Generalforsamling 3F Als den 26. marts 2015 Skriftlig beretning for året 2014 Medlems tal Også i 2014 har vi arbejdet med at fastholde vores medlemstal. Vores medlemstal sluttede på 2256 i 2014. Det mindre fald, som dog stadig er et fald på ca. 200 medlemmer, skyldes at medlemmerne ikke i lige så stor grad forsvinder ud af afdelingen og i andre job som under krisen. Og det betyder også at der ikke er så mange medlemmer der ryger ud af systemet. Det indikerer at beskæftigelsen er stabiliseret og på vej frem. Det igen øger beskæftigelsen for vore medlemmer, også selv om det er i kraft af at rigtig mange er i vikarjob.. Men det betyder også at vores organiseringskursus har virket. Der bliver igen vist solidaritet og sammenhold ude på arbejdspladserne. Tendensen til at man ikke rigtig tør vise sin utilfredsheder dog uændret. Der er desværre stadig rigtig mange medlemmer der klager over forholdene og indrømmer åbenlyst at man ikke tør protestere - for man ved jo nok hvem der så ryger næste gang. Afdelingen Der er mange aktiviteter i afdelingen. Det er lige fra bestyrelsesmøder, kursus for bestyrelsesmedlemmer, møder for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, organiseringskursus, kurser for klubkassererne, og selvfølgelig uddannelsen for tillidsvalgt og ildsjæle. Aktivitetsudvalget har haft travlt med bl.a. deltagelse i LadyWalk, Nordborg Maraton, og arrangere Bikertræf og hobbydag. Alle nævnte enten er, eller er godt på vej til at blive dejlige traditioner. KLUK-udvalget har haft travlt med at arrangere den årlige medlemskonference. Denne gang med emnet udflytning og hjemtagning af arbejdspladser. Det er dejligt at virksomhedslederne fra området er så villig til at stille op og drøfte med os. Udover konferencen sætter udvalget også uddannelse på alle de dagsordner og møder de kan komme afsted med. Bladudvalget sørger for at 4 gange om året kan læse om alle de ting der sker i afdelingen. Det er også dejligt at I er så villige til at bidrage med historier fra jeres hverdag. Afdelingens miljøudvalg sørger for at Arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter altid er up to date med de sidste nye miljøkrav. De er også meget opmærksomme på at arbejdsforholdene er i orden og at eventuelle arbejdsskader bliver korrekt anmeldt. Derudover holder afdelingen en julefrokost for de tillidsvalgte. Meget af deres arbejde laver de i fritiden, og det arrangement er vores tak til dem og deres indsats. Så holder vi sammenkomst for alle vore jubilarer og for vore efterlønnere. Her vil jeg også rose efterlønsklubben for deres store engagement. Det er så dejligt at der minimum en gang pr. måned kommer rigtig mange glade efterlønnere og pensionister i huset. Det er også dejligt at Lænken føler sig hjemme i vores hus. Har man problemer med de våde varer eller som familiemedlem har brug for hjælp, så er det her at hjælpen kan hentes. At lænken låner vore lokaler nyder vi også rigtig godt af. Bl.a. ved at Lænken sørger for juletræ og udsugning til ovnen og rigtig mange andre praktiske ting. Side 1 af 5
Arbejdsskader Året 2014 har i høj grad været præget af den presseomtalte undersøgelse, som blev iværksat af Kammeradvokaten først på sommeren på baggrund af den megen kritik af forholdene i Arbejdsskadestyrelsen. Kritikken drejede sig hovedsageligt om forkerte afgørelser vedrørende erstatningsudmåling/ beregning ved erhvervsevnetab. Undersøgelsen medførte, at der blev indført helt nye arbejdsgange i Arbejdsskadestyrelsen, samt at sagerne blev behandlet helt forfra, ikke blot 1- men 2 gange. Det har desværre medført urimelig lang sagsbehandlingstid og ventetid for vore medlemmer. Vi har sager, som var klar til afgørelse i foråret 2014, som stadig ikke er afgjort! Vi kan desværre ikke få nogen tidshorisont på hvornår sagerne bliver afsluttet. Når vi ringer og rykker, får vi det samme svar hver gang, der kan der ikke siges noget om. Jævnfør loven skal der revision på senest efter 1 år; men disse frister holder ikke. Ventetiden er meget lang for de af vore medlemmer, der har brug for afklaring på hvordan ser fremtiden ud økonomisk? De manglende afgørelser vedrørende erstatninger afspejler sig også på det samlede inddrivelsesbeløb for 2014. Vi har fået 673.736 kr. som hovedsageligt er for mén, beløb som typisk er på 30.000 kr. 40.000 kr. pr. sag. Alt for mange bliver stadig syge af at passe deres arbejde, især ser vi fortsat mange nedslidningsskader, som et øget fokus på arbejdsmiljøområdet forhåbentlig kan mindske. LO har i en undersøgelse beskrevet, at langvarige sygemeldinger, der skyldes belastninger i arbejdsmiljøet, hvert år koster samfundet 15 milliarder, til blandt andet sygeforløb, sygedagpenge, oplæring af nye medarbejdere osv. Penge som i stedet burde bruges til forebyggelse og forbedringer af arbejdsmiljøet. Det faglige område I foråret var Industriens overenskomst til forhandling. Her steg mindstesatserne steget med 1,6 %. Derudover blev der aftalt at tillidsrepræsentanterne kan inddrage organisationerne i de lokale drøftelser om fleksibilitet, herunder også brugen af vikarer. Forældreorlovsperioden med løn blev forlænget, ligesom bidraget til pension under barsel er blevet forhøjet. Der blev åbnet op for muligheden for en uges ekstra uddannelse med støtte fra IKUF. Nu behøver man kun at være ansat 6 måneder i stedet for 9 måneder inden man kan få fra IKUF. Der blev givet mulighed for en samtale i A-kassen hvis man bliver afskediget. En samtale vel og mærket i arbejdstiden og med fuld løn. Derudover var der også en del forhøjelser på forskellige satser. Med de forbedringer blev der stemt ja til resultatet. Knap så godt gik det med de lokale lønforhandlinger, som strakte sig helt hen over sommeren. Alle store virksomheder i området har været en tur i den fagrestlige mølle. Ingen virksomheder havde ønske at premiere deres medarbejdere med noget udover det man har forhandlet frem ved overenskomsterne i år. Men Industriens Overenskomst er en minimallønsoverenskomst. Det betyder at man ved de centrale forhandlinger ALTID holder stigningerne på et minimum, så der er plads til stigninger ved de LOKALE forhandlinger. Side 2 af 5
Sjovt nok har ingen af vore lokale virksomheder har tilbudt mere end 1 % ved de lokale forhandlinger. Godt nok har alle virksomheder haft fremgang, ikke lige meget alle sammen, men alle har haft en rigtig god fremgang. Der har reelt ikke været tale om forhandlinger, da virksomhederne ikke har været til at rokke ud over denne ene procent. De har ikke ville se på tillidsfolkenes krav, der til gengæld har været ganske forskellige fra virksomhed til virksomhed. Og ingen havde på nogen måde forlangt en ublu stigning på lønnen. Alle er de gået videre til mæglingsmøder og derfra til organisationsmøder, hvor der ikke kan videreføres noget. På et organisationsmøde er det sidste mulighed for at forhandle, og det er ikke unormalt at tillidsfolkene her sider over for et enten eller - tag det eller kom tomhændet hjem. Og det var der en del der gjorde. Medarbejderne stod tilbage med en følelse af at være til grin. Efter mange år med krise, fyringer, udskydelse af en aftalt lønstigning og en generel løntilbageholdenhed, var skuffelsen over ikke at blive påskønnet utrolig stor. Organiseringskursus For at styrke fællesskabet ude på virksomhederne har vi i afdelingen kørt et kursus i organisering. Lige om meget som kollegaerne skal være organiseret for at bidrage til fællesskabet (når man nu nyder godt af det), så er det også for at styrke klubarbejdet. I er rigtig gode til at aflevere opgaver til jeres tillidsfolk, men i skal også være en del af løsningen. Også her er det fællesskabet og snakken der er vigtigt. Jo mere snak, jo mere er man afklaret med hvad man kan forvente af hinanden. Det bedste eksempel på at det virker fik vi at se i et område hvor man i en meget lang periode havde haft rigtig travlt og der ikke var udsigt til at forholdene ble forbedret og flere medarbejde gik grædende rundt, eller i værste fald gik ned med stress. Her var en aktion den udløsende faktor for at personalet blev opnormeret og arbejdsforholdene bragt i orden. Sag vundet I april 2013 havde vi et medlem der er ansat ved Vej og Park, som efter hjemsendelse for vinteren 2012/13 skulle starte igen den 1. april 2013 og til både vores og medlemmets store overraskelse mente Sønderborg kommune at medlemmet skulle aflønnes efter den nye flekslov. Afgørelsen i ankestyrelsen betyder at medlemmer i fleksjob ved kommunerne, der har været ansat efter loven om fleksjob før 1. januar 2013 og som bliver hjemsendt i henhold til overenskomsten skal forsætte med at blive aflønnet efter loven om fleksjob der var gældende før 1. januar 2013. Sagen blev afgjort i 2014 og det betød en erstatning til vores medlem. Desværre er sagen endnu ikke helt afgjort, da der stadig regnes på hvad medlemmet skal have, og hvor meget der skal betales i skat osv. Vi må sige at der har været en utrolig lang sagsbehandlingstid fra den ansvarlige myndighed. Politik Reformer Reformlysten fra regeringen har ligget helt i top. Der er indgået et beskæftigelsesforlig og for vore ledige medlemmer betyder det at indsatsen bliver mere meningsfuld og jobrettet. Det overordnede Side 3 af 5
i aftalen er at ufaglærte der ikke har fået en uddannelse, eller kun meget lidt, der opprioriteres uddannelsen. Der bliver også gjort op med den bevidstløse aktivering. Der kommer en ny ordning med 6 ugers jobrettet (ikke selvvalgt) uddannelse fra første ledighedsdag. Ordningen for voksenlærlinge styrkes og tilskuddet forhøjes og forlænges. Dejligt er det også at alle ledige nu får ret til en kompetenceafklaring. Derudover får ledige mulighed for at tage en uddannelse på 80 % af dagpengesatsen. Så generelt er det en styrkelse på hele uddannelsesområdet. Nu står det bare tilbage for os at overbevise jer om at uddannelse er en rigtig god ting for jeres værdi på arbejdsmarkedet. Og at I kan forøge jeres værdi allerede mens i er i arbejde og ikke først når/hvis I bliver arbejdsløse. Der er også indgået forlig på sygedagpengeområdet. Reformen afskaffer den såkaldte varighedsbegrænsning, der betød stop for sygedagpenge efter 52 uger. Med reformen holdes de livstruende diagnoser helt udenfor. Så efter reformen, der trådte i kraft i sommers, betyder det at den syge ikke skal bekymre sig om økonomi, men bruge sine kræfter på at blive rask - og komme tilbage i arbejde. Nyttejob Med kontanthjælpsreformen blev der også åbnet op for at sendefolk i nyttejob. Vi er helt enige med vores tillidsfolk på det kommunale område at nyttejobberne laver arbejde der reelt skulle laves af kommunens personale. Desværre er det sådan at de arbejdsopgaver folk i nytteindsats bliver sat til, for længst er sparet væk i kommunens økonomi. Det giver selvfølgelig frustration hos kommunens ansatte. Arbejdsopgaver der blev sparet væk for mange år siden, bliver nu lavet som nyttejob. Det er ikke noget der bare sker i denne kommune, men over hele landet. På få år et brugen af tilskudsjob eksploderet, samtidig med at der er sket i fald i antallet af fastansatte, viser en undersøgelse. Den viser at der siden 2008 er knap 24.000 ordinært ansatte der har måttet sige farvel til deres job. I den samme periode er der kommet 9000 flere ledige i tilskudsjob. Så på seks år er brugen af tilskudsjob fordoblet og de ordinært ansatte er skåret med over seks %. Også I Sønderborg viser tallene den samme tendens. I 2008 var de 171 i tilskudsjob, i dag er det 273. En ændring på 59,6 %. I samme periode er antallet af ordinært ansatte ændret med 7-8 procent. Tilskudsjob er et gode for dem der er uden arbejde, siges der. Og ja, de har noget at stå op til. Men en stor del af de job burde have været almindelige job i ordinær ansættelse. Ordinær ansættelse til ordinær løn. Så ville der komme gang i forbrug og gang i beskæftigelsen. Og alle ville være enige med Løkke om at det kan betale sig at arbejde. Og måske, hvis ellers nogen kan forklare ham det, så kan Løkke holde op med at undre sig over, at vi har haft vækst i antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere samtidig med, at vi har haft en vækst i østeuropæisk arbejdskraft, der i hvert fald ikke formelt set kalder på de store uddannelsesmæssige kvalifikationer. For når det arbejde der er der, bliver udført af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, så skyldes det jo de skattelettelser der skulle tvinges igennem i hans regeringsperiode. Ingen skat, ingen grundlag for løn i kommunerne, samtidig med at man har støttet arbejdsgiverne i at undergrave de danske lønforhold og udnyttelsen af den udenlandske arbejdskraft. Og jeg tror ikke han har skiftet mening. Han vil gerne justere men ikke ved at øge udgifter til de ledige. Side 4 af 5
Men når alt kommer til alt, så betyder den aftale det gamle LBR lavede med Arbejdsmarkedsudvalget i Sønderborg, at nyttejobbene er på områder der ellers ikke ville blive lavet og at eksisterende arbejde IKKE ændres til nyttejob. Så det er vi rigtig godt tilfreds med at den aftale kom i hus. Vi er også rigtig tilfreds med at formanden for- og hele arbejdsmarkedsudvalget i Sønderborg kommune har set det fornuftige i at igangsætte revalideringer. Det er simpelthen ren gevinst for den enkelte, lige så vel som det er ren gevinst for kommunen. 3F Godt arbejde Også med udgangspunkt i ovennævnte, sættes der nu i 3F fokus på det gode arbejde. For lige så vigtig som at vore ledige medlemmer får forbedrede forhold, lige så vigtig er det at forholdende for dem på arbejdspladserne er i orden. Og derfor kører 3F nu en kampagnen Godt arbejde er godt for alle. Det gode arbejde betaler vores løn, barsel og pension. Det gode arbejde betaler også for vore hospitaler, skoler og den uddannelse, der hele tiden gør os bedre. Trygheden skal tilbage i arbejdet. Løn- og arbejdsforhold skal være i orden, for at vi kan levere godt arbejde. Vi skal kunne bruge vore evner og vores faglighed. Vi skal have tryghed, ansvar og muligheder i jobbet for at skabe værdi. Stop ræset mod bunden. Vi bliver ikke rigere af et lønræs mod bunden. Vi bliver ikke bedre af, at skulle levere det hele på den halve tid. For dårligt arbejde, lav løn og ringe arbejdsforhold skaber ikke værdi og vil kun gøre os fattigere. Det kommer IKKE af sig selv. Hvis du tror at en fornuftig løn og gode arbejdsforhold kommer af sig selv, bliver jeg nød til at skuffe dig. På et møde med vore arbejdsmiljørepræsentanternes om emnet stress og angst i forbindelse med afskedigelse, kom det frem at 87 % af vore AMR kender problemerne fra deres arbejdsplads og deres kollega altså jer. Hvilket jo betyder at rigtig mange går og har det dårligt på grund af jobusikkerhed. De vilkår kan kun forbedres ved at vi sammen påpeger problemet og gerne viser vejen til forbedringer. Afslutning Til sidst vil jeg gerne sige tak til bestyrelsen for godt og konstruktivt samarbejde. Tak til tillidsrepræsentanterne for det store arbejde I laver ude på arbejdspladserne. Det er jer der, der skal afgive forklaringerne på uforståelige beslutninger og som det er nemmere at give jer skylden for, fremfor arbejdsgiveren. Tak til udvalgene der arbejder med at lave arrangementer, møder og aktiviteter med det formål at fornøje og oplyse. Tak til efterløns- og pensionistklubben for at tage vare på vore aktive seniorer og til stadighed at formidle samhørigheden. Tak til personalet der med smil tager imod medlemmerne og løser problemerne efterhånden som de opstår. Tak alle sammen. Side 5 af 5