. Men om den enkelte kommune har behov for et udsatteråd, kan den bedst selv vurdere. Kommunerne - Om den enkelte kommune har behov for et udsatteråd, kan den bedst selv vurdere. Kommunerne ser jo meget forskellige ud, og nogle steder giver det måske ikke mening at have et udsatteråd. Benedikte Kiær (K), socialminister ser jo meget forskellige ud, og nogle steder giver det måske ikke mening at have et udsatteråd, fordi målgruppen er meget lille, siger hun. De 12 kommuner, der i dag har etableret udsatteråd, er Esbjerg, Helsingør, Herning, Høje-Taastrup, København, Odense, Randers, Svendborg, Vejle, Viborg, Aalborg og Århus. HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang 17
18 HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang foto Polfoto, Jens Dresling
En stemme til manden på bænken På tre år er udsatterådet i Odense blevet en respekteret samarbejdspartner, der har fået kommunen til at tænke hjemløse og andre udsatte helt ind i byplanlægningen. Det ser rådet som en vigtig anerkendelse af, at der skal være plads til alle. af Sofie Pedersen At have ret til en plads i samfundet kan forstås på mange måder. I nogle sammenhænge kan det være så konkret som at have ret til en plads på en bænk. Det er en af erfaringerne fra Odense Udsatteråd, der siden oprettelsen i 2007 har arbejdet for større anerkendelse og indflydelse til byens skæve eksistenser. - I mange år fjernede kommunen bænke fra bymidten, fordi det var de forkerte, der satte sig på dem. Men rådet har lige fra starten sagt, at der ikke findes forkerte mennesker i Odense. Der findes forskellige mennesker, og byen kan rumme dem alle, hvis den vil, siger rådets formand, Lillian Vaaben. - Nu etablerer kommunen igen bænke på steder, som rådet har udpeget. Det er et vigtigt holdningsskifte og en kæmpe symbolsk sejr. Hun peger på byplanlægningen som et af de områder, hvor Odense Udsatteråd har haft størst gennemslagskraft. Fra at hjemløse og misbrugere ikke blev spurgt til råds om byens fysiske rammer, står det nu sort på hvidt i kommunens politik, at den skal skabe byrum, der signalerer plads til alle. Det er en udvikling, som socialrådmand Peter Rahbæk Juel (S) har stor respekt for. - Udsatterådet har åbnet mine og mange andres øjne for, hvor vigtigt det er at tænke inklusion ind i byens indretning. Det har længe været sådan, at når handelsdrivende et sted i byen klagede over, at narkomanerne skræmte kunderne væk, blev der lavet en løsning, som i virkeligheden bare skubbede problemet hen i den næste baggård, siger han. - Rådet er med til at skabe en dybere anerkendelse af, at de mennesker er en del af byen, og at vi på en værdig måde skal finde plads til dem. Det gør, at vi ser meget mere på, hvordan vi bedst kan imødekomme gruppens behov. Kan vi for eksempel oprette nogle flere bænke på strategiske steder, hvor omgivelserne kan rumme de udsatte? Og skal vi lave nogle pissoirer i gadebilledet, når vi alligevel er i gang med at bygge om? Møder i varmestuen Udsatterådets møder finder altid sted på byens væresteder blandt de mennesker, det hele handler om. Det er med til at sikre synlighed og en direkte kontakt til målgruppen. Blandt rådets 12 medlemmer sidder ud over en række fagpersoner også borgere, der selv har erfaringer fra et liv på kanten af samfundet. En af dem er Kristian Kristiansen, der har lagt 25 års alkoholmisbrug bag sig og nu bruger en stor del af sin tid på at tale de socialt udsattes sag. - Jeg bevæger mig over hele feltet, fordi jeg både er inde i paragrafferne og selv har været i kontakt med nogle af problemerne. Jeg ved, hvad det vil sige at være misbruger, hvad det er for nogle udfordringer, man slås med, og hvordan hverdagen ser ud på varmestuerne. Det er vigtigt, at vi, som har den virkelighed tæt på, også får lov at komme til orde, for det giver bedre beslutninger, siger han. Den vurdering er socialrådmanden enig i. - Jeg betragter rådet som en seriøs medspiller, fordi medlemmerne hele tiden fokuserer på at være brugernes ambassadører. Jo flere gode råd, vi politikere kan få, jo stærkere beslutninger kan vi tage. Særligt når økonomien er presset som nu, er det vigtigt med stærke og velgennemtænkte beslutninger, siger Peter Rahbæk Juel. Han har netop gennemført store nedskæringer på socialområdet, og besparelserne er også gået ud over tilbuddene til de socialt udsatte borgere. - Det er aldrig sjovt at træffe beslutninger, når det går den forkerte vej med økonomien. Men da udsatterådet blev præsenteret for kommunens sparekatalog, gik medlemmerne til opgaven på en seriøs og løsningsorienteret måde. Der var en fælles forståelse af, at besparelserne ikke kunne undgås, men at vi skulle få løst situationen så fornuftigt som muligt, siger socialrådmanden. På udsatterådets opfordring droppede han blandt andet planerne om at nedlægge kommunens alternative plejehjemspladser. Samtidig blev en besparelse på værestederne afværget, fordi rådet gjorde opmærksom på, at det formentlig ville resultere i en stigende tilstrømning til varmestuerne. Skal kontrollere budgetterne Lillian Vaaben ser det som en af rådets kerneopgaver at holde øje med udviklingen i kommunens budgetter og sikre gennemslagskraft over for politikerne. - Hvis der er tale om at lukke en skole eller at skære ned på ældreplejen, bliver politikerne straks råbt op af stærke interesseorganisationer, der kan mobilisere en massiv offentlig modstand. Dem kommer vi let til at tabe terræn til, fordi vores målgruppe ikke har de samme ressourcer at trække på og af samme grund nemt bliver usynlig i den offentlige debat. Derfor er det så meget desto vigtigere, at rådet konstant gør beslutningstagerne opmærksomme på, hvilke konsekvenser det har at skære ned på hjælpen til de mest udsatte mennesker, siger hun. HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang 19
5skarpe til Preben Brandt Københavns Kommune har vedtaget at etablere et udsatteråd og er i øjeblikket i gang med at sammensætte det. Den kommende formand bliver Preben Brandt, der er formand for Projekt Udenfor. hvad vil du helt konkret gøre for at sikre, at udsatterådet ikke bare bliver et gummistempel for socialforvaltningen og socialudvalget? Jeg vil bruge erfaringen fra min tid som formand for Rådet for Socialt Udsatte og bede rådets medlemmer om at holde sig til det, de mener og tror. De skal ikke lade sig påvirke af andre. Det er vigtigt, at rådets medlemmer med den indsigt, de har, deltager bredt i den socialpolitiske debat og ikke engagerer sig i enkeltsager. der er afsat 100.000 kroner om året til rådet. 60.000 af disse skal gå til administration, hvilket giver 40.000 kroner til det politiske arbejde. hvordan kan man overhovedet gøre en forskel på det trængte københavnske socialområde med et så lille budget? Det korte svar er, at det kan man heller ikke. Vi kan ikke gøre ret meget med det budget, men det er den pose penge, som politikerne har sat af. Argumentet er, at det er det, der er økonomisk muligt i det stramme kommunale budget, men uanset hvad, så har det den konsekvens, at hvis vi for alvor vil gøre en forskel, må rådets medlemmer bruge rigtig meget ulønnet fritid på det. Det kan jeg jo ikke garantere, at vi vil. Og så vil indsatsen blive beskeden. Løsningen må blive, at vi kun fokuserer på få, men meget vigtige problemstillinger. der står i retningslinjerne for rådet, at det skal repræsentere direkte erfaringer med livet som udsat borger. kigger man på listen over de indstillede medlemmer, er den domineret af ressourcestærke personer, der godt nok repræsenterer sociale organisationer, men ikke selv er socialt udsatte. hvor er den socialt udsatte henne i alt det her? Modsat etableringen af mange af de andre udsatteråd i Danmark, der er blevet direkte nedsat af socialudvalgsformanden, er rådet i København faktisk blevet til i en form for politisk, demokratisk proces i Borgerrepræsentationen. Jeg har dog ikke været en del af processen og kunne personligt have forestillet mig en række andre måder at gøre det på. Jeg synes imidlertid, at de personer, der er indstillet til rådet, er stærke repræsentanter for de socialt udsatte. De kender virkeligheden og vil være i stand til at tale de udsattes sag. burde rådet i virkeligheden ikke vælges direkte af dem, det hele drejer sig om de hjemløse, stofbrugerne, de prostituerede og ikke udpeges af politikere og embedsmænd? Jeg har svært ved at se, hvordan sådan et valg praktisk skulle gennemføres. Man kan sige, at repræsentanterne er valgt af de organisationer, som politikerne har besluttet skal sidde i rådet, så dér har der været mulighed for en demokratisk proces, hvor man har hørt på de socialt udsatte. foto Flemming Schiller som formand er du direkte udpeget af borgerrepræsentationen. hvordan vil du sikre, at du bevarer din uafhængighed, selvom du i princippet sidder på politikernes nåde? Det har jeg selvfølgelig tænkt rigtig meget over. Da jeg af daværende socialminister Henriette Kjær blev udpeget til formand for Rådet for Socialt Udsatte, sagde SF s Villy Søvndal, at det var umuligt for mig at bevare min integritet og uafhængighed. Siden har han sagt, at jeg gjorde hans tvivl til skamme. Jeg er klar over de risici, der eksisterer i denne konstruktion, men jeg stoler på min erfaring og på at jeg tør stå fast på mine meninger. Og skulle det ske, at politikerne diskvalificerer mig, så vil jeg hellere det end at gå på kompromis med mine meninger. 20 HUS FORBI nr. 10 oktober 2010 14. årgang