STYGGE KRUMPEN QUIZ (www.vendila.dk/krumpenquiz) Scan koden og vind flotte Stygge Krumpen tegneserie bøger Her kommer Stygge Krumpen sammen med sine venner: biskop Niels og Elsebeth. Til hest hans værste fjende Peder Ebbesen Galt. Konkurrencen slutter D. 21. september. /styggekrumpen www.krumpen.dk
STYGGE KRUMPEN arbejdsmaterialer Historien om reformationen i Danmark 1536 har en dramatisk forhistorie. Reformationen i Danmark hænger uløseligt sammen med fortællingen om Stygge Krumpen, hans venner og fjender. I arbejdsmaterialet her, kan du lære nogle af hovedpersonerne i det danske reformationsdrama nærmere at kende. På hjemmesiden www.krumpen.dk finder du mere om de historiske begivenheder; her kan du blandt andet under rubrikken: Oplevelser klikke ind på På tur med Stygge Krumpen. Quiz-konkurrencen slutter den 21. september. Hvis man deltager som samlet skoleklasse, får vinderne et gratis besøg på Vendsyssel Historiske Museum (VHM) med rundvisning for hele klassen samt en forfriskning og lidt mundgodt. (Skriv klassens navn og skolens mailadresse) Indhold: Stygge Krumpen Quiz Stygge Krumpen Elsebeth Gyldenstjerne Niels Styggesen Rosenkrantz Peder Ebbesen Galt På tur med Stygge Krumpen (se www.krumpen.dk - kan også fås som folder på turistkontorerne) Kort Tegneserien Stygge Krumpen Program for Stygge Krumpen dagene, Hjørring 29. 31. August 2014 For yderligere oplysninger: post@krumpen.dk Gert Jensen tlf.: 40 98 30 97 Jørgen Jørgensen tlf.: 72 69 06 59
STYGGE KRUMPEN QUIZ Spørgsmål 1 Hvad var Stygge Krumpen? Bager Biskop Lærer Spørgsmål 2 Hvad hed Stygge Krumpens kæreste? Viggo Medina Elsebeth Spørgsmål 3 Hvad hed Stygge Krumpens onkel? Niels Stygge Onkel Joakim Rasmus Klump spørgsmål 4 Hvad var den onde Peder Ebbesen Galt? Grisehandler Stygges fjende Vinder af X-faktor
Stygge Krumpen Da jeg i 1485 skulle døbes, var det min mor Anne Styggesdatter Rosenkrantz, der fik sin vilje, og jeg kom til at hedde Stygge efter hendes far. Navnet Stygge var ikke et øgenavn, som mange tror i dag, men dengang et ganske almindeligt drengenavn. Sammen med mine fire søskende voksedejeg op i en velhavende adelsfamilie på gården Trudsholm, som ligger mellem Randers og Hadsund. Jeg legede for det meste kun med mine to søstre, Marine og Johanne og min lillebror Jacob, fordi min bror Otte, der var fem år ældre end jeg, altid kun ville lege krig. Det blev han for øvrigt ved med resten af sine dage - altså for alvor. Så lang tid tilbage som jeg kan huske, var mit største ønske, at blive biskop ligesom min morbror Niels. Når han kom på besøg på Trudsholm var der liv og glade dage, fordi han altid kunne fortælle historier, og lege med os børn i timevis - ja lige indtil han blev sulten. Han elskede god mad og et glas vin eller to. Cape diem var hans valgsprog, og det betyder grib dagen eller som man nok vil sige nu om stunder lev livet. Det var morbror Niels, der fik mig ind på universitetet i Greifswald i Tyskland, og da jeg havde bestået min eksamen som magister, blev jeg kong Christian 2.s sekretær fra 1514 til 1519. Egentlig havde jeg et ret fornuftigt forhold til kong Christian 2., men helt ærligt, så var det hans elskerinde, Dyveke, og hendes mor, igbrit, der mere styrede ham, end det var ham der styrede Danmark. Men da kongen i november 1520 beordrede det stockholmske blodbad, hvor mere end 80 mænd blev halshugget, da forsvandt min tillid til ham. Kunne han måske finde på det samme her i Danmark? Det er vist ingen hemmelighed, at jeg havde mere end en finger med i spillet, da vi i 1523 endelig fik afsat Christian 2. som konge af Danmark. Kong Christian havde, det jeg vil kalde et meget afslappet forhold til sin Gud. Det ene øjeblik var han katolik, for derefter at foretrække Luthers nye ideer og så tilbage igen. Kort sagt, lagde han sin tro, der hvor han mente, den kunne give ham mest magt. 27. juli 1519 blev jeg indsat som biskop over Børglum Stift, og vi holdt en stor fest på Voergård. Elsebeth havde kreeret en helt fantastisk middag; dyreryg oghelstegt vildsvin med alt, hvad dertil hører, så der blev spist og skålet hele natten. I skulle have oplevet morbror Niels den aften. Elsebeth og jeg holdt lidt lav profil overfor pavens udsendinge, fordi paven og hans mænd gik meget op i, at vi gejstlige overholdt vores løfte om at leve i cølibat. Men ellers var den lokale befolkning ved at acceptere vores forhold. Herregud, på den tid var det bestemt ikke usædvanligt her i Danmark, at katolske præster og biskopper levede sammen med en dame. Jeg ved godt, at jeg kan takke Elsebeth for den popularitet, som jeg nød blandt flertallet af stiftets bønder. Hun var god til at få mig ned på jorden igen, når mit hidsige temperament løb af med mig. Da vi i den 26. marts 1523, på landstinget i Viborg, indsatte Frederik 1. som ny konge af Danmark, var han godt klar over, at det ikke mindst skyldtes det store lobbyarbejde jeg havde lavet til fordel til ham. Jeg blev udnævnt til lensmand over Åstrup len og Hjørring købstad, og så fik jeg Sæby som min private købstad. Kongen havde hørt om mine planer om at gøre byen til Nordjyllands største søfarts by. Trods kongens evindelige krige mod svenskerne var det en forholdsvis rolig tid under kong Frederik 1. Vi kaldte ham for den gamle høne fordi han nødig forlod sin rede på Gottorp slot, ja faktisk var han kun her i Danmark den ene gang om året, hvor herredagen blev afholdt.
1533 blev et sorgens år for mig. Ikke så meget fordi kong Frederik døde, men det var også det år jeg mistede min kære morbror Niels. Niels og jeg var bestemt ikke enige om tidens religiøse strømninger. Han mente, at vi ukritiske skulle acceptere den katolske kirke, hvorimod jeg gav Luther ret i, at kirken burde reformeres på flere punkter; blandt andet afladshandlen, som var løbet helt løbsk. Men da Luther helt brød med den katolske kirke, kunne jeg ikke bakke ham op længere. Hvorfor smide barnet ud med badevandet? Efter kong Frederiks død var der et helt år, hvor vi ingen konge havde over Danmark, og det betød at os, der sad på de magtfulde stillinger, fik endnu mere magt. Og ja, jeg kan lige så godt selv indrømme det; jeg har altid været et magtmenneske, så det passede mig fint. Jeg følte mig næsten som konge af Nordjylland. Egentlig ville jeg helst glemme de to rædsomme år, hvor jeg var biskop under Christian 3., men det hører jo med til min historie. Før vi i august 1534 hyldede Christian 3. til konge, havde han lovet, at de kirkelige forhold i Danmark skulle forhandles på plads, når de urolige tider i landet var overstået. Men også det løfte brød han. Jeg forsøgte, at holde mig udenfor hele den konflikt, som I kalder Grevens Fejde, men da Rantzau og Erik Banner, sammen med deres 7.500 lejesvende, nedslagtede over 2.000 mennesker i Aalborg den 8. september 1534, blev det for meget. Det var derfor jeg, på tinget i Hjørring, opfordrede de 500 fremmødte gode mænd til at slå de skyldige adelsmænd ihjel. Men selvfølgelig kunne vi nordjyder ikke stille noget op mod Rantzau og hans 10.000 professionelle soldater. Det blev et knusende nederlag. Alle os biskopper blev taget til fange af kongen, og med sine lejesoldater i ryggen gennemførte kong Christian 3. det man kalder Reformationen på Gammeltorv i København i oktober 1536. Jeg vil nu nærmere kalde det for et statskup eller slet og ret - en cirkusforestilling. Kongen snød mig igen og tvangsindførte den lutherske kirke i Danmark. Jeg blev sat i fængsel på Sønderborg slot i 6 år, hvor jeg flere gange mødte Christian 2., men jeg blev altid så hidsig, når jeg snakkede med ham. Jeg tænker stadigvæk ofte på, om min største fejltagelse var, at jeg ikke bare føjede kongen og blev lutheraner, for så var jeg hurtigt blevet løsladt og kunne gifte mig med min elskede Elsebeth. Men sådan er det; man må lide for sin tro og ikke mindst den forbandede stolthed. Ærbødigst Stygge
Elsebeth Gyldenstjerne Min far hed Oluf Gyldenstjerne, og min mor var Anne Rosenkrantz, så jeg er vokset op i en meget fin og rig familie, som havde mange store gårde forskellige steder i Jylland, blandt andet Moesgård ved Århus, som nu er et stort museum. Men i min tidligste barndom boede vi mest på Estvadgård, som er en herregård i det, der nu kaldes Skive kommune. Selv om mine brødre, Erik og Anders, drillede mig en del, elskede jeg både dem og min far og mor rigtig meget. Men den dag min far kom og fortalte mig, at jeg skulle giftes med den forfærdelige mand, som hed Bonde Due, da var det som om hele min verden faldt sammen. Bonde Due var mere end 40 år ældre end jeg, og han var næsten altid fuld og råbte og skreg af alle og enhver, og desuden så stank han som en gammel gris, der havde rodet rundt i sit eget møg. Selv om jeg grædende tiggede og bad min far om at blive fri for at gifte mig med denne skiderik, så blev jeg alligevel gift med ham som 16- årig til mit eget bedste som min far sagde. Det blev den værste tid i mit liv. Han var altid fuld, og når han endelig var hjemme, så fik jeg bank af ham, og det var ikke bare sådan en flad lussing, nej han slog mig med knytnæver og sin stok, så jeg flere gange måtte ligge i sengen i flere dage. En dag, hvor jeg lå i sengen og plejede mine sår, kom Niels Rosenkrantz på besøg, fordi han havde hørt rygter om, hvordan Bonde behandlede mig. Niels var biskop i Børglum Stift og i familie til min mor. Da Niels så mit blå øje og de mange sår i mit ansigt blev han rasende. Ja, jeg tror på en måde, at det var godt Bonde ikke var hjemme, for så havde Niels nok slået ham ihjel. Som altid, når biskop Niels var på farten, medbragte han et stort følge, så han kaldte på to af sine mænd, der forsigtig lagde mig ud i Niels karet, og jeg blev kørt aldrig hørt nogen bande så meget, som Niels gjorde på den tur - og så var han endda biskop. Efter et par dages kærlig omsorg på Voergård, begyndte de skader jeg havde fået på både sjæl og krop så småt at heles. Dengang kunne man ikke, som i dag, blive skilt fra sin mand, men Niels var en stor mand indenfor den katolske kirke, og han fik det lavet sådan, at mit ægteskab med Bonde Due blev annulleret. Endelig var jeg, som 18 årig, en fri pige igen. Jeg glemmer aldrig den augustdag 1518, da jeg gik og plukkede blomster i Voergårds smukke park. Goddag Elsebeth ja du husker mig sikkert ikke, for det er mere end 10 år siden, vi har sidst har mødt hinanden. Det var Niels nevø, Stygge Krumpen, der pludselig stod bag mig. Vi gik i flere timer rundt i parken og snakkede, og der var et eller andet ved den mand, der fik mig til at føle en tryghed, som jeg ikke havde oplevet siden jeg var en lille pige. Det blev til mange besøg af Stygge, og jeg kan lige så godt indrømme det; jeg blev lidt småforelsket i ham, selv om han var 15 år ældre end jeg var. I 1519 trak Niels sig tilbage som biskop, og blev abbed på Børglum Kloster. Jeg har godt nok læst i jeres historiebøger, at det skulle være et tilbageskridt for den gode biskop, men efterhånden var jobbet som biskop blevet meget besværligt på grund af den ævl og kævl, der var mellem lutheranerne og katolikkerne, og desuden så var Børglum Klosters jordbesiddelser meget større end bispesædets. Jo - Niels var skam en snu rad.
Stygge Krumpen overtog bispesædet efter Niels, og blev dermed også herre på Voergård. Han ville absolut, at jeg skulle blive boende, og efterhånden kom vi til at føle os som mand og kone, selv om Stygge jo ikke kunne gifte sig, når han var katolsk biskop. Også de fleste i vores omgangskreds accepterede os som ægtefolk - ja lige bortset fra min familie - men når jeg tænker på, hvad de har budt mig, så har jeg ikke ondt af det. Når Stygge og jeg afholdt de mange store jagtselskaber på Sæbygård, så følte de mange gæster det som en selvfølge, at det var mig der havde rollen som værtinde på gården. Jeg ved godt, at i visse kredse blev der hvisket i krogene om Stygges og mit forhold, men både borgerne i Sæby, Thisted og Hjørring og langt størstedelen af bønderne var tilfredse med Stygges rolle både som min samlever og som stiftets biskop. Det kan godt være, at jeg til tider virkede noget snobbet, men jeg indrømmer, at jeg faktisk nød at have denne magtfulde mand ved min side. Stygge og jeg boede sammen, i det jeg vil kalde et lykkeligt forhold, i 16 år. Og hvis ikke den magtsyge konge, Christian 3., i 1536 havde sendt sine soldater herop for at arrestere ham, så tror jeg, at vi havde levet lykkeligt sammen til vore dages ende, som man siger. Min drøm var selvfølgelig, at Stygge i sit fangenskab ville afsværge sin katolske tro, for så havde kongen løsladt ham igen. Men det ville Stygge ikke, så han sad i fængslet i 6 år. På den ene side forstår jeg ham ikke, men på den anden side må man vel have respekt for en mand, der sætter sin Gud over nogen anden. Jeg blev senere gift med en rar adelsmand ved navn Erik Mortensen, men vi fik heller ikke nogen børn, som kunne fortælle min historie til eftertiden. Det er derfor, jeg nu skriver det her ned til dig, så du kan fortælle min historie til alle dem du kender. Hvis du gerne vil se hvordan, jeg så ud, da jeg var ung og smuk, så tag en tur til Sæby kirke. Det er mig der har siddet model til billedet af Jomfru Maria på Altertavlen, og jeg synes faktisk det ligner meget godt. De bedste hilsner fra Elsebeth.
Niels Styggesen Rosenkrantz Jeg er vokset op på herregården Hevringholm, som ligger på nordkysten af Djursland, ca. 20 km øst for Randers. Min bror Eiler giftede sig ind i Gyldenstjerne-slægten, og søster Anne ægtede Stygge Krumpens far. Straks efter min teologiske embedseksamen fra universitetet i Greifswald blev jeg optaget i den magtfulde præmonstratenserorden på Børglum Kloster, og i 1478, kun 23 år gammel, fik jeg den æresbevisning, at konventet valgte mig som klostrets abbed. Jeg blev simpelt hen chef for Jyllands rigeste kloster. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var denne orden jeg skulle indtræde i, fordi de lukkede sig ikke inde bag klosterets mure, men beholdt kontakten til livet udenfor, og så havde de nogle fremragende køkkenchefer med kontakter til de bedste vinslotte i Frankrig. Når karmelittermunkene i Sæby kom uden for deres klostret, var det kun for at gå fra dør til dør og tiggede den mad,som de skulle spise det var ikke lige noget for mig. Nej, der var stor forskel på, hvordan de forskellige munkeordner levede deres liv. Børglum Kloster var allerede sidst i 1100-tallet så veletableret, at det var i stand til at oprette et datterkloster i Tønsberg i Norge, senere et i Dragsmark i Bohuslänog Bäckaskog i Skåne samt et nonnekloster i Vrejlev. Børglum var hovedkloster for alle præmonstratenserordenens klostre i Danmark, Norge, Sverige samt klostret Fearn i Skotland, og klostrets kannikker havde absolut selvstændighed, da abbeden og konventet ikke var underlagt hverken biskoppen eller kongen, men stod kuntil ansvar for generalabbeden i Prémontré, der igen skulle sikre, pavens rygdækning. Så jeg var virkelig blevet en betydningsfuld mand. Abbeden var på næsten alle områder enevældig og var født medlem af det danske rigsråd, og i princippet var det klostrets præmonstratensiske kannikker, der havde ret til at udnævne stiftes biskop. Præmonstratensere, som kom til Børglum Kloster, blev bestemt regnet for at høre til den europæiske gejstligheds elite, og med ordenens ca. 500 klostre havde Børglum gode forbindelser til både det gejstlige og politiske liv i hele Europa. Det vil sige, at jeg fik et udbredt netværk til en stor del af de mest indflydelsesrige mænd i den europæiske magtelite. Foruden det rent kirkelige arbejde, hjalp vi også landsdelens bønder med datidens nyeste teknologi indenforlandbrug, frugtdyrkning og træpodning, skovbrug, grønsagsdyrkning, etablering af fiskedamsanlæg, byggeri, anlæg af haver og lægeurtshaver og med vandledningssystemer. Vi hentede specialister herop fra Frankrig, Holland og Belgien, hvor ordenen havde gode forbindelser. Det var også os der stod for hele undervisningssektoren og det sociale arbejde i landsdelen. Så vi havde hårdt brug for alle de donationer, som blev skænket til klostret.
Biskop Jacob Friis døde i 1486, og domkapitlet valgte mig som ny biskop over Børglum stift, og det var et embede, som jeg i begyndelsen var meget stolt over og meget glad for.indtil man i Danmark begik den store fejltagelse at vælge Christian 2. til Konge i 1513.Fra den dag og til min død var landet fuldstændig af lave- tåbelige konger, spradebassen Martin Luther med sine nye ugudelige tendenser og interne stridigheder indenfor den katolske kirke. Jeg gad ikke al den polemik. Selv min ynglings-nevø Stygge Krumpen lod sig en tid forblinde af ham der Luther. Og når jeg tænker på alle de prægtige guld- og sølvskatte, som de forskellige krigsgale konger konfiskerede fra vore kirker for at betale deres tåbelige krige, ja så bliver jeg stadig harm. Jeg havde det absolut bedst, når tingene gik deres vante gang-konfliktsky?-ja måske. Efterhånden som bispeembedet krævede mere og mere politisk arbejde, blev det for meget for mig. Jeg fik overtalt domkapitlet og kongen til at indsætte Stygge som stiftes biskop, og jeg blev igen Børglum Klosters abbed. Endelig fik jeg igen tid til at nyde tilværelsen og klosterlivets fred og ro. Jeg er ofte blevet bebrejdet, at jeg tillod Stygge og Elsebeths samliv. Men hvis I havde set dem sammen, ville I ikke et øjeblik tvivle et øjeblik på at det var Kærlighed, og jeg giver Paulus ret, når han i sit brev til korinterne skriver: Men størst af alt er kærligheden. Poul Helgesen, den magre karmelittermunk, fortæller i sin Skibbykrønike, at jeg tilbragte hele mit liv med spil og leg, kåde løjer, kort og terninger. Og det er så det mange tror på nu om stunder, og derfor har Helgesen givet mig et blakket eftermæle. Jeg har mødt ham flere gange i karmelitternes kloster i Sæby, og han virkede hver gang sur og tvær. Jeg tror simpelt hen, at det var fordi han konstant var sulten. Når jeg gør status over mit liv, kommer jeg lidt i tvivl om Gud har været tilfreds med mig. Måske har jeg fortalt for mange vovede vittigheder? Måske har jeg grinet for meget og spillet for meget skak? Måske har jeg spist for megen god mad og drukket for meget dyr fransk rødvin? Jeg ved det ikke, men jeg tror på, at Gud har det bedst, når hans små skabninger har det godt. Jeg vil så nødig komme i Helvede. Ikke fordi jeg er bange for djævelen, men fordi jeg ikke orker han kong Christian 2. og alle hans venner. Må din gud være med dig hilsen Niels Stygge
Peder Ebbesen Galt Hvis du kommer til Nordjylland, så lad være med at nævne mit navn. De forbandede bønder hader mig stadigvæk, selv om det er næsten 500 år siden, jeg satte dem på plads. Jeg boede på herregården Tyrrestrup, mellem Odder og Horsens, som var min fødegård. Jeghar altid fået skyld for at virke overlegen, men det havde jeg også grund til, for jeg var en af Danmarks rigeste og mægtigste mænd. Jeg var Christian 3.s bedste hærfører under borgerkrigen før Reformationen, og det var mig, der stod for befæstningen af Randers 1535. Men en af mine bedste oplevelser, var da jeg, sammen med feltmarskal Rantzau angreb Aalborg. Det var som at slagte svin så ku de lære det de møjbønder. Desuden havde jeg den udsøgte fornøjelse at være chef for den hær, der blev sendt op til Vendsyssel for at arrestere Stygge Krumpen og indtage bispegårdene i Vendsyssel og Viborg Stifter. Efter vores beundringsværdige sejr over den ynkelige bondehær, skulle kong Christian skaffe penge til at betale de mange tyske lejesoldater, som han havde hyret. Det var mig, der gav ham ideen til at lade de genstridige nordjyske bønder betale gildet. Vi vidste udmærket, at det stred mod landets love, men alle bondetampene i de herreder, der havde deltaget på Skipper Clements side, blev dømt til døden. De kunne så, mod en klækkelig betaling, købe sig fri. De, der ikke havde deltaget i oprøret, fik mulighed for at undgå dødsdommen, hvis de kunne bevise deres uskyld i en retssag. Men det var ikke nok at kunne bevise, at man ikke havde deltaget på Skipper Clements side; der måtte foreligge vidnesbyrd på, at man havde været kong Christian tro, og det kunne være yderst vanskeligt, fordi vi ikke accepterede vidner fra nogle af de 49 dømte herreder. Så vi havde krammet på dem. Til at inddrive boden blev der nedsat en såkaldt halsløsningskomite, som jeg blev leder af. Og i de følgende år rejste vi rundt i Nordjylland for at taksere bøndernes ejendomme og derudfra fastsætte halsløsningsafgiften. Det var den rene svir når vi ankom til gårdene; manden tiggede og bad, kællingen græd og ungerne hylede og skreg. Jeg kunne mærke magtens sødme rulle i mine årer. Desværre betalte de fleste, så vi fik ikke lejlighed til at hugge hovedet af ret mange. Jeg har aldrig ladet nogen komme i vejen for mit magtbegær, som for eksempel dengang min svigerfar prøvede at irettesætte mig, greb jeg straks min pistol og skød ham lige midt i panden. Min kone græd i flere måneder, men den slags skaber respekt. Vi ses i Helvede Peder Ebbesen Galt
Her ser du et kort over Vendsyssel med de lokaliteter og vejforløb, som der fandtes på Stygge Krumpens tid. I tegneserie bogen Stygge Krumpen kan du læse om stygges dramatiske liv. (Bogen kan købes eller lånes på bibliotekerne.) På tur med Stygge Krumpen Link til folder: http://www.toppenafdanmark.dk/toppenafdanmark/boern/paa-tur-med-stygge-krumpen På linket her kan du se små filmklip om de myter, der fortælles om Stygge Krumpen: http://www.toppenafdanmark.dk/nordjylland/historie/myterne-om-stygge-krumpen
Kom og besøg Stygge Krumpen Dagene i Hjørring, hvor du blandt andet kan opleve mange skuespil om reformations-tiden. STYGGE KRUMPEN DAGENE Hjørring 29. 30. 31. August 2014 Salgs- og Håndværksboder, Spisetelte, Øltelt, Konkurrencer, Legepladser, Den sorte Gryde. Underholdning ved Musikere, Kor, Dansere, Troubadourer, Gøglere, Frieser heste Show. 8 dramatiseringer omkring Stygge Krumpen og hans tid. Tre dages festligheder for byens og egnens borgere, børn og voksne i alle aldre Kl. 16.00 Kl. 16.30 Kl. 17.30 Kl. 18.00 Kl. 18.15 DAG 1: Fredag den 29. August 2014: Museumshaven og markedsboder åbnes. Underholdning i gågaden og Metropol Festindtog fra Metropol gennem gågaden til Aksel Torv Åbning ved Borgmester Arne Boelt på Aksel Torv (foran det gamle rådhus) I. Egnsspil (år 1517-1518) på Aksel Torv (Sponsor Nordjyske Bank) II. Egnsspil (år 1519-1524) scenen foran Sct. Catharinæ Kirke (Herefter fortsat Underholdning på alle små scener og de tilstødende gader og pladser i ca. 2 timer) DAG 2: Lørdag den 30. August 2014: Kl. 10.00 Museumshaven og Markedsboder åbnes Kl. 11.00 Pilgrimstogt fra Hjørring Private Realskole til byens Kirker Kl. 11.30 Underholdning i gågaden og Metropol Kl. 12.30 Festoptog fra Metropol gennem gågaden til Aksel Torv. Kl. 13.00 III. Egnsspil (år 1525-1530) 1.del: scenen på Aksel Torv (Sponsor Nordjyske Bank) 2.del: scenen i Museumshaven Kl. 14.00 Underholdning og fællesdans fra den tidl. Renæssance i museumshaven. (Alle kan medvirke). Kl. 14.30 Middelalder modeshow i Metropol (sponsor Metropol shopping center) Kl. 21.00 IV. Egnsspil (år 1533) Middelalderligt Kirkespil i Sct. Catharinæ Kirke (Stort skuespil med Kor og Orkestermusik) efterfulgt af Fakkeltog og Ildshow (Sponsor Sparekassen Vendsyssel) Kl. 22.00 Middelaldertaffel i Museumshaven DAG 3: Søndag den 31. August 2014: Kl. 11.00 Museumshaven og Markedsboder åbnes Kl. 12.00 Friser heste show i Christians Gave efterfulgt af optog til Museumshaven Kl. 13.00 V. Egnsspil 1.del: (år 1533-1534) på scenen i Museumshaven. V. Egnsspil 2.del: (år 1534-1535) på scenen Aksel Torv. (sponsor Nordjyske Bank) V. Egnsspil 3.del: (år 1535-1536) på scenen foran Sct. Catharinæ Kirke. (Herefter fortsat Underholdning på alle små scener og tilstødende gader og pladser i ca. 2 timer). (Der forbeholdes ret til ændringer)