ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Relaterede dokumenter
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

REGISTRERING. Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling

SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Bilag A. Analyse af underretninger.

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016

Anbringelsesstatistik

HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?

Anbringelsesstatistik

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

LOS OG FADD S SKOLEUNDERSØGELSE OG ANDRE AKTUELLE PROBLEMSTILLINGER. Mandag den 27. januar Geert Jørgensen

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

VEJLEDER Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesprincipper

1. Oprettelse af sag, 0-17årige

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

SLÆGTSANBRINGELSER SAMMENLIGNET MED ANBRINGELSER I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE FORMIDLINGSKONFERENCEN, KØBENHAVN, DEN 24. MARTS 2009

Anbringelsesstatistik

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2018

Generel trivsel på anbringelsesstedet

Udsatte børn og unge. (Børns trivsel og sundhed) Den Sorte Diamant, 9 januar 2017 Birgitte Brøndum, Danmarks Statistik

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Underretninger om børn og unge Antal og udvikling

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016

ÅRGANG SFI s forløbsundersøgelser af børn født i Mai Heide Ottosen

HAR MÆLKEBØTTENS INDSATS BETYDNING FOR UDSATTE BØRN I GRØNLAND?

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Udsatte børn i grønland

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Anbringelsesstatistik

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

Forældretilfredshedsundersøgelse 2011

HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009

Resultater fra SFI s børneforløbsundersøgelse

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2016

Flytning og hjemgivelse af anbragte unge

Grønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Score Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

Venner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016.

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder

Hvad viser de senere års forskning på børneområdet? Eksempler fra SFI

3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

HANDICAPPEDE BØRN OG UNGE - INDSATSER OG KOMMUNALE FOKUSPUNKTER METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

Børn og unge anbragt uden for hjemmet

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Tabel 1 Udgifter fordelt på årsager til anbringelse

GUIDE TIL KOMMUNER VED TRIVSELSMÅLINGER BLANDT UDSATTE BØRN OG UNGE

Beskrivelse af iværksættelse af aflastning og anbringelse af børn og unge

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 45,2%

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 73,7%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 90%

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

FORÆLDER. Spørgeskema ved opstart og afslutning af FFT-behandling

FOREBYGGELSE ELLER ANBRINGELSE HVAD VIRKER? LAJLA KNUDSEN TOBIAS BØRNER STAX


ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 65,8%

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 78,3%

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit

Folkeskolereform Forældrespørgeskema 2015.

Notat vedr. udvalgte data fra BørnUngeLiv skoleåret 2018/19

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 83,6%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 88,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 91,5%

Børn- og Ungesundhedsprofilen 2017

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 85,4%

Nyhedsbrev Marts 2015

Bilag Status på Børnehuset Baggrund for Børnehus i Rødovre.

PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK

Skolestøtte til børn i familiepleje

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 94,1%

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2018 Svarprocent: 87,9%

Transkript:

ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet ifm. Kommunale Serviceindikatorer - Dækker flg. temaer: 1) Trivsel på og oplevelse af anbringelsessted 2) Kontakt til familien 3) Skolegang 4) Helbred og Sundhed 5) Fritid 6) Venskaber 7) Subjektiv trivsel 8) Kendskab til egne rettigheder 9) Særligt tema: sammenbrud i anbringelser 06-03-2015 2

UNDERSØGELSENS TILGANG - Anlægger et børneperspektiv børns ret til at blive hørt - Første store survey i Danmark, der udelukkende er baseret på børns egne besvarelser - Etablerer et sammenligningsgrundlag: Hvordan ligner/adskiller anbragte børns hverdagsliv & -trivsel sig fra ikke-anbragte -> normaliseringsperspektiv: - Anvender indikatorer fra Børn og Unge i Danmark - Inddrager indikatorer, som særligt vedrører anbragtes livssituation 06-03-2015 3

ANTAL ANBRAGTE, ULTIMO 2013 3.5 3.0 2.5 Procent 2.0 1.5 1.0 0.5 0.0 Kommune-andel Region Syddanmark Landsgennemsnit Kilde: Ankestyrelsens statistik (I alt 11.614 anbragt) 06-03-2015 4

ANTAL ANBRAGTE, 2007, 2010 og 2013 2,000 1,750 1,500 1,250 1,000 2007 2010 2013 750 500 250 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 Alder Kilde: Ankestyrelsens statistik 06-03-2015 5

DATAGRUNDLAGET Populationen ultimo 2013 Stikprøven feb. 2014 Besvarelser Vægt 11 år 616 589 303 0,58 13 år 862 650 359 0,74 15 år 1.245 650 391 1,06 17 år 1.854 650 351 1,58 I alt 4.577 2.539 1.404 06-03-2015 6

BAGGRUNDSFORHOLD I UNDERSØGELSEN FIG. 2.0: 11-17-årige anbragte børn og unge fordelt efter anbringelsesformer. Udvalgte baggrundsforhold. Procent Alder Køn Anbringelsesform Anbringelsesvarighed I alt pct. Alder 11 år 13 år 15 år 17 år Køn Drenge Piger Anbringelsesvarighed Op til et år 2 til 3 år 4 til 5 år 5 år eller mere 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Familiepleje Socialpæd. oph. Døgninstitution Andet sted 06-03-2015 7

HVAD VED VI FORVEJEN OM ANBRAGTE BØRN? Kommer ofte fra socialt dårligt stillede familier utilstrækkelige omsorgsressourcer En del har langvarig sygdom/handicap (35 pct. (24 + 10)) En del falder uden for det normale område for mental trivsel (40 pct.) En del har det svært med skolen Alt andet lige: Et ringere udgangspunkt for at trives i anbringelsen 06-03-2015 8

ANBRINGELSESÅRSAGER (REGISTERBASERET) FIG. 2.1a Forhold hos barnet. Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 Udadreag. adfærd Skoleproblemer Andre forhold hos barnet Problemer m fritid, venskaber, Indadreag. Adfærd Ingen udslagsg. forhold hos Selvskadende, Sundhedsforhold, helbred iø Udviklingsforstyrrelse Kriminel adfærd iø Misbrug Udviklingshæmning Sprogproblemer Manglende familierel., gadebarn Fysisk funktionsnedsættelse Sindslidelse Uledsaget flygtningebarn Ungdomssanktion FIG. 2.1b. Forhold hos forældrene. Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 Utilstrækkelig omsorg Andre forhold hos forældre Voldsom disharmoni i Misbrug hos forældrene Sindslidelser hos forældrene Ingen udslagsg. forhold hos Grove omsorgssvigt Vold/ trusler mod barnet Fysisk dårlige sundhedsf. i Udviklingshæm. hos Alvorlig sygdom/dødsfald i Anden kriminel adfærd i Fysisk funktionsnedsæt. hos Seksuelle overgreb, incest Forældre afgået ved døden Anbr. mhp på bortadoption Familieplejeanbragt Institutionsanbragt Familieplejeanbragt Institutionsanbragt Kilde: Ankestyrelsens statistik 06-03-2015 9

1) TRIVSEL PÅ ANBRINGELSESTEDET Vi ser på: Vi finder: Fysiske rammer Voksenstøtte til børn Konflikter og sanktioner Hjemlighed og harmoni Generelt et positivt billede, som dog dækker over variationer mellem anbringelsesformerne 06-03-2015 10

SOCIAL OG EMOTIONEL STØTTE PÅ ANBRINGELSSTEDET FIG. 2.5: Børn og unge, der oplever at få social støtte af voksne på anbringelsesstedet FIG. 2.6: Børn og unge, der oplever, at de voksne på anbringelsesstedet holder af dem 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt pct. Alder 11 år 13 år 15 år 17 år Anb.form Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted I alt pct. Alder 11 år 13 år 15 år 17 år Anb.form Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted Altid Næsten altid Sjældnere Altid Ofte Sjældnere 06-03-2015 11

OPLEVET TRYGHED OG TRIVSEL PÅ ANBRINGELSESSTEDET FIG. 2.12: Anbragte børn og unge, der føler sig trygge hvor de bor. I alt pct. Alder 11 år 13 år 15 år 17 år Anb.form Plejefam. Døgninst. Socialpæd. oph. Andet sted Anb.var. Op til 1 år Op til 3 år Op til 5 år 5 år eller længere 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Passer helt Passer delvist Passer ikke FIG. 2.14: Anbragte børn og unges syn på hvordan det er at bo på anbringelsesstedet. I alt pct. Anb.form Plejefam. Døgninst. Socialpæd. oph. Andet sted 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Meget godt Godt Nogenlunde Ikke så godt 06-03-2015 12

2) FAMILIEN Vi ser på: Vi finder: Kontakt til familiemedlemmer Familiens støtte til barnet Hjemlighed og harmoni De fleste har regelmæssig forældrekontakt dog hyppigere til mor end far Halvdelen efterlyser mere kontakt til søskende Mindre social støtte, tryghed & privatliv i familien end på anbr.stedet. Men lige så meget kærlighed og harmoni 06-03-2015 13

FAMILIEN FIG. 3.7: 11-17-åriges oplevelse af at kunne få social støtte fra sine forældrene I alt i pct. Alder 11 år 13 år 15 år 17 år Køn Dreng Pige Anb.var. Op til 1 år Op til 3 år Op til 5 år 5 år eller længere 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 FIG. 3.9: 11-17-åriges oplevelse af at føle sig holdt af I alt i pct. Alder 11 år 13 år 15 år 17 år Køn Dreng Pige Anb.var. Op til 1 år Op til 3 år Op til 5 år 5 år eller længere 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Altid Næsten altid Sjældnere Altid Ofte Af og til Næsten aldrig Aldrig 06-03-2015 14

3) SKOLEGANG Vi ser på: Vi finder: Deltagelse i uddannelse Problemer i skolen Ressourcer til skolegang Skolepræstationer Forventninger til fremtiden 60 % går i alm. folkeskole 35 % har ingen skoleproblemer, 28 % har multiple problemer Faglig selvtillid falder med alderen Aspirationer til fremtiden er ikke så høje som blandt ikke-anbragte 06-03-2015 15

SKOLEGANG. Anbragte og ikke-anbragte 0 10 20 30 40 50 60 DELTAGELSE I UDD Går ikke i skole Får støtteundervis 3 + problemer i skolen Mindst 2 skoleskift Pjækket 1 dag+ sidste år RESS. TIL SKOLEGANG 0 2 1 3 6 5 5 8 11 11 12 17 22 20 25 28 32 32 55 10 < bøger på stedet Få udd.mæssige redskaber i på stedet SKOLEPRÆSTATIONER 4 6 6 7 5 12 13 17 Klarer sig ikke fagligt godt FREMTIDSFORVENTNINGER 11 23 23 41 Forventer at finde ufaglært arbejde efter skolen 8 Forventer ikke at tage en erhvervsuddannelse 13 27 11 år, anbragt 11 år, ikke-anbragt 15 år, anbragt 15 år, ikke-anbragt 06-03-2015 16

4) HELBRED OG SUNDHED Vi ser på: Vi finder: Forebyggelse Helbred og sygelighed Sundhedsadfærd Risikoadfærd 24% har handicap/langvarig sygdom mest på døgninst. De ældre anbragte er mere udfordret på sundhedsadfærd end de yngre 06-03-2015 17

SYN PÅ EGET HELBRED 0 10 20 30 40 Helbred og sygelighed Vurderer helbredet rimeligt eller dårligt 7 7 19 21 Har ofte mavepine mv. 9 8 10 13 17 Er overvægtig (BMI) 14 24 14 24 Er lidt eller alt for tyk 18 38 29 Har alvorlig sygdom eller handicap 12 12 21 22 13 Skadestuen mindst en gang sidste år 11 18 14 11 år, anbragt 11 år, ikke-anbragt 15 år, anbragt 15 år, ikke-anbragt 06-03-2015 18

SUNDHEDS- OG RISIKOADFÆRD FIG. 5.19: 11- og 15-årige børns sundheds- og risikoadfærd. Anbragte og ikke-anbragte børn. Procent 0 10 20 30 40 50 SUNDHEDSADFÆRD Ikke morgenmad til hverdag Fastfood mere end en gang ugl. Sover mindre end 8 timer om natten Motion sjældnere end én gang ugl. 1 1 3 4 7 11 12 9 9 11 10 14 15 15 24 23 RISIKOADFÆRD Ryger mindst én gang om ugen 13 41 Rigtig fuld mindst en gang ugl. 3 2 Hash inden for det sidste år 5 19 Narkotika inden for det seneste år 1 11 11 år, anbragt 11 år, ikke-anbragt 15 år, anbragt 15 år, ikke-anbragt 06-03-2015 19

5) FRITID Vi ser på: Vi finder: Lokalområdet Fritidsaktiviteter Kultur og samfundsliv På kant med loven Faldende deltagelse i fritidsaktiviteter med stigende alder Anbragte er mindre aktive end ikke-anbragte. 06-03-2015 20

FRITIDSLIV FIG. 6.8: 11- og 15-årige børns fritidsliv. Anbragte og ikke-anbragte børn. Procent 0 10 20 30 40 50 60 LOKALOMRÅDET Oplever ikke at lokalområdet rummer tilbud Utryg ved lokalområdet om aftenen 5 8 8 11 12 22 25 28 FRITIDSAKTIVITETER Går ikke til org. fritidsaktiviteter Læser ikke bøger i fritiden 13 19 21 19 21 28 28 38 KULTUR OG SAMFUND Følger aldrig med i nyheder om samfundet 14 26 36 53 PÅ KANT MED LOVEN Begået kriminalitet 10 39 11 år, anbragt 11 år, ikke-anbragt 15 år, anbragt 15 år, ikke-anbragt 06-03-2015 21

6) VENSKABER FIG. 7.5: 11- og 15-årige børns venskaber. Anbragte og ikke-anbragte børn. Procent 0 10 20 30 40 50 60 70 Venskaber Vi ser på: Har højst én god ven 0 0 11 12 Venskaber Sjældent sammen med venner (uden for anb.stedet) i fritiden 14 22 58 67 Udenfor fællesskabet Ensomhed og overgreb Føler sig ofte ensom 4 6 12 16 Mobbes ofte (SDQ) 4 9 11 8 11 år, anbragt 11 år, ikke-anbragt 15 år, anbragt 15 år, ikke-anbragt 06-03-2015 22

7) SUBJEKTIV TRIVSEL FIG. 8.12: 11- og 15-årige børns subjektive trivsel. Anbragte og ikke-anbragte børn. Procent 0 10 20 30 40 50 Vi ser på: Uden for det trivselsmæssige normalområde (SDQskalaen) 7 8 22 24 Mental trivsel (SDQ) Livstilfredshed Drenge uden for normalområdet. På skala for emotionelle problemer 8 11 14 22 Syn på fremtiden Piger uden for normalområdet. På skala for emotionelle problemer 16 34 33 44 Oplever at have lav livstilfredshed 3 20 23 8 11 år, anbragt 11 år, ikke-anbragt 15 år, anbragt 15 år, ikke-anbragt 06-03-2015 23

SUBJEKTIV TRIVSEL FIG. 8.8: Anbragte 11-17-åriges placering på den samlede SDQ-skala 2014 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 FAMILIEPLEJE Drenge Piger Samlet SDQ DØGNINSTITUTION Drenge Piger OPHOLDSSTED Drenge Piger Normalområde Grænseområde Uden for normalområdet 06-03-2015 24

8) MEDINDDRAGELSE Vi ser på: Vi finder: Indflydelse på anbringelsessted Kontakt med familien Medbestemmelse i hverdagen Oplevelse af frihed Alder er afgørende for oplevet medinddragelse En del føler sig ikke taget med på råd vedr. anbringelsessted. 06-03-2015 25

MEDINDDRAGELSE VEDR ANBRINGELSES-STED FIG. 9.1: Anbragte 11-17-årige, der blev taget med på råd inden beslutning om anbringelsessted. Procent. I alt pct. Alder 11 år 13 år 15 år 17 år Anbringelsesform Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 FIG. 9.1.a: Medindflydelse på anbringelsessted, blandt 11-17-årige anbragte, som stadig bor på deres første anbringelsessted. Procent Alder ved første anbringelse 0-6 år 7-12 år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Anbringelsesvari Op til 1 år Op til 3 år Op til 5 år 5 år eller længere Ja Nej Ved ikke/husker ikke 13-17 år Ja Nej Ved ikke/husker ikke 06-03-2015 26

9) SKIFT OG SAMMENBRUD I ANBRINGELSEN Vi ser på: Omfang der oplever skift Forklaringer på skift Konsekvenser ved skift Vi finder: 20 % har oplevet skift gennem de sidste 2 år. Halvdelen var uplanlagt Uplanlagte skift skyldes oftest mismatch eller forhold hos barnet Flertallet oplever at skift i anbringelse har været en forbedring. 06-03-2015 27

SKIFT OG SAMMENBRUD I ANBRINGELSEN FIG. 10.4: Anbragte 11-17-åriges forklaringstyper, fordelt efter om sidste flytning var planlagt eller uplanlagt. Procent FIG. 10.6: Anbragte 11-17-årige, der har fået et bedre hhv. sværere liv efter flytning til nyt anbringelsessted. Pct. i alt Mismatch Barns egne problemer Problemer ved stedet Forhold i familien Lukning af anb.sted Behandlingstilbud passer ikke Udslusning Overgang 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 I alt pct. Alder 11 år 13 år 15 år 17 år Køn Dreng Pige Anbringelsesform Familiepleje Døgninstitution Socialpæd. oph. Andet sted 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Ved ikke Midlertidigt ophold Forældres ønske Nej, planlagt flytning Ja, uplanlagt flytning Husker ej Anbringelsesvarighed Op til 1 år Op til 3 år Livet er blevet meget bedre Det er det samme Livet er blevet meget sværere Livet er blevet lidt bedre Livet er blevet lidt sværere 06-03-2015 28

HVAD SKAL VI TAGE MED OS AF DET HER? Er der tilstrækkelig omsorg på anbringelsesstederne? Basale behov er dækket på niveau med ikke-anbragte (fx fysiske rammer, kost, helbredsforebyggelse, lektiehjælp) Social støtte er på niveau med ikke-anbragte især for de yngre (fx råd, være holdt af, tryghed) Omverdensorientering: - Relationer til venner/jævnaldrende (kontakt, fritidsinteresser) - Omverdensforståelse (kulturel overførsel, nyheder, adgang til bøger) Her er et forbedringspotentiale især blandt de ældre anbragte 06-03-2015 29