Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning

Investering og omkostninger til vedligehold i malkestalde, karrusel og automatisk malkning Kvægbrugskonsulent Christian Raun, Sønderjysk Landboforening TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Valg af malkesystem bør overvejes nøje. Dette skyldes, at valg af malkesystem påvirker flere faktorer som blandt andet økonomi, arbejdsforbrug og kapacitet på kort og lang sigt. I det følgende sammenlignes anlægsprisen og omkostninger til service og vedligehold for henholdsvis malkestald, malkekarrusel og automatisk malkning (AMS). Aktuelle malkesystemer Malkesystemer, som anvendes i dag, kan opdeles i følgende typer: Malkestald - sildeben - parallel - tandem Karrusel - indvendig malkning - udvendig malkning AMS - enkeltboks - flerboks Anlægspris I tabel 1 og 2 er angivet anlægspriser for tre mulige malkesystemer af henholdsvis malkestald, karrusel og AMS ved besætningsstørrelser på ca. 130 og 260 køer. Der er desuden beregnet et gennemsnitligt årligt tilbagebetalingsbeløb for investering i de tre forskellige malkesystemer. I tabel 1 og 2 er anlægspriserne angivet med en variation. Denne variation dækker over værdien af forskellige tilbehørsmuligheder. Til malkestalde kan nævnes tilbehørsmuligheder som kraftfodertildeling i malkestald, direkte udgang (fast exit), mælkemåler og managementsystem. På karruseller er det hovedsageligt mælkemåling og managementsystem, som kan betegnes som tilbehør. I AMS er der ligeledes flere tilbehørsmuligheder, som dog varierer efter fabrikat. Der er angivet en anlægspris for ekstra bygning ved malkestald og karrusel i nedenstående beregninger. Ved AMS er der ikke medtaget ekstra anlægspris til bygning. Begrundelsen for at medregne ekstra anlægspris til bygning på de øvrige malkesystemer er, at malkestald og karrusel optager mere plads end AMS. Dette varierer dog efter størrelse og type af malkesystem og størrelse på en eventuel opsamlingsplads. Af tabel 1 ses, at det gennemsnitlige tilbagebetalingsbeløb er 89.500, 167.000 og 258.100 kr. for henholdsvis malkestald, karrusel og AMS. Tabel 2 viser, at det gennemsnitlige, årlige tilbagebetalingsbeløb er 119.300, 190.800 og 441.300 kr. for henholdsvis malkestald, karrusel og AMS. Besætningsstørrelse på kort og langt sigt Sammenlignes tabel 1 og 2 ses tydeligt, at malkestald og karrusel økonomisk set har stordriftsmæssige fordele i forhold til AMS, da anlægsprisen pr. ko falder med stigende besætningsstørrelse. Anlægsprisen skal desuden vurderes i sammenhæng med ønsket kapacitet på nuværende og senere tidspunkt. I eksemplet i tabel 1 vil en karrusel med 26 pladser kun være aktuel i en besætning med 130 køer, såfremt besætningen ønskes udvidet fremover. I den forbindelse vil udvidelse kun bestå af ekstra sengebåse. I eksemplet med AMS er kapaciteten derimod fuldt udnyttet, og såfremt besætningen ønskes udvidet, skal der investeres i både malkeanlæg og staldareal til udvidelsen. Arbejdsform og -forbrug Med hensyn til arbejdsform adskiller AMS sig væsentlig fra malkestald og karrusel ved, at den manuelle malkning i AMS er afløst af mere opsyn og management. Arbejdsdagen i AMS vil desuden være mere fleksibel. I mange besætninger vil installering i AMS desuden resultere i et lavere arbejdsforbrug. Det er dog vigtigt, at ønsker og krav til arbejdsforbrug overvejes ved valg af malkesystem. Valg af tilbehør Anlægsprisen på malkesystem kan variere betydeligt efter omfang af tilbehør. Den største forholdsvise forskel ved valg af forskelligt tilbehør ses ved malkestalden. Det er dog vigtigt, at det overvejes nøje, hvilket tilbehør der er brug for. I forbindelse med direkte sammenligning af anlægspris for forskellige malkesystemer skal der dog tages højde for forskellige tilbehør og funktioner ved malkesystemerne. Service og vedligehold Omkostninger til service og vedligehold varierer efter malkesystem og tilbehør. I tabel 3 er angivet anslåede omkostninger til service og vedligehold for de tre typer af malkesystemer anvendt i tabel 1 og 2. 122

Af tabel 3 ses, at de årlige omkostninger til service og sliddele er større ved AMS end ved malkestald og karrusel. Ved stigende besætningsstørrelse vil omkostninger til service og vedligehold pr. ko reduceres ved malkestald og malkekarrusel. Ved AMS vil omkostningerne til service og vedligehold derimod være næsten konstant pr. ko ved stigende besætningsstørrelse. Følsomhed Specifikke forhold på de enkelte bedrifter varierer. Det er derfor nødvendigt at se på følsomheden af priserne på anlæg, service og vedligehold. Omkostninger til malkesystem vil hovedsageligt være følsom overfor følgende faktorer: Levetid på anlæg Anlægspris Kalkulationsrente Stigningstakster på udgifter til service og vedligehold. Ved ændret levetid på malkesystemet ændres det gennemsnitlige tilbagebetalingsbeløb for AMS mest, da det system har den største anlægspris samt den mindste levetid. Ændres levetiden f.eks. fra 10 til 13 år for en anlægspris på 1.900.000 som i tabel 1, mindskes det gennemsnitlige årlige tilbagebetalingsbeløb fra 258.100 kr. til 214.700 kr. Konklusion Anlægspris og omkostninger til service og vedligehold til AMS er generelt større i forhold til malkestald og karrusel. Det er dog vigtigt, at den ønskede kapacitet på kort og langt sigt inddrages i overvejelserne inden valg af malkesystem. Ved stigende besætningsstørrelse vil det gennemsnitlige årlige tilbagebetalingsbeløb falde mere for malkestald og karrusel end for AMS. Behovet for tilbehør skal overvejes ved sammenligning af malkesystemer. Tabel 1. Anlægspris og gennemsnitligt, årligt tilbagebetalingsbeløb for malkestald, karrusel og AMS. Der er taget udgangspunkt i en besætningsstørrelse på ca. 130 køer. Malkestald Karrusel AMS Type Sildeben 2*12 Indvend. malkn. 2 stk. enkeltboks eller 26 pladser 1 stk. flerbokse (3 malkebokse) Pris, malkeudstyr, kr. 500.000 +/- 150.000 900.000 +/- 150.000 1.900.000 +/- 150.000 Pris, ekstra bygning, kr. 250.000 500.000 0 Anlægspris i alt, kr. 750.000 1.400.000 1.900.000 Levetid, år 12 12 10 Kalkulationsrente, % 6 6 6 Årligt tilbagebetalingsbeløb, kr. 89.500 167.000 258.100 Tabel 2. Anlægspris og gennemsnitligt, årligt tilbagebetalingsbeløb for malkestald, karrusel og AMS. Der er taget udgangspunkt i en besætningsstørrelse på ca. 260 køer. Malkestald Karrusel AMS Type Sildeben 2*16 Indvend. malkn. 4 stk. enkeltboks eller 32 pladser 2 stk. flerbokse (3 malkebokse) Pris, malkeudstyr, kr. 700.000 +/- 150.000 1.000.000 +/- 150.000 3.700.000 +/- 150.000 Pris, ekstra bygning, kr. 300.000 600.000 0 Anlægspris i alt, kr. 1.000.000 1.600.000 3.700.000 Levetid, år 12 12 10 Kalkulationsrente, % 6 6 6 Årligt tilbagebetalingsbeløb, kr. 119.300 190.800 441.300 Tabel 3. Årlige omkostninger til service og vedligehold til henholdsvis malkestald, karrusel og AMS. Malkestald Karrusel AMS Ved 130 årskøer som i tabel 1 Sildeben 2*12 Indvend. malkn. 2 stk. enkeltboks eller 26 pladser 1 stk. flerbokse (3 malkebokse) 35.000 kr. 40.000 kr. 75.000 kr. Ved 260 årskøer som i tabel 2 Sildeben 2*16 Indvendig malkning 4 stk. enkeltbokse eller 32 pladser 2 stk. flerbokse (3 malkebokse) 45.000 kr. 50.000 kr. 140.000 kr. 123

Malkerutiner og malkekapaciteter i malkestald, karruseller og AMS Landskonsulent Jan Brøgger Rasmussen, Landskontoret for Bygninger og Maskiner TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Det diskuteres ofte, hvor mange køer der malkes pr. mandetime. Men det kan også være kilo mælk pr. mandetime, der er målet. Ved automatisk malkning (AMS) kan antallet af succesfulde malkninger også være et mål. Det vigtigste er dog, at malkningen altid udføres som et kvalitetsarbejde! Rene køer er en forudsætning En af forudsætningerne for en god kapacitet er, at køerne er rene, når de kommer til malkning. Hvilearealet (sengebåsen eller dybstrøelsen) skal være ren, tør og velstrøet, så køerne får et godt leje og ikke bliver beskidte. Gangarealerne skal være rene og tørre, ellers er der risiko for, at hvilearealerne forurenes, og at køerne slæber gødningsrester med til malkning. Malkestalde og malkekarruseller I 2002 er der udført en FarmTest af malkekarruseller, inklusiv kapacitetsmålinger på malkestalde. De følgende resultater er fra denne FarmTest. Sildeben eller parallel malkestald Antal køer malket i sildeben og parallel malkestalde er næsten ens - i gennemsnit 77 køer pr. mandetime. Der var ingen sikker forskel typerne imellem. Det skal bemærkes, at der var opsamlingsplads og direkte udgang ved begge typer malkestalde. Karrusel kontra malkestald Resultaterne viser, at der kan malkes 93 køer med malkekarrusel og 77 køer pr. mandetime i malkestalde (Tabel 1). Tallene i tabel 1 er gennemsnitstal for forskellige størrelser karrusel og malkestald. Der er en klar sammenhæng mellem antal malkepladser og kapaciteten. Flere malkepladser giver en stigning i kapaciteten. Undersøgelsen viser, at der generelt kan malkes det samme antal køer pr. time ved samme arbejdsindsats, ved holdmalkning i malkestalde eller malkning i karrusel. Tabel 1. Køer malket pr. mandetime i karrusel og malkestald med direkte udgang. Karruseller Malkestalde med direkte udgang Køer malket pr. mandetime 93 77 Kg EKM pr. mandetime 1.317 1.217 Variation i kapaciteten Kapaciteten ved samme størrelse karrusel eller malkestald kan variere meget. Opsamlingsplads En opsamlingsplads er nødvendig. Det er dog en dyr investering pga. mange kvadratmeter. Der kan i gennemsnit malkes 18 køer mere pr. mandetime i karruseller med opsamlingsplads end uden opsamlingsplads. Ind- og udgangsforhold Køerne skal let og ubesværet kunne komme ind og ud fra malkepladserne,. ellers spildes der en del tid. Snævre gange og forkert placeret inventar sænker koens hastighed. Malkerens arbejdsrutiner Malkeren skal have et godt overblik til ind- og udgang samt eventuelle afspark. Der skal være ensartede malkerutiner (aftørring, formalkning, påsætning), og der bør ikke varieres under malkning. Beskidte køer eller problemkøer kræver ekstra tid. I karruseller sænkes kapaciteten, hver gang malkeren forlader malkepladsen. Aftørring og forberedelse skal ske hurtigt efter, at køerne er kommet ind på malkepladsen for at sikre, at køerne er færdige ved udgang. Ellers bliver der stop på karrusellen. Hastigheden på karrusellen skal tilpasses arbejdsrutiner, køernes malketid og antal malkepladser, så køerne er færdige ved udgangen. Aftørring og forberedelse Det kan ikke anbefales at forøge kapaciteten ved at reducere tiden til aftørring og forberedelse. En kort forberedelse eller formalkning med kun en stråle giver en dårligere/langsommere nedlægning af mælken og risiko for et højere kimtal. Anbefalinger: Korrekt og grundig aftørring God formalkning (2-3 stråler) Interval fra start af forberedelse til slut påsætning 30 sekunder. Optimering af kapaciteten Mange karruseller og malkestalde har mulighed for større kapacitet, en optimering af ind- og udgangsforhold, inventar og malkerutiner. For at identificere mulighederne for optimering kan man have en ekstra person med ved en eller flere malkninger. Den ekstra person observerer og bedømmer malkningen, herunder kotra- 124

fikken. Det skal være en rådgiver med erfaring i indretning af malkeafdelinger. Planlægning Ved planlægning af en ny malkeafdeling er det vigtigt med god tid til overvejelser om valg og indretning. Opstil en målsætning eller ønskeliste med de krav, der er udgangspunktet til malkeafdelingen, og få dem diskuteret med rådgivere og kolleger. Besøg lignende anlæg i drift, som minimum under en hel malkning, eventuelt under flere. Prøv malkningen selv, da man derved får et godt indtryk af malkerutinerne og flowet. Ti minutter i en malkekarrusel som gæst med hænderne i lommerne giver ikke overblikket! Automatisk malkning Malkning med AMS foregår hele døgnet. Køerne kommer hurtigt ind i en naturlig rytme, som vil afspejles via antal malkninger pr. time. Døgnrytmen vil ofte vise, at der er udsving i antal malkninger pr. time og i malkeenhedens udnyttelsesgrad. Kunsten er at forøge antallet af malkninger og udnyttelsesgraden. Kapaciteten ved AMS kan opgøres på mange forskellige måder. Alle nøgletal siger på hver deres måde noget om kapaciteten. Kapacitet ved AMS: Antal malkende køer Antal succesfulde malkninger pr. døgn Antal kilo mælk pr. døgn eller år for hver AMS-enhed Antal kilo EKM pr. døgn eller år for hver AMS-enhed. Malkekapaciteter i praksis I faktaboksen er angivet et interval med erfaret antal malkende køer på forskellige typer af AMS. Antal malkninger og antal kilo mælk varierer ligeledes, og det vurderes til at være større end antal malkende køer. Kapaciteter fra praksis med AMS: Enkeltboksenhed: 60-70 malkende køer i praksis To-boksenhed parallel: 90-110 To-boksenhed tandem: 75-90 Tre-boksenhed tandem: 90-125 Fire-boksenhed tandem: 110-140 Alle to, tre og fire boksenheder i tandemudgave er med forseparation før malkning. Hvordan optimerer jeg malkekapaciteten? Investering i et AMS-anlæg er en større investering, og derfor er det vigtigt, at kapaciteten udnyttes bedst muligt. Få koen til at stå stille Påsætning vil altid være lettere for maskinen, hvis koen står stille. Giv koen en god oplevelse ved malkning, herunder et godt foder, så snart den er i malkeboksen. Forbedret påsætning En hurtig og korrekt påsætning øger kapaciteten. Påsætningssikkerhed og hastighed vil helt sikkert blive yderligere forbedret i fremtiden. Driftssikkerhed og fjumre-stop Driftssikkerheden er vigtig for ikke at forstyrre køernes rytme. I faktaboksen er angivet nogle af de forhold, som vil give en bedre driftssikkerhed. Forebyggende tilsyn og service (daglig og periode) vil altid forbedre driftssikkerheden. God driftssikkerhed: Daglig tilsyn og service Instruktion af brugerefteruddannelse Letlæselig og letforståelig brugervejledning på dansk Servicekontrakt Tilkald af servicetekniker (maks. to timer) Veluddannede serviceteknikere. Ind- og udgang Køerne skal have en hurtig og ubesværet ind- og udgang i malkeboksen. Der bør ikke være skarpe sving og snævre gange eller inventar, som kan skade køerne. Udgang er ofte langsommere end indgang, da køerne ofte er hurtige til at gå ind i malkeboksen for at få kraftfoder. Kotrafik Kotrafikken skal være glidende og jævn, hvilket kræver gode gangveje og ingen krydsende kotrafik (pas på knudepunkter). Kotrafikken skal indrettes, så den naturligt er fra hvileareal malkning ædeplads hvileareal. Vandkar og foderautomater skal placeres, så køerne kan komme til og fra AMS-enhed uden at blive forstyrret. Tilpasset fodring Afstem fodring i AMS enhed og ved foderbord (alternativ automater), så et besøg i AMS er det mest attraktive. Foder i AMS skal være velsmagende og uden smuld! Afslutning Det er vigtigt med en god planlægning og nøje overvejelse af en ny og stor investering i et malkesystem. Det er trods alt den største arbejdsoperation i stalden. De 3 bud: 1. Brug tid til planlægning og overvejelser før investering 2. Tag evt. i praktik hos nuværende brugere 3. Har du investeret i en malkekarrusel, malkestald eller AMS, så få en rådgiver til at tage pulsen på kapaciteten og rutinerne. Sidst, men ikke mindst, husk at driftsledelse er vigtig for, at ethvert malkesystem fungerer tilfredsstillende og specielt ved AMS! 125

Forekomst af produktionssygdomme efter skift af staldsystem Kvægfagdyrlæge Mogens Jakobsen, Danske Kvægfagdyrlæger og specialkonsulent Flemming Skjøth, Dansk Kvæg TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift I forbindelse med større forandring i produktionssystemet på en kvægbedrift stilles driftslederen over for nye udfordringer. Umiddelbart forventes det, at nye produktionsfaciliteter vil give en forbedring, idet der er mulighed for at rette op på uhensigtsmæssige forhold i det bestående system, men driftslederen yder måske også en ekstra eller anderledes indsats i et nyt eller stærkt moderniseret driftsanlæg. I de seneste år er der i en del besætninger skiftet fra bindestald til løsdriftsstalde, måske også samtidigt skift i malkeprincip til automatisk malkeanlæg (AMS). Baggrund Effekten af sådanne ændringer i produktionssystem på forekomsten af produktionssygdomme er undersøgt i et samarbejdsprojekt mellem Dansk Kvæg og Danmarks JordbrugsForskning AMS acceptabel mælkekvalitet. Undersøgelsen er færdig men endnu ikke endelig bearbejdet. Efterfølgende er der udvalgt resultater, der virker umiddelbart interessante. Produktionsresultater fra 404 danske kvægbedrifter, der i perioden 1996 til 2001 har foretaget en væsentlig ændring i driftsforhold er opgjort for henholdsvis en 6 måneders periode (fra 9 til 3 mdr.) før driftsomlægningen og en 6 måneders periode (fra 3 til 9 måneder) efter omlægningen. Der er set på tre karakteristiske grupper af besætninger, se tabel 1. Resultater Ud fra de indberettede data til kvægdatabasen er antal førstegangsbehandlinger for henholdsvis pattetråd, goldningsbehandling, fødselshjælp og tilbageholdt efterbyrd opgjort og sat i forhold til antal årskøer i samme periode. Opgørelsen er foretaget som forekomsten inden for besætninger, hvor der er minimum én registrering i perioden og som en vurdering af andelen af besætninger, som har minimum én registrering i perioden. Forekomsten og andelen samt vurderingen af, om der er en sikker forskel på niveauerne før og efter, fremgår af nedenstående tabel 2. Kommentarer Særdeles påfaldende er udviklingen i forekomst af pattetråd, hvor der er fundet en meget sikker sammenhæng til skiftet fra bindestald til løsdriftssystem. Forklaringen er indlysende for alle. En malkeko kan langt lettere udføre normal ligge/rejse adfærd i sengebåse end i en bindestald. En anden forklaring kunne være bedre pladsforhold, ændret underlag og strøelse i løsdriftsstalden end i den forladte bindestald. Også blandt besætninger, hvor AMS- introduktionen følges i et eksisterende løsdriftssystem, ses en nedgang i forekomsten af pattetråd, hvilket muligvis kan tilskrives, at køerne bevæger sig mere, eller at man i forbindelse med ændringen har ændret på pladsforholdene i båsene. Blandt besætninger ses også en nedgang efter omlægning, som dog kun er sikker for besætninger, der har skiftet fra bindestald uden at introducere AMS. En anden interessant sammenhæng er ændringen i forekomst af fødselshjælp og tilbageholdt efterbyrd. Her ses en reduktion i forekomsten ved skiftet fra bindestald til løsdriftsstald, der dog ikke er sikker for gruppen, der også har installeret AMS. Den mest nærliggende forklaring er en samtidig ændring i vilkårene for goldkøer og efterfølgende kælvning. Goldkøerne går løse og bringes i en langt bedre kondition før kælvningen, der også foregår i løsdrift i form af kælvningsboks. Forklaringen kan også være mere nuanceret i form af bedre goldkostyring, ændring i længden af goldperiode, osv. Påfaldende er der fundet en sikker stigning i forekomsten af tilbageholdt efterbyrd ved besætninger, der har etableret AMS i bestående stald, hvilket ikke er ønskelig. En nærliggende forklaring kunne være en ændret besætningssammensætning i forbindelse med ændringen, eksempelvis med indkøb af dyr, større andel gamle køer, der kælver, osv. Blandt de besætninger, der går fra bindestald til løsdrift uden AMS, bliver andelen af besætninger med problemer med tilbageholdt efterbyrd større. Dette kan sikkert skyldes, at de samtidig undergår en betydelig besætningsudvidelse. Endelig er der for forekomst af goldningsbehandling fundet en sikker sammenhæng til skift i staldsystem uanset, om der samtidig etableres AMS. Det kan være svært at give en sikker forklaring, men ændring i driftsformen kunne samtidig give et nyt og anderledes syn på yversundheden. En anden forklaring kunne være udsætning af køer med kroniske skader i yveret før overgang til løsdriftsanlæg, idet begge grupper har høj andel af udsatte køer med kronisk yverbetændelse. 126

Afslutning Der er påvist en sammenhæng mellem visse produktionssygdomme og skift i staldsystem blandt 404 danske besætninger, der i perioden 1996 til 2001 har foretaget væsentlige driftsomlægninger. Om udviklingen i sygdomsforekomst alene skal tillægges direkte afledte virkninger fra omlægningen, eller udviklingen også skyldes ændringer i driftsledelse, ændringer i goldko-management eller anderledes indkøbspolitik osv., kan ikke umiddelbart afdækkes. Fra praktisk erfaring kendes begrebet nystaldseffekt og i praksis opleves det også, at en sådan effekt er mere eller mindre blivende. Hvad forklaringen er kan være svær at fastlægge en kvægproduktion er en kompliceret størrelse, hvor årsag og virkning kan være svær at fastlægge præcist. Jo mere præcis og entydig dataopsamlingen foregår, jo større er muligheden for efterfølgende at fastlægge sammenhænge og sandsynlige forklaringer. Tabel 1. Tidligere anlæg Efter driftsomlægning Forkortelse Antal Traditionel malkning, bindestald Traditionel malkning, løsdriftsstald ams + skift 234 Traditionel malkning, løsdriftsstald Automatisk malkning, løsdriftsstald + ams skift 105 Traditionel malkning, bindestald Automatisk malkning, løsdriftsstald + ams + skift 65 Tabel 2. Inden for besætning forekomst 1 Andel af besætninger Produktionssygdomme Før Efter Før Efter % % Signifikans # % % Signifikans # Pattetråd ams +skift 1,8 0,8 *** 15,5 5,0 *** +ams skift 2,1 1,2 * 7,4 4,7 ns +ams +skift 2,0 1,0 * 13,1 8,2 ns Goldningsbehandling ams +skift 8,1 5,6 *** 49,2 48,2 ns +ams skift 6,6 8,0 ns 34,3 29,7 ns +ams +skift 12,0 8,1 * 45,9 48,6 ns Fødselshjælp ams +skift 2,0 1,2 *** 20,7 21,8 ns +ams skift 1,2 1,2 ns 30,9 26,4 ns +ams +skift 1,7 1,4 ns 35,3 20,8 * Tilbageholdt efterbyrd ams +skift 5,6 4,7 *** 73,2 80,1 * +ams skift 4,8 5,5 * 68,5 72,2 ns +ams +skift 5,8 5,0 ns 85,9 79,6 ns 1 Besætninger, hvor der minimum er én registrering i perioden. # Stjernemarkeringen i kolonnen mærket signifikans skal forstås således: *** Meget sikker sammenhæng, dvs. under 1 promilles sandsynlighed for, at forekomsten af sygdom før og efter driftsomlægningen ikke er forskellig. * Sikker sammenhæng, dvs. under 5% sandsynlighed for, at forekomsten af sygdom før og efter driftsomlægning ikke er forskellig. ns Ingen sammenhæng. Der er ingen sikker forskel på forekomsten af sygdom før og efter driftsomlægning. 127

Staldsystemers indflydelse på mælkekvalitet og yversundhed Afdelingsleder Per Justesen og specialkonsulent Flemming Skjøth, Dansk Kvæg TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Der er i de seneste år bygget mange moderne staldanlæg, og mange besætninger har skiftet fra bindestald til løsdriftsstalde. Samtidig med den betydelige besætningsudvidelse, som også er bekendt, er valg af malkesystemer et meget stort fokusområde for mælkeproducenterne. Når der vælges et nyt malkesystem enten i et bestående staldanlæg eller ved nybyggeri, er det altid i forventning om, at produktionsforholdene forbedres, således at det får en positiv indvirkning på arbejdsforhold, mælkekvalitet og yversundhed. Hvordan virker det i praksis under forskellige produktionsforhold og ved længerevarende brug? Kan man opnå ligeså god mælkekvalitet og yversundhed med automatisk malkning (AMS) som med traditionelle systemer? Hvilken indflydelse har skiftet fra bindestalden til løsdriftsstalden på mælkekvalitet og yversundhed? Overstående forhold er blandt andet undersøgt i et EU-projekt i samarbejde mellem Dansk Kvæg og Danmarks JordbrugsForskning samt erfaringer og resultater fra AMS-egenkontrolprogrammet. Baggrund Kvalitetsresultater og registreringer fra 404 besætninger er opgjort i en 6 måneders periode før ændring i produktionsforholdene (fra 9 til 3 måneder før ændring) og en 6 måneders periode efter ændringen (fra 3 til 9 måneder efter ændring). Opgørelsen viser, at der er ingen ikke kan konstateres en sikker forskel på tankcelletallet i de 3 besætningsgrupper før og efter ændringen af produktionsforholdene. Dog viser undersøgelsen en stigende tendens ved demi de besætninger, der sominstallerer AMS i en bestående stald (+AMS skift). Praktiske observationer understøtter denne tendens, idet kotrafik mv. ikke er optimalt på grund af en mere kompliceret indretning. Tankcelletallet er mere afhængig af driftsledelse og en holdning til at frasortere mælk fra køer med yverinfektioner end valg af staldsystem. Tidligere undersøgelser har vist, at tankcelletallet var højt ved overgangen til AMS. Men efter introduktionen af et obligatorisk egenkontrolprogram for automatisk malkning, som medførte, at AMS-besætningerne herefter fulgte gennemsnittet for landets øvrige besætninger, dog med højere fluktuerende celletalsmålinger. Egenkontrolprogrammet kræver blandt andet en simpel foranstaltning, at mælk fra køer med kroniske infektioner (defineret som forandret mælk og/eller CMT-værdi 5) ikke bliver malket med i mælkekøletanken. Undersøgelsen viser en stigning i nyinfektionsfrekvens i de besætninger, der skifter til AMS. I besætninger, der går fra bindestald til løsdrift, kan der derimod ses et lille fald i nyinfektioner. Undersøgelsen Resultaterne giver ikke noget svar på årsagerne hertil. Der er imidlertidsom bekendt mange faktorer, som der har indflydelse på yversundheden, men områder som hyppigere malkning kan både have positive og negative indvirkninger. Korte og lange malkeintervaller, udstyret til rengøring af patter, skyl af pattekopper mellem hver malkning mv. er blandt andet områder, der skal undersøges nærmere. Kimtallet er signifikant højere efter overgangen til AMS. Stigningen i besætningernekimtallet kan skyldes systemtekniske faktorer, varierende renhedsgrad af yver og patter, utilstrækkelig rengøring af patter, en mere kompliceret vask af anlægget samt ændret nedkølingsprocedure på grund af malkning hele døgnet. Den manglende mulighed for individuel rengøring af patter og af beskidte køer må derfor også forstærke behovet for opstaldning under renlige og hygiejniske forhold. En opgave, som påhviler driftslederen. Forklaringen på, at der ikke er nogen forskel på kimtallet efter overgang fra bindestald til løsdrift, er, at de forhold, der har indflydelse på kimtallet, som malketeknik, vask af malkeanlæg og køling af mælk, er samme procedure. Der er registreret en signifikant stigning i mælkens frysepunkt for alle 3 besætningsgrupper. Stigningen skyldes en øget risiko for uhensigtsmæssig vandtilblanding i mælken. Derfor må der strammes op på de forhold og områder, hvor der kan forekomme vandtilblanding. For eksempel i malkestalde skal der benyttes en sikker procedure, hvis der anvendes vand til at få tømt malkeanlægget for mælk før vask. Mælkeledning og pumpeledning skal monteres med korrekt fald. Ved AMS er det oftest på det tekniske område, årsagen skal findes. Pattekopperne afskylles efter hver malkning, der er flere mellemskyl, og på grund af manglende dræning forekommer der vandtilblanding. 128

Konklusion Ved god indretning og god driftsledelse kan der opnås tilfredsstillende mælkekvalitet og yversundhed uanset malkesystem. Ved valg af AMS-malkning er der fortsat nogle indsatsområder og tekniske løsninger, der skal belyses nærmere for at kunne optimere driftsledelsen. Ønsker besætningsejeren at skifte staldsystem eller eventuelt kun malkesystem, er det af meget stor betydning, at besætningsejeren vurderer, om man kan honorere de nye krav til driftsledelse og derefter prøver på at tilgodese kravene. De kvalitetsforhold, der er medtaget i denne opgørelse og andre iagttagelser, antyder, at der øjensynligt stilles endnu større krav til driftslederen ved skift til AMS end det, der kan ses, når der skiftes fra båsestald til løsdrift med traditionel malkning. Besætningsgrupper Før Efter Forkortelse Antal Bindestald Løsdriftsstald -AMS + skift 234 Løsdriftsstald Løsdrift + AMS +AMS skift 105 Bindestald Løsdrift + AMS +AMS + skift 65 Tankcelletal Før Efter Signifikans - AMS + skift 251.000 247.000 ns +AMS skift 261.000 274.000 (*) +AMS + skift 269.000 262.000 ns Nyinfektioner Før Efter Signifikans - AMS + skift 4,3% 3,9% *** +AMS skift 3,8% 5,4% *** +AMS + skift 4,2% 5,9% *** Kimtal Før Efter Signifikans - AMS + skift 7.900 6.500 ns +AMS skift 8.100 14.500 *** +AMS + skift 7.600 13.600 *** Frysepunkt Før Efter Signifikans -AMS + skift -0,526-0,522 *** +AMS skift -0,524-0,521 *** +AMS + skift -0,525-0,520 *** 129

Definition af acceptabel mælkekvalitet Seniorforsker Morten Dam Rasmussen, Danmarks JordbrugsForskning TEMA 12 Malkesystemer til løsdrift Definition af acceptabel hygiejnisk mælkekvalitet er for tankmælkens vedkommende fastsat ud fra objektivt målbare grænseværdier for mælkens indhold af kim, celler, sporer, frysepunkt og forekomst af hæmstoffer. Dette forudsætter, at der i udmalkningsøjeblikket er sket en frasortering af mælken med hensyn til homogenitet (klumper) og farve (blodtilblanding, tilsmudsning). Denne sortering bygger på subjektive kriterier og grænserne for, hvad der frasorteres, vil selvfølgelig være forskellige fra besætning til besætning. Sensorer i automatiske malkesystemer kan ikke arbejde med subjektive mål. Derfor er det nødvendigt at fastsætte målbare kriterier for, hvad der er acceptabelt. Danmarks JordbrugsForskning har arbejdet på at fastlægge definitionen af normal og unormal mælk i udmalkningsøjeblikket, og forslaget tilstiles EU for at danne baggrund for det kommende Hygiejnedirektiv. Forslag til definitionen Malkningen skal gennemføres hygiejnisk og især tilse: At mælken tjekkes for unormaliteter af en malker eller en metode, som giver et tilsvarende resultat At kun normal mælk leveres til konsum At unormal, uønsket og kontamineret mælk tilbageholdes fra mejerileverance. Denne tekst er baseret på følgende definition af normal, unormal, uønsket og kontamineret mælk: Normal mælk: Mælk egnet til human konsum Unormal mælk: Mælk, som er forandret i farve eller homogenitet Uønsket mælk: Mælk, som inden malkning af dyret vides at være uegnet til mejerileverance som for eksempel kolostrum eller mælk fra køer med højt celletal Kontamineret mælk: Mælk, som inden malkning af dyret vides at være uegnet som menneskeføde som følge af behandling af dyret med antibiotika eller andre veterinære produkter med en tilbageholdelsesperiode. Definitionen af unormal mælk forårsaget af klinisk mastitis foreslås baseret på homogeniteten af mælken og ikke farven, fordi mælkens farve også afhænger af race, laktationsstadie, fodring mv. Som referencemetode foreslås filtrering af mælken gennem et filter med porestørrelsen 0,1 mm, og mælk, hvor klumper er tydelige på filteret, defineres som unormal. Forekomst af vandig og strågul mælk bliver ikke nødvendigvis detekteret med denne metode. Kravene til sensitivitet (procent udpeget af unormale) og specificitet (procent udpeget af normale) er endnu ikke fastlagt, men der bør stilles samme krav til alle malkesystemer. Specificiteten bør være >99% (især for automatiske systemer) for at blive vel accepteret. En sensitivitet på 80% forekommer rimelig. Farvning af mælken som følge af blodtilblanding er sjælden, men anses som unormal mælk. Mælkesekretionen i de første 3 dage efter kælvning er overvejende kolostrum, som ikke anses som normal mælk. Et højt celletal er en tydelig indikator på yverbetændelse, men kan ikke forlanges målt ved hver malkning for at se, om mælken er unormal. Det foreslås dog stadig, at celletallet inkluderes i tankmælksovervågning. Sammenhæng mellem formælkens udseende og celletal Celletallet i tankmælk anvendes som kriterium for acceptabel mælk i relation til subklinisk mastitis, men desværre også som indikator for, hvornår mælk fra køer med klinisk mastitis skal sorteres fra. Klassificering af, om en kirtel er inficeret eller ej, har tidligere været baseret på en celletalsgrænse på 500.000 celler pr. ml og fund af mastitisbakterier. Udenlandske forskere har foreslået, at mælk fra kirtler med et celletal >200.000 celler pr. ml skulle anses som unormal mælk. En sådan grænse vil imidlertid betyde, at meget mælk skal kasseres, og ikke inficeret mælk kan have et naturligt celletal større end denne grænse. Ved et forsøg med automatisk malkning blev kocelletallet målt, og formælkens udseende vurderet ved 2.835 malkninger. Køer, hvor formælken fra de 4 kirtler havde normalt udseende, havde et lavt celletal (tabel 1), og kun 4% havde et celletal over 1 million. Køer, hvor mindst én kirtel havde forandret formælk, havde i gennemsnit et celletal på ca. 1 million, og 54% af prøverne lå over denne grænse. Selv om formælken fra alle kirtler blev bedømt som normal, så var 12% af kocelletallene over 400.000 celler pr. ml, men ikke alle kocelletal (73%) fra køer med forandret formælk kom over denne grænse. Kocelletal kan dermed ikke bruges til sikkert at udpege køer med normalt og unormalt udseende mælk. Køer med vandet, fnugget eller blodtilblandet formælk havde kocelletal i mellem grupperne af normalt og klumpet udseende. 130

Celletallet blev målt i 1.424 mælkeprøver fra 287 kirtler. 4% af kirtlerne med normalt udseende formælk havde et celletal over 1 million pr. ml, og disse var fortrinsvis fra nykælvere. Ud af kirtlerne med klumper i formælken havde 88% et kirtelcelletal over 1 million pr. ml (tabel 2). Hvis for eksempel mælk med et kirtelcelletal >200,000 celler pr. ml er uønsket, så vil mælken fra 204 kirtler (15% af 1.362) med normalt udseende formælk blive frasorteret sammenlignet med, at 37 ud af 40 kirtler med klumper i formælken vil blive frasorteret. Et så lavt sorteringskriterie på kirtelniveau vil sikre, at forandret mælk frasorteres, men samtidig også tilbageholde uforholdsvis meget normalt udseende mælk. Derfor konkluderes det, at celletallet ikke skal indgå i definitionen af normal og unormal mælk, velvidende at celletallet er en af de bedste indikatorer på yverbetændelse. Farvemålinger af mælk Mælk med 0,1% blod kan ses med det blotte øje, når der sammenlignes med ren hvid mælk. I et sort udmalkningsbæger kan 1% blod dog være svær at skelne fra hvid mælk. Farvemåling kan detektere blod i mælk med en større præcision end en visuel bedømmelse. Den farveændring, som 0,1% blod forårsager, modsvarer på andre bølgelængder den ændring, som ca. 3% fedt eller ca. 2,5% protein forårsager. Ca. 99% af formælksprøver vil have en naturlig variation på 3% i fedt, og ændringen i protein svarer til, at mælk bedømmes normalt efter 4. malkning efter kælvning. Såfremt klinisk mastitis medfører farveændringer inden for dette interval, vil de blive skjult i den normale variation, og derfor indgår dette ikke i definitionen. Filtrering af mælk som reference Mælk af forskellig oprindelse blev filtreret gennem filtre af størrelsen 0,05-0,07-0,1-0,2-0,5-1,0 og 2,0 mm. Mælken havde svært ved at passere de to mindste filtre, og de største filtre var lidt svære at aflæse. Mælk fra kirtler med klinisk mastitis blev filtreret fra de største til de mindste filtre, og der blev fundet klumper på alle filtre. Enkelte prøver blev filtreret fra de mindste til de største, og der kunne stadig findes klumper på filtrene. Der er åbenbart faktorer i mælken, der får den til at klumpe, selv om nogle klumper fjernes. Størrelsen 0,1 mm blev valgt som standard, og denne porestørrelse svarer til det, øjet normalt kan skelne. Mælk fra ca. 5.000 formalkninger blev visuelt vurderet og sammenlignet med filtermetoden. Samtlige prøver bedømt som klumpet blev genfundet på filteret, men derudover blev der fundet næsten lige så mange af de normalt udseende prøver. Filtermetoden var ikke sikker nok til at finde blod, strågul og vandet mælk. Kommende arbejde skal fastlægge sensitivitet og specificitet for brug af filtermetoden i forskellige malkesystemer. Tabel 1. Geometrisk celletal i mælk fra 4 kirtler og procent prøver >200.000, 400.000 og 1.000.000 celler pr. ml opdelt efter mælkens udseende fra den værste kirtel. Værste kirtel Antal Celletal pr. ml > 200.000, % > 400.000, % > 1 mill., % Alle normale 2.450 98.000 24 12 4 Blodtilblandet 25 257.000 54 29 8 Vandet eller fnugget 126 229.000 53 30 12 Klumper i mælken 220 1.023.000 82 73 54 Tabel 2. Geometrisk celletal i mælk fra enkeltkirtler og procent prøver >200.000, 400.000 og 1.000.000 celler pr. ml afhængig af formælkens udseende. Formælkens udseende Antal Celletal pr. ml > 200.000, % > 400.000, % > 1 mill., % Normal 1.362 295.000 15 9 4 Vandet eller fnugget 22 3.573.000 86 77 59 Klumper i mælken 40 12.269.000 93 93 88 Tabel 3. Formælkens udseende i udmalkningsbæger og efter filtrering gennem et filter med porestørrelsen 0,1 mm, antal prøver (% fordeling inden for rækken). Mælkens udseende på filter Mælkens udseende Normal Få og små fnug Klumper Normal 4.894 (97) 110 (2) 43 (1) Vandet 34 (74) 4 (9) 8 (17) Klumper 1 (2) 1 (2) 50 (96) Strågul 6 (46) 2 (15) 5 (39) Blod 7 (78) 0 (0) 2 (22) 131