horsens nr. 2 31. årgang Maj 2015

horsens nr. 2 31. årgang Maj 2015 Leder......................... 3 Ny hjemmeside...4 Genstart den danske model...5 Voldgift, selvbetalt pause i Uldum...6 Rørprisliste...8 Lærlinge...9 Aktuelle arbejdsskader............ 10 Løn top ti...11 Grækenland - falliterklæring for EU...13 A-Kasse - urimelig behandling af ledige. 14 Metal Horsens familie-skovtur...16 HORSENS

Dansk Metal Horsens Smedetorvet 7. 8700 Horsens Tlf.: 75 62 17 88 Ekspeditionstider: Mandag... 9.00-12.00 og 14.00-17.00 Tirsdag... 9.00-12.00 Onsdag... 9.00-12.00 og 14.00-17.00 Torsdag*)... 14.00-17.00 Fredag... 9.00-12.00 *) Bemærk: Torsdag formiddag er helt lukket aht. større, tidskrævende opgaver. Telefonnumre: Kontoret... 75 62 17 88 Formand/privat... 75 62 19 23 Sekretær/privat... 20 20 70 97 Kasserer/privat.... 20 10 62 12 Ferie Afdelingen holder ferielukket i uge 29, dvs fra den 13. til 17. juli. 2015. Hvis du bliver ledig i perioden, er det vigtig at du tilmelder dig på www.jobnet.dk på første ledighedsdag. Afdelingsbestyrelsen Bjarne Sørensen... Formand Erik Olesen... Kasserer Kim Holm.... LMK Vej Svend Erik Sørensen.... Learnmark Jan Stourup... B.C. Maskinfabrik Niels Erik Nielsen... Glud & Marstrand Torben Schmidt.... Blunico Bent Johannesen.... Autohuset Vestergård John Naldal... Metso Jane Hougaard... AAO Steel Peter Sørensen... Danish Crown Thomas Brund... GMR Maskiner Henrik Fausing... Glud & Marstrand Horsens udgiver MetalArbejderen Næste deadline Sidste frist for indlevering af materiale til næste nr. af MetalArbejderen er den 1. juli 2015. Ansvarshavende Bjarne Sørensen Afdelingen på internettet: www.metalhorsens.dk Jonas Gadegaard.... Lærlingeformand

leder Bestilt arbejde Dansk Arbejdsgiverforening forsømmer ikke en lejlighed til at underløbe den danske model, det er også målet med deres seneste forslag til at fjerne eksistensgrundlaget for syge og svage... Af Bjarne Sørensen. Dansk Arbejdsgiverforening tør, hvor Venstre tier. Venstre har som valgoptakt rumlet med krav om rundbarbering af sociale ydelser. De har dog ikke vovet at sætte tal på, hvor dybt der skal skæres. Det råder Dansk Arbejdsgiverforening bod på med deres 28 forslag til et asocialt Danmark. Det ligner bestilt arbejde, og der er ingen tvivl om, at Venstre, hvis de får magt, vil tage DA s vilde forslag med ind i regeringskontorerne. DA s angivelige mål er at sikre endnu mere arbejdskraft til erhvervslivet. Derfor kan det umiddelbart undre, at deres mest markante beskæring af satserne skal ramme førtidspensionisterne. Ikke mindre end et hug på 25% lavere førtidspension, lyder forslaget. Fra knap 18.000 om måneden til 13.500 kr., det er ifølge DA helt nødvendigt for at sikre deres adgang til arbejdskraft. Det er ikke bare brutalt men også helt uforståeligt, hvordan lavere førtidspension kan udløse større arbejdsudbud. Enhver med blot overfladisk kendskab til reglerne ved, at førtidspension får man først, hvis man har udtømt sine arbejdsevner. Det er nedslidte kolleger, og mennesker som har mistet arbejdsevnen ved arbejdsulykker, som DA vil belønne med en lønnedgang på 25 procent. DA direktøren har forsøgt at forklare det med, at vi ikke kan tillade offentlige ydelser, som er højere end mindstelønnen. Med andre ord, så skal folk, som ikke har en chance for at forbedre deres situation, parkeres på det ringeste niveau på livstid. Det er et usselt menneskesyn, der kan præstere en sådan logik. "At gøre arbejdsløse og pensionister fattigere skaber selvsagt ikke nye job. Men det presser lønmodtagerne til at acceptere dårligere vilkår." Hele DA s storstilede plan bygger på en primitiv forestilling om, at mennesker med alle midler forsøger at undgå at arbejde. Kun simpel nød kan tvinge dem op af sofaen, må man forstå. Og det er ikke kun førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere, der skal rundbarberes, hvis det står til arbejdsgiverne. Også sygemeldte ledige og fleksjobbere skal have kniven. DA s brutale udspil følger trop, hvor Venstre slutter. Men desværre har regeringen selv banet vejen for et angreb på velfærden, med sine uendelige reformer af flexjob, sygedagpenge og sine besynderlige udmeldinger om at sende flygtninge ud og samle skrald fra dag et i landet. Desværre er der ingen grund til at tro, at det stopper her. Så længe regeringen og fagbevægelsen ikke sætter sig i bevægelse og sætter en helt anderledes dagsorden, så risikerer vi at skulle fægte baglæns for at forhindre de værste anslag. I stedet er der brug for en offensiv dagsorden, både når det gælder arbejdsmarkedspolitik og velfærd. Selvom DA ikke har dagpengesatserne med i deres udspil, så er der ingen tvivl om, at de vil bekæmpe enhver forbedring af dagpengesystemet, både når det gælder ydelser og perioder. Udspillet udstiller DA s hykleri, når de hylder den danske model. Sandheden er, at de med forslagene underløber den danske model, og forsøger at øge presset på lønningerne. At gøre arbejdsløse og pensionister fattigere skaber selvsagt ikke nye job. Men det presser lønmodtagerne til at acceptere dårligere vilkår. Af Bjarne Sørensen metalarbejderen 2/2015 3

metal horsens Ny hjemmeside Der vil i den kommende tid komme til at ske en hel masse nyt på vores hjemmeside og på forbundets hjemmeside... Metal Horsens nye hjemmeside Her i Metal Horsens vil der, (når du læser dette) være kommet en hel ny hjemmeside op at køre. Bestyrelsen har nemlig besluttet, at vores hjemmeside skal have et ordentligt løft. Den nye hjemmeside kommer til at betyde, at der vil komme opdateringer meget oftere end det sker nu. Facebook bliver også en del af hele den nye opsætning. Der vil også på hjemmesiden blive lagt langt flere links ud, således at du som medlem altid vil få de nyeste opdaterede oplysninger. Vi glæder os her i afdelingen til at kunne udvikle vores hjemmeside. Skulle du have en god ide til noget, der burde findes på hjemmesiden, er du velkommen til at sende os en mail. Forbundet er også med! Ikke nok med at afdelingen får ny hjemmeside, forbundet har også besluttet at der skal en hel ny IT-platform til. Den nye platform skulle gerne give os her i afdelingen et godt redskab, til at yde den bedste service til dig som medlem. Den nye platform skaber også en ny forbundshjemmeside, der (som vi har set det), giver dig som medlem et nemmere overblik, og bliver hurtigere at finde rundt i. Trods alle de nye IT-tiltag, er vi her i afdelingen altid klar til at give dig en personlig rådgivning det er der vi gør en forskel. www.danskmetalhorsens.dk 4 metalarbejderen 2/2015

arbejdsmiljø Genstart den danske model Udtalelse fra generalforsamlingen i Dansk Metal Horsens 18. marts 2015: Den seneste luftkrig i Skandinavien understreger endnu engang, at den nordiske og danske model er under pres. Fagbevægelsen er under dobbelt beskydning fra politikere og arbejdsgivere, som har travlt med at undergrave den danske model, der er brug for offensive modsvar fra fagbevægelsen. Desværre er det ikke kun arbejdsgiverne som i branche efter branche forsøger at vride sig ud af de aftaler, de ellers selv har indgået. Med sindrige konstruktioner forsøger de at sætte aftalesystemet ud af kraft og underminerer ordnede løn- og arbejdsforhold for stadig større grupper. Samtidig er Dansk Arbejdsgiverforeningen og Venstre forenet i en fælles kampagne mod arbejdsløse. Målet er klart; ydelserne skal ned og de arbejdsløse skal acceptere lavere lønninger, de er ikke de gældenden overenskomster værd, lyder det. De borgerlige går tydeligvis efter at efterligne det såkaldte tyske mirakel. Men vi siger nej til tyske tilstande på det danske arbejdsmarked. Miraklet er bygget på en dramatisk forringelse af løn og arbejdsvilkår, i dag er der mere end 8 millioner arbejdende fattige i Tyskland. De er tvunget til at arbejde til en løn, de ikke kan leve af. Desværre har den siddende regering ikke set, hvor livsfarligt dagpengereformen er for den danske model. I stedet har man fortsat en reformamok, som åbner et ræs mod bunden, angiveligt for at tilpasse landet til konkurrencestaten. Mere end 51.000 er blevet smidt ud af dagpengesystemet, mens regeringen har set på, det har allerede banet det første stykke vej for tyske tilstande i Danmark. Dagpengereformen er ikke kun en katastrofe, for dem som rammes, men den øger også presset på de, som er i arbejde. Reformen sparker ganske enkelt og effektivt det ene ben væk under den danske model. Arbejderpartierne har et stort ansvar for at genetablere den del af den danske model, som sikrer folk ordentlige vilkår, hvis arbejdsløsheden rammer. Og det er mere end "I dag er der mere end 8 millioner arbejdende fattige i Tyskland" modigt, hvis arbejderpartierne er klar til at spille hasard og vente med en god løsning til efter et valg. Men det er også tid for fagbevægelsen at sætte fut i den danske model og møde arbejdsgivernes angreb mere offensivt. Ryan Airs klare udmeldinger om, at de ikke agter at indgå aftaler med fagbevægelsen, skal mødes af en samlet faglig front. Hvis det lykkes dem, at etablere sig i Kastrup uden overenskomster, er der for alvor slået hul i aftalesystemet. Det er nu vi skal passe på den danske model, den har taget årtier at bygge op, og den har sikret ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Der er ikke andre end fagbevægelsen til at gøre det! metalarbejderen 2/2015 5

lokalt Voldgift: Arbejdsgiverne kan ikke egenhændigt forlænge din arbejdsdag Jysk havde ikke ret til at forlænge de selvbetalte pauser for smedene i Uldum, fastlår en faglig voldgift. En principiel afgørelse, mener faglig sekretær i Metal Horsens, Benny Sørensen. Af Hans Brinkmann. - For os var det et spørgsmål om at få afklaret om arbejdsgiverne ensidigt kan forlænge de ansattes tilstedeværelse på arbejdet, siger faglig sekretær i Metal Horsens, Benny Sørensen. Arbejdsgivere har ikke ret til at ændre arbejdstiderne uden en lokal aftale. Sagen handler om teknikerne på Jysks centrallager i Uldum, hvor de 12 smede arbejder på treholdsskift. For at få det stramme vagtskema til at hænge sammen opsagde Jysk en lokalaftale, hvor der var aftalt en halv selvbetalt spisepause, i stedet skulle værkstedfolkene have en times pause for egen regning. Opsigelsen kom efter et længere forhandlingsforløb, hvor teknikernes tillidsmand foreslog andre løsninger, men Jysk holdt fast i sit krav om en times selvbetalt pause, som blev iværksat ensidigt, og sat i værk fra firmaets side fra marts 2014. Firmaet henviste til, at de havde en aftale om forlænget spisepause med de ansatte på lageret, og at det lå inden for arbejdsgiverens ledelsesret at diktere en forlænget tilstedeværelse. Overenskomstbrud Dansk Metal mente, at det ensidige skridt var et overenskomstbrud, fordi det fremgår af overenskomsten, at det kræver lokal enighed, hvis arbejdstiderne skal ændres. - Men arbejdsgiverne har i første omgang fortolkningsretten af overenskomsten. Vores mulighed er at forfølge sagen fagretsligt. Så selvfølgelig rejser vi sådan en sag. Det var også svært for vores medlemmer at forstå, at de skulle være en halv time længere på arbejde om dagen, siger Benny Sørensen. - Måske opstår sagen fordi arbejdsgiverne forsøger at afprøve grænserne, eller måske troede de faktisk, at de havde ret til at diktere vilkårene ensidigt, siger Benny Sørensen, med henvisning til at arbejdsgiverorganisationen Dansk Erhverv hvor Jysk er medlem ikke er så vant til den danske model som kollegerne i DI. Klokkeklar sejr Sagen blev behandlet af den faglige voldgiftsret i november sidste år, efter mange udsættelser, som ifølge Benny Sørensen skyldtes, at Dansk Erhverv trak sagen i langdrag. Først den 30. januar nåede voldgiften frem til sin kendelse, som giver Dansk Metal ret i det principiale, som det hedder på jura-sprog. 6 metalarbejderen 2/2015

møde - Med andre ord en klokkeklar sejr, som viste sig værd at vente på. Det er ingen hemmelighed, at vi var noget bekymrede, for hvis vi ikke havde fået medhold, så er der ingen tvivl om, at der på mange værksteder var arbejdsgivere, der også kunne få lyst til at forlænge folks tilstedeværelse på arbejdet. Men den mulighed er endegyldigt væk, med afgørelsen, siger Benny Sørensen med henvisning til voldgiftsrettens klare understregning af, at medarbejderne ikke bare har en forhandlingsret, men en kollektiv aftaleret, som det hedder i afgørelsen. Konsekvensen af, at der ikke kan opnås enighed om en aftale, findes derfor at måtte være, at man må blive stående ved det tidspunkt for arbejdstids begyndelse og ophør, der hidtil har været gældende. Med andre ord har hverken Jysk eller andre arbejdsgivere med samme overenskomst ret til at ændre arbejdstiderne uden en lokal aftale. 50.000 i efterbetaling Som konsekvens af dommen har teknikerne på værkstedet i Uldum fået efterbetalt godt 50.000 kr. for det overarbejde, som Jysk viste sig, ikke at have ret til at pålægge dem. - Samtidig har man indgået en fornuftig lokalaftale, som ligger meget tæt på den, som tillidsmanden lagde frem, den gang hele sagen startede. Sommetider kan det være dyrt at være stædig, siger Benny Sørensen. Afdelingen afholdte den 17. Marts pensionsmøde. Møderne var delt op i 2, det første specielt henvendt til fleksjobbere og medlemmer med nedsat erhvervsevne, derefter et aftenmøde om Industriens Pension generelt. Jørgen Ørbech fra Industriens Pension gennemgik fordelene og mulighederne i pensionen. Der blev stillet rigtig mange gode spørgsmål, og vi havde en god debat efterfølgende. Man skal huske, at pensionen ikke kun er en opsparing, men også en forsikring, som dækker ved kritisk sygdom, erhvervsevnetab og med dødsfaldsum. Det er også vigtigt, at jo før man begynder at opspare til pension, jo bedre er man stillet den dag man bliver pensionist, - rent økonomisk. Du kan altid tjekke dine pensioner på www.pensionsinfo.dk Endnu engang blev det slået fast, at det er vigtigt, at man på arbejdspladsen har en overenskomst. Der var et stort fremmøde. Tak for det. metalarbejderen 2/2015 7

lokalt arbejdsmiljø Rørpris - en ordentlig betaling for arbejdet Af faglig sekretær Benny Sørensen. Opmåling, arbejde på akkord, arbejde efter prislisten ja, begrebet har mange navne. Det, de forskelige begreber har til fælles, er Rørprislisten. Jeg er sikker på at alle VVS'ere og rørsmede har hørt om, eller stiftet bekendtskab med Rørprislisten. Rørprislisten er sådan set ganske enkel i sin opbygning du får løn for det arbejde du har udført, hverken mere elle mindre, og din mester betaler for det arbejde, der er udført. Mester siger nej til opmåling Mester siger nej alt det bøvl vil han ikke, og det bliver også alt for dyrt, så får vi ikke arbejdet, og så bliver I svende fyret... Undskyldninger er der mange af og dårlige undskyldninger endnu flere. På VVS-området er der to hovedoverenskomster; Tekniq og DS. På Tekniq overenskomsten har du ret til opmåling, og på DS overenskomsten er Mester forpligtet til at måle op. Arbejdsgiverne er enige der skal måles op. Vi har her fra afdelingen rettet henvendelse til arbejdsgiverforeningen Arbejdsgiverne (tidligere DS Håndværk og Industri), for at drøfte problemet med at overenskomsten ikke overholdes. Arbejdsgiverne er helt enige med Metal Horsens selvfølgelig skal overenskomsten følges der skal måles op. Vi vil fra Metal Horsens følge op på, om overenskomsten overholdes i første omgang ved at tage fat i virksomhederne, men om nødvendigt også indbringe sagerne for Arbejdsretten. Et ræs mod bunden! I de tilfælde, hvor Mester helt klart tilkendegiver, at hvis han ikke dumper prisen, når han afgiver tilbud, så får han ikke arbejdet, må der siges, at noget er helt galt. Alle virksomheder som er omfattet af de samme overenskomster skal følge dem! Når prisen på arbejdet dumpes og lønnen følger med ned, så taber alle. VVS-arbejde er ikke arbejde der bliver flyttet ud af landet eller underbudt af udenlandsk arbejdskraft ingen vinder ved at ræse mod bunden. Gennemsnitslønnen for opmålt arbejde i 2014 var 292,78 kr. Skal du bruge en opmåler, eller vil du vide mere om opmåling, så gå ind på Metals hjemmeside under VVS, eller kontakt afdelingen. 8 metalarbejderen 2/2015

lærlinge Lærlinge på efteruddannelse Du er som lærling altid omfattet af overenskomsten i din læretid. Overenskomsten giver dig mange rettigheder og goder så som: Fritvalgs lønkonto. Forsikring/pension. Feriefridage. En rimelig løn og retten til at forhandle en højere løn. HUSK! Er du lærling med gratis A-kasse? Så husk at forny din anmodning om gratis A-kasse når du får besked herom - ellers mister du dine rettigheder. Læs mere om dine rettigheder på Metal ungdoms hjemmeside På hjemmesiden finder du også Løngrisen som er et værktøj der hurtigt kan give dig et overblik over, om du får den rigtige løn: www.danskmetal.dk/metalungdom Noget af det nye som er kommet med i overenskomsten er, at lærlinge på en overenskomstdækket virksomhed også har ret til tilskud til efteruddannelse. Begrebet hedder IKUF, og er bygget op på den måde, at arbejdsgiverne indbetaler et beløb hvert år til en fond, og medarbejderne kan så søge tilskud til efteruddannelse. Som lærling har du mulighed for at søge om tilskud til kurser, der ligger uden for din arbejdstid. Det kan være kurser i VUC regi såsom kurser der er nødvendige for, at du kan komme ind på en videregående uddannelse. Det kan også være uddannelser der retter sig mod noget, som du har lyst til, og som intet har med din uddannelse at gøre. Mulighederne er mange og du kan læse mere ved at gå ind på www.danskmetal.dk og klikke dig ind på uddannelsesdelen. metalarbejderen 2/2015 9

arbejdsmiljø Nyt om arbejdsskader Afdelingen yder gerne bistand, hvis du har været udsat for en ulykke, eller har en lidelse, som skyldes dit arbejde. Det er arbejdsgiveren, der har pligt til at anmelde arbejdsulykker og læger/tandlæger er forpligtigede til at anmelde erhvervssygdomme. Har du en anmeldt arbejdsskade, eller er der problemer med at få en skade anmeldt, så kontakt os i afdelingen. Status på afdelingens arbejdsskadesager Aktuelt har vi 79 aktive sager, som fordeler sig således: 46 sager som omhandler anmeldte arbejdsulykker. 27 anmeldelser af erhvervssygdomme. 6 sager som omhandler andre problemstillinger, f.eks. sygedagpenge. Behandlingen af en arbejdsskadesag kan tage flere år. Derfor er sagsantallet et øjebliksbillede. Der bliver løbende afsluttet sager og nye kommer til. Selv om vores arbejdsskadesager er meget forskellige, kan det være interessant at følge med i, hvilke typer ulykker og erhvervssygdomme vores medlemmer får anmeldt. Herunder en opgørelse over sager fordelt efter diagnose/legemsdel: Nyt fra Arbejdsskadestyrelsen Styrelsen har ændret praksis i forhold til det, de kalder personskadebegrebet ved arbejdsulykker. Fremover vil betingelsen for at få en ulykke anerkendt være, at skaden medfører varige følger eller kræver behandling. Ulykker som medfører mindre eller forbigående skader, vil ikke fremover blive anerkendt som en arbejdsulykke. Resultatet forventes at blive et fald i antallet af anerkendte arbejdsulykker. På trods af denne ændring er det stadig afgørende, at alle arbejdsulykker bliver anmeldt! Det er vigtigt i forhold til den forebyggende indsats. 10 metalarbejderen 2/2015

Løn top ti Auto Scania biler... 193,64 Autohuset Vestergaard (opret.).... 188,93 Volkswagen (opret.)... 187,00 Jysk Ladfabrik.... 185,00 Autohuset Vestergaard... 184,03 Evobus Danmark... 183,00 Ejner Hessel... 181,00 Huset Friis... 180,00 Iversens Cylinderservice... 180,00 Volkswagen (mek.)... 179,00 Strøm, Styring & Proces Spectraling A/S... 199,03 B.B. Electronics... 188,00 Triax E-fabrik... 162,00 Kommune, Amt & Stat HKV-Horsens... 217,00 Horsens Vand... 196,74 Horsens Komm., Jobcentret... 188,77 Horsens Komm. Park & Vej.... 184,80 Regionshospitalet Horsens... 184,02 Industrimuseet... 183,00 Maskinfabrikker Frimodt Pedersen... 213,00 R M Spåntagning... 199,00 Frich... 195,00 Horsens Værktøjsfabrik.... 194,06 AH Industries... 192,50 Schur Technology... 189,25 Metso... 189,11 Klovborg Maskinfabrik.... 188,00 Bogballe A/S.... 186,50 Villiam Petersen... 185,25 Reparatører Th. Udegaars Metalstøberi.... 220,33 DAKA.... 210,17 Stibo Graphic... 209,57 West Pharmaceutical... 208,50 Stenhøj Service... 202,75 Thyssen Elevator... 202,00 Johnson Control... 200,50 Dantruck Heden Lifttruck... 200,00 Industrimontage... 200,00 Boligbeton... 200,00 Afdelingens gennemsnit pr. 1/5-2015: 182,48 kr./time Dette tal er gennemsnittet uden pension. Er man ansat på en overenskomstdækket virksomhed, udgør pensions-delen i gennemsnit på afdelingsplan 10,98 kr./t herudover. metalarbejderen 2/2015 11

økonomi Total græsk underkastelse - eller udtræden af euroen - begge dele vil være en politisk falliterklæring for EU Af Henrik Herløv Lund, økonom cand. scient. adm. I forhandlingerne om Grækenlands økonomi har den nye græske Syriza -ledede regering som bekendt bedt EU om en opblødning af den hårde sparepolitik og en lempelse af landets tyngende gæld. Men den græske regering er langt hen ad vejen blevet mødt med kompromisløs afvisning af trojkaen (EU, ECB og IMF). EU synes kun at give Grækenland to muligheder: Mere eller mindre fuldstændig underkastelse eller også græsk udtræden af euroen - en såkaldt grexit. Det er ellers ikke, fordi den græske regering ikke har haft økonomiske argumenter for sine anmodninger. På trods af en delvis gældssanering i 2013, der skulle bringe Grækenlands gæld ned på omkring 150% af BNP, er gælden siden igen vokset til op mod 170% af BNP og har hermed et uoverstigeligt omfang. EU's hårde krav Problemet er i sidste ende, at nedbringelse af gælden kræver et overskud i økonomien at betale af, dvs. vækst. Men den økonomiske krise plus EU's hårde sparekrav har tværtimod sendt den græske økonomi ud i et dybt fald på mere end 25% af BNP siden 2008, mens arbejdsløsheden er steget til over 27%, og fattigdommen har bredt sig i det græske samfund. Ganske vist blev der i februar indgået en foreløbig aftale mellem trojkaen og den græske regering om forlængelse af lånebistanden med 4 måneder. Man har her kunnet enedes om en absolut tiltrængt effektivisering af det græske skattesystem. Men den græske regerings ønske om at føre en mere vækstorienteret økonomisk politik og mildne den værste fattigdom samt om en lempelse af afdrags- og rentekrav på gælden, er alt overvejende blev skudt ned af et stejlt EU, der heller ikke har villet bløde nævneværdigt op på krav om udsalg af græske aktiver i form af privatiseringer. Og i de næste måneder, senest til sommer, skal der være fundet en langsigtet gældsaftale. Eurolandenes og EU kommissionens og ECB's samt IMF's hårde kurs henter ikke mindst sin legitimering i de ofte fremførte påstande, at grækerne selv er skyld i deres økonomiske misere, samt at der ikke er noget økonomisk alternativ til den hårde og stramme økonomiske politik. Sandheden er imidlertid langt mere sammensat. Det er på den ene side hævet over enhver diskussion, at tidligere græske regeringer i årevis førte en uansvarlig økonomisk politik. Og det er indiskutabelt, at ikke mindst en effektivisering af det græske skattevæsen er uomgængelig. Men underskuds- og gældsproblemerne er på den anden side ikke blot et græsk problem, men fælles for hele Sydeuropa og skyldes ikke mindst, at landene her forhindres i at genoprette økonomien, fordi de pga. ØMU en ikke længere kan føre egen rente og valutapolitik. Og det har været en generel fejl i EU's økonomiske politik ikke bare overfor Grækenland, men overfor hele 12 metalarbejderen 2/2015

europa Sydeuropa og krisen i det hele taget, at der har manglet vækstinitiativer i form af en ekspansiv finans- og beskæftigelsespolitik. Som økonomien er, er Grækenland prisgivet långiverne dvs. trojkaen. Tvinges Grækenland af et stejlt og kompromisløst EU anført af Tyskland til at acceptere de nuværende lånevilkår, og til at videreføre sparepolitikken, er det opskriften på formentlig flere årtiers økonomisk og velfærdsmæssig forarmelse af Grækenland. Det er fuldt forståeligt, at den græske regering af al magt forsøger at undgå en sådan total underkastelse. Grexit Alternativet er en Grexit altså græsk udtræden af euroen, hvilket imidlertid uundgåeligt vil føre til græsk statsbankerot. Grækenland vil så nok i højere grad kunne føre sin egen økonomiske politik, men vil være økonomisk isoleret og prisen vil under alle omstændigheder blive en voldsom udhuling af velstand og velfærd i det græske samfund. Heller ikke nogen nem udvej. Det er imidlertid ikke blot økonomisk fallit som truer Grækenland, også for EU truer en om end mere politisk falliterklæring. Tvinges Hvis Grækenland tvinges til økonomisk, politisk underkastelse eller udtræden af euroen er det et vidnesbyrd om det demokratiske underskud i EU - hvor et overstatsligt bureaukrati dikterer en demokratisk valgt regeringspolitik. Grækenland til økonomisk politisk underkastelse eller udtræden af euroen, vil det for det første være vidnesbyrd om det demokratiske underskud i EU, hvis et overstatsligt bureaukrati og en politisk elite i en sådan grad kan diktere en demokratisk valgt regeringspolitik. Og for det andet vil det være en demonstration af, i hvilken grad en konservativ, neoliberalistisk og monetarisk økonomisk politik, som prioriterer hensyn til offentlige finanser og erhvervsliv over hensyn til beskæftigelse og velfærd, er indskrevet, ikke blot i det herskende politiske flertal, men i hele EU's institutioner og pagter. Landene i sydeuropa forhindres i at genoprette økonomien, fordi de pga. ØMU'en ikke længere kan føre egen rente og valutapolitik. metalarbejderen 2/2015 13

A-Kassen Satser eller Satsning! - Retten til dagpenge og arbejde er en af fagbevægelsens kerneopgaver Af Erik Olesen, Afdelingskasserer i Metal Horsens Der har, siden krisen indtraf i starten af 2010, været mange bud på årsager, og forventet varighed. Ledigheden steg med rakethastighed, og det ene politiske bud efter det andet blev præsenteret for danskerne som mulige løsninger. Der blev skabt den såkaldte Tilbagetrækningsreform med en begrænsning i mulighederne for at overgå til efterløn, samt en forhøjelse af folkepensionsalderen. Politikerne angav som årsag, at vi må stå rustet til et øget behov for arbejdskraft i de kommende år. I forlængelse af, at et større antal skulle blive på arbejdsmarkedet ændrede man vilkårene for de ledige. Også dagpengeperiodens længde, som blev væsentligt afkortet. Der blev sideløbende med det her stigende pres på et arbejdsmarked der var vigende, udviklet en mistillid til de ledige. Politisk fra oppositionen og DA, men også fra skiftende Beskæftigelsesministre, ville man gerne påføre den ledige et personligt ansvar for egen ledighed. Dette forsøg på at bryde med solidaritetsprincipperne har skabt et kæmpe problem for fagbevægelsen, fordi vi ikke har formået at modstå presset. Regeringens retorik har understøttet en udvikling, som forsøger at gøre den ledige til eneansvarlig, for sin situation. Samtidig har regeringen med en sand reformdiarre forsøgt at lappe på den fejlslagne beskæftigelsesindsats. Konklusionerne i Carsten Koch udvalget er et godt eksempel. Lediges ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse fra første ledighedsdag er blevet begrænset, så det først kan ske efter 4 måneders ledighed. Argumentet var, at uddannelse ikke påviseligt fører til beskæftigelse. Nu er der igen åbnet mulighed fra dag 1, men på særlige betingelser. Vi har i fagbevægelsen netop efterlyst uddannelse under ledighed, som en særlig høj prioritet. Begrundelsen er simpel, den ledige skal have mulighed for at gå styrket ud af ledigheden, og bruge tiden hertil, mens der er begrænset efterspørgsel. "Vi skal ikke gøre ledighed til folks eget problem! Man har længe villet påføre den ledige et personligt ansvar for egen ledighed og det har skabt et kæmpe problem for fagbevægelsen" Horrible tilskudsjob Politikerne har valgt at tilføre virksomhederne gratis, eller tilskudsbaseret arbejdskraft i et omfang der er helt horribelt. Virksomhederne får arbejdskraften uden krav, der er kun en forventning om, at de kan føre til et fast job. En ledig får for sådan en indsats ingen genoptjeningsret og kun sjældent et blivende arbejde. Man må formode, at det arbejde en ledig udfører med tilskud, bliver videre faktureret til kunde. Som sådan kunne det være blevet et ordinært job med fald i ledigheden, som den gode konsekvens. Hetzen mod dagpengesystemet En stigende hetz, ikke alene mod dagpengeperiodens længde, men også på satserne florerer. Det skal, som det udtrykkes, kunne betale sig at arbejde. Her undlades det også bevidst at tydeliggøre forskellen på en ledig, og en beskæftiget. Er du beskæftiget, har du ret til feriepenge, pension, fritvalgsordning, 6. ferieuge, og ikke mindst et skattemæssigt beskæftigelsesfradrag på ca. 24.000 kr. (faglært). Hertil kommer overenskomstmæssige fordele i øvrigt. Skulle du arbejde i en geografisk afstand fra bopæl til arbejdsplads får du transportfradrag. En ledig skal til sammenligning søge job i en afstand svarende til 3 timers transport, uden anden kompensation end dagpenge. En regulering mere for en fejlslagen satsning er indførslen af særlig Arbejdsmarkedsydelse eller Uddannelsesydelse på 60 % af dagpengesatsen. Ordningen blev indført som følge af et langt større antal udfaldstruede end beregnet. Man ville således ikke kunne tage den politiske konsekvens af, at et så stort antal ville miste dagpengeretten med dertil hørende 14 metalarbejderen 2/2015

infosider forsørgelsesgrundlag. Beskæftigelsesministeren mente, at de to nye ydelser var udtryk for, at Vi holder hånden under de ledige. Men spørgsmålet er jo, hvem der skabte problemet? Ingen hyldevare Meningen med det her historiske tilbageblik er at understrege, at vi ikke skal gøre ledighed til folks eget problem. At vi indser, at sammenhængen mellem retten til dagpenge og arbejde er en af fagbevægelsens kerneopgaver. Metal Horsens er i den gode situation at der er rotation blandt vore ledige medlemmer. Ledighedstallet er konstant på omkring 70, men med en løbende udskiftning. Arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft, men de har svært ved at forstå, at en metalarbejder til et givent job ikke er en hyldevare. Mange af de medarbejdere der efterspørges er overgået til andre områder undervejs i krisen. Hvis arbejdsgiverne vil have dem tilbage må de annoncere og samtidig forstå, at det er udbud og efterspørgsel der styrer. Giv os besked Hvis noget ændrer sig: Hvis du skifter mobil-nr., e-mail adresse eller arbejdsgiver, vil vi meget gerne have, at du giver os besked. Telefon: 75 62 17 88 eller send os en e-mail: horsens@danskmetal.dk. Tak for hjælpen! - dagpengesatser 2015 Ledighed - hvad så? Max. dagpengesats: Lønkravet for max. dagpengesats: 827 kr. pr. dag 4.135 kr. pr. uge 134,89 kr. pr. time Tilmelding på Jobnet.dk på første ledighedsdag. Dette er forudsætningen for, at kunne få dagpenge. Dimittend dagpengesats: 678 kr. pr. dag 3.390 kr. pr. uge Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse forsørgelsespligt for børn under 18 år 662 kr. pr. dag uden forsørgelsespligt 496 kr. pr. dag Arbejdskravet for dagpenge er 1924 arbejdstimer, 52 uger à 37 timer Satsberegning sker på de seneste 12 ugers sammenhængende arbejde. Timer/overtimer: Opgørelse af overtimer vil som udgangspunkt være de seneste 12 uger/3 mdr. før 1. ledige dag. Modregning vil ske time for time, opgjort på de 12 uger. Herefter kan du lave ledighedserklæringen i den digitale A-kasse på Metals hjemmeside. Du logger på med NemID eller rekvirerer en pinkode. Du er naturligvis altid velkommen i afdelingen. Det være sig for hjælp og vejledning omkring ledighedserklæringen eller din ledighed i øvrigt. Vi gennemgår gerne omstændighederne omkring din afskedigelse med dig. Husk din opsigelse, lønsedler og eventuelt din ansættelseskontrakt, så vi kan se, om arbejdsgiveren har opfyldt dine rettigheder. metalarbejderen 2/2015 15

Afsender: Dansk Metal Horsens. Smedetorvet 7. 8700 Horsens Nr. 2 31. årgang maj 2015 Metal Horsens indbyder medlemmer og familie til Familieskovtur Lørdag den 13. juni 2015 kl. 14.00-17.00 ved Bygholm Sø i Horsens LIVEMUSIK! Der serveres pølser, øl og sodavand. Til børnene er der slikposer og is! Igen i år er der vandretur i skoven, aktiviteter for børnene med DUI, og alt det andet der gør det til en god dag!!!