En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen
Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer og det halve sekunds forsinkelse:... 4 Spejlinger... 5 Menneskets biografi... 5 Delpersonligheder... 5 Mønstergenkendelse... 6 Ikkevoldelig kommunikation (IVK) - Girafsprog... 6 Afrunding... 8 Litteratur:... 8 Uddannelse:... 8 Side 2 af 8
Indledning I de efterfølgende afsnit vil jeg give en kort introduktion til de forskellige områder, som er en del af konceptet konstruktiv kommunikation. Jeg afholder foredrag, kurser og workshops i enkelte områder eller i det samlede koncept. Ligeledes bruger jeg konceptet i mine samtaler med unge mennesker. Læs mere om dette på. Jeg har personligt rigtig gode erfaringer med at bruge min viden fra konstruktiv kommunikation. Jeg benytter mig af den hver eneste dag både på mit arbejde som efterskolelærer og i lige så høj grad som privatperson og familiemedlem. Jeg oplever, at kontakten til andre mennesker bliver dejlig ukompliceret, og at mulige misforståelser eller konflikter kan håndteres, inden de overhovedet når at udvikle sig. Det giver ro og tid til at fordybe sig i selve arbejdet eller i samværet med familie og venner. Jeg har ligeledes haft glæde af at arbejde med principperne som decideret konfliktløsning. Set med mine øjne gør konstruktiv kommunikation det muligt at blive klogere på både sig selv og alle de mennesker, som man møder. Konstruktiv kommunikation udmærker sig efter min mening ved at sammenholde og kombinere forskellige teorier fra nyere hjerneforskning, anerkendte teorier og erfaringer fra bl.a. psykologer kombineret med brugen af IVK (girafsprog). Konstruktiv kommunikation bygger således på bl.a. Følelsesmæssig intelligens, Daniel Golemans teorier. Ikke voldelig kommunikation IVK - Girafsprog, Marshall B. Rosenbergs teorier. Menneskets biografi, Bernhard Lievegoeds teorier om menneskets psykologiske og sjælelige udviklingsmuligheder, (Inspireret af Rudolf Steiner). Delpersonligheder og arketyper, C.G. Jungs teorier. Kybernetikken som den er videreudviklet af Ole Vedfelt. Hjernens dirigent, Elkonon Goldbergs forskning indenfor den kognitive neurologi med fokus på frontallapperne. Side 3 af 8
Følelsesmæssig intelligens Nyere hjerneforskning har vist, at det vi almindeligvis kalder for intelligens ikke kan udvikles ret meget efter vores (menneskets) tiende leveår. Vi har til gengæld mulighed for at udvikle vores følelsesmæssige intelligens, hvilket kan have afgørende betydning for vores livskvalitet. Følelsesmæssig intelligens handler bl.a. om: At kunne registrere andre menneskers følelser og efterfølgende udvise indlevelsesevne og empati. At kunne mærke og erkende sine egne følelser og behov i nuet. Og finde muligheder i den aktuelle situation. At kunne styre sine følelser frem for at lade sig styre blindt af dem. At kunne motivere, igangsætte og trøste sig selv. At kunne sætte ord på følelser, tanker og behov. De to stresshormonsystemer - Hvad er der i vejen med at blive godt gammeldags vred? - Jeg tror ikke på, at det er sundt at holde følelserne tilbage! Ovenstående er nogle af de kommentarer, jeg har hørt, når jeg har fortalt om konstruktiv kommunikation og girafsprog. Der findes flere gode grunde til at have styr på sine følelser og ikke bare lade sig styre af dem, og én af disse grunde er særligt tankevækkende: Man kan svække sit immunforsvar og blive fysisk syg af at befinde sig meget i det negative stresshormonsystem. Amygdalakapringer og det halve sekunds forsinkelse: Menneskes hjerne er på nogle områder endnu ikke fulgt med resten af vores udvikling og de behov, vi har som moderne mennesker. Vi bliver stadig påvirket af vores krybdyrhjerne; amygdala, når vi på en eller anden måde føler os truet og er i følelsernes magt. Der findes en genvej i hjernen, som går fuldstændig uden om vores tænkende bevidsthed og direkte til amygdala i sådanne situationer. Amygdalacentret får os lynhurtigt til at vælge et af de urgamle mønstre: Angreb, forsvar, flugt eller spil død. Det foregår instinktivt og meget hurtigt, ca. et halvt sekund før end vores tænkende bevidsthed (frontallapperne) er klar over, hvad der sker, og det er oftest ikke heldigt for det moderne menneske. Side 4 af 8
Spejlinger Hvordan kan vi undgå at blive uhensigtsmæssigt amygdalakaprede? En af metoderne kan være, at blive opmærksom på med hvilke øjne vi ser og oplever vores omgivelser. David Boadella, en britisk psykoterapeut har beskrevet fire forskellige måder, hvormed vi kan spejle vores omgivelser: Den formørkende, den forvrængende, den reflekterende og den progressive spejling. Menneskets biografi En anden ting, som kan være med til at øge vores forståelse for vores medmennesker og os selv, er viden om menneskets biografiske udvikling. Bernard Lievegoed beskriver i sin bog: Livskriser Livschancer, hvordan vores udvikling kan deles ind i syvårsperioder, som har hver deres tema. Hver eneste celle i vores krop udskiftes løbende, og denne cyklus er på maximalt 7 år. På samme måde udskiftes vores mentale temaer også over en periode på ca. 7 år. Delpersonligheder Hvad er det så, der sker, når vi bliver (amygdala-)kaprede og ikke når at tænke, før vi handler instinktivt? I løbet af især vores første syv leveår lagres oplevelser i amygdala og disse oplevelser er med til at skabe delpersonligheder, som senere i voksenlivet påvirker os i forskellige situationer. Alle delpersonlighederne kan pludselig poppe op og ubevidst styre vores handlinger. Hvis en oplevelse i barndommen foregår ofte eller gør særligt indtryk, bliver den stærkere og efterlader en meget kraftfuld delpersonlighed, som kan komme til virke særligt styrende i vores liv. Side 5 af 8
Mønstergenkendelse Når en delpersonlighed popper op og tager styringen i en situation, kan man også sige, at man bliver kapret af denne delpersonlighed. Delpersonligheden sætter hjernens dirigent ud af spillet og gør sig selv til kaptajn. Det betyder, at man er ude af stand til at tænke og handle klart, og man er fuldstændig i følelsernes magt. Man kan bevidst øve sig på at undgå disse amygdalakapringer ved f.eks. at arbejde med mønstergenkendelse. At mønstergenkende er at blive opmærksom på situationer, hvor man ofte bliver kapret, og så være særligt opmærksom på at bevare overblikket. Det kræver meget øvelse at undgå kapringer. Ikkevoldelig kommunikation (IVK) - Girafsprog IVK / girafsprog stammer fra USA, hvor psykologen Marshall Rosenberg har udviklet retningslinier for denne form for kommunikation. IVK har fået navnet "Girafsprog", fordi giraffen har det største hjerte blandt landdyr og det største overblik af alle dyr. IVK er et kommunikations- og arbejdsredskab, som passer rigtig godt sammen med de ting, jeg har nævnt i de andre afsnit. I IVK er man bevidst om egne følelser og behov samtidig med, at man prøver at forstå andres følelser og behov. Det giver mulighed for at skabe vind-vind situationer, altså løsninger som kommer flest mulige til gode. Jeg har mødt nogle mennesker, der tror, at det i IVK gælder om altid at være flink og imødekommende over for andre. Det er rigtigt, at man prøver at forstå samtalepartnerens følelser og behov, men det er ikke det samme, som at give den anden ret eller føje sig. Man er hele tiden opmærksom på sine egne følelser og behov, og det gælder i høj grad om at turde være fuldstændig ærlig omkring disse uden at blive fordømmende. Side 6 af 8
IVK-kommunikationsmodellen er bygget op i fire trin, som kort beskrives herunder. 1 - Iagttagelse For det første iagttager vi, hvad der rent faktisk sker i en situation: Hvad hører eller ser vi andre sige eller gøre, som enten beriger eller ikke beriger vort liv? Kunsten er at kunne udtrykke denne iagttagelse uden nogle domme eller vurdering - ganske enkelt at sige hvad andre gør, uanset om vi kan lide det eller ikke kan lide det. 2 - Følelser Dernæst tilkendegiver vi, hvad vi føler, når vi iagttager denne handling: Er vi sårede, bange, glade, morer vi os, er vi irriterede osv.? 3 - Behov Og for det tredje giver vi udtryk for de(t) behov, der er forbundet med de følelser, vi har indkredset. En bevidsthed om disse tre trin er til stede, når vi anvender IVK til utvetydigt og ærligt at tilkendegive, hvordan vi har det. 4 - Anmodning Endelig vedrører det fjerde trin, det vi ønsker. Det der ville berige vort liv eller gøre vort liv bedre. Side 7 af 8
Afrunding Dette var en kort introduktion til konstruktiv kommunikation. Hvis du har lyst til at høre mere, er du meget velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Kommunikationsterapeut, uddannelsesvejleder og efterskolelærer Grethe Lindbjerg Sørensen Grethe@Giraff.dk Litteratur: Daniel Goleman: Følelsernes intelligens, Borgen 1997 Marshall B. Rosenberg: Ikke voldelig kommunikation, Borgen 1999 Bernard Lievegoed: Livskriser Livschancer, Engelbrecht 1995 Elkhonon Goldberg: Hjernens Dirigent, Psykologisk Forlag 2002 Lisa von Schmalensee Magnússon, Belivelse, Prometheus Kommunikation 2007 www.psykoweb.dk/psykoterapi/emotional1.htm Uddannelse: Min uddannelse til kommunikationsterapeut har jeg taget på Kommunikationsakademiet Prometheus. www.aakanden.dk. Side 8 af 8