Indhold. Slam i Danmark. Kvaliteten af slam. Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet? Historien om slam I DK



Relaterede dokumenter
Temadag om spildevandsslam. Slam. Værdifuld gødning eller potentiel forureningskilde?? Miljøfaglig konsulent Erik E. Olesen. Viborg d. 18.

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Slam fra affald til ressource

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

Offentligt. Offentligt. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 171 alm. del bilag stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

Petersværft Renseanlæg

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser

Driftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø

Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

Hvilke stoffer er der i spildevandsslam, og udgør de en trussel mod grundvandet?

Miljøvurdering af midlerne Datakrav og risikovurdering. Lise Samsøe-Petersen (Annette L. Gondolf)

80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand

Vordingborg Renseanlæg

Håndtering af slam fra renseanlæg

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning

Regulering af affald til landbrugsjord

Gødskning og afgrødens indhold af tungmetaller

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

HVAD BLIVER DET NÆSTE?

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

DTU BGG - The Biomass Gasification Group Seniorforsker Jesper Ahrenfeldt (DTU), og andre

Fremsat den 1. april 2016 af Christian Poll (ALT), Maria Reumert Gjerding (EL) og Lisbeth Bech Poulsen (SF)

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Recipient og Sundhed. -Kvantitativ evaluering af vandkvaliteten og sundhedsrisiko ved overvømmelser i Danmark

Praktisk jordbundsøkologisk risikovurdering: hvordan gør man?

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

Slam i jordbruget, strategi for Århus Kommune

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2000 og 2001

SIDSTE NYT OM ZINK - MYNDIGHEDSHÅNDTERING

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Redegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal tilhørende Egehøjgård I/S v. Mogens Hvid, Voer Færgevej 41, 8950 Ørsted.

Anvendelse af kobber og zink i svineproduktion og akkumulering i jorden

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

REGNORMENES BETYDNING FOR JORDENS EGENSKABER OG FOR HØSTUDBYTTER

Indlæg ved; Dansk Bioenergi konference 2019

Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2005

Notat om spildevandsslam risikovurderinger og gødningsværdi. Sammenfatning

AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE DCE. Kobber og zinkindholdet på landbrugsjord. John Jensen

Kemiske stoffer i landbruget. TEMA-rapport fra DMU

Jordforurening med PCB

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr Spildevandsslam fra kommunale og private renseanlæg i 2002

2007/2 BRB 86 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2019 Beretning

Kort om GB. 33 virksomhedsmedlemmer både offentlige og private Offentligt ejede affalds-, spildevands- og forsyningsselskaber

Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

KomTek Solution Aps. Komposteringsprocessens evne til nedbrydning af organiske stofgrupper i lægemidler og personal care products (PCPs)

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej Stege

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Temadag om bygge og anlægsaffald!.

Behandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Mette Vaarst Aarhus Universitet. Muligheder og begræsninger for en certificérbar antibiotikafri produktion af økologisk mælk

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer 6l Jordbrugsformål

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt

Hvad er der sket de sidste 5 år inden for regulering af hormonforstyrrende stoffer?

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i jorden

4.4 Jordmiljøet (Jordkvalitet)

Seminar Foreningen for danske biogasanlæg 7. december 2015: KOD et godt og sikkert produkt

Fra asken til ilden: Hvilke stoffer bliver de kommende syndere?

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?

Miljøbelastning ved manuel bilvask

Driftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre

Grønt regnskab Struer Centralrenseanlæg

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Udvikling i aktivitetsdata og emission


Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Slamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring

Lovgivning og dokumentation

DET STRATEGISKE MILJØFORSKNINGS- Tema: Miljøfremmede stoffers effekter

Risikoevaluering af fem miljøfremmede stofgrupper i spildevandsslam udbragt på landbrugsjord. Miljøprojekt nr

Orientering om risikovurdering vedr. spildevandsslam sammenlignet med konventionel gylle fra svin og kvæg

Damme - Askeby Renseanlæg

GØDP Tilpasning af restprodukter fra renseanlæg som P-gødning

Biologi og miljøvidenskab i arbejdstøjet John Jensen,

Margrethe Askegaard SEGES, Økologi MADAFFALD HAR VÆRDI FOR OS

Udgør mikroplast i organiske ressourcer en risiko for det terrestriske miljø? Annemette Palmqvist

Informationsfolder om anvendelse af affald til jordbrugsformål

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen

Hvad ved vi om Cocktaileffekter af kemikalier

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Afgørelse efter 19 om udbringning af spildevandsslam på landbrugsareal beliggende ved Skivevej 253, 8800 Viborg

Driftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave

Er pesticid-cocktail Farlig for mennesker? Otto Meyer, rådgiver, toksikologi og risikovurdering

Grønt regnskab Hvad er et grønt regnskab

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Pesticider Fakta, forsigtighed og omtanke

Transkript:

Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet? Kan man forudse nogen miljø- og sundhedsrisici af miljøfremmede stoffer og lægemidler i slam? Paul Henning Krogh og John Jensen, Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Indhold Baggrund for slamproblematikken i Danmark Resultater fra langtids-feltstudier med spildevandsslam Lægemidler i slam Miljøvurdering af lægemidler Miljøeffekter og mulige sundhedsskadelige effekter LAS Eksempel på omfattende risikovurdering af økologiske effekter i landbrugsjord Konklusioner og anbefalinger Slam i Danmark Historien om slam I DK Regeringens affaldsstrategi -8 opstiller flg. sigtelinier for behandling af spildevandsslam: 98 erne: Grænseværdier for metaller 99 erne: Miljøfremmede stoffer (MFS) % genanvendelse til jordbrugsformål % forbrænding af spildevandsslam med genanvendelse af asken i industrielle processer % forbrænding og deponi % direkte deponering Slam som gødning sker (næsten) udelukkende på landbrugsarealer Omtrent / af Danmarks areal er opdyrket landbrug 99: Første større danske undersøgelse af MFS i slam ( anlæg) 99: Sammenligning af miljøbelastningen fra forskellige affaldstyper 99: Forslag til danske afskæringsværdier for organiske stofgrupper (LAS; PAH; DEHP og NP) : Nyeste lov indeholder flg. kriterier: LAS:. mg/kg; PAH: mg/kg; NPE: mg/kg og DEHP: mg/kg Produktionen og anvendelsen af slam Kvaliteten af slam ---- Grænseværdier 8 DEHP () LAS () % of total 8 8 Target 8 98 99 99 99 99 998 999 tons dry mater per year Agriculture Incineration Deposit Other Total (Kt DM) mg kg - mg kg- 9 NP () PAH () 8 99 8 99 99 998 Percentiles 999 Percentiles

Kriterier for identifikation af problemstoffer og afskæringsværdier Økologiske langtidseffekter af spildevandsslam Slam bør ikke indeholde stoffer, der ved normal dosering har alvorlig giftvirkning på nyttedyr og planter (jordens biologiske funktion) Slam bør ikke indeholde stoffer, der ved normal dosering leder til en akkumulering af stoffer i jord eller fødekæder (afgrøder, kød og mælk) Slam bør ikke indeholde stoffer, der ved normal dosering forurener grundvand og overfladevand Feltundersøgelse af langtidseffekterne (99-) af spildevandsslam på mikroorganismer og jordbundsdyr. Resultater fra de første par år udgivet som to MSTrapporter (Krogh m.fl. 99, 99) Anvendt slam repræsenterede worse case scenarios, da det typisk ikke overholdt gældende afskæringskriterier % af kontrol % af kontrol 8 8 8 Slam:Handelsgødning 99 998 999 Slam:Kvægmøg 99 998 999, Ammoniumoxidationsraten i områder behandlet med tre doser af slam (½, og ts / ha) i forhold til parceller behandlet med handelsgødning og kvægmøg, Slam udbragt 99, 998, Krogh m.fl. 99: Ingen markante effekter i ni forskellige mikrobielle assays Effekter på regnorme A: Slam ( t TS / ha) B: Handelsgødning C: Kvægmøg ( t TS / ha) Slam og kvægmøg udbragt g ww Total biomass of earthworms A B C Adult Number 8 8 A. cali A. chloro A. longa A. rosea L.terr Adult Number 9 8 A. cali A. chloro A. longa A. rosea L.terr Adult Number A. cali A. chloro A. longa A. rosea L.terr a b c a b c a b c Konklusioner, Regnorme Der blev ikke i de enkelte år er fundet nogen signifikante forskelle i den gennemsnitlige eller den totale biomasse af regnorme i de tre behandlingsformer På alle behandlinger blev fundet en større biomasse det første år end de to efterfølgende år Klimaforholdene omkring indsamlingstidspunktet kan dog variere betydeligt de enkelte år imellem og kan være en væsentlig årsag til de observerede forskelle Enkelte midlertidige - forskelle er observeret på artsniveau Antal per m Folsomia fimetaria Isotoma notabilis Isotomurus palustris Mesaphorura sp. Isotoma anglicana 999 År Handelsgødning Slam, t/ha Kvægmøg, t/ha Antal per m Sminthurinus elegans 9 Protaphorura sp. Folsomia quadrioculata Neelus minimus Sminthurinus sp. Lepidocyrtus cyaneus 999 År Ændringer i antallet af de mest almindelige springhalearter I alt er der analyseret mere end. prøver

Konklusioner - Jordbundsdyr Konklusioner - Langtidsstudier Statistiske analyser viste, at jordbundsdyrene fordelte sig mere efter mængden af organisk gødning end efter typen af gødning Ved de højeste doser af slam og kvægmøg adskilte artssammensætningen af mikroleddyr sig signifikant fra handelsgødning og de lavere doser af slam og kvægmøg Syv års studier og tusindvis af analyser viste at: Spildevandsslam vil, på linie med anden (organisk) gødning, påvirke jordbundsmiljøet, dog oftest i en positiv retning Der blev ikke fundet nogen længerevarende negativ indvirkning af spildevandsslam på mikrobielle processer eller jordbundsdyr Miljø- og sundhedsrisici af lægemidler i slam Medicinrester i spildevandsslam Bekymring og viden. Hvor står vi? Spildevandsslam er et spejl af samfundets samlede kemikalieforbrug og vil selvfølgelig også indeholde lægemidler, ganske ligesom husdyrgødning gør det Dette har været kendt længe, f.eks. o Environmental Project, 9,. Environmental Assessment of Veterinary Medicinal Products in Denmark o Miljøprojekt,,. Litteraturudredning vedrørende human medicin i miljøet o Miljøprojekt, 99,. Hormonforstyrrende stoffer og lægemidler i spildevand Miljøvurdering af lægemidler Miljøvurdering af lægemidler Alle nye lægemidler, godkendt efter november, har gennemført en miljøvurdering (EU lovgivning). Hvorfor er det relevant at undersøge miljøeffekter af lægemidler? Visse lægemidler anvendes i store mængder Ingen lægemidler til mennesker kan dog forbydes alene på baggrund af miljørisici I stedet inddrages risikominimering De er ofte biologiske aktive De har ofte et potentiale for at ende i miljøet Dererderforen berettigettvivlomhvorvidtde skader dyr og planter eller fører til resistensopbygning

Miljøeffekter af lægemidler Nuværende viden peger ikke på et miljøproblem Der findes eksempler på miljøeffekter For at et lægemiddel skal udøve effekter i miljøet skal den samme receptor typisk være til stede Der er påvist klare, men forbigående, effekter af veterinære antiparasitmidler på kokassebiller og kokassefluer Resistente gener overlever ikke i jorden, og antibiotika synes ikke at skabe ny resistens (Halling-Sørensen m.fl. ) Diclofenac, et anti-inflamatorisk smerte-stillende middel, har formodentlig slået mere end mill. grippe ihjel på verdensplan Generelt syntes lægemidler ikke at være et miljøproblem, da de effekter, som er fundet i laboratoriet, er observeret ved koncentrationer langt over det niveau man vil finde i miljøet, men. Et tænkt eksempel med slam Et tænkt eksempel Paracetamol Fodboldbane:,8 ha 8 Renseanlæg < LOD Triclosan mg /kg - t slam Paracetamol Lynetten: mg /kg (primær slam) < LOD (afvandet slam) g / ha Et tænkt eksempel Primær slam:. mg / t Afvandet slam: 8. mg / t Et tænkt eksempel stk. stk Triclosan.% mg /kg 8. g / ha

Der findes en direkte eksponering! Konklusioner Den direkte brug af lægemidler, kosmetik og plejeprodukter udgør med al sansynlighed en langt større sundhedsrisiko end den der kan tænkes via fødekæden eller drikkevandet Colgate Panodil Miljøeffekter forårsaget af lægemidler, kosmetik og plejeprodukter kan ikke fuldstændigt udelukkes med vores nuværende viden, men er ikke særlig sandsynlig Det bør dog nok overvejes at overvåge (og evt. begrænse) forbruget af f.eks. triclosan og visse parabener Linear alkylbenzene sulphonate (LAS) Vaskepulver ca. tons pr. år i Vesteuropa Spildevandsslam indhold mg/kg Efter udbringning på landbrugsjord < to mg LAS/kg jord Nedbrydes I løbet af kort tid: uger Lab test af LAS i jord EC reproduktion, mg kg - H. assimilis F. fimetaria H. aculeifer Hoppstjärtar Meitemark A. caliginosa A. longa E. albidus Hvorledes stemmer laboratorie resultater overens med feltresultater? Meitemark og leddyr påvirkes både i lab og felt Enkytræer er de mest følsomme Orme er ikke mere følsomme end invertebrater Efter en vækstsæson er populationerne for det meste genetablerede Revisiting LAS risk assessment Conclusion: Predicted no effect concentration (PNEC) value changed from mg to mg LAS/kg soil Jensen, J., Løkke, H., Holmstrup, M., Krogh, P.H., Elsgaard, L.,. Effect and risk assessment of Linear Alkylbenzene Sulphonates in agricultural soil.. Risk Assessment of LAS in sludge amended soils. ET&C, 9 9. Jensen, J., Smith, S.R., Krogh, P.H., Versteeg, D.J., Temara, A.,. European risk assessment of LAS in agricultural soil revisited: Species sensitivity distribution and risk estimates. Chemosphere 9, 88-89.

Spildevandsslam og forsigtighedsprincippet Spildevandsslam og forsigtighedsprincippet Forsigtighedsprincippet bør anvendes: Når der er behov for et hurtigt indgreb, fordi der muligvis foreligger en fare for menneskers, dyrs og planters sundhed EU-Kommissionen har præciseret tilfælde hvor forsigtighedsprincipet kan anvendes: Tilfælde, hvor de videnskabelige data er ufuldstændige, foreløbige eller usikre I tilfælde, hvor de tilgængelige videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig risikovurdering. Tilfælde, hvor en foreløbig videnskabelig evaluering viser, at man med rimelig sikkerhed kan frygte eventuelt farlige indvirkninger på miljøet eller menneskers, dyrs eller planters sundhed.? Der bør dog generelt arbejdes på at få Der bør dog generelt arbejdes på at få Der bør dog generelt arbejdes på at få stoffer, f.eks. tungmetaller og medicinrester Der bør dog generelt arbejdes på at få

Antibiotika i slam og husdyrgødning kg aktiv stof 8 Danmap Medicinsk forbrug 998- Antibiotika til mennesker Antibiotika til husdyr 998 999 Der bør dog generelt arbejdes på at få Tak for jeres tid phk@dmu.dk jje@dmu.dk