Portefølje for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin September 2010 (rettet udgave december 2010)
Indholdfortegnelse: Forord...3 Formål og indhold...4 Porteføljens obligatoriske del...5 Logbog for speciallægeuddannelsen i klinisk fysiologi og nuklearmedicin...6 Forord...7 Logbogens opbygning...8 1. Medicinsk ekspert...11 2. Kommunikator...20 3. Samarbejder...21 4. Leder/administrator...22 5. Sundhedsfremmer...24 6. Akademiker...25 7. Professionel...26 Attestation for forskningstræning...28 Porteføljens ikke-obligatoriske del...29 Checklister til vurdering af kompetencer...30 Væsentlige patientkontakter og hændelsesforløb, significant event analysis...35 Formular til læringskontrakt...36 Vurdering af læringsprogression ved hjælp af vurderingsskalaer...37 Læst litteratur...40 Deltagelse i kongresser, symposier, workshops, møder og kurser (udover de obligatoriske) med sundhedsfaglig relevans....41 Sundhedsstyrelsens blanketter til brug for uddannelsessamtaler...42 Bilag A...43 Bilag AP...44 Bilag B...45 Bilag BP...46 Bilag C...47 Bilag CS...48 Bilag D...49 Bilag E...50 Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse...52 Fagligt vurderingsskema for læger i introduktionsstilling...53 2
Forord Klinisk fysiologi og nuklearmedicin (KFNM) er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi og strålehygiejne. Specialet bidrager til den basale og kliniske biomedicinske forskning. Hovedvægten ligger på funktionsundersøgelser som grundlag for diagnostik, behandling, behandlingsmonitorering og prognosevurdering. Specialets berøringsflade til andre kliniske specialer er stor og det er nødvendigt med et godt samarbejde med alle personalegrupper i afdelingen og med andre afdelingers personale. Til bedømmelse af organers og organsystemers funktionstilstand anvendes en række forskellige metoder omfattende bl.a. invasiv og ikke-invasiv tryk- og flowmåling, detektion af stråling fra indgivne radioaktive lægemidler, elektrokardiografi, funktionel billeddiagnostik med ultralyd og magnetisk resonans samt øvrige in vivo og in vitro teknikker. En del undersøgelser er karakteriseret ved kvalitativ og/eller kvantitativ billedinformation, mens andre resultater opnås med ikke-billeddannende teknik. I specialet udføres terapi med åbne radioaktive kilder, især behandling af hyperthyreose. Speciallægen i KFNM er uddannet til at være institutionens ansvarlige leder ved brug af åbne radioaktive kilder. De klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske afdelinger deltager i beredskabet for modtagelse af patienter udsat for stråleulykker. For at kunne blive speciallæge skal man dels opfylde samtlige kompetencekrav (logbogen), dels skal man sammenlagt have haft 60 måneders ansættelse på relevante afdelinger der tilgodeser uddannelsen i henhold til kompetencekravene (dvs. introduktions- og hoveduddannelsesforløb på sammenlagt 60 måneder). Nærværende logbog er gældende for introduktions- og hoveduddannelsesforløb omfattet af Målbeskrivelsen fra 2009. Vedtaget ved kursusudvalgets møde mandag d. 13. september 2010. 3
Formål og indhold Porteføljens formål Formålet med porteføljen i speciallægeuddannelsen er: at sikre, at opnåede kompetencer bliver registreret. at anvendes som et redskab til træning af selvstyret og reflekteret læring. Porteføljens indhold Obligatorisk del - Logbog - Attestation for forskningstræning Ikke-obligatorisk del - Væsentlige patientkontakter og hændelsesforløb - Kursusbevis - Formular til læringskontrakt - Vurdering af læringsprogression - Læst litteratur - Deltagelse i kongresser, symposier, workshops, møder og kurser Relevante blanketter fra SST Fagligt vurderingsskema for læger i introduktionsstilling 4
Porteføljens obligatoriske del 5
Logbog for speciallægeuddannelsen i klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin September 2010 6
Forord Logbogen indeholder alle målbeskrivelsens kompetencer indenfor de 7 speciallægeroller. Logbogens formål er, at fungere som et juridisk dokument til registrering af opnåede kompetencer i uddannelsen til speciallæge. Den skal i hele uddannelsesforløbet opbevares af den uddannelsessøgende læge. Opnåede kompetencer bekræftes ved underskrift af den uddannelsesansvarlige overlæge. Ansvaret for dette kan delegeres til anden læge i afdelingen med vejlederfunktion. Når alle logbogens kompetencer er opnået og signeret, skal den uddannelsessøgende læge fremsende logbogen, sammen med bevis over godkendte obligatoriske kurser og godkendte forskningstræningsmodul eller bevis for dispensation for dette, til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med ansøgning om autorisation. Når en ansættelse der indgår i et forløb ophører, opbevares kopi af logbogen hos den uddannelsesansvarlige overlæge i den pågældende afdeling. 7
Logbogens opbygning I første kolonne er den enkelte kompetences specifikke nummer anført. Cifrene henfører til det pågældende kompetenceområde og dets delelementer: 1. Medicinsk ekspert 2. Kommunikator 3. Samarbejder 4. Leder/administrator 5. Sundhedsfremmer 6. Akademiker 7. Professionel. Kompetencerne for den medicinske ekspert er yderligere opdelt efter organsystemer og fagområder: Organsystemer og fagområder (2.ciffer): 1. CNS og perifere nervesystem 2. Åndedrætsorganerne 3. Hjertet og det centrale kredsløb 4. Det perifere kredsløb 5. Fordøjelseskanalen inklusive lever, galdeveje og pancreas 6. Nyrerne og urinvejene 7. Knogle- og ledsystemet 8. De endokrine kirtler 9. Hæmatologi, infektion og inflammation 10. Onkologisk diagnostik 11. Andre undersøgelser/analyser 12. Behandlinger med åbne radioaktive kilder 13. Kvalitetskontrol af apparatur 14. Elektronisk databehandling, datalagring og digital billedbehandling 15. Strålehygiejne, dosimetri, strålebiologi, radiofarmaci og radiofarmakologi 16. Almene kliniske kompetencer 3. ciffer er den enkelte kompetences specifikke nummer. I anden kolonne beskrives selve kompetencen det vil sige hvad lægen skal kunne. I kolonnen Opnået er det angivet hvor i uddannelsesforløbet den anførte kompetence senest bør være opnået (I: Introduktionsstilling, H: Hoveduddannelse, K: Klinisk uddannelsesforløb). I kolonnen Niveau angives for kompetencer, der skal opnås i hoveduddannelsesforløbet, på hvilket niveau kompetencen skal opnås. 8
Efter gennemført Introduktionsstilling skal den uddannelsessøgende for de angivne kompetencer kunne: vurdere indikation og vælge bedste undersøgelsesmetode ud fra tilgængelige kliniske oplysninger selvstændigt udføre praktiske lægefaglige procedurer ved patientundersøgelsen foretage kvalitetskontrol af undersøgelsen, databehandling og korrekt fortolke undersøgelsesresultatet for almindeligt forekommende normale og abnorme fund For disse kompetencer forventes yderligere læringsprogression således at den uddannelsessøgende i løbet af sit hoveduddannelsesforløb opnår kompetence sv.t. niveau H-1 (se nedenfor). Under Hoveduddannelsen bruges overordnet tre kompetenceniveauer: H-1: Forstå og gøre rede for de teoretiske/fysiologiske, farmakokinetiske og tracerkinetiske principper der ligger til grund for undersøgelsen og selvstændigt kunne gennemføre undersøgelsen, analysere og beskrive data. Herunder skal den uddannelsessøgende: kende proceduren for eluering af en Mo/Tc-generator, samt proceduren for fremstilling af et radioaktivt lægemiddel. kunne lejre en patient og indstille måleudstyr (f.eks. gamma-kamera, trykmåleapparat og UL-apparat). kunne indgive radioaktivt lægemiddel under hensyntagen til strålehygiejne (afdækning, strålebeskyttelse hvis relevant). kunne foretage databehandling og korrekt fortolkning af undersøgelsesdata. kunne vejlede laboratoriepersonalet under undersøgelsen. kende den diagnostiske værdi af en undersøgelse sammenlignet med andre metoder. kunne redegøre for mulige fejlkilder og betydningen af kvalitetskontrol af undersøgelsesudstyret. H-2: H-3: Kunne redegøre for undersøgelsens principper og fortolkning af resultater i relation til relevante sygdomme. Herved skal forstås at den uddannelsessøgende skal kunne: redegøre for det teoretiske grundlag i en sådan grad at implementering af undersøgelsesmetoden på en afdeling er mulig redegøre for hvornår en patient bør henvises til undersøgelsen kunne vurdere resultaterne af en undersøgelse, selv om den er udført på en anden afdeling "Have kendskab til princippet for en undersøgelse og viden om hvor undersøgelsen kan udføres." kende princippet og anvendelsesområdet for undersøgelsen, såvel ved klinisk anvendelse som i forskningsøjemed. 9
kunne vejlede en henvisende læge om valg af undersøgelse ved forelæggelse af en klinisk problemstilling og henvise til afdeling, hvor undersøgelsen evt. kan udføres. 4. kolonne er en godkendelseskolonne, hvor der attesteres ud for hvert mål, når dette er opfyldt. I Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin kan du se hvilke læringsstrategier og evalueringsstrategier der kan/vil blive anvendt ved erhvervelsen af de enkelte kompetencer. Kompetencevurderingen foregår tidsmæssigt spredt over hele uddannelsesforløbet. 10
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 1. Medicinsk ekspert Efter afsluttet uddannelse skal speciallægen beherske: 1 CNS og det perifere nervesystem Opnået/Niveau Godkendt 1.1.1 1.1.2 Regional cerebral blodgennemstrømnings-fordeling, SPECT med fikseret tracer (f.eks. Tc-99m-HMPAO) Regional cerebral blodgennemstrømning, SPECT med ikke-fikseret tracer (f.eks. Xe-133) H - 2 H - 3 1.1.3 Regional cerebral receptor-ligand fordeling med SPECT og PET: H - 2 1.1.4 Regional cerebral blodgennemstrømning og metabolisme med PET H - 2 1.1.5 1.1.6 Måling af regional cerebral blodgennemstrømning og bestemmelse af metabolisme markører (spektroskopi) med funktionel MRI Doppler-ultralyd undersøgelse af halspulsårer med henblik for plaqueforekomst, stenoser & okklusioner H - 3 H - 1 1.1.7 Isotopcisternografi H - 3 1.1.8 Udredning af autonom dysfunktion (vippelejetest, MIBG-skintigrafi og heart rate variability) H - 3 Opnået/Niveau Godkendt 1 2. Åndedrætsorganerne 1.2.1 Perfusions- og ventilationsskintigrafi 1.2.2 Spirometri (med og uden reversibilitetstest) I H-1 I H-1 1.2.3 Spirometri før og efter farmakologisk provokation og/eller arbejdsbelastning H - 2 1.2.4 Udvidet lungefunktionsundersøgelse inkl. helkropsplethysmografi og måling af diff i k i H - 1 11
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 diffusionskapacitet 1.2.5 Måling af O 2 -optagelse i hvile og under arbejde H - 2 1.2.6 Pulmonal DTPA-clearance og mukociliær-clearance H - 3 1.2.7 Regional lungefunktion H - 1 1.2.8 18 FDG-PET til vurdering af granulomatøs lungesygdom. H - 2 Opnået/Niveau Godkendt 1 3. Hjertet og det centrale kredsløb 1.3.1 Myokardieskintigrafi, herunder gennemførelse af belastningsundersøgelse I (farmakologisk og arbejdsbelastning) og analyse/fortolkning af regional perfusion og vægbevægelighed. H-1 1.3.2 lsotopkardiografi H - 1 1.3.3 Hjerte 18 FDG-PET, bestemmelse af regional myokardieperfusion og metabolisme med henblik på hibernation 1.3.4 Synkopeudredning med vippelejetest og carotismassage. H - 3 1.3.5 Ekkokardiografi H - 3 1.3.6 Højresidig hjertekateterisation H - 3 H - 2 12
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 Opnået/Niveau Godkendt 1 4. Det perifere kredsløb 1.4.1 Distalt systolisk blodtryk (over og underekstremitet), herunder værdien af supplerende gangtest: I H-1 1.4.2 Distalt systolisk blodtryk med kuldeprovokation H - 2 1.4.3 Doppler-ultralydundersøgelse af perifere arterier og vener H - 2 1.4.4 Direkte arteriel trykmåling H - 3 1.4.5 Hudperfusionstrykmåling med fotocelle eller udvaskningsteknik. H - 1 1.4.6 Døgnblodtryksmåling H - 3 1.4.7 Venøs okklusionspletysmografi H - 3 1.4.8 Intramuskulær trykmåling m.h.p. kompartmentsyndrom H - 3 Opnået/Niveau Godkendt 1 5. Fordøjelseskanalen inklusive lever, galdeveje og pankreas 1.5.1 Parietaleelleskintigrafi (Meckels divertikel) H - 2 1.5.2 Spytkirtelskintigrafi H - 2 1.5.3 Ventrikeltømningstid H - 3 1.5.4 Tarmtransittid H - 3 1.5.5 Schillings-test H - 3 1.5.6 Gastrointestinalt proteintab H - 3 13
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 1.5.7 Gastrointestinalt galdesyretab H - 2 1.5.8 Blødningsskintigrafi (abdomen) H - 2 1.5.9 Levervenekateterisation incl. splanchnicus-flowmåling H - 3 1.5.10 Galdevejsskintigrafi H - 2 1.5.11 Udredning af øsofageal reflux med ph-måling og manometri H - 3 Opnået/Niveau Godkendt 1 6. Nyrerne og urinvejene 1.6.1 Renografi (såvel uden som med ACE-inhibitor provokation) og diureserenografi 1.6.2 51-chrom-EDTA- og/eller 99m-technetium-DTPA-clearance I H-1 I H-1 1.6.3 Nyreskintigrafi H - 1 1.6.4 Miktionscystoskintigrafi (direkte og indirekte) H - 2 1.6.5 Ultralyd-Doppler undersøgelse af nyrearterier H - 3 1.6.6 Nyrevenekateterisation H - 3 Opnået/Niveau Godkendt 1 7. Knogle- og ledsystemet 1.7.1 Knogleskintigrafi, planar, statisk og SPECT I H-1 14
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 1.7.2 Osteodensitometri, columna og femur H - 1 1.7.3 Knogleskintigrafi, planar, flerfaset H - 2 1.7.4 DEXA skanning, helkropssammensætning: H - 2 1.7.5 18 F-fluorid PET/CT knoglescintigrafi H - 2 Opnået/Niveau Godkendt 1 8. De endokrine kirtler 1.8.1 Thyreoideaskintigrafi I H-1 1.8.2 Ultralydundersøgelse af gl. thyreoidea H - 1 1.8.3 Jodoptagelse i gl. thyreoidea H - 1 1.8.4 Perchlorat udvaskningstest i gl. thyreoidea H - 3 1.8.5 Parathyreoideaskintigrafi m/u SPECT(/CT) H - 1 1.8.6 Binyremarvskintigrafi H - 2 1.8.7 Binyrebarkskintigrafi H - 3 1.8.8 Somatostatin receptor scintigrafi med SPECT, SPECT/CT og PET/CT H - 2 Opnået/Niveau Godkendt 1 9. Hæmatologi, infektion og inflammation 1.9.1 Leukocytskintigrafi, planare optagelser og SPECT. H - 1 1.9.2 Lymfescintigrafi, ekstremiteter m.h.p. lymfestase H - 2 15
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 1.9.3 Bestemmelse af volumina herunder extracellulær-volumen og totalvand H - 3 1.9.4 Plasma- og erytrocytvolumen H - 2 1.9.5 Erytrocytoverlevelse H - 3 1.9.6 Miltskintigrafi, selektiv H - 3 1.9.7 Knoglemarvsskintigrafi H - 2 1.9.8 18 FDG-PET skanning m.h.p. infektion/inflammation H - 2 1.9.9 Immunoskintigrafi med henblik på infektion H - 3 1.9.10 67-galliumskintigrafi H - 3 Opnået/Niveau Godkendt 1 10. Onkologisk diagnostik 1.10.1 PET/CT: 18 F-FDG skanning m.h.p. cancerdiagnostik: H - 1 1.10.2 123 I-MIBG-skintigrafi: H - 2 1.10.3 Somatostatin receptor scintigrafi med SPECT, SPECT/CT og PET/CT H - 2 1.10.4 Sentinel Node Lymfescintigrafi H - 1 1.10.5 Helkropsskintigrafi ( 123 I- og 131 I-iodid): H - 2 1.10.6 Immunoskintigrafi ved onkologisk diagnostik H - 3 Opnået/Niveau Godkendt 1 11. Andre undersøgelser/analyser 1.11.1 Helkropstælling (med enkeltdetektor, gamma-kamera og helkropstæller) H - 3 16
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 1.11.2 Radioaktive in vitro analyser (brøndtæller) H - 1 1.11.3 Funktionel billeddannelse med magnetisk resonans og funktionel CT H - 3 1.11.4 1.11.5 Lavdosis CT i kombination med PET og SPECT mhp. attenuations-korrektion og anatomisk lokalisation Diagnostisk CT i kombination med PET og SPECT med anvendelse af prædefinerede protokoller i samarbejde med radiolog, herunder forholdsregler ved røntgenkontrastindgift. H - 1 H - 1 1.11.6 Lavdosis CT mhp. bedømmelse af kalkindholdet i koronararterier. H - 3 1.11.7 CT til vurdering af koronararteriernes anatomi H - 3 Opnået/Niveau Godkendt 1 12. Behandlinger med åbne radioaktive kilder 1.12.1 1.12.2 131 I behandling ved benigne thyreoideasygdomme H - 1 131 I behandling ved maligne thyreoideasygdomme H - 3 1.12.3 Anvendelse af radiofarmaka til behandling af relevante benigne og maligne sygdomme, eksempelvis 131 I-MIBG og 90 Y-DOTATOC, 177 Lu-DOTATATE H - 3 1.12.4 Anvendelse af radiofarmaka til palliativ behandling af knoglemetastaser H - 3 Opnået/ Niveau Godkendt 1 13. Kvalitetskontrol af apparatur 1.13.1 Gammakamera, kvalitetskontrol på brugerniveau, homogenitet og tælleeffektivitet H 1 1.13.2 Gammatæller, kvalitetskontrol på brugerniveau H 2 1.13.3 1.13.4 Lungefunktionsapparatur (spirometri og diffusionskapacitet), kvalitetskontrol på brugerniveau Trykmålingsapparatur, kvalitetskontrol på brugerniveau: Kunne redegøre for principperne. H 2 H 2 17
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 1.13.5 DEXA vurdere kvalitetskontrol med fantom H 2 1.13.6 1.13.7 PET/CT-scanner vurdere scannerens driftstilstand ud fra test med CT-fantom og PET-fantom/-kilde Ultralydapparat kunne indstille prober og skærmbilleder optimalt, samt have kendskab til test-procedurer med fantomer til måling af opløsningsevne og målenøjagtighed. H 2 H 2 Opnået/Niveau Godkendt 1 14. Elektronisk databehandling, datalagring og digital billedbehandling 1.14.1 Digital billedanalyse herunder, indtegning af region-of-interest (ROI), statisk og dynamisk billedanalyse, kurveanalyse, semikvantitative målinger I H1 1.14.2 Ko-registrering af to billedformater H 1 1.14.3 1.14.4 1.14.5 Kendskab til billedformater (herunder DICOM-standard), samt kunne overføre data til og analysere data i database, regnearkprogrammer og til andre lagermedier (f.eks. PACS). Registrerings- og svarbaser: (f.eks. RIS): Kunne redegøre for principper og betjening Elektronisk datasikkerhed og regler for opbevaring af elektroniske registre: Kunne redegøre for principper, lovgivning og indberetning. H - 2 H - 2 H - 2 Opnået/Niveau Godkendt 1 1.15.1 15. Strålehygiejne, dosimetri, strålebiologi, radiofarmaci og radiofarmakologi Håndtering af radiofarmaka ved patientadministration og det medførende radioaktive affald I H1 1.15.2 Betjene måleprober for radioaktivitet I H1 18
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 1.15.3 Bedømme strålingsniveauer. H - 1 1.15.4 Vurdering af hvornår radioaktivt affald må bortskaffes H - 1 1.15.5 Dekontaminering ved uheld med åbne radioaktive kilder. H - 1 1.15.6 Beregning af helkrops-stråledosisekvivalent H - 1 1.15.7 Strålehygiejne og stråledoser ved diagnostisk CT og lavdosis CT H - 2 1.15.8 99m-Technetium generator: Principperne for kvalitetskontrol ved modtagelse og eluering (Molybdæn-gennembrud). H 1 1.15.9 Principperne ved fremstilling af de hyppigst anvendte radioaktive lægemidler. H 1 1.15.10 Radiofarmaci, kvalitetskontrol: Kunne redegøre for principperne. H 2 1.15.11 Lovgivning omkring anvendelse af ioniserende stråling til diagnostik og terapi, samt personbeskyttelse. H 1 Opnået/Niveau Godkendt 1 16. Almene kliniske kompetencer 1.16.1 Kunne redegøre for den kliniske konsekvens for patienten ved en given klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk konklusion/diagnose. Kunne vurdere hvilke kliniske tilstande, der kræver akut klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk undersøgelse. Kunne håndtere patientsituationer i forbindelse med klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk interventionsstudier (f.eks. ergometer- og farmakologisk stresstest, belastning med diuretika, ACE-hæmmere, vippelejetest, FDG-injektion etc.) I H 19
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 Kunne selvstændigt modtage, udrede, diagnosticere, initiere afdelingens standardbehandlinger, monitorere og opfølge iværksatte tiltag på samme niveau som reservelæger i introduktionsstilling i intern medicin. 1.16.2 Kunne varetage reservelægens arbejde i en vagtfunktion på en klinisk afdeling, der har akut modtageberedskab for medicinske patienter, herunder selvstændigt indlede behandling af almindelige akutte tilstande. Kunne varetage reservelægens arbejde i en stuegangsfunktion/ambulatorium på en medicinsk afdeling. Kunne varetage reservelægens arbejde i et ambulatorium på en medicinsk afdeling. K 2. Kommunikator Efter afsluttet uddannelse skal speciallægen: 2 Kommunikator Kunne kommunikere med patienter, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere i en form præget af empati, tillid og situationsfornemmelse i et forståeligt sprog tilpasset relevante målgruppe, herunder: Opnået/Niveau Godkendt 2.1 2.2 Kunne effektuere afdelingens regler for opnåelse af patientsamtykke i forbindelse med undersøgelser. Kunne indsamle relevant information om patienten forud for klinisk fysiologisk/nuklearmedicinske undersøgelser. Kunne afholde konference under supervision. Kunne udforme en undersøgelsesbeskrivelse såvel skriftligt som mundtligt. Kunne indsamle relevant information om patienten, f. eks. fra journal eller ved konference med kliniker, med henblik på vejledning om korrekt valg og prioritering af de klinisk fysiologiske/nuklearmedicinske/billeddiagnostisk undersøgelser. I H 20
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 Kunne såvel skriftligt som mundtlig udforme og afgive et klart, kort og fuldstændigt svar, der indeholder de diagnostiske fund, mest sandsynlige differentialdiagnoser og en anbefaling af eventuelle supplerende undersøgelser. Kunne skelne mellem hvornår et undersøgelsesresultat skal formidles akut eller kan udsendes rutinemæssigt. Kunne gennemføre samtaler med patienter i situationer med alvorlige diagnostiske fund. Kunne informere patienter om risici ved en aktuel undersøgelse/behandling og sikre forståelse. 2.3 Kunne informere patienter om klagerettigheder, -veje og muligheder. Kunne tilpasse kommunikationsformen hvor kommunikationen er vanskelig pga. anden etnisk-kulturel baggrund, psykisk uligevægt eller andre årsager. Kunne disponere og styre en samtale i forhold til sammenhæng, tid og mål. H/K 3. Samarbejder Efter afsluttet uddannelse skal speciallægen: 3 Samarbejder Opnået/Niveau Godkendt 3.1 3.2 Kunne etablere og udvikle effektive samarbejdsrelationer i tværfaglige teams, specielt i samarbejde med bioanalytikere/sygeplejersker om undersøgelsesplanlægning og udførelse. Kunne søge råd og vejledning hos kolleger og andre i afdelingen. Kunne samarbejde med lægerne og andet personale fra de kliniske afdelinger. Kunne indgå i det lægefaglige og tværfaglige samarbejde for at opnå optimal klinisk fysiologisk/nuklearmedicinsk service. Kunne vurdere og prioritere valg af samarbejdspartnere i forhold til den aktuelle I H 21
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 opgave. Kunne vejlede og supervisere bioanalytikere/sygeplejersker i forbindelse med undersøgelser. Kunne foretage en relevant visitation af henvisninger til undersøgelser. Udvise overblik og samarbejdsevne under alle faser af en undersøgelse/behandling Kunne planlægge og tage ansvaret for prioritering af afviklingen af undersøgelser. Kunne varetage en prioritering af egen tid og ressourcer. 4. Leder/administrator Efter afsluttet uddannelse skal speciallægen: 4 Leder/administrator Opnået/Niveau Godkendt 4.1 4.2 Kunne redegøre for regler angående patientens selvbestemmelse og informeret samtykke. Kunne anvende afdelingens skriftlige procedurevejledninger og patientinformationer samt referenceprogrammer. Kunne udarbejde en skriftlig procedurebeskrivelse og patientinformation. Kunne motivere og engagere samarbejdspartnere, således at afdelingens drift tilgodeses og indgåede aftaler overholdes. Kunne redegøre for hvordan en billeddiagnostisk afdeling med forskellige faggrupper og højteknologisk udstyr er organiseret. Kunne planlægge og lede det daglige arbejde. Kunne visitere nyhenviste patienter Kunne indtage en lederrolle i akutte, kritiske situationer. I H 22
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 Kunne redegøre for regler for information om mulig risiko ved udførelse af diagnostiske undersøgelser og interventionelle procedurer. Kunne redegøre for rapporteringsregler ved optræden af komplikationer i forbindelse med udførelse af billeddiagnostiske undersøgelser og interventionelle procedurer. Kunne redegøre for de regler, der vedrører patientens journalindsigt. Kunne anvende Sundhedsstyrelsens registrering af undersøgelser, SKS-klassifikation. Kunne lægge en vagtplan. Kunne redegøre for principperne for kvalitetssikring og -udvikling og medicinsk teknologivurdering. Kunne administrere egne ressourcer. Kunne lede tværfaglige konferencer. 23
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 5. Sundhedsfremmer Efter afsluttet uddannelse skal speciallægen: 5 Sundhedsfremmer Opnået/Niveau Godkendt 5.1 5.2 Kunne vurdere, at der ikke foreligger kontraindikationer for den påtænkte procedure. Kunne redegøre for og vurdere fordele og risici ved procedurer. Kunne uddanne og rådgive om brug og misbrug af undersøgelser. Identificere de mest betydningsfulde faktorer, der er af betydning for sundhed, være fortrolig med den underliggende videnskabelige evidens og kunne applicere denne forståelse på almindelige problemer og tilstande, som optræder i specialet. Rådgive om tiltag, der kan forebygge/forbedre en given pt.s tilstand. Kunne rådgive/undervise andre personalegrupper, myndigheder og patientforeninger om generelle risikofaktorer af betydning for visse sygdomme. Kunne anvende reglerne for anmeldelse af bivirkninger I H/K 24
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 6. Akademiker Efter afsluttet uddannelse skal speciallægen kunne: 6 Akademiker Opnået/Niveau Godkendt 6.1 Undervise studenter, kolleger og andet personale I 6.2 Foretage litteratursøgning I 6.3 6.4 Anvende relevant matematik og basal medicinsk statistik, samt applicere tracerkinetisk teori på de i specialet relevante teknikker. Efter aktiv deltagelse i specialerelevant forskning, herunder gennemførelse af det obligatoriske forskningstræningsmodulet: formulere en relevant problemstilling foretage en kritisk vurdering af videnskabelig litteratur og lærebøger og uddrage essensen heraf indsamle og analysere data eller relevant litteratur diskutere og konkludere ud fra den frembragte viden formidle et videnskabeligt budskab både mundtligt og skriftligt H H 25
Målbeskrivelse Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin 29082009 7. Professionel Efter afsluttet uddannelse skal speciallægen: 7 Professionel Kunne erkende egne personlige faglige og etiske grænser. Opnået/Niveau Godkendt 7.1 7.2 Kunne udvise passende personlig og interpersonel adfærd Kunne demonstrere en god balance mellem personlige og faglige roller Kunne varetage etiske spørgsmål i klinisk praksis, såsom videregivelse af oplysninger, indhentning af informeret samtykke, og overholdelse af tavshedspligt Kunne etablere, fastholde og afslutte en professionel relation til patienter, herunder tage ansvar for egen virksomhed og praktisere i overensstemmelse med det faglige, lovgivningsmæssige og etiske kodeks læger er bundet af. Kunne efterleve givne regler, love og bestemmelser Kunne identificere mellemmenneskelige problemstillinger og bidrage til deres løsninger I H 26
Attestation for gennemførte obligatoriske kurser Navn: CPR nummer: Attestation for gennemførte obligatoriske kurser i uddannelsen til speciallæge i Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Kursusnavn Periode Delkursusleders/Hovedkursusleders underskrift og dato Attestation for gennemførelse af det samlede teoretiske uddannelsesprogram: dato Hovedkursusleder 27
Attestation for forskningstræning Attestation for gennemført forskningstræning i den klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske speciallægeuddannelse Projekttitel Vejleder(e).. Kursus Sted og dato Kursusleders underskrift Generelt kursus i forskningsmetodologi (obligatorisk) Opfølgningskursus, speciale- /specialegruppespecifikt (obligatorisk) Mundtlig præsentation Titel Sted og dato Godkendt, bedømmeres underskrifter Forskningstræningen godkendt. Dato Underskrift.. 28
Porteføljens ikke-obligatoriske del Denne del kan anvendes af den uddannelsessøgende læge i uddannelsessammenhænge som pædagogisk værktøj, herunder i samarbejdet med vejleder. Denne del af porteføljen, der ikke skal indsendes til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med autorisationsansøgning, kan ændres efter behov af det videnskabelige selskab. Ændringer i denne porteføljedel kræver ikke Sundhedsstyrelsens godkendelse. 29
Checklister til vurdering af kompetencer 30
Checkliste til bedømmelse af gennemførelse af belastningsundersøgelse vcd kompetence: 1.3.1: Elektrokardiografi, såvel i hvile som under arbejdsbelastning på ergometercykel eller løbebånd: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Selvstændigt kunne iværksætte behandling af belastningsrelaterede komplikationer. Lægens navn. Praktisk gennemførelse af undersøgelsen: Ja Nej Er patienten blevet identificeret korrekt? Er patienten blevet informeret om formålet med undersøgelsen? Er patienten blevet informeret om risici ved undersøgelsen? Er EKG-elektroder blevet påsat korrekt? Er saddelhøjden korrekt? Er patienten blevet informeret om at cykle med ca. 60 omdrejninger pr min? Er patienten blevet udspurgt om den arbejdslimiterende årsag ved arbejdsophør? Det udfærdigede svar til henvisende afdeling: Er hvile-ekg et blevet tolket korrekt? Er EKG et ved max belastning og efter arbejdsophør blevet tolket korrekt? Er det kardiovaskulære respons korrekt vurderet? Er patientens arbejdskapacitet korrekt vurderet? Er den arbejdslimiterende årsag til arbejdsophør angivet? For at den uddannelsessøgende skal kunne opnå kompetencen skal alle 12 checkpunkter opnås! Såfremt der var indikation for at standse testen af sikkerhedsmæssige grunde og dette ikke blev gjort, kan den uddannelsessøgende dog ikke opnå kompetencen. Såfremt der var indikation for iværksætning af behandling af belastningsrelaterede komplikationer og dette ikke blev gjort, kan den uddannelsessøgende heller ikke opnå kompetencen. Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Vejleders underskrift... Dato.. 31
Checkliste til bedømmelse af kompetence: 1.8.2: Thyreoidea-ultralyd: selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Lægens navn. Praktisk gennemførelse af undersøgelsen: Ja Nej Er patienten blevet identificeret korrekt? Er patienten blevet informeret om formålet med undersøgelsen? Vælges den korrekte UL-probe? Vælges et fornuftigt forhold mellem skannedybde og kirtelstørrelsen? Undersøges begge kirtellapper samt istmus? Udprintes relevant billedmateriale til dokumentation af fund? Det udfærdigede svar til henvisende afdeling: Korrekt vurdering af ultralydsfundet? Korrekt konklusion draget udfra undersøgelsesfundet? For at den uddannelsessøgende skal kunne opnå denne delkompetence skal alle 8 checkpunkter opnås! Ultralydsdelen af kompetence 1.8.1 er samlet vurderet som godkendt Vejleders underskrift... Dato.. 32
Checkliste til bedømmelse af kompetence: 1.6.1: Renografi (såvel uden som med ACE-inhibitor provokation) og diureserenografi: Selvstændigt gennemføre undersøgelse, analysere og beskrive data. Lægens navn. Praktisk gennemførelse af undersøgelsen: Er patienten blevet identificeret korrekt? Er patienten blevet informeret om formålet med undersøgelsen? Bedes patienten om at lade vandet inden us.? Spørges der til / vurderes væskeindtagelsen inden us.? Er journal/henvisning gennemset mhp. korrekt indikation for undersøgelsen? Er radioaktivt lægemiddel kontrolleret? Er patienten blevet lejret bedst muligt? Er gamma kamera hovedet (parallelhulskollimator) indstillet så tæt på patienten som muligt? Er nyrerne placeret korrekt under optagelsen? Måles diuresen efter renografien? Indtegnes de korrekte ROI s? Foretages en korrekt beskrivelse/tolkning af funktionsfordelingen? Foretages en korrekt beskrivelse/tolkning af afløbsforholdene? Ja Nej For at den uddannelsessøgende skal kunne opnå kompetencen, skal alle 13 checkpunkter opnås! Denne delkompetence er samlet vurderet som godkendt Vejleders underskrift... Dato.. 33
Vurderingsskala til bedømmelse af kompetence: 1.12.1: 131-jod-behandling ved benigne thyreoideasygdomme: Selvstændigt vurdere indikation for og gennemføre behandling Lægens navn. Ok (2 point) Delvis ok (1 point) Ikke ok (0 point) Virkningsmekanisme Kan redegøre for Kan ikke redegøre for Indikationer Kan redegøre for Kan ikke redegøre for Kontraindikationer Kan redegøre for Kan ikke redegøre for Bivirkninger Kan redegøre for Kan ikke redegøre for Strålehygiejniske Ved ambulant behandling Kan redegøre for Kan ikke redegøre for forholdsregler Behandling under indlæggelse Kan redegøre for Kan ikke redegøre for Thyreoideaskintigrafi Checker om under- Checker ikke Patientforberedelse + evt ultralyd Information af patient søgelser foreligger Giver tilstrækkelig mundtlig information, checker om skriftlig information er udleveret og checker at restriktioner ved given dosis fremgår Patient medicin (Thycapzol/PTU) Checker og informerer om evt pause og evt videre behandling Informerer ikke og checker ikke for skriftlig information Checker ikke Estimering og kontrol af dosis Kontrollerer Kontroller ikke Sikring af, at patient ved hvornår Checker Checker ikke der er givet tid til kontrol Svar til henvisende I orden Ikke i orden afdeling For at den uddannelsessøgende læge skal kunne opnå kompetencen skal mindst 20 point opnås! Denne kompetence er samlet vurderet som godkendt Vejleders underskrift... Dato.. 34
Væsentlige patientkontakter og hændelsesforløb, significant event analysis Gennemgang af et patientforløb i et kollegialt forum er en velkendt metode til erfaringsbaseret læring i medicinske sammenhænge: Materiale hentes fra et selvvagt og aktuelt case, som af deltageren opleves som eksemplarisk eller problematisk. Formen kan være, at man arbejder enkeltvis eller i gruppe. Hvis man vælger at arbejde enkeltvis, bliver forløbet tildelt opgave fulgt af vejledersamtale / fremlæggelse på konference. Lægens navn: Valgt Case: Hvad var eksemplarisk/problematisk? Hvilke faktorer førte til dette? Hvordan kunne man yderligere have optimeret forløbet? Hvordan kunne man have undgået det problematiske forløb? Hvad kan vi generalisere ud fra dette forløb? 35
Formular til læringskontrakt Planlægning af træning af lægelig kompetence. (Udfyldes i samarbejde med vejleder) Læge Vejleder Måned / Uge Månedens / Ugens kompetencemål er: Delkompetencer Arbejde der skal gøres Tilbagemelding Planlægning for måneden/ugen Uge 1/ Mandag Uge 4 / Torsdag Uge 2 / Tirsdag Fredag Uge 3 / Onsdag 36
Vurdering af læringsprogression ved hjælp af vurderingsskalaer Navn:.Dato: Afd.:. Niveau/stilling /(I/H): Kompetence:... Vurderingsskalaer bruges til at bedømme adfærd og komplekse færdigheder, hvor der ikke findes mere objektive målingsinstrument. De er ordinatskalaer, mest almindeligt delt i 5 trin. Eksempel: Lægens måde at beskrive.- skintigrafi er (sæt x): Fuldt ud til det niveau man forventer af en speciallæge 5 I de fleste tilfælde på en speciallæges niveau, men der er nogle begrænsninger indenfor enkelte områder Som oftest tilstrækkelig, men der er betydende mangler indenfor enkelte områder 4 3 Mangelfulde indenfor flere områder 2 Så mangelfuld at der kræves konstant supervision 1 Vurderingsskalaens svaghed er, at den medfører en subjektiv vurdering og altså har lav interobservatør pålidelighed (reliability). Den kan forbedres ved at instruere og træne bedømmerne. Den forhøjes endvidere ved, at den læge, der skal bedømmes bliver bedømt i den samme situation og med den samme skala af forskellige og uafhængige bedømmere, enten samtidigt eller ved forskellige tidspunkter. Som vurderingsskala ved observation af procedurer kan denne vurderingsskala også bruges. Den er dog kun anvendelig til vurdering af ikke-komplekse procedurer. Reference: Practical guide to the evaluation of clinical competence. E. S. Holmboe, R. E Hawkins. Mosby Elsevier.2008 Vurdering af Læringsprogression ved hjælp af Global vurderingsskala ( Analytic Framework ) 37
Navn: Dato:..Afd:.. Niveau/stilling (I/H): Generel vurdering / Kernekompetence: Viden Dårlig Kræver forbedring Acceptabel over niveau udmærkede Færdigheder Holdninger Initiativ/selvstændighed Den globale vurderingsskala kan anvendes til at vurdere den yngre læge under og efter et uddannelsesforløb. Den kan anvendes ved i en generel vurdering der dækker flere kompetencer, men også ved eks én vigtig kernekompetence. Man bør inden evalueringen fastlægge et niveau for acceptabelt udfald, eks det acceptable niveau. Reference: Practical guide to the evaluation of clinical competence. E. S. Holmboe, R. E Hawkins. Mosby Elsevier.2008 38
Vurdering af Læringsprogression ved hjælp af udviklings skala ( Developmental framework ) til vurdering af udvalgte områder Navn:.dato: Afd: Niveau/stilling (I/H): kompetence: Begynder avanceret begynder Kompetent dygtig ekspert mester (Novice) (Advanced beginner) (Competent) (Proficient) (Intuitiv expert) (Master) Udviklingsskalaen er især velegnet til nybegyndere, eks. den yngre læge i introduktionsstilling der skal oplæres i en kompetence så som eks distal blodtryksmåling eller en skintigrafi type Man bør inden evalueringen fastlægge et niveau for acceptabelt udfald, eks når den yngre læge betegnes som dygtig. Reference: Practical guide to the evaluation of clinical competence. E. S. Holmboe, R. E Hawkins. Mosby Elsevier.2008 39
Læst litteratur Lægens navn: Lærebogsafsnit Dato Monografier Artikler Editorials o.l. 40
Deltagelse i kongresser, symposier, workshops, møder og kurser (udover de obligatoriske) med sundhedsfaglig relevans. Lægens navn: Mødet /kursets navn Sted og dato Emne Poster/foredrag navn Aktiv/passiv deltagelse Abstract +/- 41
Sundhedsstyrelsens blanketter til brug for uddannelsessamtaler 42
Bilag A Introduktionssamtale Introduktionssamtalen gennemføres senest 2 uger efter tiltrædelsen af stillingen. Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom. Skemaet udfyldes af den uddannelsessøgende læge og vejlederen i fællesskab. (Opbevares på uddannelsesstedet og af den uddannelsessøgende læge.) Uddannelsessøgende læges navn: Uddannelsesstilling Ansættelsesperiode fra: Stillingsnummer: til: Afdeling/praksis: Sygehus: Vejleders navn: Uddannelsestrin: Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor: Under samtalen indgår følgende punkter: Omtale af introduktionsmateriale og introduktionen på uddannelsesstedet Drøftelse af den uddannelsessøgende læges hidtidige uddannelsesforløb med særlig vægt på forhold vedr. diagnostiske, terapeutiske og teoretiske færdigheder Gennemgang af målbeskrivelse for specialet/uddannelsesniveauet Gennemgang af checkliste Gennemgang af uddannelsesprogram og plan for praktisk gennenførelse Aftale om samarbejdsrelation mellem vejleder og uddannelsessøgende læge Omtale af afdelingsinstruks Orientering om uddannelsesstedets etiske retningslinier, kvalitetssikring, systematiserede undervisning samt administrative forhold Drøftelse af den uddannelsessøgende læges individuelle uddannelsesmæssige, herunder forskningsmæssige ønsker Udfærdigelse af uddannelsesplan 43
Bilag AP Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udfærdiges i fællesskab under introduktionssamtalen med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. (Opbevares af den uddannelsessøgende læge.) 1. Særlige indsatsområder for det videre uddannelsesforløb: 2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at: 3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at: Justeringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den: Ovenstående samtale udført den: Uddannelsessøgende læge Vejleder/praksistutor Kontrasigneret af uddannelsesansvarlig overlæge 44
Bilag B Justeringssamtale Justeringssamtalen gennemføres midtvejs i ansættelsesperioden, dog senest efter seks måneders ansættelse. Ved længerevarende ansættelse finder justeringssamtale sted hver 6. måned. Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom. Skemaet udfyldes af den uddannelsessøgende læge og vejlederen i fællesskab. (Opbevares på uddannelsesstedet og af den uddannelsessøgende læge.) Uddannelsessøgende læges navn: Uddannelsesstilling Ansættelsesperiode fra: Stillingsnummer: til: Afdeling/praksis: Sygehus: Vejleders navn: Uddannelsestrin: Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor: Under samtalen indgår følgende punkter: Gennemgang og opdatering af den ved introduktionssamtalen udfærdigede uddannelsesplan med særlig vægt på forhold vedr. diagnostiske, terapeutiske og teoretiske færdigheder Gennemgang af checklisten Det hidtidige samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og vejlederen, herunder justeringer og opdatering af samtalehyppighed m.m. Uddannelseselementets gennemførlighed indenfor de givne rammer. Skønnes dette ikke muligt, se kap. 9 i vejledningen om evaluering Den uddannelsessøgende læges videre karriereplanlægning (se nedenfor) Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning: Stærke og svage sider i det kliniske arbejde Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner Kursusdeltagelse Forskningsdeltagelse Samarbejdsrelationer Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et) 45
Bilag BP Opfølgning af uddannelsesplanen - indgået i forbindelse med introduktionssamtalen Aftale vedrørende det kliniske arbejde, klinisk undervisning, arbejdstilrettelæggelse, checklister m.v. med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. (Opbevares af den uddannelsessøgende læge.) 1. Hvilke punkter er aftalt som særlige indsatsområder i det videre forløb frem til næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen: 2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at: 3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at: Næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den: Ovenstående samtale udført den: Uddannelsessøgende læge Vejleder/praksistutor Kontrasigneret af uddannelsesansvarlig overlæge 46
Bilag C Slutevalueringssamtale Slutevalueringssamtalen gennemføres indenfor den sidste måned af ansættelsesperioden. Deltagerne i samtalen er vejlederen/praksistutoren og den uddannelsessøgende læge samt den uddannelsesansvarlige overlæge, hvis en af parterne anmoder herom. Skemaet udfyldes af den uddannelsessøgende læge og vejlederen i fællesskab. (Opbevares på uddannelsesstedet og af den uddannelsessøgende læge.) Uddannelsessøgende læges navn: Uddannelsesstilling Ansættelsesperiode fra: Stillingsnummer: til: Afdeling/praksis: Sygehus: Vejleders navn: Uddannelsestrin: Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor: Ved samtalen: 1 udfærdiges den sammenfattende bedømmelse (bilag CS) 2 gennemdrøftes den uddannelsessøgende læges fremtidige uddannelsesforhold 3 drøftes den uddannelsessøgende læges evaluering af uddannelsesstedet Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning: 1 Stærke og svage sider i det kliniske arbejde 2 Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber 3 Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner 4 Organisatorisk arbejde 5 Kursusdeltagelse 6 Forskningsdeltagelse 7 Samarbejdsrelationer 8 Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et) 47
Bilag CS Sammenfattende bedømmelse for navn cpr Det attesteres hermed at uddannelseselementet: i specialet: i perioden fra til i stillingsnummer: på afdeling: på sygehuset/praksis: er gennemført som beskrevet i målbeskrivelsen. (Opbevares på uddannelsesstedets personalesag og af den uddannelsessøgende læge.) Evalueringssamtalen udført den: Uddannelsessøgende læge Vejleder/praksistutor Kontrasigneret af uddannelsesansvarlig overlæge 48
Bilag D Den uddannelsessøgende læges vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion Skemaet indgår i forbindelse med slutevalueringssamtalen. (Se kapitel 4 vedrørende den videre korrespondance) Stillingsart (sæt kryds): Reservelæge i turnusstilling i Reservelæge i introduktionsstilling i Reservelæge i undervisningsstilling i Reservelæge i almen medicinsk blokstilling i 1.reservelæge (fase III) i (angiv speciale) (angiv speciale) (angiv speciale) (angiv afdelingsspeciale) (angiv speciale) Supplerende uddannelse i (angiv speciale) til (angiv speciale) Hospital Afdeling Afdelingens påtegning Ansættelsesperiode Vejleder Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor Der ønskes en beskrivelse af, hvad der var meget hensigtsmæssigt/uhensigtsmæssigt ved uddannelsesforløbet samt fremsættelse af forslag til forbedringer, bl.a. vedr. introduktionsprogram, målbeskrivelsen, uddannelsesprogram, uddannelsesplanlægningen, undervisningsformer, funktionsmuligheder (arbejds-vilkår), introduktionssamtale, justeringssamtale, evalueringssamtale og vedr. den kliniske vejleders /praksistutorens funktion. 49
Bilag E Den uddannelsessøgende læges vurdering af uddannelsesstedets uddannelsesfunktion Skemaet og en kopi heraf afleveres på uddannelsesstedet ved stillingsophør. Fra uddannelsesstedet sendes materialet herefter til henholdsvis sygehusledelsen/praksiskoordinatoren og sygehusforvaltningen/videreuddannelsesudvalget/rådet. Oplysningerne indgår sammen med andre evalueringer i den løbende kvalitetsmonitorering af speciallægeuddannelsen. (Se kapitel 4 vedrørende den videre korrespondance) Stillingsart (sæt kryds): Reservelæge i turnusstilling i Reservelæge i introduktionsstilling i Reservelæge i undervisningsstilling i Reservelæge i almen medicinsk blokstilling i 1.reservelæge (fase III) i (angiv speciale) (angiv speciale) (angiv speciale) (angiv afdelingsspeciale) (angiv speciale) Supplerende uddannelse i (angiv speciale) til (angiv speciale) Hospital Afdeling Ansættelsesår Vejleder Uddannelsesansvarlig overlæge/praksistutor Der ønskes en beskrivelse af, hvad der var meget hensigtsmæssigt/uhensigtsmæssigt ved uddannelsesforløbet samt fremsættelse af forslag til forbedringer, bl.a. vedr. introduktionsprogram, målbeskrivelsen, uddannelsesprogram, uddannelsesplanlægningen, undervisningsformer, funktionsmuligheder (arbejds-vilkår), introduktionssamtale, justeringssamtale, evalueringssamtale og vedr. den kliniske vejleders /praksistutorens funktion. Svarene angives med tal (1-9) i felterne til højre. Skriv tal A. Introduktion 1. Hvordan vurderer du kvaliteten af introduktionen på uddannelsesstedet? (lav: 1, høj: 9) 1 9 2. Fulgte du introduktionsprogrammet? (slet ikke: 1, ja fuldstændigt: 9) 1 9 B. Uddannelsesprogram 3. Hvordan vurderer du kvaliteten af uddannelsesprogrammet? (lav: 1, høj: 9) 1 9 4. Svarer indholdet til målbeskrivelsens krav? (slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1 9 5. Svarede uddannelsesforløbet til uddannelsesprogrammet? (slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1 9 6. Har du indfriet checklistens delpunkter? (slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1 9 50
C. Vejleder (praksistutor) 7. Hvordan var kvaliteten af vejlederens indsats i forhold til din uddannelse? (lav: 1, høj: 9) 1 9 8. Anvendtes samtaleindholdet (og uddannelsesplanen) i praksis? (slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1 9 9. Hvordan var graden af supervision? (for lav: 1, ideel: 9) 1 9 10. Var vejlederen tilstede i tilstrækkeligt omfang? (slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1 9 11. Anviste vejlederen dig uddannelsesrelevante arbejdsområder? (slet ikke: 1, ja absolut: 9) 1 9 D. Arbejdstilrettelæggelse 12. Hvordan vurderer du graden af selvstændighed i det kliniske arbejde? (lav: 1, høj: 9) 1 9 13. Hvordan vurderer du arbejdsbyrden? (lav: 1, extrem: 9) 1 9 14. Var arbejdet tilrettelagt med rimelig hensyntagen til uddannelsen? (slet ikke: 1, ja absolut: 9) 15. Hvordan var vagthyppigheden i forhold til vagtens uddannelsesværdi? (for lav: 1, for høj: 9) 1 9 1 9 16. Hvordan vurderer du uddannelsesværdien af vagtarbejdet? (lav: 1, høj: 9) 1 9 17. Hvordan vurderer du uddannelsesværdien af dagarbejdet? (lav: 1, høj: 9) 1 9 E. Øvrige forhold 18. Deltog du i forskning/kvalitetsudviklingsarbejde? (slet ikke: 1, meget: 9) 1 9 19. Deltog du i administrativt arbejde? (slet ikke: 1, meget: 9) 1 9 20. Deltog du i afdelingens formaliserede undervisning? (slet ikke: 1, ja, alt: 9) 1 9 21. Underviste du selv? (slet ikke: 1, meget: 9) 1 9 22. Hvordan vurderer du afdelingens uddannelsesmiljø/prioritering? (lav: 1, høj: 9) 1 9 D. Samlet vurdering 23. Hvordan vurderer du uddannelsesstedets samlede uddannelsesindsats? (lav: 1, høj: 9) 1 9 24. Hvordan vurderer du dit samlede uddannelsesudbytte under ansættelsen? (ringe: 1, højt: 9) 1 9 51
Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i den lægelige videreuddannelse Læge.. CPR -.. har som delelement af den kliniske basisuddannelse eller har som introduktionsuddannelse / delelement af hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i... gennemført Ansættelse ved.. (Uddannelsesstedets navn og afd.) i perioden fra: til:.. Stillingsnummer Det attesteres, at: Den uddannelsessøgende læge har haft funktion i det anførte tidsrum. Det bekræftes samtidig, at der ikke har været sygefravær mv. der overstiger 10 % af uddannelsesdelen. Sted og dato... Uddannelsesansvarlig overlæges underskrift.. Uddannelsesansvarlig overlæges stempel 52
Fagligt vurderingsskema for læger i introduktionsstilling 53
Fagligt vurderingsskema for læger i introduktionsstilling i klinisk fysiologi og nuklearmedicin side 1 (bilag 1) Den uddannelsessøgendes navn Antal mdr. i introduktionsstillingen Ansættelsessted (afdeling og hospital) Dato for bedømmelsen Bedømmelse i forhold til forventet niveau Medicinsk Ekspert Viser evne for specialet Meget under niveau Under niveau På niveau Over niveau Meget over niveau Kan ikke bedømmes Bemærkninger Forstår sammenhæng mellem kliniske symptomer og fund Kan foreslå/anvende de nuklearmedicinske/klinisk fysiologiske modaliteter under hensyntagen til indikationer og kontraindikationer Kommunikator Formidler et undersøgelsesresultat mundtligt, herunder i konferencesituation Formidler skriftligt fund og diagnoser Samarbejder Viser ansvar for at etablere og udvikle effektive samarbejdsrelationer i tværfaglige teams, specielt i samarbejde med andre personalegrupper om undersøgelsesplanlægning og udførelse Evner at samarbejde med læger og andet personale fra kliniske afdelinger Kommunikerer relevant med patienter Leder, administrator Formår at strukturere sin arbejdsdag Anvende instrukser Sundhedsfremmer Kende strålehygiejniske principper Akademiker Demonstrerer vilje og evne til kontinuerligt at opsøge ny viden, vurdere og udvikle egen ekspertise Kan fremlægge cases Professionel Anerkender egne personlige faglige og etiske grænser Demonstrerer målrettethed i planlægning af egen læring og uddannelse 54