SKANDERBORG KOMMUNE HANDLINGSPLAN FOR VEJTRAFIKSTØJ - 09
0. Forord Den stigende trafik og omdannelsen af bynære arealer udgør en særlig udfordring for kommunens ønske om at begrænse de trafikskabte støjgener. Støj fra trafikken forringer borgernes livskvalitet og helbred, og forringer værdien af de ejendomme, som er støjbelastede. Vejtrafikstøjen er især udbredt i byområderne. Således er to ud af tre støjbelastede boliger og ni ud af ti stærkt støjbelastede boliger beliggende i byer med mere end 20.000 indbyggere. Skanderborg Kommune har derfor udarbejdet en handlingsplan for første fase i en handlingsplan for bekæmpelse af vejtrafikstøjen i kommunen. Planen forventes at skulle revideres i 2012 i forbindelse med, og som forberedelse til, 2. fase af støjkortlægningen. Støjhandlingsplanen viser, i hvilket omfang de mest belastede boliger i kommunen er udsat for trafikstøj, og giver forslag til, hvordan de trafikskabte støjgener kan reduceres. Handlingsplan for vejtrafikstøj 09 er godkendt i Byrådet den 24. marts 2010, bl.a. på baggrund af høringssvar som kommunens borgere har bidraget med. 2
1. Indholdsfortegnelse Handlingsplan for vejtrafikstøj i Skanderborg Kommune 09 Indholdsfortegnelse: 0. Forord 2 1. Indholdsfortegnelse.. 3 2. Indledning. 4 3. Myndigheder og retsgrundlag 5 4. Konsekvenser af trafikstøj.. 6 5. Fakta om trafikstøj. 8 6. Beregningsmodel og grænseværdier.. 10 7. Omfang af støjkortlægning. 12 8. Støjkort. 14 9. Støjbelastningen 19 10. Reduktion i støjbelastningen. 20 11. Gennemførte og planlagte projekter. 21 12. Indsatsen de kommende år. 26 13. Langsigtet strategi. 27 14. Økonomi... 28 15. Evaluering... 29 16. Den offentlige høring... 30 17. Kilde- og referenceliste... 33 18. Bilag.. 34 3
2. Indledning Skanderborg Kommune har gennemført en kortlægning af trafikstøjen for det vejnet (i denne første fase: den vejstrækning), som kommunen har pligt til at kortlægge i henhold til Støjbekendtgørelsen. Det drejer sig om de vejstrækninger, hvor trafikken i gennemsnit overstiger 16.000 køretøjer i døgnet (Årsdøgntrafik=ÅDT). Støjkortlægningen, baseret på trafiktallene, viser at det på Skanderborg Kommunes vejnet kun drejer sig om Ladegårdsbakken mellem Nørregade og Højvangen i Skanderborg. Handlingsplan for vejtrafikstøj 09 omhandler primært de generelle forhold omkring vejtrafikstøj og de indsatsområder, som kan tages i anvendelse på Ladegårdsbakken. Ifølge Støjbekendtgørelsen [2] skal Skanderborg Kommune senest i 2012 foretage en kortlægning for den del af vejnettet, hvor trafikken overstiger 8.000 køretøjer i døgnet. Først når denne kortlægning foreligger, vil der være et samlet grundlag for en prioritering af indsatsen til begrænsning af trafikstøjgener. Det fortsatte arbejde med kortlægning af trafikstøjen vil derfor være et af Skanderborg Kommunes indsatsområder i de kommende år. I forhold til trafikstøjen er det samtidig besluttet, at kortlægningen fremover skal ske efter en ny beregningsmodel (Nord2000), som ved beregning af dag-, aften- og natværdier for støjen i højere grad end tidligere modeller tager højde for, at vores følsomhed for støj er forskellig på forskellige tidspunkter over døgnet. Støjhandlingsplanen omfatter kun de kommunale veje, hvor kommunen er vejejer og vejmyndighed og ikke statsvejene i Skanderborg Kommune. Der refereres dog i denne støjhandlingsplan i begrænset omfang til støjhandlingsplanen udarbejdet af Vejdirektoratet mht. statens veje, motorvejene. Da den gennemførte støjkortlægning ikke omfatter alle de større veje med støjfølsomme omgivelser, er det ikke relevant at gennemføre en prioritering af indsatsen mod trafikstøj, da der i denne første fase kun er tale om én vejstrækning. Opbygningen og afsnitsinddelingen af støjhandlingsplanen følger den i Støjbekendtgørelsens 25 [2] beskrevne krav til indhold og opsætning. De med [X] anførte numre refererer til Kilde- og referencelisten bagest i støjhandlingsplanen. 4
3. Myndigheder og retsgrundlag Med EUs Støjdirektiv [1] og udmøntningen af dette i dansk lov med Støjbekendtgørelsen [2] er der opstillet en række formelle krav til myndighedernes arbejde med dette område. Miljøministeriet har med Støjbekendtgørelsen [2] fastlagt, at der skal gennemføres en kortlægning af ekstern støj samt udarbejdes handlingsplaner til løsning af støjproblemer. Det drejer sig i første fase om de vejstrækninger, hvor trafikken i gennemsnit overstiger 16.000 køretøjer i døgnet (ÅDT). Bekendtgørelsen fastlægger endvidere, at der senest i år 2012 skal være udarbejdet støjkort for de større samlede byområder, alle de større veje, jernbaner, lufthavne mv.. Større veje er defineret som veje med en gennemsnitlig ÅDT på mere end 8.000 køretøjer. Det er herefter hensigten, at der hvert femte år sker en revision af kortlægningen og handlingsplanerne. Nærværende støjkortlægning i Skanderborg Kommune er således blot første fase af den kortlægning, der skal foreligge senest den 30. juni 2012. 5
4. Konsekvenser af trafikstøj 4.1 Helbredsmæssige konsekvenser Trafikstøj har en indgribende virkning på vores helbred, når vi bliver udsat for uhensigtsmæssige niveauer af den igennem længere tid. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4 fra 2007, Støj fra veje [6], beskriver konsekvenserne således: Forskningsresultater viser, at trafikstøj kan påvirke vores helbred. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, kan støj give søvnforstyrrelser. Støj ændrer søvnmønstret i retning af flere opvågninger og kortere perioder med dyb søvn. Dette har igen indflydelse på vores sundhed og velvære. Ifølge WHO kan trafikstøj også øge risikoen for sygdomme i hjerte og kredsløb. Hos mennesker der udsættes for en vedvarende støjbelastning, har man målt forhøjet blodtryk og puls samt øget produktion af stresshormoner. Oplevelsen af støj er forskellig, men mange mennesker oplever trafikstøj som generende. Når man bliver udsat for stærk støj over længere perioder, kan man reagere med angst, depression eller ved at blive anspændt og aggressiv. Nyere internationale undersøgelser tyder på, at længere tids udsættelse for vejtrafikstøj højere end L(Aeq) 60-65 db er årsag til helbredseffekter som for eksempel hjertesygdomme. Denne virkning hænger tilsyneladende ikke sammen med, om støjen opleves som generende. Der er indikationer på, at støj om natten har særlig stor betydning for sundhedseffekterne, men undersøgelserne er mere usikre på dette punkt. Der er ligeledes indikationer af, at støjen opleves mere generende i områder, der også er belastet af luftforurening fx fra trafikken. Støjen påvirker os forskelligt. Børn, ældre mennesker, personer med dårlig hørelse og personer der ikke er fortrolige med sproget, er specielt følsomme. Personer med psykiske lidelser oplever også ofte større gener ved støj. Hvis børn bliver udsat for høje støjniveauer i længere tid ad gangen fx fordi deres hjem, børnehave eller skole ligger tæt op ad en støjende vej, kan det påvirke deres sprogudvikling og læseindlæring. Selv når børn udsættes for lav støj, er der risiko for, at deres kognitive udvikling bliver forringet eller forsinket. Støj kan have negativ virkning på børns indlæring, motivation og koncentration, og støj kan lede til forringet hukommelse og nedsat evne til at løse vanskelige opgaver. Som et led i Den Nationale Vejstøjstrategi blev de helbredsmæssige effekter af støj forsøgt beregnet og prissat. Det blev med nogen usikkerhed anslået, at forhøjet blodtryk og hjertesygdom som følge af vejstøj hvert år er årsag til 200-500 for tidlige dødsfald i Danmark og til ca. 2000 hospitalsindlæggelser. 6
(Uddrag af: Støj fra veje af Miljøstyrelsen: http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-542-8/pdf/978-87-7052-542- 8.pdf) 4.2 Økonomiske konsekvenser af trafikstøj Problemer med trafikstøj kan jf. afsnit 4.1 derfor have en negativ samfundsøkonomisk virkning i form af udbetaling af sygedagpenge og nedsatte skatteindtægter. Men ifølge Miljøstyrelsen har trafikstøj også en effekt på huspriserne i de berørte områder: Som en del af grundlaget for Vejstøjstrategien udarbejdede Miljøstyrelsen en undersøgelse af sammenhængen mellem trafikstøj og huspriser, der viser, at niveauet for trafikstøj påvirker værdien af boligen. Støjbekæmpelse kan - udover at mindske beboernes støjgener - også øge boligens handelsværdi. Undersøgelsen viste, at værdien af enfamiliehuse, som ligger ud til motorveje, falder 1,6 % for hver db støjen stiger. Det tilsvarende tal for huse langs almindelige veje er 1,2 % pr. db. Årsagen til, at støj har større effekt på husprisen for huse ved en motorvej kan være, at motorvejsstøj er mere permanent konstant og dermed måske mere generende end vejstøj fra almindelige veje. En tilsvarende undersøgelse om sammenhængen mellem prisen på lejligheder og støj viste, at lejligheder kun falder 0,5 % i værdi pr. db. (Uddrag af: Støj fra veje af Miljøstyrelsen: http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2007/978-87-7052-542-8/pdf/978-87-7052-542- 8.pdf) En indsats for at nedsætte trafikstøjen (i de områder hvor den overstiger de gældende grænseværdier) vil derfor også have en afledet positiv effekt på ejendomsværdien. 7
5. Fakta om trafikstøj Støjen fra vejtrafikken kommer dels fra bilernes motorer og udstødning, og dels fra kontakten mellem kørebane og dæk. Støjen er tæt forbundet med trafikkens omfang, sammensætning og hastighed. En fordobling af trafikmængden øger trafikstøjen med 3 db. En forøgelse af lyden med 8-10 db vil blive opfattet som en fordobling af lydstyrken. Lastvogne er mere støjende end personbiler. Flere aksler og flere dæk øger generelt støjemissionen. Trafikstøjen øges med hastigheden. Man kan derfor begrænse støjen ved at sænke hastigheden. Reduktionen er ca. 1-2 db pr. 10 km/t. hastighedsnedsættelse. Ved lave hastigheder er det imidlertid støjen fra motorer og udstødning, som dominerer. Derfor er der ikke nogen støjmæssig gevinst ved at sænke hastigheden til niveauer lavere end ca. 30 km/t.. Dækstøjen afhænger af vejbelægningen. En ru og stiv belægning giver større støjemission pga. dækkets vibrationer. En porøs vejbelægning giver mindre støjemission, fordi luftpassagen mellem dæk og vej lettes. Det er disse sammenhænge man udnytter ved udviklingen af nye støjreducerende asfalt belægninger. Lapning af asfaltskader øger støjen, da man aldrig kan få niveauet for lapningen til helt at ligge i samme højde som det bestående slidlag. 8
Figuren viser nogle lydniveauer for forskellige kendte situationer. (Kilde: Vejtrafik og støj, Vejdirektoratet). 9
6. Beregningsmodel og grænseværdier 6.1 Beregningsmodel Kortlægningen af vejtrafikstøjen er gennemført efter den nye Nord2000 beregningsmodel, som optimerer præcisionen i beregningsresultatet. Miljøstyrelsen har i vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje [6] fastlagt vejledende grænseværdier for trafikstøjen udtrykt ved den nye indikator L(den) (d=day, e=evening, n=night). L(day), L(evening) og L(night) er de A-vægtede gennemsnitlige lydtrykniveauer bestemt for hhv. dag, aften og nat på samtlige dage i et meteorologisk referenceår. Vægtningen ved bestemmelse af L(den) fremkommer ved at støjniveauerne for aften og nat gives et tillæg på hhv. +5 db og +10 db. L(den) udtrykker dermed det gennemsnitlige lydtrykniveau set over et referenceår. Tabel over de 3 tidsperioder Periode Tidsrum Varighed 07.00- Dag 19.00 12 timer Aften 19.00-22.00 3 timer Nat 22.00-07.00 9 timer Bidraget fra vejstøjen om aftenen og natten vil uden denne vægtning kun have begrænset betydning for det gennemsnitlige niveau over døgnet, fordi der er mindre trafik i disse perioder. At lægge 5 db til niveauet om aftenen betyder, at hver bilpassage om aftenen tæller lige så meget som 3,16 biler om dagen, mens tillægget på 10 db om natten betyder, at hver bilpassage om natten tæller lige så meget som 10 biler om dagen. Miljøstyrelsen har opstillet vejledende grænser for vejtrafikstøj i forskellige typer områder. De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Hvis støjen er lavere end den vejledende grænseværdi, vil kun en mindre del af befolkningen opleve støjen som generende, og støjen forventes ikke at have helbredseffekter. 10
6.2 Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier: Max. Niveau Område Rekreative områder i det åbne land 53 db Sommerhusområder, campingpladser mv. 53 db Boliger inkl. Skoler, hospitaler mv. 58 db Parker og opholdspladser 58 db Hoteller, kontorer mv. 63 db De vejledende grænseværdier for trafikstøj. (Kilde: Miljøstyrelsen) Det skal i øvrigt pointeres, at der ikke på nuværende tidspunkt er fastlagt grænseværdier for eksisterende veje. De vejledende grænseværdier er primært gældende i forhold til planlægning af nye boligområder og retningsgivende i forhold til eksisterende vejnet. 11
7. Omfang af støjkortlægning Skanderborg Kommune skal som vejmyndighed varetage kortlægning og udarbejdelse af handlingsplaner for håndtering af trafikstøjen langs de større kommuneveje. Det første trin i dette arbejde er gennemført i 2007 med en kortlægning af trafikstøjen af en strækning ad Ladegårdsbakken i Skanderborg. Strækningen er udvalgt med udgangspunkt i Støjbekendtgørelsen [2], der foreskriver udvælgelse af vejstrækninger med en ÅDT på mere end 16.000 køretøjer (mere end 6 mio. køretøjer pr. år). På Ladegårdsbakken i Skanderborg blev der i 2005 registreret en ÅDT på 16.034 køretøjer på strækningen mellem Højvangen og Oddervej samt en ÅDT på 18.170 køretøjer på strækningen mellem Oddervej til Nørregade. Disse to strækninger indgår i støjkortlægningen, og har en samlet længde på 1221 meter. Strækning af Ladegårdsbakken mellem Nørregade og Højvangen er vist på nedenstående situationsplan. Situationsplan Ladegårdsbakken mellem Nørregade og Højvangen i Skanderborg. 12
Orthofoto af Ladegårdsbakken mellem Nørregade og Højvangen i Skanderborg. Vejstrækningen er en del af den gamle hovedvej til Århus, og løber parallelt med motorvej E45. Delstrækningen ligger i den nordvestlige udkant af Skanderborg, og fungerer som en primær trafikvej til bl.a. Skanderborg bymidte. Resultaterne af denne indledende kortlægning og en beskrivelse af de initiativer, som Skanderborg Kommune overvejer at igangsætte som opfølgning herpå, er beskrevet i denne handlingsplan. 13
8. Støjkort 8.1 Skanderborg Kommunes veje De beregninger, Skanderborg Kommune har fået gennemført af trafikstøjniveauerne på Ladegårdsbakken, er udført med beregningsprogrammet SoundPlan af kommunens konsulent. På baggrund af beregningerne er der optegnet kort for støjbelastningen. På grund af bebyggelsens sammensætning på strækningen er udgangspunktet i denne handlingsplan beregning af støjniveauet 1,5 meter over terræn. 14
Ladegårdsbakken i Skanderborg - Beregning af L(den) 1,5 meter over terræn. Som det fremgår af figuren, er vejtrafikstøjens udbredelse meget afhængig af vejens omgivelser. Hvor vejen ligger højt og åbent, vil der være et stort udbredelsesområde, mens en tæt randbebyggelse begrænser støjens udbredelse. Ladegårdsbakkens betydning som primær trafikvej i vejnettet betyder, at løsning af trafikstøjproblemerne her nødvendigvis må tage udgangspunkt i, at denne fortsat skal bære 15
betydelige og formodentlig også stigende trafikmængder i fremtiden. Dette gør ikke udfordringen i at begrænse generne fra trafikstøjen mindre. 8.2 Statens veje Vejdirektoratet har udarbejdet en støjhandlingsplan for større statslige veje i Støjhandlingsplan 2008 2013, marts 2009 [4]. Af denne fremgår det, at Skanderborg Kommune har 313 støjbelastede boliger med et støjniveau over 58 db forårsaget af trafikken på motorvej E45, Den Østjyske motorvej. Vejdirektoratet anfører i støjhandlingsplanen, at der ingen samlede boligområder er, hvor der er et støjniveau over 68 db. Vejdirektoratet anfører også, at der i Hørning, Stilling, samt i det sydvestlige Skanderborg og Vrold findes boligområder, der er støjbelastede over 58 db. Støjbelastningen langs den Østjyske motorvej, E45 (Kilde Vejdirektoratet [4]) 16
Vejdirektoratet har endvidere beskrevet de miljømæssige konsekvenser (VVM), herunder støjbelastningen fra motorvejen mellem Århus og Silkeborg/Herning, i relation til den påtænkte forsættelse af motorvejen mellem Låsby og Funder Kirkeby vest for Silkeborg. Støjbelastningen, støjudbredelsen langs den nuværende hovedlandevej Gl. Silkeborgvej mellem Låsby og Silkeborg beregnet for år 2015 uden motorvej (Kilde Vejdirektoratet [5]) 17
Støjbelastningen, støjudbredelsen langs den kommende motorvej mellem Låsby og Silkeborg med støjafskærmninger. (Kilde Vejdirektoratet [5]) 18
9. Støjbelastningen Med udgangspunkt i de beregnede trafikstøjniveauer og oplysninger om anvendelsen af de enkelte ejendomme fra BBR - registret er der foretaget en optælling af antallet af støjbelastede boliger langs Ladegårdsbakken, hvor ÅDT en er over 16.000 køretøjer. Antallet af støjbelastede personer er herefter opgjort ud fra oplysninger om de berørte adresser i folkeregisteret. Støjbelastningsinterval Antal berørte boliger Antal berørte personer 55-59 db 47 122 60-64 db 20 59 65-69 db 4 8 70-74 db 2 7 Totalt 73 196 Tabel over støjbelastning opgjort for L(den) på berørte del af Ladegårdsbakken. Derudover har Skanderborg Kommune 313 støjbelastede boliger med et støjniveau over 58 db forårsaget af motorvej E45, Den Østjyske motorvej, jf. kilde [4]. Antallet af støjbelastede boliger i relation til den påtænkte forsættelse af motorvejen mellem Låsby og Funder Kirkeby vest for Silkeborg vil være forholdsvis begrænset, såfremt der etableres støjafskærmning jf. kilde [5]. 19
10. Reduktion i støjbelastningen Antallet af borgere/boliger som vil få en mindre støjpåvirkning afhænger af, hvilke tiltag der tages i anvendelse. Der er derfor ikke gennemført en opgørelse heraf. Se dog afsnit 11.2. Nedenstående faktormodel illustrerer, hvilken effekt en ændring i støjniveauet vil have. Som det fremgår, vil en nedsættelse af støjen på blot 3 db føles som en halvering af trafikmængden. Ændring i støjniveau Udfald Faktor 1 db Næsten ikke hørbar 1,25 3 db Lille ændring 2 6 db Pæn ændring 4 10 db Stor ændring 10 Faktortabel for støjniveau ændringer I efterfølgende oversigt er et estimat over, hvilken støjreduktion der opnås ved anvendelse af forskellige virkemidler. Det skal bemærkes, at der foregår en løbende forskning og udvikling af støjreducerende vejbelægninger, ligesom der sker en fortsat udvikling af nye dæktyper, hvor en reduktion af støjudsendelsen er et primært mål. Overslag over normale støjmæssige effekter (Kilde Miljøministeriet [3]). 20
11. Gennemførte og planlagte projekter 11.1 Skanderborg Kommune - Generelt Skanderborg Kommunes vejstruktur har ikke tidligere været underlagt en målrettet indsats mht. trafikstøjbekæmpelsen. Den foreliggende handlingsplan er første etape i en målrettet indsats for bekæmpelse af vejtrafikstøj. Skanderborg Kommune gennemfører løbende renoveringer og udskiftning af vejbelægningerne på kommunevejene. I forbindelse med planlægningen af udførelsen af disse arbejder vurderes behovet for anvendelse af støjdæmpende asfalt (SRS) på indfaldsvejen og de større trafikveje i byområderne. Aktuelt er der udført støjreducerende slidlag (SRS) i Ry midtby i forbindelse med trafiksaneringen på P. Steffensensvej og Silkeborgvej mellem Randersvej og Kyhnsvej. Skanderborg Kommune vil i forbindelse med planlægningen og udmøntningen af de næste års driftsbudgetter mht. asfaltarbejder udlægge støjreducerende asfalt på de vejstrækninger, hvor asfaltbelægningen skal renoveres pga. nedslidning, og hvor der samtidig er en stor trafikbelastning og en stor boligkoncentration. 11.2 Skanderborg Kommune Ladegårdsbakken i Skanderborg I dette afsnit vil mulighederne for at sænke trafikstøjniveauet på Ladegårdsbakken blive gennemgået. For fuldstændighedens skyld er hele paletten af indsatser mod trafikstøj med i præsentationen. Indsatserne er kommenteret ift. relevans i den konkrete sag. Figuren viser, hvilke forhold der har betydning i forhold til vejtrafikstøj. (Kilde: Vejtrafik og støj, Vejdirektoratet) Som det ses af figuren, er der 10 mere eller mindre relevante mulige indsatsområder. 21
Meteorologiske forhold Ikke relevant. Trafiksammensætning Det er ikke muligt at ændre trafiksammensætningen, da restriktioner (fx forbud mod kørsel med tunge køretøjer) ikke kan gennemføres, da Ladegårdsbakken er en primær trafikvej og dermed korridor for biltrafik og for transport af varer til bl.a. midtbyen. Det er ligeledes ikke realistisk at begrænse antallet af biler på strækningen. Refleksion Ændring af refleksionsforholdene er et element, der primært kan tages i anvendelse i forhold til planlægning af nybyggeri. Der ses derfor bort fra det i denne sammenhæng. Stigning Ændring af stigningen (længdeprofilet) af Ladegårdsbakken er ikke realistisk, og derfor ikke relevant. Hastighed Hastighedsreduktion vil være muligt at gennemføre på strækningen. Hastighed Hastighed før efter Støjreduktion 80 70 1,7 db 70 60 1,8 db 60 50 2,1 db 50 40 1,4 db (Kilde: Vejtrafik og støj, Vejdirektoratet) Som det ses af tabellen, kan støjniveauet reduceres med op til 2,1 db ved at nedsætte hastighedsbegrænsningen på strækningen fra 60 km/t. til 50 km/t.. Det berørte stykke af Ladegårdsbakken, indbyder (pga. vejens længdefald og bredden af vejprofilet) til en overskridelse af den tilladte maksimale hastighed på 60 km/t. og særligt på de tidspunkter af døgnet, hvor trafikken ikke er tæt. Det skønnes ikke realistisk, at reducere den skiltede hastighedsbegrænsning til 50 km/t.. Det bør derimod vurderes, om den nuværende skiltede hastighedsbegrænsning vil kunne håndhæves bedre, så man herigennem får reduceret det nuværende støjniveau. Strækningen vil eventuelt kunne indgå i den automatiske hastighedskontrol med de såkaldte stærekasser, når denne form for hastighedsovervågning bliver lovliggjort. Støjskærm Med afskærmning af normale dimensioner kan opnås en dæmpning på 10 12 db. Støjafskærmninger vil normalt have en støjreducerende effekt i en til to etagers højde. For at opnå maksimal effekt bør afskærmningen i øvrigt være placeret så tæt ved vejen som muligt. 22
Skærmhøjde Afstand 2m. Skærmhøjde 4m. 20 m. 8 db 16 db 30 m. 7 db 15 db 50 m. 5 db 12 db (Kilde: Vejtrafik og støj, Vejdirektoratet) Som tabellen viser, øges effekten af en støjskærm, jo tættere boligen ligger på vejen. Udgangspunktet i tabellen er i øvrigt en støjskærm opstillet 10 meter fra vejmidten. Mange steder på Ladegårdsbakken ligger husene tættere på vejen end de angivne afstande i tabellen, hvorfor der vil kunne forventes en større effekt her. Vælges en støjskærmning som indsats mod trafikstøjen på Ladegårdsbakken, skal det samtidig vurderes, i hvor stor udstrækning støjskærmen vil kaste en del af støjen tilbage (refleksion) til gene for andre ejendomme. Omfanget af refleksionerne afhænger af skærmens udformning, men i åben og lav bebyggelse kan støjniveauet øges med op til 3 db på den modsatte side af vejen. Etableres en støjskærm, skal det i forbindelse med placeringen og udformningen vurderes, om den kan etableres ubrudt over en længere strækning, således at den giver en tilfredsstillende dæmpning. Ladegårdsbakkens udformning med mange side- og tilkørselsveje gør det uhensigtsmæssigt at opstille støjskærme langs dele af strækningen. Lokal støjskærm Lokal støjafskærmning er en støjskærm, hvor skærmen etableres rundt om den eller de ejendomme, som skal støjbeskyttes. Dette er dog ikke relevant ved de ejendomme, der har direkte adgang fra Ladegårdsbakken, da skærmen ikke har den tilsigtede effekt, hvis den er brudt. Lokal støjafskærmning kan også kombineres med lydisolering af facader. Man skal være opmærksom på de negative konsekvenser en støjskærm kan medføre i form af gener for den enkelte bolig som fx nedsat lysindfald og reduceret udsigt fra boligen og andre ejendomme. Vinduesisolering Et acceptabelt trafikstøjniveau indendørs er ifølge bygningsreglementet 33 db. En bygningsfacade med vinduer, der har to lag glas, vil normalt have en støjreduktion på omkring 25 db, hvis facaden er opført håndværksmæssigt korrekt og (især vinduerne) er rimeligt vedligeholdt. Det betyder, at kravet om 33 db almindeligvis er overholdt, hvis støjniveauet ude ikke overstiger 58 db, hvilket er Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for boliger. 23
Tabellen illustrerer de forskellige vindueskonstruktioners støjdæmpende egenskaber. Vindueskonstruktion Enkelt glas Enkelt glas og simpel forsatsrude Koblede rammer og enkelt glas Termoglas Termolydglas Enkelt glas forbedret med nye forsatsvinduer med enkelt glas Enkeltglas forbedret med nye forsatsvinduer med termoglas eller termolydglas (Kilde: Vejtrafik og støj, Vejdirektoratet) Dæmpning 15-25 db 25-35 db 25-30 db 25-30 db 30-40 db 35-40 db 35-45 db Man vil altså kunne opnå en støjreduktion indendøre på op til 30 db, hvis man forbedrer et enkeltglas vindue med nye forsatsvinduer med termo- eller termolydglas. Trafikmængde En reduktion af trafikmængden på Ladegårdsbakken er ikke realistisk i forhold til vejens nuværende trafikale betydning. Vejbelægning Der findes en række forskellige typer asfalt, der har forskellige støjmæssige egenskaber. Generelt gælder det, at jo mere ru belægningen er, jo mere støjer den. Også belægningens vedligeholdelsestilstand er af betydning, idet en gammel, nedslidt og lappet belægning bliver mere ru, hvorved støjudsendelsen stiger. Vejbelægningen på den berørte strækning af Ladegårdsbakken er fra oktober 1995, og er ikke af en type med støjreducerende egenskaber. Reparationer af den nuværende vejbelægning vil betyde højere støjniveau på strækningen. Når vejbelægningen på Ladegårdsbakken skal udskiftes, vil der blive benyttet støjreducerende slidlag. Belægningen på det berørte stykke af Ladegårdsbakken vurderes i øjeblikket i så god stand, at denne ikke umiddelbart kræver udskiftning. Det støjreducerende slidlag Skanderborg Kommune p.t. benytter ved nyudlægninger giver en dæmpning på 3 db. Afstand Ikke relevant. Terræn Ikke relevant. Opsummering Der er således reelt 3 mulige indsatsområder i forhold til Ladegårdsbakken: Hastighed, vejbelægning og støjafskærmning: 24
1. Øget kontrol af hastighedsbegrænsning evt. gennemført med automatisk hastighedskontrol og fotoregistrering ved hastighedsoverskridelser. 2. Udlægning af støjreducerende slidlag. 3. Etablering af støjskærme og/eller udskiftning til støjreducerende vinduer mm.. Det vurderes, at antallet af boliger, der er berørt af gener fra trafikstøjen, kan nedbringes til under en tredjedel, alene ved at regulere på hastigheden og lægge støjreducerende slidlag (SRS) på. 11.3 På statens veje I henhold til Støjhandlingsplan 2008 2013, marts 2009 [4] har Vejdirektoratet anvendt over 200 mio. kr. til opsætning af støjskærme, samt i mindre omfang til facadeisolering langs statsvejnettet. Det vurderes, at omkring 5.000 boliger på landsplan har fået reduceret støjen som følge af denne indsats. I aftalen om En grøn transportpolitik fra januar 2009 afsættes der en samlet pulje på 400 mio. kr. frem til 2014 til en målrettet indsats for at reducere de trafikskabte støjproblemer. Vejdirektoratet vil i 2009 igangsætte udpegningen af de projektområder, hvor der vil blive foretaget en nærmere vurdering af muligheder og effekter af støjreducerende tiltag. Midlerne til støjbekæmpelsen udmøntes årligt i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og de anvendes som udgangspunkt på strækninger, hvor flest mulige stærkt støjbelastede boliger (over 68 db Lden) kan hjælpes pr. investeret krone. Der er p.t. ca. 4.500 boliger langs statsvejene, der er belastede med støj over 68 db. Vejdirektoratet vil frem over altid anvende støjreducerende asfalt i forbindelse med nyanlæg og almindelig vejvedligeholdelse, hvor trafikken på motorveje og andre statsveje støjbelaster bymæssig bebyggelse. Der er således ikke aktuelle planer om at iværksætte støjdæmpende foranstaltninger langs det eksisterende statsvejnet i Skanderborg Kommune, ud over hvad den almindelige vejvedligeholdelse medfører jf. ovenfor stående. 25
12. Indsatsen de kommende år 12.1 I Skanderborg Kommune Den gennemførte kortlægning er, som det fremgår af det foregående, blot en indledende indsats, og giver ikke et sammenhængende billede af trafikstøjproblemerne i Skanderborg Kommune. Som det fremgår af afsnit 3, står Skanderborg Kommune overfor at skulle gennemføre yderligere kortlægninger af vejnettet jf. Støjbekendtgørelsen [2]. På baggrund af disse kortlægninger skal træffes politisk beslutning om indsats og strategi i forhold til at møde de overordnede politikker i Skanderborg Kommune. Vejnettet i Skanderborg Kommune der skal være kortlagt inden medio 2012, estimeres i 2009 til at udgøre mere end 10,5 kilometer. Midler til støjbekæmpelse i Skanderborg Kommune vil som udgangspunkt blive anvendt på strækninger, hvor flest mulige stærkt støjbelastede boliger kan hjælpes pr. investeret krone. Skanderborg Kommune vil frem over anvende støjreducerende asfalt i forbindelse med større nyanlæg og i den almindelige vejvedligeholdelse, hvor der er en stor trafikbelastning (over 8.000 køretøjer pr. døgn), og der samtidig er mange støjbelastede boliger. 12.2 På statens veje - Vejdirektoratet Vejdirektoratet beskriver i Støjhandlingsplan 2008 2013, marts 2009 [4] de foranstaltninger, som Vejdirektoratet agter at træffe frem til 2013 i relation til støjbegrænsende tiltag langs motorvejsnettet. Se i øvrigt ovenfor stående afsnit 12.2. Skanderborg Kommune har opfordret Vejdirektoratet til i sin udpegning af projektområder at medtage de motorvejsstrækninger igennem Skanderborg Kommune, der forårsager støjgener, således at der kan gennemføres en målrettet indsats for at reducere de trafikskabte støjgener. 26
13. Langsigtet strategi Skanderborg Kommunes langsigtede strategi vil blive fastlagt i sammenhæng med de trafikale udfordringer, som kommunen står over for i fremtiden. Strategien skal forholde sig til de øgede krav til fremkommelighed og mobilitet samtidig med de øgede krav til miljøbeskyttelse herunder begrænsning af trafikskabte støjgener. Den langsigtede strategi mht. støjbekæmpelse foreligger således ikke p.t., men vil blive implementeret i den kommende trafikplan og i næste fase af støjhandlingsplanen. Dog kan følgende uddrag fra kapitel 8.1 vedr. støj fra Forslag til Kommuneplan 09 betragtes som et overordnet mål for kommunens strategi: En undtagelse herfra (Miljøbeskyttelseslovens regler) er problemer med støj fra veje, jernbaner og lignende, som ikke kræver tilladelse efter Miljøbeskyttelsesloven. Problemer vedrørende trafikstøj skal derfor så vidt muligt søges løst gennem planlægningen. Ved lokalisering af nye veje, jernbaner og lignende bør det derfor tilstræbes ved hjælp af støjafskærmning, at de vejledende grænseværdier for støjbelastningen af omkringliggende områder kan blive overholdt [3]. 27
14. Økonomi Der er ikke i kommunens budgetter tidligere allokeret midler til en målrettet bekæmpelse af vejtrafikstøjen, udover hvad der allerede implicit er indeholdt i kommunens driftsbudget til vejvedligeholdelse. Der er således, jf. afsnit 11, gennemført slidlagsarbejder under den almindelige vejvedligeholdelse, hvor der er anvendt støjdæmpende asfaltmaterialer. Der vil, i forbindelse med næste fase af støjhandlingsplanen og de efterfølgende revisioner, blive udarbejdet en oversigt over konkrete indsatsområder, samt økonomisk overslag over de anlægsprojekter, som foreslås iværksat ud fra en prioriteret handlingsplan. 28
15. Evaluering Det er hensigten, at gennemføre evaluering af de tiltag som kommunen gennemfører. Hvilke evalueringstiltag der vælges kommer til at bero på, hvilke støjdæmpende foranstaltninger der er relevante at anvende i de enkelte projekter. I den udstrækning der i forvejen foreligger en veldokumenteret effekt af et tiltag, jf. afsnit 11, vil der ikke blive foretaget en specifik evaluering på baggrund af før/efter støjmålinger. Der vil derimod kunne gennemføres en borgerundersøgelse, hvor de borgere, der er berørt af kommunens tiltag, bliver spurgt, om de har oplevet en effekt af de støjdæmpende tiltag. 29
16. Den offentlige høring Forslaget til støjhandlingsplanen for vejtrafikstøj -09 har jf. Forsynings- og Miljøudvalgets beslutning af 30. november 2009 været udsendt i en offentlig høring i en 8-ugers periode fra den 14. december 2009 til og med den 12. februar 2010. Høringsfasen har været annonceret og har i perioden været på kommunens hjemmeside under Trafik og veje. Høringsfasen - Indkomne høringssvar. Der er ved høringsfasens udløb modtaget to høringssvar. Høringssvar nr. 1. Høringssvaret er fra to repræsentanter for beboerne i den del af Sølystområdet, hvis ejendomme grænser op til Ladegårdsbakken. I høringssvaret anføres, at man, ud af de forskellige muligheder der er beskrevet i forslaget til støjhandlingsplanen, helst ser en støjafskærmning etableret langs Ladegårdsbakken. Der anføres således i høringssvaret: 1. At en støjskærm er den løsning, der giver den største og mest vedvarende støjreduktion. 2. At det vil være muligt at udføre en længere ubrudt støjafskærmning langs Ladegårdsbakken op til Oddervej og rundt om hjørnet ved Oddervej. 3. At effekten af støjreducerende slidlag er aftagende i løbet af slidlagets levetid, og at støjreduktionen er minimal ved lave hastigheder. 4. At øget kontrol med hastighedsbegrænsningen vil give en reduktion i støjniveauet, men en del af den dominerende støj stammer fra motorer og udstødning i forbindelse med start og stop ved de signalregulerede kryds på strækningen. Der anføres slutteligt i høringssvaret, at man gerne ser iværksat støjreduktion på Ladegårdsbakken hurtigt, og at der i støjhandlingsplanen åbnes mulighed for en dialog mellem beboerne og kommunen om valget af støjdæmpende foranstaltninger. 30
Høringssvar nr. 2. Høringsvaret er fra en borger på Låsbyvej i Skanderborg, der spørger om, hvornår der vil blive udlagt støjreducerende asfalt på Låsbyvej i Skanderborg. Det påpeges også i høringssvaret, at der er meget generende trafikstøj både i dagtimerne og om natten. Andre I forbindelse med udarbejdelsen af "Trafiksikkerhedsplan 09" samt "Kommuneplan 09" modtog kommunen flere borgerhenvendelser vedrørende støjproblemer fra primært motorvej E45. Disse blev besvaret med henvisning til, at motorvejen henhører under staten og administreres som vejmyndighed af Vejdirektoratet. Teknik og Miljø, Skanderborg Kommune har i samme forbindelse rettet henvendelse til Vejdirektoratet og gjort opmærksom på borgernes henvendelser. 31
Fagsekretariatets bemærkninger Bemærkninger til høringssvar nr. 1.: ad. pkt. 1: Det er korrekt, at en støjskærm vil kunne reducere støjen for en stor del af de støjplagede beboere. De negative konsekvenser ift. øget støj fra refleksioner fra støjafskærmningen samt for udsigten fra ejendommene Ladegårdsbakken 3, 5, 7 og 9, som er beliggende på modsatte side af Ladegårdsbakken, bør dog indgå i vurderingen. ad. pkt. 2: Det er korrekt, at en støjafskærmning op imod Niels Ebbesens Vej langs Ladegårdsbakken kan etableres ubrudt, da alle adgange til ejendommene på Niels Ebbesens Vej tilsluttes Niels Ebbesens Vej. ad. pkt. 3: Det er korrekt, at der med tiden sker en nedbrydning og tilfyldning af den støjreducerende asfalt, der bevirker, at den støjdæmpende effekt nedsættes. Det er dog muligt at spule/feje slidlagsoverfladen så tilfyldningen reduceres. ad. pkt. 4: Det er korrekt, at standsende og startende køretøjer støjer mere end køretøjer, der kører med jævn hastighed. Der har ikke i kommunens budget hidtil været allokeret midler til en målrettet indsats for bekæmpelse af vejtrafikstøjen. Der vil i forbindelse med de kommende års budgetlægning og i sammenhæng med prioriteringen af de øvrige trafikprojekter blive foreslået projekter, der kan begrænse støjgenerne. Det bemærkes i denne sammenhæng, at der i forbindelse med næste fase af støjhandlingsplanen (2012) vil blive udarbejdet en oversigt med prioriterede tiltag til bekæmpelse af vejtrafikstøjen samt økonomiske overslag. Konkrete projekter vil blive drøftet med de berørte borgere før iværksætning. Bemærkninger til høringssvar nr. 2.: Låsbyvej indgår p.t. ikke i kommunens planlægning mht. udlægning af nyt støjreducerende slidlag, da den nuværende belægning kun repareres punktvist. Der kan således ikke oplyses om, hvornår det bliver aktuelt at udlægge nyt slidlag og dermed støjreducerende asfalt. 32
17. Kilde- og referenceliste Der er i handlingsplanen refereret og anvendt kildemateriale fra følgende: [1] EU Direktiv 49/2002/EF (Støjdirektivet) [2] Bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006, Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner [3] Forslag til Kommuneplan 09, Skanderborg Kommune kapitel 8.1 Støj [4] Støjhandlingsplan 2008 2013. Handlingsplan for større statslige veje, marts 2009, Vejdirektoratet [5] Motorvej Herning-Århus ved Silkeborg. Forbedret Kombilinieprojekt. Supplerende VVM-redegørelse, rapport 333, 2008, Vejdirektotratet. [6] Støj fra veje. Vejledning nr. 4, 2007. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen. 33
18. Bilag Som supplerende materiale til handlingsplanen er udarbejdet diverse støjkort 34