1 1. Formålet med en (teknisk) tegning Hvorfor laver man en tegning af et emne og et helt sæt tegninger af et produkt? En tegning består som regel af et nominelt billede af geometrien, et antal nominelle krav til emnets karakteristika og et hertil svarende sæt tolerancer. Termen tegning skal ikke tages bogstaveligt, men kun tages som et fælles begreb, der også dækker flere andre muligheder, f.eks. 2D- og 3D-CAD-modeller, tekst- eller computerfilmæssig beskrivelse af emnet/produktet. Udover selve tegningen kan der eksistere andre dokumenter, som også er med til at stille kravene til emnet/produktet. Tegningen skal generelt gøre det muligt for andre end den/de, der har tænkt tanken, at fremstille emnet/produktet, så det kan fungere efter hensigten. Dette generelle formål kan splittes op i lidt flere detaljer: S Tegningen fungerer som en oversættelse af konstruktørens idé og erfaring til krav/specifikationer, der udelukkende kan udtrykkes som geometri- og materialekrav S Den detaljerede tolerancesætning - der er tilføjet det nominelle grafiske billede og de nominelle krav på tegningen - skal styre og sikre den ønskede funktion af emnet/produktet S Tegningen - med de detaljerede tolerancer - skal fungere som en hukommelse, reference og database eller et videnarkiv, som et grundlag for en fortsat produkt- og funktionsforbedring S Tegningen skal fungere som et kommunikationsmiddel - begge veje - mellem ideen (konstruktørens ønskede emnefunktion), fremstillingen (værkstedet), eftervisningen (måle- og kvalitetsfunktion) og anvendelsen i virkeligheden (den virkelige funktion af emnet) S Tegningen skal fungere som en kontrakt i både juridisk og teknisk forstand Det, der er mest centralt, er emnets/produktets funktion eller funktioner. Funktionen styres/kontrolleres udelukkende af de tolerancer, der på tegningen er angivet for hver geometrisk og materialemæssige karakteristikum. Uden toleranceoplysninger på de funktionsbærende karakteriska mangler de væsentligste oplysninger. En tegningstolerancesætning kan i større eller mindre grad sikre den/de ønskede funktioner. En tegning hvor tolerancesætningen kun i ringe grad sikrer emne/produktfunktionerne siges at have en stor korrelationsusikkerhed. En tegning, hvor tolerancesætningen gør det godt, har en lille korrelationsusikkerhed. Korrelationsusikkerheden kan endnu ikke kvantificeres (udtrykkes i talværdier), men er et begreb, der er nyttigt, når der skal diskuteres, hvor godt tegningen tjener sit formål - emnefunktionerne. Tegningens krav kan også angives/udtrykkes, så der samtidig tages hensyn til andet end emnefunktionerne. Andre hensyn skal - inden de får indflydelse - overvejes og vurderes meget nøje. Det kan være et skråplan. Målemetoder må ALDRIG smitte af på en emnetegnings tolerancesætning. Hvis der er måletekniske problemer, skal de løses på en anden måde end ved at ændre tegningen.
2. Specifikations- sproget på tegningen Der er en velkendt og lang tradition for at fremstille tegninger, der består af grafiske billeder og af krav til (specifikationer af) emnets karakteristika vist på disse billeder. Der er igennem tiden udviklet symbolsprog for såvel de grafiske billeder som for de geometriske og de andre krav til emnets karakteristika, der vises på tegningen. Computerteknologien føjer nye muligheder til. Det hotteste lige for tiden er 3D-modelling, hvor hele tolerancesætningen foretages på en 3D-computermodel og kan vises på et 3D image på skærmen, der kan drejes og snittes efter behag. Det følgende skal udelukkende handle om tolerancesætningen af emnets/produktets geometri. Ved tolerancesætningen af emnets/produktets geometri er der absolut ingen forskel på de forskellige præsentationsmetoder - uanset tegnemedium og uanset antallet af dimensioner (2D eller 3D), der anvendes. Specifikationer af et emnes/produkts geometri på en tegning angives udelukkende vha. af et symbolsprog. Som ethvert sprog er symbolsproget bygget op af en række grundelementer (=bogstaver), som kan bygges sammen på mange forskellige måder (=ord), og som igen kan kombineres til mere komplekse udtryk/krav (=sætninger). Alt styret af en bagved liggende syntax (grammatik), der kan gøre sproget præcist og udtryksfuldt. Et sådant symbolsprog har flere formål, som ikke altid står helt klart for brugeren i dag, op mod 100 år efter de første påhit i den retning. Det mest nærliggende formål med at anvende et symbolsprog er, at en stor mængde information kan komprimeres i nogle få symboler, som ikke fylder meget på tegningens billeder. Et andet indlysende formål er, at tegningen så kan læses/forstås af alle uanset hvilket tale-/skriftsprog (dansk, engelsk, tysk, fransk, polsk, japansk, kinesisk, osv.) vedkommende benytter. Hvis både sender og modtager forstår og taler symbolsproget, det samme symbolsprog altså, så kan den store og præcise informationsmængde overføres nemt og elegant uden at noget går tabt. Men - her går det galt! Som ethvert andet sprog er symbolsproget ikke stationært. Det er dynamisk og ændrer sig hele tiden som følge af udviklingen i teknologi og krav fra nye tolerancekrav afledt af nye funktioner i emner og produkter. Hvis man ikke følger med udviklingen - som person eller virksomhed - kan man ikke gøre sig forståelig overfor andre og kan ikke forstå andres tegninger og hensigter. Symbolsprogene er oprindeligt - for længe siden - udviklet lokalt i større virksomheder, og oprindeligt kun beregnet til internt brug, da der ikke var nogen større handel med emner produceret på forskellige lokaliteter. Lokale symbolsprog og dialekter trives endnu i dag i bedste velgående i en del store virksomheder. Før og lige efter 2. Verdenskrig kom så en periode, hvor alle lande forsøgte at få sig et nationalt symbolsprog til brug for specifikation af emners geometri på tegninger. Disse sprog er baseret på lokal tradition og en national standardisering (DS, SMS/SIS, DIN, BS, ANSI, osv). Disse nationale symbolsprog var ofte lige så forskellige som de nationale taleog skriftsprog, som de pågældende lande benytter sig af. 2
Det er klart, at en sådan udvikling ikke just fremmer mulighederne for handel over grænserne og et samarbejde med underleverandører. Forskellighederne medfører også mulighed for en lang række fejltagelser og megen forvirring. Forvirringen og fejltagelserne forstærkes effektivt ved at samme symbol i en del tilfælde har forskellig betydning i forskellige landes symbolsprog og at grammatikken ikke altid er den samme. Der er meget man skal vide besked med. De store lande dominerer selvfølgelig de små. En dansk virksomhed må - som underleverandør - ofte arbejde efter tegninger, der er fremstillet efter et antal andre nationers nationale symboltraditioner. For ca. 30 år siden begyndte så småt en udvikling af et fælles internationalt symbolsprog. Denne udvikling foregår i ISO-regi. Der er tale om en ret ustruktureret udvikling i 3 forskellige ISO-komiteer, som ikke samarbejder om et fælles system. Kun mindre lande som f.eks. Danmark implementerer og anvender disse ISO standarder med helt uændret indhold og form. De store lande bøjer stadig sproget i national traditionsretning. Siden starten af 90-erne er det gået stærkt med at få udviklet et fælles internationalt symbolsprog, der nu kendes under betegnelsen GPS-matrix systemet. De fleste lande rundt om på kloden har nu implementeret GPS-standarderne og filosofien i GPS-matrix systemet. Bedst er dækningen i Europa, hvor medlemslandene i CEN har givet hinanden max 6 måneders frist til at indføre alle nye ISO GPS standarder, der udkommer, som nationale standarder. Det eneste problem i øjeblikket på verdensbasis er USA, som har en indre strid mellem forskellige nationale komiteer. Det har medført at kun dele af GPSsystemet er i kraft i USA. Vi har altså nu et fælles internationalt symbolsprog baseret på ISO standarder, som kan og skal anvendes i nye projekter og på nye tegninger i fremtiden for at sikre entydighed for de krav, der stilles til emner/produkter. Problemet er de eksisterende tegninger og at en del personer ikke har kendskab til det opdaterede internationale symbolsprog. En del personer tolerancesætter stadig som min bedstefar gjorde!! Man kan endda få undervisning i denne historiske diciplin på flere offentlige undervisningsinstitutioner. Problemet med at læse og forstå krav på ældre tegninger er stort. Her tales der i høj grad dialekt i symbolsproget. I forhold til hvilke standarder skal symbolernes betydning og definitioner forstås. De ældre standarders symbolsprog indeholdt - i sig selv - en meget betydelig specifikationsusikkerhed, dvs. tegningskravene er åbne for forskellige tolkninger. Der er ikke kun én sandhed. Oveni den indbyggede specifikationsusikkerhed kommer så det ekstra bidrag til specifikationsusikkerheden, at det ikke altid er klart, hvilken standard der skal lægges til grund. På nyere og fremtidige tegninger løber man den risiko, når der er anvendt symboler, som kan tolkes efter ISO GPS-matrix systemet, at hele dette nye system lægges til grund for tolkningen af tegningens specifikationer - både retlig og teknisk, også selvom man ikke var klar over de ændringer, der er sket. Der er ved udviklingen af GPS-matrix systemet sket ændringer, og der vil komme flere. Alle ændringer og præciseringer i symbolsproget har til formål at gøre specifikationsusikkerheden mindre og udvide den værktøjskasse, som konstruktøren har til rådighed for også at kunne nedsætte korrelationsusikkerheden. 3
3. GPS-matrix systemet ISO GPS-matrix systemet er i dag kendt og i anvendelse i de fleste industrilande. Op mod 50 lande er mere eller mindre aktive deltagere i udviklingen, som foregår i ISO s tekniske komité TC 213. GPS-matrix systemet er også Dansk Standard - en oversigt findes i DS/CEN/CR ISO 14638 og mere detaljerede forklaringer i det tilhørende tillæg. Tolerancesætning på basis af GPS-matrix systemet er en absolut forudsætning for at kunne fremstille en tegning med entydige specifikationer, dvs. med specifikationer med lille eller slet ingen specifikationsusikkerhed (se også afsnit 4). ISO GPS-matrix systemet er i dag fuldt brugbart, men er i stadig og hurtig udvikling. ISO GPS-matrix systemet bygger videre på de bedste af de gamle traditioner. Udviklingen og ændringerne sker i første omgang ved at præcisere betydningerne af den hidtil anvendte symbolik og de hertil knyttede regler og definitioner. Hertil føjes nye muligheder, symboler, definitioner og regler, der udvider mulighederne for konstruktøren, så det i højere grad bliver muligt at udtrykke/simulere emnefunktionerne med toleranceangivelserne. Den grundlæggende fejl, som den traditionelle tolerancesætning har, er, at den kun fungerer korrekt (uden specifikationsusikkerhed) på det nominelle emne (nominelle model), den perfekte geometri, der er vist på tegningen, dvs. når emnet/produktet også er perfekt form- og vinkelmæssigt. GPS-matrix systemets regler og definitioner bygges op, så specifikationerne er entydige på det virkelige emne (skind modellen) - uanset eventuelle form- og vinkelfejl. GPS-matrix systemet er opbygget hierarkisk af 4 typer standarder, hvor regler i ét lag i hierarkiet styrer og giver (fælles) regler for underliggende niveauer. Målemetoder og måleudstyr er en integreret del af systemet, og er altså også omfattet af GPS reglerne. Systemet omfatter pt. op mod 100 enkeltstandarder, der er udgivet eller under udarbejdelse. De 4 typer er: S Fundamentale standarder S Globale standarder S Generelle standarder S Komplementære standarder 4 1 2 3 4 5 6 7 Kodeangivelse på tegningen Definition af tolerancen på nominel model Definition af tolerancen på skind model Specifikationsoperator Sammenligning mellem tolerancegrænse og målt værdi Målemetode Verifikationsoperator Definition af Metrologiske egenskaber for måleudstyr Normaler og Kalibrering og verifikation af metrologiske egenskaber Standard numre Standard numre Standard numre ISO 14253-1 (ISO 14407-1) Standard numre Standard numre Standard numre Nødvendige led for en entydig specifikation og kontrakt Nødvendig for en korrekt måling Figur 1 Den opdaterede GPS standardkæde En specifikation vist på en tegning og den tilhørende korrekte målemetode er i GPSmatrix systemet defineret i en standardkæde. Den nyeste udgave af standardkæden (se figur 1) har 7 led. Led 1, 2 og 3 definerer specifikationen entydigt på det virkelige emne - dvs. uden eller med kun en lille specifikationsusikkerhed. Led 7, 6 og 5 den tilhørende korrekte målemetode, der svarer til den givne specifikation - dvs. uden måleusikkerhed. Led 4 i standardkæden giver regler for, hvordan specifikationsusikkerheden og måleusikkerheden skal tages i betragtning i det virkelige liv, når et måleresultat skal
anvendes til at afgøre om en emneegenskab er i overensstemmelse eller ikke-overensstemmelse med en givet specifikation på en tegning. I GPS-matrix systemet er målemetoden (den korrekte) altså fastlagt af tegningens specifikation, og kan ikke diskuteres. Målemetoden er altså altid slave af specifikationen, og målemetoden kan ikke anvendes til at definere et krav, som allerede findes på en tegning. Hvis målemetoden kunne definere et krav, så fandtes der jo nu to krav, der ville være i indbyrdes modsætning - Derfor!! Målemetoden (verifikationsoperatoren) fremkommer ved det såkaldte dualitetsprincip, som den fysiske realisering af definitionen af specifikationen (specifikationsoperatoren). Hvis specifikationen er usikker, er princippet, at alle målemetoder indenfor den mulige tolkningsvariation af specifikationen er lige gode og alle kan anvendes som korrekte til at vise overensstemmelse. Baggrunden for dette princip er, at specifikationen på tegningen er sat på for at sikre/styre en emnefunktion. Den konkrete specifikation er valgt, fordi den simulerer den tiltænkte funktion. Derfor skal målingen, når den udføres korrekt, selvfølgelig også udføres, så den følger de samme definitioner som specifikationen. Afvigelser fra den korrekte målemetode vil automatisk medføre måleusikkerhed. Hvis specifikationen er usikker må det tages som et tegn på, at det ikke har betydning, og der derfor kan vælges - indenfor den givne usikkerheds grænser - af den/de, der skal fremstille og/eller vise overensstemmelsen med specifikationen. Der er herved skabt en perfekt symmetri: S Konstruktionsfunktionen kan vælge toleranceværdierne, og hvor præcist den vil angive specifikation. Dvs. Hvor meget specifikationsusikkerhed den bygger ind i det krav, den sætter på tegningen. S Målefunktionen kan vælge, hvordan der skal måles, hvor meget der afviges fra den korrekte måleprocedure - og dermed styre måleusikkerheden. Usikkerhedsbegrebet er i GPS-sammenhæng udvidet til at omfatte alle aktiviteter, som et måltal for overensstemmelsen med det korrekte. Reglerne for, hvordan måleusikkerheden påvirker muligheden for at bevise overensstemmelse eller ikke-overensstemmelse med specifikationen, findes i ISO 14253-1, der blev europæisk standard i 1998 og gældende dansk standard i februar 1999. Reglerne for, hvordan specifikationsusikkerheden påvirker muligheden for at bevise overensstemmelse eller ikke-overensstemmelse med specifikationen, er endnu under udarbejdelse og vil blive baseret på de samme grundlæggende retsprincipper, som er anvendt i ISO 14253-1, til at placere ansvaret for en evt. usikkerhed. De vil på et senere tidspunkt blive udgivet som ISO 14407-1. Set fra en underleverandør skal dennes måleusikkerhed U Mål som bekendt trækkes fra den tolerance, der angives på tegningen (leverandørens ansvar). Specifikationsusikkerheden U Spec kan underleverandøren derimod lægge til tolerancen (kundens ansvar - hvis det er kundens tegning/produkt) - Den kommende hovedregel i ultrakort form!! 5
Med alle de nye regler og muligheder, der er nødvendige for at lave entydige specifikationer - ville en tegning blive helt uoverskuelig og overlæsset med alenlange tilføjelser til de normale tolerancesymboler, som vi kender (Dimensionsangivelse, Geometriske Tolerancer, Overfladebeskaffenhed, mv.). Dette er løst ved at indføre default-princippet, der generelt sikrer en meget lav eller ingen specifikationsusikkerhed på enhver tegning. Til gengæld får man det hele igen som korrelationsusikkerhed, hvis man, som konstruktør, ikke ved hvad man gør. De normale tolerancesymboler får tildelt en meget detaljeret defintion (fuldstændig specifikationsoperator), der sikrer entydighed, men den kan ikke ses på tegningen! Man - alle der anvender tegningen - skal vide, hvad denne definition er. Hvis funktionen ikke kan styres med denne default definition, så kan konstruktøren ændre dele af operatoren ved at tilføje tillægssymboler (resultat special operator). Princippet har været kendt for overfladeruhed siden 1985 og for diametre med kodet tolerance (f.eks. h7) siden 1950'erne. Ikke alle disse default betingelser er endnu udgivet. 6 4. Den éntydige tegning For at kunne lave en entydig tegning og udnytte GPS-matrix systemet er nødvendigt at anvende en ny og anden måde for at opbygge tolerancesystemet på tegningen. Brug af dimensionsangivelser kan kun anvendes på diametre ol. - hvis man ikke vil løbe risikoen for helt ukontrollable specifikationsusikkerheder. Som reglerne i dag er udformet er anvendelsen af Generelle Tolerancer DS2015/ISO 2768-1 og -2 en meget usikker måde at tolerancesætte på. Det kan i dag være et problem at håndhæve Generelle Tolerancer overfor en leverandør. Den gældende standard siger klart, at man ikke kan kassere på grund af Generelle Tolerancer. Den anden og ny måde at opbygge en tegning på, end den traditionelle, er grundlæggende: At basere tolerancesætningen på et Reference-/Datumsystem (emnekoordinatsystem) og Geometriske Tolerancer: 1. Fastlæg et funktionsmæssigt begrundet reference-/datumsystem (koordinatsystem) i emnet (efter DS/ISO 5459). Referencer skal primært være mekaniske interfaceelementer, som prioriteret danner den funktionsmæssige mekaniske kobling til naboemner i produktet. I nødstilfælde vælges primære funktionselementer, som orienterer og placerer emnet i konstruktionen ift. de andre emner. 2. Læg en "bundfarve" med generelle tolerancer (efter DS/EN 22768-1 og -2 eller lignende). Klasser for hhv. lineære og Geometriske Tolerancer vælges efter de hyppigste laveste krav (størst tilladte tolerancer). Alle elementer og karakteristika, der har strengere krav - eller ekstremt meget lave krav - tolerancesættes individuelt. Funktionselementer må aldrig målsættes med Generelle Tolerancer. OBS: Der kan ikke kasseres efter generelle tolerancer, som teksten er i den gældende standard. 3. Alle størrelse elementer (og kun dem) mål- og tolerancesættes med dimension (efter DS/ISO 286-1, med tilbehør) 4. Mål- og tolerancesæt tegningen helt med Geometriske Tolerancer (DS/ISO 1101, mv.) ud fra en emnefunktionshensigt. Det er væsentligt at man ikke kun koncentrerer sig om
de elementer, hvor der skal stilles "skrappe krav" - giv også tilladelser til de store afvigelser, der hvor emnefunktionen kan bære det. Undtag størrelse elementer. Mål- og tolerancesæt alle andre elementer og relationer mellem elementer med Geometriske Tolerancer (Geometriske Tolerancer: Form, retning, beliggenhed og kast). Hvor det er relevant: Fastlæg flere (nye) referencer eller under-referencesystemer. Hvor tidligere anvendtes afstand anvendes position med reference (efter DS/ISO 5459). Hvor tidligere anvendtes radius anvendes Profilform og Fladeform (efter DS/ISO 1101 og DS/ISO 1660) evt. med reference (efter DS/ISO 5459) og på kanter anvendes den nye kodeangivelse for Kanter (efter (DS/ISO 13715). Hvor tidligere anvendtes vinkel anvendes Retning (efter DS/ISO 1101) med reference (efter DS/ISO 5459), med mindre der funktionsmæssigt er et behov for en proportional vinkeltolerance. 5. Mål og tolerancesæt overflader med overfladebeskaffenhed (ruhed, bølgethed, overflade ufuldkommenheder) - efter DS 58, DS/ISO 4287, DS/ISO 8785, mv. Hvis Ra og Rz (Ry) anvendes er det væsentligt at udbygge tegningssymbolet (DS 58) til maximal information. Dvs. med proces, filtre, mønsterorientering - og evt. supplerende ruhedsparametre. Er der høje funktionskrav til overflader, anvend da mere avancerede parametre end Ra og Rz. 6. Mål- og tolerancesæt emnekanter - indvendige og udvendige - m. "Kanter" (efter DS/ISO 13715) Den her beskrevne nye metode er nødvendig for at opnå små specifikationsusikkerheder. Som præmie "spares" en meget stor del af toleranceforbruget i en konstruktion i forhold til den traditionelle opbygning af mål- og tolerancesætningen, hvor der primært mål- og tolerancesættes med dimension (størrelse, afstand, radius og vinkel) og suppleres med Geometriske Tolerancer efter behov. I mange tilfælde anvendes Geometriske Tolerancer slet ikke på tegninger, der er opbygget på den traditionelle måde. Forskellen - fra den konventionelle måde - er: - at den nye måde bygger på, at mål- og tolerancesætningen foretages i et perfekt koordinatsystem, som det ikke perfekte emne indlægges i på en funktionsrelevant entydig måde. Herved får en lang række form og vinkelfejl, der ofte ikke er tolerancesatte på en konventionel tegning, ingen indflydelse. - At hovedmålsætningen foretages med Geometriske tolerancer. - At standardkæderne afstand, radius og vinkel ikke anvendes i den nye metode. På den konventionelle tegning sker der ofte det, at ikke tolerancesatte egenskaber, på det tolerancesatte element selv eller på andre elementer, får indflydelse på resultatet af et tolerancesat elements egenskaber (og talværdier for disse). Værst går det på denne måde, når mål- og tolerancesætningen er en blanding af dimensionsmålsætning (afstand, radius og vinkel) som hovedmålsætning - suppleret med Geometriske Tolerancer. Der kan så ske ukontrollerede forskydninger mellem de to "ikke harmoniserede" målsætningssystemer betinget af ikke tolerancesatte egenskaber i emnet. 7
5. Den rigtige måling Den korrekte målemetode (den perfekte verifikationsoperator) for en givet specifikation på en tegning må og skal vælges ud fra tegningens specifikation (specifikationsoperatoren). Der er ikke, som det ofte sker, frit valg for målefolkene. Det er pr. definition den perfekte verifikationsoperator, der er udgangspunktet for måleusikkerhedsestimeringen - og ikke den tilfældigt valgte målemetode. Enhver ændring af målemetoden (verifikationsoperatoren) vil på et virkeligt emne systematisk ændre den målte værdi. Denne grundlæggende sandhed er rigtig, når emnet ikke er ideelt i form og vinkler. En sådan systematisk ændring af den målte værdi vil medføre en ukendt forskydning a produktet/produktionen i forhold til tolerancegrænserne, der er givet på tegningen. En målemetode (verifikationsoperator) kan ændres fra den korrekte (perfekte) på to vidt forskellige måder: S Hvor den korrekte målemetode implementeres på en sløset måde, men hvor den i gennemsnit stort set rammer plet - eller, det er i det mindste hensigten. S Hvor der anvendes - bevidst - en meget forenklet målemetode (simplificeret operator), hvor man er helt bevidst om, at den rammer ved siden af. Et eksempel på den første type er: Måling af en middeldiameter i en cylinder på en CMM med et for lille antal punkter, der ikke får al informationen med. Eksempler på den anden type er: Måling af urundhed m. 2- eller 3-punktmetoder, Middeldiametermåling med 2- eller 3-punkt måling. Begge former for afvigelser fra den korrekte måling (perfekte verifikationsoperator) giver altså bidrag til måleusikkerheden. Den sidste type, som nok er den mest almindelige i produktionsområdet, har dog den ubehagelighed, at de ofte meget store systematiske bidrag til måleusikkerheden afhænger - på en helt ukendt og uforudsigelig måde - af fejl i emnet, som ikke måles under den pågældende måling. Hele måleproceduren (simplificeret operator) skal derfor - i dette tilfælde - kalibreres i forhold til en måleprocedure, der anvender en perfekt operator på de virkelige emner. Hvis emnerne ændrer karakter opstår der ukendte og ofte store fejl i målingerne. Det normale kalibreringsberedskab (for måleudstyrene) er her slet ikke tilstrækkeligt for at sikre at emnerne overholder specifikationen. Hvis ikke hele måleproceduren kalibreres mod den korrekte vil effekten ofte være en tilsynelande lav måleusikkerhed og: At man måler det forkerte med stor præcision Da mange (langt de fleste) måleprocesser, der anvendes til produktionsstyring er af typen simplificeret operator, er det nødvendigt at sætte ind på at løse (kalibrere) dette specielle problem. Følgen er også, at det kan være dødsens farligt at udlevere eller en sådan måleproces/måleudstyr til en underleverandør, hvis det er en simplificeret operator - og hvor der ikke stilles krav om at hele måleproceduren kalibreres med brug af hans producerede emner. Ændring hos underleverandøren - i forhold til kundens erfaring/metoder i: Processen, procesparametrene, procesrækkefølge, opspændingsmetoder, råmaterialer, osv kan totalt ændre, måleværdien. 8
6. Hvordan læser jeg en tegning korrekt På grund af den store forskel og udvikling, der har været, og som der også i fremtiden vil være i specifikationssymbolernes betydning på en tegning, er det nødvendigt i enhver virksomhed at gøre sig klart, hvordan man helt konkret og entydigt finder ud af, hvad betydningen er af symbolerne, når man står med en tegning i hånden. Det gælder også en ny tegning fra i dag og den tegning, der skal laves om en måned. En tegning skal altid tolkes/læses efter de regler, som var gældende, eller som den/de, der lavede tegningen, valgte skulle gælde, da tegningen blev fremstillet. Ingen standard med nye ændrede regler, kan have tilbagevirkende kraft, det må være et grundprincip. Opgaven med at identificere tolkningsreglerne er altså normalt altid at se tilbage. Der findes endnu ikke ISO regler for dette problem, men de er på vej i GPS-matrix systemet, og kan kun virke i fremtiden. Grundlæggende er det en overset eller en glemt ubehagelig kvalitetsstyringsopgave, som enhver virksomhed, der skal samarbejde med andre på basis af tegninger må og skal løse, for ikke at føje nok et bidrag til specifikationsusikkerheden på sine tegninger. Specifikationsusikkerheden på tegningen - udleveret til en underleverandør - vil have legale konsekvenser for kunden allerede i dag. Disse konsekvenser bliver endnu mere konkrete, når det inden længe bliver muligt at sætte talværdier på denne usikkerhed i forhold til en ISO standard. For en underleverandør kan de manglende tolkningsoplysninger blive lidt af et mareridt, når han for sent opdager, at han ikke er helt enig med sin kunde om, hvad det, der står på tegningen, betyder. 9