Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for varslet tilsyn ved Aarhus Krisecenter 10. november 2011 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Aarhus Krisecenter Tilbudstype og form Aarhus Krisecenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Aarhus Kommune. Krisecentret er et midlertidigt bosted for voldsramte kvinder, drevet efter Lov om Socialservice 109 Adresse Søndervangen 92, 8260 Viby J Telefonnummer 86 15 35 22 E-mail adresse jsh@fa.aarhus.dk Web adresse www.aarhuskrisecenter.dk Lederens navn Jette Sølvhøj Antal pladser Aarhus Krisecenter har plads til 16 kvinder og deres børn. Oplysninger vedrørende det aktuelle tilsyn Tidspunkt for tilsynets start og afslutning Tilsynet finder sted torsdag den 18. august 2011 i tidsrummet fra kl. 9 til kl. 13. Hvornår og hvordan er tilsynet varslet Tilsynet er varslet ved telefonisk aftale 30. juni 2011 med forstander Jette Sølvhøj, og ved brev af samme dato. Deltagere i tilsynet Ved besigtigelse deltager de tilstedeværende brugere, medarbejdere og leder Jette Sølvhøj. Ved dialogmøde deltager en bruger. Ved tilsynsmøde deltager forstanderen Jette Sølvhøj, stedfortræder Ingelise Allentoft og medarbejder Vibeke Jørgensen. Fra tilsynsenheden deltager konsulenterne Hanne Ansbjerg og Gunner Simonsen.
Tilbuddets brugergruppe Følgende beskrivelse er hentet fra Krisecenterets informationsmateriale: Krisecentret tilbyder omsorg og beskyttelse til voldsramte kvinder af både dansk eller anden etnisk herkomst og deres eventuelle børn. Volden kan være fysisk, psykisk, seksuel eller trusler om vold samt tvang i forhold til økonomi. Kvinden skal være i stand til, at tage vare på egne børn, og kunne rumme at leve i et fællesskab på krisecenteret. Kvinder med aktivt misbrug, eller en ubehandlet psykiatrisk diagnose, kan ikke have ophold på krisecentret. Forstanderen oplyser, at der årligt indskrives mellem 140 og 150 kvinder. De kvinder, som benytter sig af krisecentret, er i alle aldre og af forskellig etnisk herkomst og fra forskellige samfundslag. Der er hovedvægt af kvinder fra belastede miljøer. Volden overfor kvinderne er som regel fra personer i nære relationer. Materiale der har indgået i forberedelse Oplysninger fra Tilbudsportalen. Oplysninger fra Aarhus Kommunes Hjemmeside Tilsynsrapport for varslet tilsyn den 26. januar 2010 Krisecentrets pjecer til besøgende, håndværkere, skole og daginstitutioner. Krisecentrets nyreviderede pjece VÆRD AT VIDE, som udleveres til centerets brugere. Kopi af Arbejdsmiljø Handlingsplan APV fra 2. kvartal 2011, samt følgeskrivelse fra forstander Jette Sølvhøj. Kopi af Krisecentrets invitation til en tidligere bruger med tilbud om dialog med Tilsynet. Kopi af referater fra personalemøder 1. og 8. juni, 27. juli og 10. august 2011. Kopi af referater fra beboermøder 4. august og 11. august 2011. Kopi af retningslinjer for personalet i ferieperioden fra 1. juli til 1. september 2011. Ved tilsynet udleveres Kopi af intern guide for afvikling af overlap. Kopi af fokuspunkter fra supervision 15. juni 2011 til brug ved personalemøder. På hvilke måder har det været muligt at opleve det sociale liv og samspil i tilbuddet Ved tilsynet opleves det sociale spil og samliv, som det udspiller sig en hverdagsformiddag, hvor mange af kvinderne har ærinder ude af huset. Forstanderen viser de tilsynsførende rundt under besigtigelsen, og undervejs er der kort kontakt til to brugere og en pårørende, til enkelte børn og til de tilstedeværende medarbejdere. De tilsynsførende oplever i kulissen, hvorledes krisecentret tager imod en nyankommen kvinde. Beboelsesetagerne, herunder en beboet og en indflytningsklar lejlighed samt fællesarealer og personale rum er besigtiget. Efter de tilsynsførendes valg er kælderen med vaske- og depot rum ikke besigtiget, ligesom fælleslokalerne i nabobygningen ikke er besigtiget, da lejemålet der er opsagt. 2
På hvilke måder har der været kontakt og dialog med tilbuddets brugere, pårørende, medarbejdere og ledelse Ved besigtigelsen er der kortvarig kontakt med enkelte brugere og deres børn. En kvinde leger med sine børn i fællesstuen. I forbindelse med at en kvinde viser sin lejlighed frem, er der en kort dialog med de tilsynsførende. En kvinde tager imod tilbuddet om dialog med tilsynet, og har en egentlig samtale med de tilsynsførende om forhold vedrørende opholdet på krisecentret. Kvindens udtalelser og synspunkter er i forbindelse med tilsynet videregivet til ledelsen af krisecentret. De tilsynsførende har haft dialog med de tilstedeværende medarbejdere og forstanderen om krisecentrets forhold ved besigtigelsen og ved efterfølgende tilsynsmøde. Modtagere af denne rapport Tilsynsenheden sender denne rapport til forstander Jette Sølvhøj, som sikrer at rapporten er til rådighed for Aarhus Krisecenters brugere, medarbejderne og bestyrelsen. Tilsynsenheden anbefaler, at rapporten er genstand for orientering og drøftelse på kommende husmøder, MED-udvalgsmøder og bestyrelsesmøder. Tilsynsenheden sender tilsynsrapporten til socialdirektør Erik Kaastrup-Hansen, og til Socialforvaltningens ledelse ved Socialchef Steinar Eggen Kristensen og konstitueret sekretariatschef Lotte Lyhne samt Familier, Børn og Unge ved søjlechef Ann-Britt Wetche. Tilsynsrapporten vil være tilgængelig på Aarhus Kommunes hjemmeside. Pædagogik, omsorg og pleje Tilbuddets pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige målsætninger og praksis Ifølge oplysninger fra Tilbudsportalen tilbyder Aarhus Krisecenter for voldsramte kvinder fysisk beskyttelse og psykisk omsorg til afklaring og bearbejdning af akut familierelateret vold. Der tages udgangspunkt i den enkelte kvinde, og eventuelle børns aktuelle situation og individuelle behov. Det fremgår ligeledes af Tilbudsportalen, at der er respekt for kvindens integritet, kulturelle tilhørsforhold og egen oplevelse af livssituation. Kvinderne må under opholdet selv kunne tage vare på egne basale fornødenheder og drage omsorg for egne børn. Krisecentret har åbent hele døgnet, hvor man kan henvende sig telefonisk eller personligt med henblik på rådgivning eller indflytning. De tilsynsførende får ved tilsynets start en briefing om, hvordan dagen aktuelt ser ud. Der orienteres om, at Krisecenteret i løbet af natten har fået henvendelser, som bliver til to indflytninger. Den ene er ankommet og den anden, som er meldt via skadestuen, ventes i løbet af formiddagen. Der findes velorganiserede oplysninger på oversigtstavle, hvoraf det fremgår, hvem der beboer de enkelte lejligheder, og relevante faktuelle oplysninger, herunder hvem der er inden for, og hvem der er uden for den fysiske sikkerhed og i hvilket ærinde. Det er de tilsynsførendes oplevelse og indtryk, at opgaverne ved modtagelsen af nye er velorganiserede; at medarbejderne ved hvordan og hvem der skal tage imod de nyankomne. Ud over den fysiske beskyttelse med sikrede adgangsforhold, mulighed for anonymitet for kvinden, samarbejde med politiet og sikkerhedsprocedurer ved henvendelser, yder krisecentret også et tilbud om samtaler om den aktuelle voldsproblematik og om støtte til afklaring af kvindens situation. 3
På krisecentrets hjemmeside oplyses, at der med udgangspunkt i beboernes aktuelle situation og individuelle behov ydes rådgivning og vejledning. Dette primært omkring skilsmisse og separation, forældremyndighed, samvær, økonomi, boligforhold og børnenes situation. Det oplyses ved tilsynet, at nye beboere tildeles to kontaktpersoner, og at disse i samarbejde med kvinden finder frem til de aktuelle behov for støtte, og laver aftaler om det videre samarbejde, herunder også eventuel støtte ved henvendelse til myndigheder. Der er i et begrænset omfang mulighed for, at medarbejderne kan ledsage kvinden uden for krisecentret, og der gives eksempler på, at man har valgt at følge en kvinde som bisidder ved fremmøde i Statsforvaltningen, hvor der søges om ændrede samkvemsregler. Der er ved krisecentret opmærksomhed på, hvorledes de medbragte børnene trives. Det fremgår af hjemmesiden, at der er ydelser, som specielt er rettet mod børnene. Der er samtaler med børnepædagogerne i forhold til de oplevelser, som børnene har haft. Børn, der har ophold på et krisecenter, har krav på et samtaleforløb ved en psykolog. Ved Aarhus Krisecenter er det forstander og børnepædagogerne, der visiterer til denne ydelse. Der er ligeledes mulighed for at give støtte til mor - barn relationen, at give råd og vejledning i forhold til barnets situation og reaktion i forbindelse med ophold på krisecentret, og at yde støtte til kvindens samarbejde med skole og daginstitutioner. I den daglige praksis aftales samtaler på bestemte tidspunkter, men der vægtes stor tilgængelighed. Der orienteres ved tilsynet om, at vagtkontoret altid er åbent for kvinderne, hvis der er behov for hjælp. Er medarbejderen optaget af et andet gøremål, oplyses det på døren, hvor medarbejderen er henne i huset. I forhold til indholdet i og organisering af tilbuddet udtrykker en medarbejder, at der er en tematik i forhold til hvordan man bedst muligt støtter de voldsramte kvinder. I et spekter fra rådgivning til terapi skal der findes balancer i mellem fokus på følelser og på tanker og handlinger. Konkret kommer dette til udtryk i forhold til en vægtning af, hvor man som medarbejder lægger betoning i forhold til følelser; vrede, sorg og til fremtid. Man søger mod at nedtone at kvinderne gør sig til ofre i deres egen selvforståelse, og at arbejde med, at de ikke fastholdes i offerrollen. Med udgangspunkt i oplysninger i materiale om tilbuddet, og efter dialog med medarbejdere og ledelse, er det de tilsynsførendes indtryk og vurderinger, at der ved Aarhus Krisecenter er god overensstemmelse i mellem de beskrevne og formulerede intentioner om indholdet i den ydelse som ønskes leveret, og den praksis, som udmøntes i det konkrete tilbud, som kvinderne modtager. Aktiviteter og kontakt Under opholdet på krisecentret er det obligatorisk for kvinderne at deltage i et ugentligt husmøde. Derudover er der tilbud om temaaften om mandagen, hvor der ofte er afspænding eller et tema, som kvinderne har bedt om. Det kan eksempelvis handle om børnebidrag, forældremyndighed, og andet som kvinderne finder vigtigt. Temaaftenerne er meget velbesøgte. Søndag formiddag arrangerer medarbejderne brunch med hjemmebagte boller, og hvor kvinderne selv er behjælpelige med at sætte på bordet og rydde af igen. Her er som oftest alle beboere og alle børn til stede. I julen, ved påske, ramadan, fastelavn og halloween, holdes der ekstra arrangementer. I dagligdagen har familierne ofte kontakt med hinanden, og her er plads til spontan hygge og mulighed for fælles madlavning. Dette samvær kan også være problematisk, da der kan forekomme konflikter kvinderne i mellem, og ind i mellem på et niveau, 4
hvor medarbejderne må træde i karakter for at genoprette ro og orden. Oftest er samværet konstruktiv, og kvinderne støtter hinanden. Sprogbrug og omgangsformer i tilbuddet Ved tilsynet orienteres der om, at medarbejdernes kommunikation med kvinderne er et metodisk fagligt værktøj, hvor man bevidst tilstræber en åben og klar kommunikation. Dette eksemplificeres med beskrivelse af en positionering, hvor der er opmærksomhed på at være aktivt lyttende, at spørge ind til hvad det handler om for den enkelte, og at kunne holde sig på sin egen banehalvdel. Med mange børnefamilier i huset, og hvor alle i fællesskabet per definition er i krise, er der muligheder til stede for et højt konfliktniveau. Ved krisecentret er der formuleret husregler og forventninger til kvinderne under opholdet til at regulere samværet. I pjecen Værd at vide udtrykkes det bland andet således: Vi ønsker, at eventuelle uenigheder eller konflikter bliver løst på en respektfuld og hensynsfuld måde. De tilsynsførende oplever ved tilsynet, hvorledes en nyankommen kvinde får en professionel sikker og meget imødekommende modtagelse af de tilstedeværende medarbejdere. Efter dialog med medarbejdere og efter at have overværet samspil mellem medarbejdere og brugere, er det de tilsynsførendes indtryk og vurdering, at omgangsform og sprogbrug er respektfuldt og omsorgsfuldt. Brugerindflydelse Krisecentrets karakter med mange skiftende brugere og med midlertidige ophold af varieret længde har den følge, at det i meget stort omfang er krisecentret, der definerer rammer for opholdet, og for graden af brugerindflydelse. Kvinderne får stillet en lejlighed til rådighed, og skal selv sørge for egen husholdning. På de obligatoriske husmøder en gang om ugen, er der mulighed for at drøfte forhold, der er fælles for brugerne under opholdet. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Det oplyses ved tilsynet, at der er husregler ved krisecentret, hvor det præciseres, at der ikke må nydes alkohol ligesom brug af narkotika ikke accepteres. I forhold til rygning er der en rygepolitik, der beskriver, hvor man må - og ikke må ryge. Det har hidtil været mulighed for rygning hele døgnet i et særligt rygerum. Dette ændres nu det til, at man kan ryge udenfor i haven fra klokken 8.00 til klokken 23.45. Det oplyses, at man påtænker at etablere en adgangskode ved havedøren, så kvinderne fremover kan komme den vej ind, når de har været ude at ryge om natten. Forstanderen orienterer om, at kvinderne selv håndterer medicin til eget og til eventuelle børns brug, og at der ikke gives dispensation for den regel. For at højne sikkerheden om opbevaring af medicin og andre personlige værdier, er der nu etableret aflåselige medicin- og pengeskabe i hver lejlighed. Medarbejderne har også adgang til de aflåste skabe, men låser sig kun ind, hvis der er mistanke om noget uregelmæssigt, eller når en kvinde er fraflyttet. Der er ved dette tilsyn fokus på, at medarbejdere, der udøver sundhedsfaglig virksomhed, skal indrapportere utilsigtede hændelser. Det undersøges, hvorledes Aarhus Krisecenter sikrer at medarbejderne har fokus på og viden om, hvad der er en utilsigtet hændelse, og at der sker en rapportering af hændelsen. Efter drøftelse er det de tilsynsførendes vurderinger, at der ikke ved krisecentret er det fornødne kendskab til, hvad der er en utilsigtet hændelse, og hvorledes en sådan hændelse indberettes. Det anbefales derfor at Aarhus Krisecenter orienterer sig såvel 5
i Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v., som i Vejledning nr. 1 af 3. januar 2011, Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v.. Brugerøkonomi I forbindelse med ophold på Aarhus Krisecenter betaler kvinderne selv for logi og egen forsørgelse. Ved seneste tilsyn ved krisecentret i januar 2010 anbefalede tilsynet at Aarhus Krisecenter undersøgte om praksis ved døgnmedarbejdernes modtagelse af opholdsbetaling uden for kontortid var i overensstemmelse med Socialforvaltningens Instruktion vedrørende håndtering af brugernes midler. Krisecentret har som opfølgning på denne anbefaling efterfølgende orienteret tilsynet om, at det ved Aarhus Krisecenter er ansat en administrativ medarbejder, som er til stede på Krisecenteret i 4 ud af 5 arbejdsdage. Derfor er det som udgangspunkt muligt for alle beboere at komme i kontakt med medarbejderen, og have mulighed for at betale direkte til denne. Ved dette tilsyn bekræfter en dialog om praksis, at kvinderne betaler kontant på kontoret, hvorfra der kvitteres for betalingen. Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten Krisecentret er ikke omfattet af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten. Det oplyses ved tilsynet, at der ikke har været episoder, hvor der overfor krisecentrets brugere har været udøvet magt eller er foretaget andre indgreb i forhold til selvbestemmelsesretten. Ved tilsynet gives der udtryk for, at krisecentret er et trygt sted at arbejde, at der ikke forekommer trusler og lignende mod medarbejderne. Samarbejde med pårørende Krisecentret inddrager pårørende i det omfang, det er relevant og muligt og i overensstemmelse med, hvordan kvinderne hver især ønsker det, og giver tilsagn til det. En medarbejder giver udtryk for, at det at samarbejde med pårørende er en del af et helhedssyn, som er grundlæggende for det stillads, der skal være med til at støtte kvinderne, således at de får overskud til at agere i egen livssituation. Krisecentret har haft temaaftener om relationer og netværk. Krisecentret støtter kvinderne i at tage kontakt til gamle netværk, hvis det skønnes at give mening i forhold til at styrke kvindens relationsopbygning konstruktivt, og derved være med til at skabe mulighed for at leve et liv uden vold og trusler. Eksternt samarbejde Ved tilsynet orienteres om et godt og konstruktivt samarbejde med Aarhus Politi. Dette samarbejde har blandt andet resulteret i, at krisecentret råder over en overfaldsalarm med direkte forbindelse til politiet. En alarm som udleveres som sikkerhed til kvinder, som har kortere ærinder udenfor krisecentret, og hvor der er et klart trusselsbillede, og kvinden derfor er særligt udsat. Aarhus Universitetshospital omtales som en samarbejdspartner, da der herfra er opmærksomhed på at orientere kvinder, som henvender sig ved skadestuen med fysiske skader om Aarhus Krisecenters tilbud. Under hensyn til det aktuelle trusselsbillede for familien er det muligt, at børn som kvinderne medbringer, kan få undervisning under opholdet, idet der med velvilje fra lokal skoleleder er aftalt et skoletilbud. 6
Der omtales et dilemma i forhold til at være et anonymt tilbud, og samtidigt have underretningspligt i forhold til oplevelser og bekymringer i forhold til medbragte børn. Dette løses i praksis med en åbenhed over for kvinden om bekymringerne, og ligeledes åbenhed omkring hvad der gives videre, når der sendes underretninger til socialforvaltningen. Klager over tilbuddet Det oplyses ved tilsynet, at der ikke siden seneste tilsyn er indgivet klager over Aarhus Krisecenter. Det oplyses i forbindelse med tilrettelæggelsen af tilsynet, at en tidligere bruger overfor forstanderen har udtrykt utilfredshed med opholdet på krisecentret. Forstanderen giver udtryk for et ønske om, at denne tidligere bruger inviteres til dialog i forbindelse med tilsynet, for på denne måde at få mulighed for at konkretisere sin utilfredshed. Det aftales, at denne såvel som andre tidligere brugere inviteres til dialog i forbindelse med tilsynet. Brugeren giver tilsagn om fremmøde, men forstanderen meddeler ved tilsynet, at brugeren har meldt afbud. Tilbuddets fysiske og organisatoriske rammer Fysiske rammer Aarhus Krisecenter har til huse i en boligblok i Søndervangen i det sydlige Aarhus. Her er 16 lejligheder i alt fordelt på tre etager. To af lejlighederne er indrettet til børnerige familier, og to lejligheder er indrettet til kvinder med fysiske handicap; med gode adgangsforhold og funktionelle hjælpemidler. Alle lejligheder har eget bad og toilet samt køkkenniche. På hver etage er der fælles opholdsrum med køkkenfaciliteter, fjernsyn og computer med netadgang. I stueetagen er der legefaciliteter til mindre børn og et stort fælleskøkken. Stueetagen indeholder ligeledes kontorer og samtalerum. Udendørs er der have med terrasse og legeplads, som med henblik på beskyttelse af kvinderne og deres børn er omgivet af et højt hegn. Der er udarbejdet pjecer til håndværkere og andre, som har ærinder i huset om sikkerhedsforanstaltninger, og om hvordan man skal forholde sig. Det oplyses ved tilsynet, at lejlighederne i stueetagen oftest anvendes til unge kvinder med børn, og at det er prioriteret at indrette et særligt børnesamtalerum. Bygningen, fælleslokaler og lejligheder fremstår lyse, enkle og vel vedligeholdte. Der orienteres om, at det prioriteres højt at lejlighederne er rene og præsentable, når der flytter nye ind. Klargøring af lejligheder omtales som sammenlignelig med drift af et ferielejlighedskompleks, hvor man også ved optælling skal sikre, at der er det nødvendige køkkengrej og service. De tilsynsførende oplever dette i praksis, hvor forstanderen under besigtigelsen af en lejlighed bemærker nogle små fejl i en ellers indflytningsklar lejlighed, og hvor dette kort efter bliver udbedret af husets pedel. Det er de tilsynsførendes indtryk og vurderinger, at indretningen virker imødekommende og velegnet til formålet, at bygningernes sikkerhedsniveau med videoovervågning, hoveddør med alarm og gitre ved tilgængelige vinduer sammen med hegnet omkring have, er velegnet til at yde beskyttelse mod uønsket indtrængen, at krisecentrets sikkerhedssystem er funktionelt, gennemtænkt og velorganiseret. Struktur Ved krisecentret er der forstander og stedfortræderfunktion, og teknisk administrativt personale til at understøtte medarbejdernes opgave med kvinderne. 7
Krisecentrets kapacitet blev udvidet i 2008 for satspuljemidler, der bevilgedes for en fireårig periode. Her blev der udvidet fra 9 til 16 pladser. Det oplyses ved tilsynet, at disse midler blev frigivet med den forpligtelse, at Aarhus Kommune efter periodens afslutning i marts 2012 vil overtage og videreføre de aktiviteter, som blev igangsat for de midlertidige midler. Det er i Aarhus Kommune besluttet, at det under den aktuelle økonomiske situation ikke er muligt at videreføre aktiviteterne, hvorfor krisecentret står foran at skulle reducere aktiviteterne, herunder opsige lejemål og afskedige personale. Internt samarbejde og kommunikation Aarhus Krisecenter er organiseret med formelle samarbejdsorganer, hvor der er valgt enstrenget MED system, og hvor arbejdsmiljøarbejdet derfor er en integreret del. Ud fra oplysninger i personalemødereferater fra juni og juli 2011 efterlades indtryk af uenighed om kompetence- og ansvarsfordeling i forhold til beslutninger på krisecentret. Eksempelvis læses at forstanderen træffer en afgørelse, som efterfølgende kommer på et personalemøde til drøftelse, og at afgørelsen slutteligt ændres ved en flertalsafgørelse på et tredje personalemøde. Det anbefales på denne baggrund, at krisecentret overvejer hvorledes ledelsens kompetence og beføjelser og personalemødets kompetence og beføjelser i forhold til at træffe beslutninger kan gøres mere tydelig for alle ansatte. Det fremgår ligeledes af personalemødereferater og af retningslinjer for personalet i sommerperioden, hvor der er reduceres bemanding, at prioritering af opgaver er et tilbagevendende tema, hvor der er forskellig vægtning i forhold til vigtighed af at udføre aftalte praktiske gøremål, holdt op imod retten til selv at kunne definere rigtigheden i at samtale med kvinderne i stedet. Der orienteres ved tilsynet om en praksis, hvor der er medarbejdere, som ved overlap orienterer kolleger om, at de ikke har fået ordnet praktiske ting, som de forventeligt skulle, eksempelvis ikke talt udstyr op i en lejlighed, der skal klargøres til indflytning. Det oplyses, at kommunikation imellem de ansatte ved krisecentret har været et centralt tema for supervision, og i denne sammenhæng er der udarbejdet en strategi, hvor personalet skal øve sig i at opretholde kommunikation på trods af uenigheder. Dialog om disse forhold ved tilsynet efterlader et indtryk af, at man formår at opretholde en konstruktiv kommunikation trods uenigheder, og at der er en generel lyst til samarbejde. I forhold til kommunikationen i det daglige arbejde er der opmærksomhed på at sikre brugerne anonymitet. Der orienteres om dilemmaer med at sikre denne anonymitet, hvor der er brug for professionel tolkebistand, hvor tolken ofte kommer fra samme kulturelle miljø som kvinden der tolkes for. Alle medarbejdere, tolke og frivillige samt brugere er omfattet af tavshedspligten. Ved krisecentret føres der ordnede optegnelser, hvor brugerens aktuelle situation er beskrevet, og hvor oplysningerne indgår som arbejdsredskab for medarbejderne. Ud fra det skriftlige materiale og ud fra dialogen med medarbejdere og ledelse ved til synet, er det de tilsynsførendes indtryk, at kommunikation i mellem ledelse og medarbejdere er et tema, der har stor bevågenhed ved Aarhus Krisecenter. Arbejdstilrettelæggelse På Aarhus Krisecenter tilrettelægges arbejdet ud fra gældende arbejdstidsaftaler. Der er medarbejder dækning i tidsrummet fra klokken otte til 24, og om natten kan en medarbejder kal- 8
des op fra vagtværelse. Det orienteres, at lederen altid kan kontaktes, hvis en medarbejder har brug for support. Arbejdsmiljø Ved krisecentret har der fra februar til juni 2011 været gennemført en APV. Denne APV beskrives af forstanderen i en følgeskrivelse til tilsynsenheden som tagende afsæt i kommunikationsproblemer efteråret 2010 i gruppen af døgnmedarbejdere, børnepædagoger og ledelse. Det er ikke alle medarbejdere, som har udfyldt APV undersøgelsen. Der er valgt en webbaseret metodik, og flere giver udtryk for, at det er svært at udfylde, er upersonligt, og at der mangler de rigtige kasser. Man har alligevel valgt at arbejde med resultatet og lavet handleplan på det, der er kommet frem. Det er besluttet, at der vil blive foretaget en ny APV i efteråret 2011, hvor der forinden har været en proces, hvor alle nikker til formen, inden APV undersøgelsen rulles ud. Fastholdelse og rekruttering af nye medarbejdere Det oplyses ved tilsynet, at krisecentret benytter to faste vikarer, som er uddannet henholdsvis som socialpædagog og sygeplejerske. Her ud over er en studerende, som kender huset fra at tidligere praktikforløb, tilkaldevikar. Personaleudvikling personaleuddannelse Krisecentret har fulgt op på tilsynets anbefaling ved seneste tilsyn i januar 2010, hvor det blev anbefalet at overveje, om kursusmidler burde anvendes til at kvalificere personalet yderligere i forhold til opgaven med kvinder, der tager ophold på krisecentret på baggrund af æresrelaterede konflikter. Der orienteres om, at anbefalingen er blevet brugt som anledning til at søge og få midler til medarbejderes deltagelse i en konfliktmægleruddannelse. Der er 3 medarbejdere på uddannelse ved Center For Konflikthåndtering. Denne undervisning er meget praksisorienteret, og finder anvendelse i bearbejdningssamtaler med kvinderne, hvor der mere systematisk er fokus på hændelse, aggression, behov og følelse, og på hvordan kan man så kan komme videre. Der er planer om at følge op med temadage om konflikthåndtering for de øvrige medarbejdere ved krisecentret. Der orienteres om, at der aktuelt er tre medarbejdere der deltager i et kursusforløb i narrativ samtale, og der er en medarbejder, som er ved at tage en diplomuddannelse på deltid. Ved krisecentret deltager alle medarbejdere i supervision med ekstern supervisor. Øvrige emner tilbuddet ønsker fremført Ved tidspunktet for tilsynet er det lige afgjort, at krisecentret skal reducere sine aktiviteter, men endnu ikke meldt ud, hvem af medarbejderne der kan blive, og hvem der ikke kan fortsætte. De tilstedeværende ansatte som deltager ved tilsynsmødet er meget optaget af denne udvikling, og ønsker fremført, at det er vigtigt, at man under de nye vilkår holder fokus på kvalitet i opgaveløsningen, at indholdet i ydelsen og de gode sikrede rammer har betydning for kvaliteten af tilbuddet. Der bliver givet udtryk for et ønske om, at reduktionen sker på en måde, der er ordentlig i forhold de kvinder, som har brug for krisecentrets hjælp, og ordentlig i forhold til medarbejderne. Det er vigtigt at sikre, at det fortsat kan være et godt tilbud. Der gives udtryk for, at det opleves forstemmende, at man tager så mange midler fra tilbuddet, ikke mindst i lyset af, at man allerede nu afviser mange kvinder på grund af pladsmangel. 9
Kvalitet og udvikling af tilbuddet Igangværende eller planlagte udviklingstiltag Det oplyses at krisecentret har søgt og har fået midler til et projekt, der kvalificerer krisecentret til at kunne indgå i konfliktmæglingsproces i familier i forhold til æres relaterede konflikter. Der er som en del af projektet medskrevet en forpligtelse til at være dækkende uden for krisecentrets rammer, eksempelvis ved socialforvaltningens Hot-spot, og ved mægling på Politigården. Dette projekt omtales som en spændende opgave, hvor indsatsen tager udgangspunkt i at understøtte kvinderne, så de får større indflydelse på eget liv. Tilsynets vurdering Aarhus Krisecenter er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Aarhus Kommune. Krisecentret er et midlertidigt bosted for voldsramte kvinder. Tilsynet ved Aarhus Krisecenter finder sted på et tidspunkt, hvor man netop er orienteret om en forestående reduktion af driftsmidler, og denne er endnu ikke konkretiseret. Med udgangspunkt i oplysninger i materiale om tilbuddet, i oplysninger på Tilbudsportalen og på Aarhus Krisecenters hjemmeside, og efter dialog med medarbejdere og ledelse og brugere ved tilsynet, er det de tilsynsførendes indtryk og vurderinger: At der ved Aarhus Krisecenter er god overensstemmelse i mellem de beskrevne og formulerede intentioner om indholdet i den ydelse som ønskes leveret, og den praksis, som udmøntes i det konkrete tilbud som kvinderne modtager. At opgaverne ved modtagelsen af nye beboere er velorganiserede; at medarbejderne ved hvordan og hvem der skal tage imod de nyankomne. At omgangsformen og sprogbruget til og med kvinderne er respektfuldt og omsorgsfuldt. At der ved krisecentret ikke er det fornødne kendskab til, hvad der er en utilsigtet hændelse efter sundhedsvæsenet bekendtgørelse og vejledning, og ikke kendskab til hvorledes en sådan hændelse indberettes. At den fysiske indretning virker imødekommende og velegnet til formålet. At bygningernes sikkerhedsniveau er velegnet til at yde beskyttelse mod uønsket indtrængen. At krisecentrets sikkerhedssystem er funktionelt, gennemtænkt og velorganiseret. At kommunikation i mellem ledelse og medarbejdere er et tema, der har stor bevågenhed ved Aarhus Krisecenter, og ud fra personalemødereferater efterlades indtryk af uklarhed om kompetence- og ansvarsfordeling i forhold til beslutninger på krisecentret. Der er ved forberedelsen, afviklingen eller efterbehandlingen af tilsynet ikke set forhold, der giver anledning til påbud eller henstillinger, men tilsynsenheden har følgende anbefalinger: Det anbefales, at Aarhus Krisecenter orienterer sig i Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, Bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v., og i Vejledning nr. 1 af 3. januar 2011, Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v.. Det anbefales, at Aarhus Krisecenter overvejer hvorledes ledelsens kompetence og beføjelser og personalemødets kompetence og beføjelser i forhold til at træffe beslutninger kan gøres mere tydelig for alle ansatte. 10