Vurderingsprincipper i DDKM af 2016 for apoteker

Relaterede dokumenter
Vurderingsprincipper i DDKM af 2019 for apoteker

Vurderingsprincipper i DDKM af 2016 for privathospitaler

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for det færøske sundhedsvæsen og Sørlandet sykehuss HF, Klinikk for psykisk helse

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for det færøske sundhedsvæsen og Sørlandet sykehuss HF, Klinikk for psykisk helse

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis

Vurderingsprincipper i DDKM af 2019 for fysioterapipraksis

Vurderingsprincipper i DDKM af 2018 for fodterapeuter Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

Vurderingsprincipper i DDKM af 2017 for kiropraktorer Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015

Vurderingsprincipper i DDKM af 2015 for kommuner Vejledning til surveyors og Akkrediteringsnævnet November 2015

Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

DDKM for sygehuse 2.version

Forskelle mellem DDKM1 og DDKM2

24. september Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Formål med kurset. Dagens program

Organisationsændringer

Rettelsesoversigt almen praksis

Tommerup Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Esbjerg Neptun Apotek med filial Sædding Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer

Praktiske oplysninger til præhospitale organisationer i forbindelse med eksternt survey

Organisationsændringer

Standardversion 2 Standardudgave 1

Midtvejsstatus på akkreditering, Forår 2019

Hillerød Frederiksborg Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Organisationsændringer for apoteker

Håndbog i DDKM Privathospitaler og klinikker, 1.version

København Øresunds Apotek

Den Danske Kvalitetsmodel

22. maj 2013 København Sct. Stefans Apotek. Procentvis opfyldelse Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

København Øresunds Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

1. april Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

1. Akkrediter ingsnæv nets tildeling af akkrediteringsstatus i forhold t il pilottest af akkrediteringsstandarder for speciallægepraksis

Speciallæge Alexander Laschke. har opnået følgende status: Akkrediteret

Hvidovre Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Det private hospital og 2. version af Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. IKAS, Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Speciallægepraksis vurderingsvejledning 1. version af DDKM

8. maj 2014 Ellitsgaards Plastikkirurgi

Ringsted Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Svendborg Løve Apotek

Vurderingsprincipper i DDKM af 2012

Faaborg Løve Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Svendborg Sct. Nicolai Apotek med filial Vester Skerninge Apote

Vejle Løve Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Marstal Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Rettelsesoversigt - Håndbog for Speciallæger

Almen praksis vurderingsvejledning 1. version af DDKM

Aalborghus Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: Gyldig til:

Speciallægepraksis vurderingsvejledning 1. version af DDKM

Frederikshavn Svane Apotek

Rettelsesoversigt - Håndbog for Speciallæger

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland,

Dronninglund Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Placering af ledelsesansvar og funktioner (2/5)

Den Danske Kvalitetsmodel

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland,

Tommerup Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Aarhus Løve Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:

Aleris-Hamlet Hospitaler

Steen Nielsen, apoteker, Løgstør Apotek og Farsø Apotek Troels Martin Hansen, overlæge MD, Akutlægebilen i Aarhus, Aarhus Universitetshospital

Akkrediteringsstandarder for det præhospitale område

Svendborg Sct. Nicolai Apotek med filial Vester Skerninge Apotek Virksomhedsgrundlag (1/5)

Den Danske Kvalitetsmodel

Apoteket Ørnen Odense

Hillerød Krone Apotek

Rudkøbing Apotek, Engdraget 1, 5900 Rudkøbing

København Steno Apotek

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland,

Bilag til pkt. 170/09 Udkast til principnotat vedrørende akkrediteringsnævn af 20. januar 2009

Svendborg Sct. Nicolai Apotek Med Filial Vester Skerninge Apotek. Andel af indikatorer som er som er helt opfyldt eller i betydelig grad opfyld

Den Danske Kvalitetsmodel

Akkrediteringsstandarder for sygehuse

Helsingør Stengades Apotek

Horsens Kommune, Sundhed og Omsorg, Sygepleje

Surveyrapport - Sundhedsplejen

Almen praksis vurderingsvejledning 1. version af DDKM

DDKM i praksissektoren og parakliniske undersøgelser

2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for sygepleje

Akkrediteret. Marianne Bille Wegmann Kirurgi Jægersborg Allé 16, Charlottenlund. har opnået følgende status:

Akkreditering af almen praksis i Danmark - resultater efter eksternt survey og efter opfølgning

Kolding Kommune, Seniorforvaltningen - Sygepleje

2. version af Den Danske Kvalitetsmodel for det kommunale område, standardpakke for træning

Evaluering af akkreditering. Radiologispecialet

Akkreditering af almen praksis - status pr

Greve Kommune, Center for sundhed og pleje, Sygepleje

Lolland Kommune, Ældre & Sundhed, Genoptræning

Sygehus Lillebælt. Standardsæt for Sygehuse Standardversion: 2 Standardudgave: 2 Gyldig fra: Gyldig til:

3. oktober Copyright IKAS 1. Den Danske Kvalitetsmodel. Hvem er vi? Kort præsentation af deltagere. Simon Schytte-Hansen. Lone Staun Poulsen

REFERAT. Mødetitel: Akkrediteringsnævn. Ikke fuldt afklarede sager Pkt. 1/15 Sygehussag - Allergiklinikken i Slagelse

Fysioterapeuterne Esbjerg

Akkreditering af almen praksis - status pr. 15. marts 2017

Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring i DDKM

AKKREDITERING I ALMEN PRAKSIS

Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet

Ringe Apotek. Procentvis opfyldelse Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand

Den Danske Kvalitetsmodel Akkrediteringsstandarder for sygehuse 2. version

Akkreditering af almen praksis - status pr. 14. juli 2017

Jesper Poulsen, ledende overlæge, Gentofte Hospital, formand Ida Götke, sygeplejefaglig direktør, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland,

Akkreditering af almen praksis - status pr

Toftlund Apotek. Standardsæt for Apotek Standardversion: 2 Standardudgave: 3 Gyldig fra: Gyldig til:

Kongevejsklinikken Virksomhedsgrundlag og ledelsesgrundlag Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

Akkreditering af almen praksis - status pr. 30. september 2016

Transkript:

Vurderingsprincipper i DDKM af 2016 for apoteker Vejledning til surveyors og akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Principper for vurderingen af indikatorer... 4 2.1 Udfald for indikatorvurderingen... 4 2.2 Kontekstafhængig vurdering... 5 2.3 Tolkning af kravene i DDKM... 5 3. Vejledning til konkret vurdering af indikatorer... 6 3.1 Indikatorer, der vurderer forekomsten og indholdet af dokumenter (trin 1)... 6 3.2 Indikatorer, der vurderer implementering af arbejdsgange og processer (trin 2)... 7 3.3 Indikatorer, der vurderer implementering af arbejdsgange og processer, og som samtidigt kræver, at der kan henvises til dokumenter, hvor arbejdsgangen er beskrevet... 8 3.4 Indikatorer, der vurderer kvalitetsovervågning (trin 3)... 8 3.5 Indikatorer, der vurderer tiltag til kvalitetsforbedring (trin 4)... 10 3.6 Sammenhæng mellem vurderinger af forekomsten af dokumenter og af implementeringen af arbejdsgange (trin 1 og trin 2)... 11 3.7 Begrundelser for vurderinger af indikatorer... 11 3.8 Krav om opfølgning af indikatorer... 11 4. Tildeling af akkrediteringsstatus...12 4.1 Akkrediteringsnævnets rolle... 12 4.2 Kriterier for valg af opfølgning og tildeling af akkrediteringsstatus... 12

1. Indledning Disse vurderingsprincipper anvendes ved surveys på apoteker som gennemføres efter 2. august 2016. Vurderingen af opfyldelse af kravene i akkrediteringsstandarderne i DDKM skal: give apoteket en tilbagemelding på, i hvilken grad den lever op til kravene i DDKM kunne vejlede apoteket i det fortsatte arbejde med DDKM danne grundlag for tildeling af akkrediteringsstatus kunne anvendes til analyser i forskningsmæssig sammenhæng Endvidere er det ønskeligt, at vurderingsudfaldet, ud over at være anvendeligt for sundhedsprofessionelle, også er forståeligt for borgere i al almindelighed. Vurderingen af opfyldelsen af indikatorer sker via nedenstående firepunktsskala: Opfyldelsesgrad HELT OPFYLDT (HO) I BETYDELIG GRAD OPFYLDT () I GEN GRAD OPFYLDT () IKKE OPFYLDT (IO) I de følgende afsnit konkretiseres vurderingsprincipperne, og der gives en vejledning i, hvordan principperne skal anvendes i praksis. Dato: 07-07-2016, Versionsnr.: 14.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 3 af 13

2. Principper for vurderingen af indikatorer 2.1 Udfald for indikatorvurderingen Vurderingen af et apoteks opfyldelse af kravene i DDKM foretages udelukkende på indikatorniveau. Det er den samlede opfyldelse af indikatorerne, der danner grundlag for tildeling af akkrediteringsstatus. Indikatorvurderingen har ét af følgende udfald skitseret i tabel 1. Tabel 1. Definition af de fire indikatorvurderingsudfald Opfyldelsesgrad Definition HELT OPFYLDT (HO) I BETYDELIG GRAD OPFYLDT () I GEN GRAD OPFYLDT () IKKE OPFYLDT (IO) Alt er til stede Noget er til stede, og manglerne er ikke en betydelig del af indikatorkravet Noget er til stede, og manglerne er en betydelig del af indikatorkravet Intet er til stede, eller der foreligger kun planer Vurderingen af, om et apotek lever op til kravene i akkrediteringsstandarderne, tager altid udgangspunkt i indikatorerne. Indikatorerne angiver det, der skal være til stede ( kravene eller målepunkterne ). Feltet Baggrund stiller ikke nye krav om ting, der skal være til stede, me n hjælper til at forstå om det, der kræves i indikatorerne, er til stede eller ej. Det overordnede princip er, at ( over stregen ) er udtryk for, at der stadig er forbedringsmuligheder, men at apoteket i det væsentlige lever op til det, der forlanges. ( under stregen ) er udtryk for, at der er noget, der skal gøres, før apoteket kan siges at være på et niveau, der er tilstrækkeligt i forhold til kravet. Derfor vil der ske opfølgning på indikatorer, der vurderes eller IO, således at apoteket får mulighed for at forbedre sig, inden den endelige beslutning om akkrediteringsstatus træffes. I tabellerne i afsnit 3 bruges udtrykket kritisk for opfyldelsen af indikatoren som det, der skiller over stregen og under stregen. Ved afgørelsen af, om en mangel er kritisk, skal surveyorne tage udgangspunkt i manglens betydning for, at apoteket kan leve op til standardens formål. Nogle indikatorer indeholder flere beslægtede delelementer. Ved afgørelsen af, om indikatoren skal vurderes som eller, spiller det ingen rolle, hvor mange delelementer, der ikke er opfyldt. Afgørende er kun karakteren af manglerne. Hvis der er mindst én mangel, der er under stregen, skal der ske opfølgning, og indikatoren vurderes som. Dato: 07-07-2016, Versionsnr.: 14.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 4 af 13

2.2 Kontekstafhængig vurdering Det er et væsentligt princip, at surveyteamet skal vurdere indikatorerne i forhold til den kontekst, de optræder i. Det betyder, at man skal sammenholde kravene i indikatorerne med det aktuelle apotek og dennes opgaver og aktiviteter. Det betyder, at man altid vurderer en indikator som HO, hvis alt, der kræves af det pågældende apotek med de opgaver, den har, i den kontekst den er i, er til stede. Teksten i feltet Baggrund i akkrediteringsstandarderne har bl.a. til formål at afklare rammerne for den kontekstafhængige vurdering. 2.3 Tolkning af kravene i DDKM Vurderingen baseres på indikatorteksten, som den er formuleret, idet de anvendte begreber ikke skal tillægges anden betydning end den, der udtrykkeligt fremgår af teksten eller begrebslisten. Der må heller ikke indarbejdes yderligere krav fra fx standardens baggrund i vurderingen. Ordet bør skal tolkes som udtryk for en anbefaling, som ikke er afgørende for vurderingsudfaldet. Det forudsættes dog, at lovgivning, der er relevant i forhold til indikatoren, overholdes. Selv om apoteket i mange tilfælde har en stor valgfrihed, vil surveyteamet kunne vurdere, at indsatsen er så langt fra, hvad der efter alment anerkendt praksis er acceptabelt, at det ikke kan godtages. I sådanne tilfælde skal manglerne være udførligt og fyldestgørende begrundet i surveyrapporten. Dato: 07-07-2016, Versionsnr.: 14.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 5 af 13

3. Vejledning til konkret vurdering af indikatorer Surveyteamet foretager en konkret vurdering af opfyldelsen af hver enkelt indikator med udgangspunkt i principperne fra afsnit 2. For at hjælpe surveyorne og for at understøtte en konsistent vurdering på tværs af surveys, er der udarbejdet vejledninger til vurdering af nogle typer af indikatorer, som dækker de fleste indikatorer i standardsættet. Hvis en vurdering, der følger af nedenstående vejledninger, er i åbenlys modstrid med den vurdering, der følger af principperne i afsnit 2, skal surveyteamet fravige vejledningerne og følge afsnit 2. 3.1 Indikatorer, der vurderer forekomsten og indholdet af dokumenter (trin 1) Hvad skal surveyteamet undersøge? Foreligger der et godkendt og opdateret dokument? Forholder dokumentet sig til det, der kræves i indikatoren? Hvordan skal indikatoren vurderes? Der foreligger dokumenter på alle enheder, hvor indikatoren er vurderet. Dokume n- terne lever op til alle krav til indholdet (det kræves ikke, at dette er undersøgt s y- stematisk på samtlige enheder, hvor dokumentet er set) Der er mangler i indholdet. Manglerne vedrører detaljer, som ikke er kritiske for opfyldelsen af indikatoren, eller som kun anvendes i særlige situationer Der er mangler i dækningsgraden, dvs.: Der er enhder, hvor der ikke foreligger dokumenter, men det gælder højst på halvdelen af de enheder, hvor indikatoren er vurderet. Det er ikke kritisk for opfyldelsen af indikatoren, at de mangler på visse afdelinger Der foreligger dokument(er), men kravene for at opnå er ikke opfyldt HO Der foreligger ikke noget gyldigt (= godkendt og ikke forældet) dokument. Dette er også tilfældet, hvis der foreligger ikke godkendte udkast, kladder eller lignende, eller hvis dokumentet først udarbejdes under survey. Mindre rettelser og tilføjelser kan dog accepteres (vurderingen kan dog højst blive ). Godkendelsen af dokumenter skal være sket før eksternt survey. Hvis dette ikke er sket, kan vurderingen højst blive. Vurderingen forudsætter, at dokumentet godkendes inden afslutni n- gen af surveyet. Godkendes dokumentet/-erne under surveyet, skal fokus i disse tilfælde være på, om dokumentet/-erne i sin helhed opfylder kravene i indikatoren, eller om der er mangler. Det er således mangler i indholdet, der er afgørende for, at vurderingsudfaldet bliver lavere end og ikke tidspunktet for godkendelsen. Dato: 07-07-2016, Versionsnr.: 14.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 6 af 13

I særlige situationer kan det forekomme, at der er problemer med implementeringen, der kan føres tilbage til problemer med at forstå dokumenter, fx retningslinjer. Hvis interviews viser, at svært forståelige dokumenter bidrager til svag eller manglende implementering, kan surveyteamet vurdere indikatoren vedrørende det pågældende dokument til eller, også selv om dokumentet opfylder alle de formelle krav i indikatoren. 3.2 Indikatorer, der vurderer implementering af arbejdsgange og processer (trin 2) Hvad skal surveyteamet undersøge? Undersøgelsen skal afdække, om arbejdsgangen eller processen er implementeret konsistent. Hvis arbejdsgangen eller processen skal implementeres på flere enheder, afgør surveyteamet først implementeringsgraden på en stikprøve af de enheder, hvor implementering er relevant. Impleme n- teringsgraden anføres i surveyrapportens funddel. For hver enhed kan udfaldet være et af f ølgende: Konsistent implementering Konsistent implementering, men der noteres enkeltstående afvigelser Svag implementering Manglende implementering Herefter afgøres ud fra nedenstående tabeller, hvorledes indikatoren skal vurderes. Hvis implementeringen i sagens natur er ens på hele apoteket, eller hvis indikatoren kun er relevant på én enhed i apoteket, anvendes denne tabel: Konsistent implementering Konsistent implementering, men der er fundet enkeltstående afvigelser Svag implementering. Svaghederne er ikke kritiske for opfyldelsen af indikatoren Svag implementering og dette er kritisk for opfyldelsen af indikatoren på den eller de pågældende enheder HO Ikke implementeret. Dette vil også kunne være tilfældet, selv om der er iagttaget e n- kelte eksempler på overensstemmelse med kravet i indikatoren Hvis indikatoren vurderes på mere end en enhed, anvendes denne tabel: Konsistent implementering på alle enheder, hvor indikatoren er vurderet Konsistent implementering på alle enheder, hvor indikatoren er vurderet, men der er fundet enkeltstående afvigelser på højst halvdelen af enhederne HO HO Dato: 07-07-2016, Versionsnr.: 14.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 7 af 13

Konsistent implementering på alle enheder, hvor indikatoren er vurderet, men der er fundet enkeltstående afvigelser på mere end halvdelen af enhederne Konsistent implementering på mere end halvdelen af de enheder, hvor indikatoren er vurderet, men svag implementering på op til halvdelen af enhederne. Svaghederne er ikke kritiske for opfyldelsen af indikatoren Konsistent implementering på mindre end halvdelen af de enheder, hvor indikatoren er vurderet ELLER Der er fundet svag eller manglende implementering på mindst én enhed, og dette er kritisk for opfyldelsen af indikatoren på den eller de pågældende enheder Ikke implementeret på de enheder, hvor indikatoren er vurderet. Dette vil også kunne være tilfældet, selv om der er iagttaget enkelte eksempler på overensstemmelse med kravet i indikatoren 3.3 Indikatorer, der vurderer implementering af arbejdsgange og processer, og som samtidigt kræver, at der kan henvises til dokumenter, hvor arbejdsgangen er beskrevet Hvis der i indikatoren indgår et krav om, at der kan henvises til et relevant dokument, anses det at kunne henvise til dokumentet som en del af arbejdsgangen. Eventuelle mangler vurderes på samme måde som andre mangler i implementeringen, dvs. i forhold til deres betydning for, om arbejdsga n- gen gennemføres som indikatoren kræver. Det dokument, der henvises til, skal vurderes ud fra beskrivelsen i afsnit 3.1. Hvis der er forhold i implementeringen og/eller dokumentet, som kræver opfølgning (falder ud som /IO ifølge 3.1 eller 3.2), vurderes indikatoren som (IO, hvis både dokument og implementering er til IO). Hvis der er mangler i enten implementeringen eller dokumentet, men ingen af disse ikke kræver o p- følgning (dvs. at de falder ud som ifølge 3.1 eller 3.2), vurderes indikatoren som. 3.4 Indikatorer, der vurderer kvalitetsovervågning (trin 3) Hvad skal surveyteamet undersøge? Der er tale om indikatorer, der afdækker, om kvalitetsovervågning er gennemført med den krævede frekvens, og om resultaterne er analyseret og vurderet. Dato: 07-07-2016, Versionsnr.: 14.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 8 af 13

Hvordan skal indikatoren vurderes? Kvalitetsovervågning er gennemført og opfylder alle krav til hyppighed og indhold Kvalitetsovervågningen er gennemført, men med mangler i indholdet. Manglerne u d- gør en mindre betydelig del af helheden Dette kriterium er kun relevant, hvis der i indikatoren angives specifikke krav til indholdet. Er dette ikke tilfældet, har apoteket sin fulde frihed til at vælge det konkrete indhold af overvågningen Der er foretaget systematisk kvalitetsovervågning, men den er ikke komplet gennemført (enkelte huller) Kvalitetsovervågningen er gennemført, men med mangler i indholdet. Manglerne u d- gør en betydelig del af helheden. Hvis der er mere end ét udtrykkeligt angivet krav i indikatoren, vil manglende opfyldelse af, et af disse være en betydelig mangel Dette kriterium er kun relevant, hvis der i indikatoren angives specifikke krav til indholdet. Er dette ikke tilfældet, har apoteket sin fulde frihed til at vælge det konkrete indhold af overvågningen Der er foretaget kvalitetsovervågning, men kun sporadisk (dvs. ikke systematisk) HO Kvalitetsovervågningen er ikke gennemført. Dette er også tilfældet, hvis kvalitetsovervågning er planlagt, men ikke iværksat, eller hvis der i apoteket kan findes isolerede eksempler på kvalitetsovervågning "Sporadisk" vil typisk dække over, at mere end halvdelen af målingerne mangler. Dog kan det tillægges en vis betydning, hvordan manglerne er fordelt. Hvis fx hele første halvdel mangler, mens hele sidste halvdel er til stede, kan man vurdere. Mangler derimod hele sidste halvdel, må man vurdere. Visse indikatorer kræver, at der sker en evaluering, hvis bestemte begivenheder, fx brand, indtræffer. I disse tilfælde kan man først på surveydagen vide, om der var noget at evaluere. Hvis dette ikke har været tilfældet, skal surveyorne vurdere indikatoren som ikke relevant (IR). For indikatorer vedr. kvalitetsovervågning, hvor der er krav om historik i kvalitetsove r- vågningen, gælder specielle vurderingsprincipper Apoteker, der tidligere er blevet akkrediteret, skal kunne vise, at de har fortsat den kvalitetsovervågning, som foregik ved sidste survey, hvis den også kræves i den næste standardversion. Vurderingen HO forudsætter derfor, at kvalitetsovervågningen er fortsat ubrudt mellem de to surveys. Hvis kval i- tetsovervågningen er brudt, bliver vurderingen, eller IO, alt efter om der er tale om hullet, sporadisk eller ingen overvågning, jf ovenfor. I indikatorer, hvor der er metodefrihed, er kravet om kvalitetsovervågning stadig overholdt, hvis man Dato: 07-07-2016, Versionsnr.: 14.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 9 af 13

har ændret den konkrete overvågningsform, så længe der ikke er tidmæssigt afbrud i overvågni n- gen. Apoteker, der ikke tidligere har været akkrediteret, skal for at opnå HO ved ekstern survey kunne forelægge mindst én måling for indikatoren, og det skal være tydeliggjort, hvordan kvalitetsovervågningen vil fortsætte. Det samme gælder for alle apoteker, hvis indikatoren omhandler kvalitetsovervågning, der ikke var krævet i den forrige standardversion. Vurdering af indikatorer vedr. kvalitetsovervågning ved opfølgning efter survey I sagens natur kan man ikke med tilbagevirkende kraft etablere kontinuitet i kvalitetsovervågningen. Ved opfølgning må vurderingen derfor baseres på, om der nu er etableret en systematisk kvalitetsovervågning, der opfylder indikatorens krav. 3.5 Indikatorer, der vurderer tiltag til kvalitetsforbedring (trin 4) Hvad skal surveyteamet undersøge? Grundlaget for vurderingen er en vurdering af den samlede indsats for kvalitetsforbedringer. Vurderingen skal tage hensyn til alle tiltag for forbedring af den kvalitet, der nævnes i indikatoren, der er iværksat i denne akkrediteringscyklus (regnet fra forudgående akkreditering eller fra indgåelse af a f- tale om deltagelse i DDKM, hvis det er første survey). Hvordan skal indikatoren vurderes? Tiltag til kvalitetsforbedring er gennemført + effekten er vurderet + apoteket har konkluderet, om man har opnået den ønskede effekt og har iværksat nye tiltag, hvis dette ikke er tilfældet Tiltag til kvalitetsforbedring er gennemført + effekten er vurderet Tiltag gennemført, men ingen vurdering af effekt Tiltag påbegyndt HO Ingen tiltag ELLER Tiltag kun planlagt, men ikke påbegyndt Visse indikatorer vedr. kvalitetsovervågning kræver, at der sker en evaluering, hvis bestemte begivenheder, fx brand, indtræffer. I disse tilfælde kan man først på surveydagen vide, om der var noget at evaluere. Hvis dette ikke har været tilfældet, skal surveyorne vurdere den tilsvarende indikator vedr kvalitetsforbedring som ikke relevant (IR). Dato: 07-07-2016, Versionsnr.: 14.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 10 af 13

3.6 Sammenhæng mellem vurderinger af forekomsten af dokumenter og af implementeringen af arbejdsgange (trin 1 og trin 2) Mange indikatorer vedr. implementering af arbejdsgange henviser til retningslinjer eller andre dok u- menter, der vurderes i en anden indikator. Er indikatoren vedr. dokumentet vurderet IO medfører dette, at indikatoren vedr. implementeringen også vurderes IO. Dog kan implementeringen vurderes som, hvis der trods alt bør gives en vis anerkendelse til den måde som arbejdsgangen, som indikatoren omhandler, forløber på i apoteket. Er indikatoren vedr. dokumentet vurderet medfører dette, at indikatoren vedr. implementeringen højst kan vurderes. 3.7 Begrundelser for vurderinger af indikatorer Surveyrapporten skal skrives på en måde, så den er lærende for det apotek, der modtager den samt medvirke til at sikre en konsistent vurderingspraksis. Vurderingerne, og IO kræver altid en begrundelse. Vurderingen HO begrundes i de tilfælde, hvor der er mangler i forhold til indikatorteksten, men hvor alt, der kræves af det pågældende apotek, med de opgaver den har, og den situation den er i, er til stede (kontekstafhængig vurdering; jf. afsnit 2.2). 3.8 Krav om opfølgning af indikatorer Hvis en indikator er vurderet eller IO, får apoteket mulighed for at udbedre manglerne, inden akkrediteringsnævnet træffer sin endelige beslutning om tildeling af akkrediteringsstatus. Surveyteamet afgiver derfor for alle indikatorer, som er vurderet eller IO, anbefaling om opfølgning. Anbefalingen skal tydeligt beskrive, hvad, der anbefales fulgt op Opfølgning kan ske i form af: Fremsendelse af materiale inden for 6 måneder Telefonmøde/videomøde/besøg inden for 6 måneder Telefonmøde/videomøde/besøg inden for 3 måneder Telefonmøde/videomøde/besøg inden for 1 måned. Se nærmere om valg af opfølgningsform i afsnit 4.2. Dato: 07-07-2016, Versionsnr.: 14.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 11 af 13

4. Tildeling af akkrediteringsstatus 4.1 Akkrediteringsnævnets rolle Efter eksternt survey forelægges surveyrapporten for det uafhængige akkrediteringsnævn. På baggrund af opfyldelsen af indikatorerne træffer akkrediteringsnævnet med udgangspunkt i nedenstående principper beslutning om tildelingen af akkrediteringsstatus. 4.2 Kriterier for valg af opfølgning og tildeling af akkrediteringsstatus Hovedprincippet ved tildeling af akkrediteringsstatus er, at den samlede indsats vurderes på tværs af hele standardsættet. Kriterierne anvendes både ved vurdering efter eksternt survey og ved vurdering efter opfølgning og sker i alle tilfælde på grundlag af vurderingerne af alle indikatorer i hele standardsættet (på nær ikke-relevante indikatorer). For hver indikator anvendes seneste vurdering. Apoteket tildeles status akkrediteret uden bemærkninger og uden krav om opfølgning, når alle indikatorer i standardsættet er vurderet HO eller. Såfremt mindst én indikator er vurderet eller IO, skal akkrediteringsnævnet afgøre det videre forløb: Hvis akkrediteringsnævnet efter en konkret vurdering finder, at apoteket på nuværende tidspunkt opfylder kravene for tildeling af status som akkrediteret med bemærkninger, får apoteket mulighed for opfølgning, inden endelig status tildeles. Akkrediteringsstatus anføres som midlertidig akkreditering 1. Opfølgning sker inden for seks måneder. IKAS beslutter, om opfølgning sker i form af fremsendelse af materiale, eller i form af telefonmøde/videomøde/besøg. Valget sker ud fra, hvad der konkret er nødvendigt for at kunne belyse, i hvilken grad de påviste mangler er udbedret. Hvis akkrediteringsnævnet derimod finder, at dette ikke er tilfældet, afgør nævnet om opfølgning skal ske inden for én eller tre måneder; nævnet kan beslutte, at dele af opfølgningen skal ske inden for én måned og resten inden for tre måneder. IKAS afgør formen for opfølgningen på samme måde som ovenfor. Akkrediteringsstatus anføres som akkreditering pågår 2. Undtagelsesvist kan akkrediteringsnævnet umiddelbart tildele et apotek status som ikke akkrediteret, hvis det vurderer, at det er udsigtsløst, at apoteket vil kunne opfylde standarderne i tilstrækkelig grad inden for tidsfristen for opfølgning. 1. Midlertidigt akkrediteret betyder, at apoteket har opnået det niveau, der kræves for at blive akkrediteret med bemærkninger, men at det får en mulighed for at opnå en bedre status 2 Akkreditering pågår betyder, at apoteket ikke kan akkrediteres på det foreliggende grundlag, men at det får en mulighed for en ny vurdering. Dato: 07-07-2016, Versionsnr.: 14.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 12 af 13

Hvis alle indikatorer er HO eller efter opfølgning, tildeles apoteket status som akkrediteret. I modsat fald afgør akkrediteringsnævnet efter en konkret vurderin g, om der tildeles status som akkrediteret med bemærkninger eller ikke akkrediteret. Den konkrete vurdering i akkrediteringsnævnet omfatter en vurdering af, om manglerne i indikatoropfyldelsen væsentligt påvirker apotekets evne til at sikre brugernes sikkerhed og lovfæstede rettigheder. Ved sikkerhed forstås her både sikkerhed mod skadevoldende hændelser og sikkerhed mod ska der som følge af mangelfuld indsats fra apotekets side. Apoteker, der modtager endelig akkrediteringsstatus som akkrediteret med bemærkninger, skal betragtes som værende akkrediteret, dog med en vis grad af efterfølgende udviklingsarbejde. Dato: 07-07-2016, Versionsnr.: 14.0, Dok. Nr.: D16-6507 Side 13 af 13