RC tale ved fødselsdagsparade 9 MAJ 2014 Velkommen til denne parade, der markerer TRR 17 års fødselsdag, og tillykke med denne mærkedag. En særlig velkomst til Prinsens Musikkorps, som sædvanen tro deltager i fejringen af vores fødselsdagsfest og tak fordi I med Jeres dejlige musik vil være med til at festliggøre dagen. Paraden gennemføres i år under lidt særlige omstændigheder: Det er ikke på dagen det er jo først på lørdag det er d. 10. - og den foregår ikke i Aalborg, som den plejer. Vi er Hærens største regiment og også det mest spredte vi er på 11 forskellige garnisoner rundt om i landet. Det er derfor ikke ret tit vi har en mulighed for at samle så godt som alt personel. At afholde paraden i forbindelse med Hærens fejring af vore 400 års jubilæum synes jeg derfor giver rigtig god mening. Det er TRR første fødselsdag i den nye konfiguration, hvor vi nu har en hel bataljon af regimentet placeret i Vordingborg. Så også i det lys synes jeg det er på sin plads at vi kan samle alle regimentets enheder her i dag. Regimentets fane er netop blevet afdækket og den er placeret på paradens højre fløj og dermed hvor den skal være, nemlig som regimentets naturlige samlingsmærke, under hvilken vi samles på godt og ondt. Det har siden sidste fødselsdagsparade været et travlt år på mange måder. Hæren og dermed Trænregimentet har endnu engang gennemgået en stor omstrukturering. Det har bestemt ikke været lige nemt alle steder og slet ikke for vores logistiske kolleger i Vordingborg. Og Forsvaret og dermed os alle sammen - står fortsat midt i den største omlægning af snart sagt alle forhold. Det gælder måden vi er ansat på, måden vi aflønnes på, uddannes på osv. Osv. Det er ikke alle forhold der er fuldstændig afklarede, der er fortsat et stort stykke arbejde foran os. Jeg synes dog også vi må konstatere at den omstrukturering, der formelt trådte i kraft 1 MAR i år, er blevet gennemført godt og professionelt. Der har været et forbilledligt samarbejde mellem DANILOG og Trænregimentet med henblik på at få overdraget ansvar for opgaver mv. således at det har haft mindst mulig indflydelse på opgaveløsningen. Det må ikke glemmes, at selvom vi er i gang med den største omlægning af Forsvaret i mands minde, så skal opgaveløsningen være i fokus og de operative opgaver skal fortsat løses på et højt professionelt niveau. Og det er de blevet! Takket være alle Jer der står her i dag. Vi er næsten helt klar i vores nye struktur. Vi mangler dog at få den værnsfælles MP-kapacitet på plads, men den endelige godkendelse af planen tilgik i tirsdags, så nu kan vi komme i gang med at færdiggøre også denne del af Forsvarsforliget. Etableringen af den værnsfælles
MP-kapacitet i rammen af MPBTN indledes formelt 1 OKT og skal være afsluttet med årets udgang. Til næste år vil vi derfor også se uniformer fra både Søværnet og Flyvevåbnet i paraden. Vores internationale engagement i Afghanistan er under hastig ændring og afvikling. Hold 17, der er ude nu, bliver det sidste hold i rammen af ISAF. Vi forventer de er færdige med at lukke og slukke i Camp Bastion i løbet af AUG, hvor de sidste af holdet kommer hjem. De første soldater fra holdet begynder at komme hjem allerede om et par uger. Jeg tager på søndag ned for at besøge vore kolleger i Afghanistan. Vi er dog også i gang med at uddanne og opstille det første hold til afløseren for ISAF, nemlig Resolute Support Mission, RSM. Holdet forventes udsendt til Kabul i løbet af AUG. Deres opgave bliver at støtte de danske instruktører og stabsofficerer, der skal virke i forskellige stillinger i området. Vi har fortsat et personbeskytterhold i Bruxelles til at passe på Formanden for NAT s Militærkomite ligesom vi har et hold personbeskyttere på beredskab til at støtte FN s udsending på Cypern, der tager sig af opgaven med at få kemiske stoffer ud af Syrien. Ellers er det deltagelse i opstilling og uddannelse af enheder til Reaktionskampgrupperne der står på programmet. Det gælder både NSE, LOGKMP og MPDET. At denne opgave ikke kun foregår herhjemme i DK er meget tydeligt lige nu. Om mindre end en måned drager REAG 2014-II på øvelse i Baltikum og til efteråret skal NRF-15 til Norge for at øve sig der. For os logistikere er det langt hen ad vejen reelle opgaver der skal løses og ikke kun en øvelse. Vi får også mulighed for at øve os den anden vej, så at sige, idet DK er vært for to større øvelser i efteråret med udenlandsk deltagelse. En stor del af Host Nation Support støtten skal selvfølgelig leveres af Trænregimentet. Vi skal heller ikke glemme at vi til daglig løser en del driftsmæssige opgaver fra garnisonerne her i DK. Det gælder bl.a. vedligeholdelsestjenesten for hele Hæren, transport af tungt materiel og personel samt en mange facetteret kursusvirksomhed, med kursister fra hele Forsvaret. Så selv om det internationale engagement lige nu er på et lavere niveau end vi har været vant til, kommer vi bestemt ikke til at ligge på den lade side. Der bliver brug for at vi alle ved regimentet deltager i opgaveløsningen ofte på tværs af måske hidtidig kendte strukturer og arbejdsgange. Jeg ser frem til at vi i samlet flok løser den ikke ubetydelige opgave for Hæren og Forsvaret. Alt taget i betragtning er der god grund til at feste i dag både at fejre Hærens fine jubilæum, men også over det vi har fået skabt og den måde vi løser opgaverne på. Lad mig afslutte med at udtrykke min tak og anerkendelse for Jeres indsats for regimentet og garnisonerne, såvel ude omkring i landet som ude i Verden. Jeg glæder mig hver dag over at være Jeres chef og for Jeres positive medvirken. Hjertelig tillykke med fødselsdagen.
Prinsens Musikkorps vil nu som afslutning på denne del af paraden ved at spille TRR parademarch. Værsgo Vi vil nu gå over til en anden tradition, som er at uddele erkendtligheder mv. til et antal personer ved regimentet. Jeg er meget glad for at vore gode venner fortsat, med stor beredvillighed har villet være med til at tage traditionen op. Normalt er det de forskellige organisationer mv. der selv kommer og uddeler erkendtlighederne, men fordi paraden i dag foregår et stykke væk fra Nordjylland har jeg fået til opgave at forestå uddelingen, hvilket jeg gør med meget stor glæde. Vi vil begynde med: Spar Nord, der de sidste 20 år har givet en erkendtlighed til en officer ved Trænregimentet. Den består af nogle aktier og et billede. Kaptajn Morten Dahlbergen 4 NSBTN her ude træd an! KN tildeles i år Spar Nords erkendtlighed bl.a. fordi han er kendetegnet ved en meget høj grad af ansvarsbevidsthed. KN Dahlbergen har haft en meget betydende rolle som bataljonens ankermand på hele det uddannelses- og øvelsesmæssige felt, ligesom han har været anvendt til sparring på alle øvrige betydende beslutninger i bataljonen. KN store engagement har betydet at bataljonens underafdelinger til stadighed har modtaget en god og solid støtte. KN høje faglighed, analytiske kapacitet, kombineret med hans evne til at se helheder og være meget på forkant med situationen, gør at KN er meget respekteret af bataljonens øvrige officerer, både dem på samme alder og grad, men også alle øvrige officerer. Han virker samtidig respekteret ved foresatte myndigheder. KN er en meget værdig repræsentant til SPAR NORD anerkendelse. Du bliver nu medejer af en del af en nordjysk bank! Tillykke Rotary Nørresundby tildeler hvert år en anerkendelse til en befalingsmand af sergentgruppen. Anerkendelse består af en kopi af en stenalderøkse, der er fundet ved Lindholm Høje, der ligger lige ved siden af øvelsespladsen ved kasernen i Aalborg. Oversergent Emil Westphall Breddam 4 HBUKMP Her ude træd an Oversergent Emil Westphall Breddam tildeles anerkendelsen med bl.a. flg begrundelse: Han er en professionel og fysisk stærk medarbejder med glimrende enkeltkæmperfærdigheder og samarbejdsevner ud over det sædvanlige.
Han går ikke på kompromis med kvaliteten af sin opgaveløsning. Både som NK/DEL og som instruktør. Oversergent Emil Westphall Breddam formår at bringe sine enkeltkæmperfærdigheder og sin faglighed fra bl.a. INTOPS og patruljekursus i spil i den daglige tjeneste. Det giver særdeles indholdsrige feltdage og øvelser for hans soldater. De kommer hjem fra feltdage og øvelser med mere end blot læring; de vender tilbage med styrket sammenhold, øget selvtillid og mod samt større kendskab til deres evner og begrænsninger. Oversergent udviser derudover et stort overskud i den daglige tjeneste ved at støtte og rådgive sine kolleger inden for et bredt udvalg af fag- og opgaveområder. Oversergent Emil Westphall Breddam har ikke alene i 4 HBUKMP ydet en særlig indsats, men også bredt ved Trænregimentet, hvilket har gjort ham til en stærk ressource og en meget vellidt kollega. Trænregimentet har af sine forskellige midler etableret to legater til hhv. en befalingsmand af SG-gruppen og én fra KS-gruppen Regiments tillidsmænd fra SG-gruppen indstiller i fællesskab hvert år en repræsentant til at modtage regimentets legat for personel af SG-gruppen. Legatet består af en check på 1.000,- kr. Seniorsergent Peter Vinther 4 NSBTN her ude træd an! Seniorsergent Peter Vinther er en meget afholdt og respekteret kollega, der altid er villig til at give en hjælpende hånd. Uanset opgavens art yder seniorsergenten altid en forbilledlig arbejdsindsats. Som eksempel kan nævnes den store indsats han har ydet for at opbygge NRF depotet. Seniorsergent Peter Vinther har i kraft af sin fortid som infanterist, opbygget gode soldatermæssige færdigheder og kompetencer, som han velvilligt deler ud af til arbejdskollegaer. Uanset hvor mange eller hvor store opgaver seniorsergent Peter Vinther bliver pålagt, opretholder han til stadig, sin rolige og behagelige facon. Tillykke Regiments tillidsmænd fra KS-gruppen indstiller ligeledes i fællesskab hvert år en repræsentant til at modtage regimentets legat for personel af KS-gruppen. Også her består legatet af en check på 1.000,- kr. OKS af første grad Ruth Kirstine Larsen 5 MPBTN her ude træd an! OKS er en meget vellidt og respekteret overkonstabel blandt alle kollegaer, både internt i 2. Militærpolitikompagni, og eksternt ved det øvrige personel i Militærpolitiet og andre samarbejdspartnere i Forsvaret.
Dette bunder i en positiv og loyal holdning til tjenesten, hvor opgaver altid bliver løst ansvarsfuldt og med en stor arbejdsindsats, hvilket medfører meget tilfredsstillende resultater. OKS virke som kontorhjælper bærer præg af, at hun sætter støtten og servicen til soldaterne i højsædet, hvilket betyder, at alle uanset grad og funktion føler sig velkommen på kommandokontoret, hvor de får hjælp og svar på deres spørgsmål. OKS er ærekær med sit arbejde og sine resultater, ligesom hun er opsøgende for ny viden og information, så opgaver løses i forhold til gældende regler fra arbejdsgiver. OKS var i 2013 først afgivet til Jægerkorpset i 4 mdr. under den forberedende missionsuddannelse, for senere at være udsendt til international tjeneste i Helmand-provinsen i yderligere 4½ måned som kontorhjælper ved Task Force 7. Begge opgaver blev løst meget tilfredsstillende Som kollega har Ruth Kirsitine Larsen været medvirkende til at fastholde og vedligeholde det uformelle bånd, ved Militærpolitiet i f.m. den daglige tjeneste og diverse arrangementer Med sin loyale holdning til tjenesten, det høje faglige niveau, en god erfaring og ikke mindst en stor hjælpsomhed og et godt humør, så fremstår overkonstabel Ruth Kirstine Larsen som et godt eksempel på en professionel soldat og en god kollega. Tillykke Regimentet tildeler til hvert indkaldelseshold en anerkendelse til Bedste Soldat ved hver UAFD i Hærens basisuddannelse Menig Andreas Benjamin Corvenius Nilsen fra 4 HBUKMP her ude træd an! Menig Corvenius har i løbet af sin korte uddannelsestid opnået et højt uddannelsesniveau både praktisk og fagligt. Han har udmærket sig ved at løbe 3000 m. på sin første cooper s test og 61 ture på DMS. Fagligt har menig Corvenius klaret sig over tilfredsstillende, og er ikke tilbageholdende på nogen punkter. Dog er det i felten han virkelig viser sit værd. Han har fra start fungeret som GV1 og løst denne opgave til UG. Det er tydeligt der er et godt samspil mellem menig Corvenius og GF, samt der ligeledes er et godt samspil internt i GRP. Det er tydeligt, at de andre i GRP respekterer ham, og lytter til hvad han siger. Menig Corvenius har styr på alle huskeord, han fremstår altid præsentabel og med godt humør. Han løser altid stillede opgaver hurtigt og effektivt, uanset opgavens omfang og art. Han fremstår som en soldat, der altid har styr på sin udrustning, og ønsker at hjælpe sine kammerater i gruppen såvel som i delingen. Menig Corvenius er samlet set et forbillede for sine kammerater, og hvis man skulle beskrive ham med ét ord ville det være professionel. Menig Andreas Gravers Klitgaard fra 5 HBUKMP her ude træd an! I kan sikkert ikke se det, men MG Klitgaard bærer Ingeniørregimentets mærke i baretten. MG Klitgaard begyndte sin HRU i Skive i sidste uge, men vi fik det ordnet så han kunne deltage
her med os i dag fordi han er indstillet som Bedste Soldat fra 5 HBUKMP tak fordi du ville være med! Menig Klitgaard har fra første dag som værnepligtig ydet en stor indsats for at tilegne sig teoretiske såvel som praktiske militære færdigheder. Menig Klitgaard er yderst videbegærlig, og stiller store krav til egen og andres indsats. Denne tilgang til tjenesten har medført, at menig Klitgaard har gennemgået en stor udvikling i løbet af sin korte tid i Hæren, både fagligt og holdningsmæssigt. Menig Klitgaard er på sit niveau en dygtig soldat - både som enkeltkæmper, men også i rammen af GRP. Menig Klitgaard er fysisk robust og viser overskud i sine idrætsresultater, hvor han præsterer over tilfredsstillende. Ydermere er menig Klitgaard fagligt stærk inden for førstehjælp og skydning, hvor han har leveret gode resultater. Menig Frederik Jensen 6 NSE, HBU her ude træd an! Menig Jensen har igennem sit værnepligtsforløb formået at tilegne sig de militære færdigheder, samt i særdeles tilfredsstillende grad kunnet anvende disse, både ved garnisonstjeneste, samt i felten og på øvelser. Menig Jensen har til stadighed udvist ordentlighed og punktlighed, samt udvist loyalitet ikke alene overfor foranstående men også sine værnepligtige kollegaer. Menig Jensen har igennem sit hverv som tillidsmand, opnået stor loyalitet ved øvrige menige, og har således bidraget aktivt med input til forbedringer og har ydermere formået at have en positiv indflydelse på sine værnepligtige kollegaer ved 6 NSE. Menig Jensen deltog på ENH BME-tur. På denne optrådte menig Jensen forbilledligt, viste vejen for øvrige samt udviste initiativ og handlekraft, udover hvad der forventes. Så er vi kommet til uddelingen af årets idrætspris. Den uddeles normalt på Idrætsdagen, men den havde vi jo i går som en del af Games4us derfor sker det nu. Prisen er indstiftet af Aalborg Kaserners Idrætsforening, AKIF med henblik på at fremme fritidstræningen. Prisen består af et billede af en klovn! Med teksten: Lederen viser vejen! Klovnen er et forbillede for sine medmennesker. Han viser ved sin optimisme, gode humør og stædighed, at vejen frem, foregår ved at være målbevidst og positiv. Klovnefiguren symboliserer alt det sjove, men til tider, også det sørgmodige, hvor træning og præstation ikke altid følges ad. Men, ved humør og fasthed/stædighed, lykkedes det alligevel. Der følger også et gavekort på 1.500,- med prisen! Seniorsergent Henrik Vinther 3 VEDLBTN her ude træd an! Motivation for tildeling af årets idrætspris 2013 lyder således:
Henrik Vinther er et af de allerstørste forbilleder udi idrættens verden på Aalborg Kaserner det gælder både som deltager selv og som holdleder. Seniorsergenten har adskillige gange stået som stævneleder i idrætsforeningens navn. Seniorsergenten har gennem hele sit tjenesteforløb siddet i respektive idrætsforeninger og konstant været ivrig deltager og holdleder især indenfor landevejscykling og MTB-cykling. Seniorsergentens har gennem en meget lang årrække ydet en særlig indsats for den frivillige idræt på Aalborg Kaserner det være sig indenfor eget speciale, men også andre idrætsgrene har nydt godt af seniorsergentens frivillige indsats. En primus motor af allerfineste karat. Det sidste det skal uddeles er Dansk Militært Idrætsforbunds pokal til bedste bataljon ved Trænregimentets Idrætsdag. I år valgte vi at lade gårsdagens Games4us træde i stedet for vores idrætsdag. Det bliver således Trænregimentets bedste bataljon fra gårsdagens konkurrencer der modtager vandrepokalen. Med pokalen følger en faneplade, der kan sættes på BTN kvartermærke. Vinderen er 1 LOGBTN tillykke. Hermed har vi afsluttet uddeling af erkendtligheder og hædersbevisninger. Lad rette og se til højre. Før fanen i kvarter Lad se lige ud og røre Enhederne er formeret