Sådan Vælger Du Dine Vandrestøvler I 5 overskuelige trin bliver du anvist en metode til at finde de støvler, som er rigtige for dig.
Hvorfor skal du vælge vandrestøvler? Når folk tager på vandretur for første gang, har de ofte valgt en destination, hvor klimaet er lidt lunt, og vejret godt, så man ikke skal bekymre sig for meget om regn og dårligt vejr. Det er også meget almindeligt, at forvente at man skal have fat i et par gode travesko. Mange har en forestilling om at støvler er meget varme, og derfor ikke kan bruges i solskinsvejr. Det vil dog altid være godt at vælge støvler frem for sko. Når underlaget er ujævnt (og det er det også på grusstier, for der vil være huller i grusbelægningen), er der meget stor forskel på om der er ankelstøtte eller ej. Desuden har de fleste sko væsentligt blødere såler end støvlerne er udstyret med. Og hvis du skal gå langt hver dag, kommer du til at mærke det meget mere i fødderne, hvis sålen i fodtøjet er blød. Derfor skal du altid vælge støvler, når du skal på vandretur. Hvordan vælger du så vandrestøvlerne? Jeg har lavet en 5-trins guide, som beskriver en metode til at vælge et par perfekte vandrestøvler til din tur og til dig. På de næste sider vil du blive taget igennem disse 5 trin på en grundig og overskuelig facon, som giver dig gode muligheder for at komme igennem det store udvalg, der er på markedet, uden at du mister overblikket og køber noget, der ikke er rigtigt for dig. Trin 1 Hvilken type tur skal du bruge støvlerne på? Her er der flere ting, som spiller ind: Hvor tung rygsæk skal du bære? Hvis du har både telt, Trangia og mad til hele turen med, så er det ikke svært at pakke rygsækken med 25 kilo og det stiller krav til støvlerne. Især vedrørende ankelstøtte, men også sålens konstruktion og stivhedsgrad. Hvis du derimod skal på en-dags vandreture i nærheden at hytten/hotellet eller der hvor bussen nu sætter dig af, har du måske kun vand, frokost og et kamera med, og så kan du godt vælge støvler, som ikke er lige så høje i skaftet og lige så stive i sålen. Hvor langt skal du gå hver dag? Hvis din dagsmarch er på 1-2 timers gang hver dag, vil belastningen på dine fødder kun være moderat. Du vil kunne klare dig med en let støvle, hvor sålen flekser bøjer let, men stadig føles væsentlig hårdere end almindeligt fodtøj. Hvis du derimod kommer til at gå i 3-7 timer hver dag (eller måske mere i nødsituationer), så er belastningen væsentligt større. Hvis du kan mærke de fleste små ujævnheder igennem sålen, så vil dine fodmuskler skulle arbejde mere for at kompensere for disse små tryk. Derfor vil dine fødder også blive mere ømme, ligesom benmusklerne bliver trætte. I denne situation er det godt at vælge en støvle, hvor sålen er hård og kraftig. Så vil hvert skridt blive afviklet hen over et fast underlag sålen og du vil ikke komme til at få ligeså trætte ben og ømme fødder. Hvilket underlag kan du forvente at skulle gå på? Denne detalje kan ofte blive overset lidt. Mange forventer at det er grusstier, som kommer til at udgøre underlaget. På tur i bjergene, vil du dog ofte komme til at gå både på grundfjeld og hvis det er i et område, som er snedækket om vinteren vil der måske også være blokmark. Særlig det sidste stiller store krav til støvlerne. Grundfjeld er fast, men meget ujævnt. Hvis ikke støvlesålen er hård, vil du kunne mærke mange spidse punkter igennem sålen. Når du træder på en spids eller en kant, vil en hård sål fordele din kropsvægt over hele sålen, og støtter på de punkter, som er i kontakt med underlaget. Dette vil være et stabilt grundlag som din fod kan afvikle skridtet hen over. En blød sål vil prøve at absorbere presset, og derved belaste dine fodmuskler mere end nødvendigt med trætte og ømme fødder til følge efter en dags vandring. I værste fald kan den bløde sål presse dig ud af balance med risiko for at vride om på ankelen. Blokmark er et stort område med frostsprængte sten, som ligger ovenpå hinanden i et meget tykt lag. De bevæger sig hver gang man går et skridt. Derfor er det vigtigt at have god ankelstøtte på dette underlag. Blokmarken kan være svær at holde balancen på. Særlig når det er skråninger, vil man opleve at stenene bliver meget levende. Hvis ikke man har kraftige vandrestøvler på, skal man vælge en anden rute. Disse 3 ting er afgørende for hvilken type støvle du skal gå efter. Rygsækkens vægt, dagsmarchens længde og hvor ujævnt terrænet er, er med til at flytte behovet. Jo mere af disse 3 delelementer, jo hårdere/højere/stivere støvler skal du vælge. Husk for øvrigt at en kraftig fjeldstøvle godt kan gå tur i skoven, mens en blød letvægtsstøvle ikke hjælper dig så meget på Camino'en i Nordspanien.
Trin 2 Hvilken type fod har du? Jeg har tegnet 3 forskellige fodtyper herunder. Ved hver fod er der en form, som er speciel. Måske kan du genkende din fods form i en af dem, og måske kan du ikke. Det er ikke så vigtigt. Det som er vigtigt er at du får noget information, som kan give dig noget objektivt at vurdere støvlerne på. Når du så har prøvet et par modeller, vil du kunne bruge din viden til at vurdere hvad det er, som gør den ene støvle føles mere rigtig på foden end den anden. De fleste har jo ikke kigget særlig meget på andre fødder end deres egne, og derfor kan det være svært at vide noget om hvor forskellige fødder egentlig er. Her er et par eksempler: Fod A har en storetå, der er lidt kortere end nabotå'en, og er lidt bred hen over forfoden. Det første vil ikke give problemer, hvis bare man husker at vælge størrelse efter den længste tå. Fodens bredde stiller krav til at en støvlen har almindelig bredde. Fod B er bred i hele fodens længde. Det vil være ret begrændset hvilke støvlemodeller, som passer godt. Man skal gå efter støvler, der betegnes som ekstra brede. Fod C er lidt smal, og vil typisk passe bedst i støvlemodeller, som betegnes som smalle. Mange danskeres fødder ligner fod A i bredden og fod C ved tæerne. Men der er naturligvis rigeligt variationer til, at det er umuligt at kalde noget for en almindelig fod. Hælen er et kapitel for sig. Den kan også være bred, neutral eller smal, men det er meget svært at vurdere om støvlens hæl er en passende bredde, medmindre man har støvlen på. Det kommer vi til i næste trin. Trin 3 Prøv forskellige støvler i en passende kategori. Under Trin 1 fik du et grundlag, som du kan bruge til at vælge støvletype. Når du har gjort dette, skal du finde nogle butikker, hvor du kan prøve nogenforskellige modeller af den type støvle, som du forventer er det rigtige valg. Glem at købe dine vandrestøvler på nettet. Det kommer til at koste alt for meget i porto, og besvær med at rende på posthuset for at sende prøver retur. Til gengæld er det en rigtig god ide at læse alt hvad der bliver skrevet i diverse webshops om de støvler, som du kan prøve i butikkerne. Du kan også kigge på producenternes hjemmesider. Der kan også være god og relevant information, som gør dig bedre rustet til at vælge. Når du prøver støvlerne, skal du have vandrestrømper på. Tennissokkerne fra skuffen duer ikke. Vandrestrømper fylder mere i hæl og tå, og det skal der være plads til. Hvis du endnu ikke har købt vandrestrømper, så lån nogle i butikken, som du kan have på når du prøver støvler. Nu tager du støvlerne på. Du skal snøre støvlerne tæt omkring foden. På vandrestøvler er der ofte relativt mange snøreøjer eller kroge. Når du prøver støvlerne, skal du bruge alle de øjer og kroge, som støvlerne har. Producenten har tænkt mange tanker, da støvlerne blev tegnet, og du kan godt regne med at hver eneste detalje er lavet, fordi den er blevet vurderet til at være nødvendig. Og det gælder også for snøreøjer og kroge. Den del af snørebåndene, som ligger helt ud over forfoden, skal også trækkes til. Hvis ikke snørebåndene er lange nok, så kan du vælge at droppe modellen, eller bede en ekspedient om at finde nogle længere snørebånd til dig. Når du er tilfreds med at støvlerne er snøret godt og fast omkring fødderne, går du nogle raske skridt i støvlerne. og hvad skal du så mærke efter? Det er vigtigt at hælen bliver holdt fast i støvlen. Du må gerne have en fornemmelse af lidt bevægelse omkring hælen, men ikke mere end at det kan tilskrives at vægten skifter fra hæl til forfod ved hvert skridt. Hælen må ikke svuppe - det vil sige løfte sig indeni støvlen - hver gang du afvikler et skridt. Dette vil gøre at din hud på hælen bliver slidt, og du får vabler. Omkring forfoden skal du kunne mærke støvlen hele vejen rundt. Hvis du kan mærke et let pres der hvor snøresystemet trækker støvlen til omkring foden, er det fint. Dette fordi din fod ikke må kunne skride rundt indeni støvlen, selvom du kommer i ubalance. I så fald vil du nemlig være meget mere udsat for at vride om på foden, og så kan turen slutte inden den er begyndt. Foran foden skal der være plads, så du kan bevæge tæerne. Der skal også være så meget plads, at du ikke kan ramme tæerne imod indersiden af støvlesnuden, selvom du sparker støvlesnuden ned i gulvet. Du behøver ikke sparke hårdt, men gør det gerne et par gange. Det bliver hurtigt tydeligt, hvis ikke støvlen kan fastholde foden. Årsagen til at du skal kontrollere dette er, at når du går ned ad bakke i et stykke tid, så vil snørebåndene strække sig, og din fod vil glide så langt frem i støvlen, som den kan. Hvis dine tæer så rammer støvlesnuden, så bliver de hurtigt meget ømme, og måske bliver dine tånegle blå. Endnu en skade, som slutter turen før tid. Det er ikke sikkert at disse 3 ting kan være opfyldt på samme tid, selvom du prøver 2-3 forskellige størrelser i den samme støvlemodel. Så må du vælge en anden model, og starte forfra. Og det kan du godt regne med at skulle gøre nogle gange. Når du har prøvet 2 modeller så kig på dem, og tænk på det jeg nævnte under trin 2 omkring forskellige fodtyper. Måske kan du se på støvlerne, at de er forskellige i længde/bredde forholdet. Måske kan du se at formen på støvlesnuden passer bedre til din fod på den ene end den anden. Disse ting kan du bruge til at vurdere de næste støvlemodeller, som du vil prøve inden du tager dem på. På den måde vil du have noget viden, som kan supplere din oplevelse af hvordan støvlerne sidder på fødderne.
2 ting omkring det at prøve støvler: Jeg er 100% overbevist om at alle har fødder, som er forskellige og ikke kun spejlvendte. De er forskellig længde og bredde. Den ene fod vil altid passe støvlerne bedre end den anden. Her er det vigtigt at vide, at det er din store fod, som skal have det godt i vandrestøvlen. Den lille fod må have det så godt, som det nu er muligt. På tur kompenserer du for dette ved at stramme snørebåndene oftere på den ene støvle end på den anden. På den måde bliver den lille fod holdt godt på plads hele tiden. Hvis du ikke kan mærke nogen forskel på dine fødder, så skal du bare være glad men så skal du også være rigtig omhyggelig, med at mærke efter på begge fødder om støvlerne passer godt overalt. Det med at fødderne er forskellige betyder også at det ikke virker hvis du prøver at sammenligne 2 forskellige størrelser/modeller ved at have en af hver på hver fod. Den sammenligning kan du ikke bruge til noget. Og den anden ting: Du skal aldrig låse dig fast på en bestemt støvlestørrelse. For det første har de forskellige producenter ikke samme holdning til hvor lang en størrelse 40 er (for eksempel). Der kan godt være 2-3 mm forskel fra en producent og til en anden. For det andet sidder vandrestøvler tæt omkring foden meget tættere end du er vant til fra almindeligt fodtøj, og derfor vil du meget tydeligere mærke, hvis størrelsen er forkert til dig. Det betyder at den forskel på 2-4 mm, kan være afgørende for om støvlen sidder godt eller skidt. Af samme årsag skal du altid minimum prøve 2 størrelser, af hver model. Også selvom du synes at det første par du prøver sidder perfekt. I så fald skal du spørge dig selv: Er det mest relevant at prøve en størrelse større eller mindre? Hvis du er i tvivl, så prøver du bare begge par. Når du så har prøvet den/de næste størrelse(r), så har du det bedste grundlag at vurdere pasformen og størrelsen på modellen. Trin 4 Vælg 2 modeller ud, som du sammenligner. Når du er tilfreds med at have prøvet forskellige støvlemodeller helst i forskellige butikken, så skal du vælge 2 favoritter. Det skal være de 2 modeller, som du synes passer dine fødder bedst. Nu skal du til at kigge på data. Er der tekniske kvaliteter, som gør en støvle til et bedre valg end en anden? Det kunne være om der er Gore-Tex membran i (eller noget andet, som gør støvlen vandtæt). Vandtætte støvler vil føles varmere på ture i varmt klima, fordi tekstil indersiden i støvlerne er mere svedtransporterende end en læder inderside. Dette giver et tørrere klima i støvlerne, og dermed bliver fødderne ikke kølet ned af sveden. Begge typer af støvler fungerer fint, hvis bare du har de føromtalte vandrestrømper på. - Det kan være at den ene støvle er kraftigere end den anden, og derfor er perfekt på nogle hårdere ture, som du forventer at tage på senere hen i din vandrekarriere. Husk at en hård støvle godt kan bruges på en let tur, men at det omvendte ikke nødvendigvis er tilfældet. - Eller måske er støvlernes vægt vigtig for dig. Jeg synes ikke det er et parameter, som er godt at tage med i vurderingen, fordi det som vejer noget i et par moderne støvler ofte også giver mere aflastning og støtte. Men der skal jo være plads til forskellige holdninger. - Måske er den ene støvle mere velegnet som vinterstøvle end den anden. - Det kan også være at produktionen af den ene model er mere miljøvenlig end ved den anden. Vælg et par støvler ud fra disse og gerne andre kriterier, som du selv synes er relevante. Trin 5 Prøv støvlerne hjemme. Køb støvlerne med returret og prøv dem hjemme. Du skal have dem på i minimum 2 timer gerne mere. Du skal gå rundt i dem, sidde stille i dem, sidde på hug i dem, gå op og ned ad en trappe. Ja, alt hvad du kan finde på, som ikke slider på støvlerne. Men pas nu godt på dem, så det bliver let og ubesværet at levere dem tilbage, hvis du ikke synes de er helt perfekte. Og så er der lige 4 ting, som du skal forberede dig på, inden du tager af sted på støvle-prøve-tur.
Til sidst vil jeg gerne give dig et råd, som nogen desværre overser i deres iver for at komme af sted på tur: Du skal træne. Hvis du går i 4-8 timer om dagen på tur, bliver dine fødder udsat for meget hårdere belastning end de er vant til. Derfor er det bedst, hvis du har prøvet det nogle gange inden du tager af sted på turen. Hvis din grundform ikke er så fantastisk, som du kunne ønske dig, er det bedste at lægge en plan for hvor langt du skal gå i de 3-4 uger, som leder frem til turen. Hvis du ikke bevæger dig så meget til hverdag, så skal denne plan være længere måske 3 måneder. På den måde kan du prøve dig af og eventuelt holde nogle trænings-pauser ind imellem, hvis du kan mærke at kroppen bliver presset for hårdt at de uvante belastninger. Når du træner vil dine fødder også blive tilvænnet støvlerne. I starten kan huden godt blive øm at påvirkning fra det uvant hårde fodtøj. Efter 2-3 ture vil du kunne mærke et tydelig forskel i hvordan huden på fødderne tåler belastningen. Det er dette man normalt kalder at gå støvlerne til. Egentlig handler det ligeså meget om at gå fødderne til i de nye støvler. Hvis du har brug for inspiration til udstyrsvalg, så kig forbi min butik. I den virkelige verden ligger den på Roskildevej 258 i Rødovre. Det er lige ved Damhustorvet. På nettet finder du den på www.outdoorrodovre.dk. Rigtig god tur. Ib Sandstrøm