Mulighed for danskundervisning

Mulighed for danskundervisning

Virksomheder, der ønsker at tilbyde danskundervisning til medarbejdere, kan vælge selv at betale for undervisningen eller søge kommunen (eller AF) om økonomisk støtte. Der vil typisk være 3 situationer, hvor virksomheden vil efterspørge danskundervisning: 1. En medarbejder har behov for mere dansk 2. Rekruttering af ny medarbejder med behov for dansk 3. Aftaler om integrationsforløb med kommunen/af Nedenfor angives de muligheder for økonomisk støtte, som virksomheden har i de givne situationer, jf. afsnit 1-3. Afsnit 4 beskriver muligheder for løntabsgodtgørelse, hvis virksomheden selv betaler for undervisningen. Afsnit 5 beskriver, hvor man skal henvende sig for at få danskundervisning - uanset om virksomheden selv betaler. 1. En medarbejder har behov for mere dansk Virksomheden kan skønne, at en medarbejder har behov for bedre danskkundskaber, f.eks. hvis en medarbejder har problemer med at forstå en arbejdsinstruktion eller ikke kan deltage i kompetenceudvikling på linie med øvrige ansatte. Virksomheden har mulighed for f.eks, at: gøre ansættelsen betinget af deltagelse i danskundervisning evt. udenfor arbejdstiden eller anbefale medarbejderen at følge danskundervisning evt. udenfor arbejdstiden Derudover kan virksomheden ud over selv at betale for undervisningen: sende medarbejdere, der har været i landet i kortere tid, til gratis danskundervisning, jf. boks 1 eller søge kommunen om økonomisk støtte Hvis virksomheden søger kommunen om støtte, vil kommunen formentlig vurdere om danskkurset er afgørende for: at medarbejderen kan fastholde sit nuværende job og/eller at medarbejderen kan få et nyt job i tilfælde af opsigelse Virksomheden kan forvente, at kommunen vil give støtte til forbedring af generelle danskkundskaber, 2

der sikrer, at medarbejderen kan begå sig på virksomheden. Er der derimod tale om mere fagspecifik dansk må virksomheden i højere grad forvente selv at skulle betale. Virksomheden skal altid søge bopælskommunen om eventuel støtte før kurset sættes i gang. Boks 1: Støttemuligheder Alle nytilkomne udlændinge med opholdstilladelse har ret til at modtage almen dansk i op til 3 år fra første tilbud. Indvandrere, der ikke har opnået statsborgerskab pr. 1. januar 2004 har også ienovergangsord- ning ret til 3 års almen danskundervisning. Indvandrere, der har ret til almen dansk og er ansat i ordinære job, har ret til selv at vælge udbyder, blandt de udbydere kommunen har indgået aftaler med. Det er derimod ikke alle, der har ret til gratis dansk. Nytilkomne indvandrere gratis Nytilkomne indvandrere 1 har ret til 3 års gratis almen danskuddannelse uanset om de er i job eller ej. For så vidt angår nytilkomne indvandrere, der er ansat på virksomheden, kan kommunen også betale for fagspecifik dansk. Det er da et krav, at dansk og beskæftigelse udgør mindst 37 timer/uge. 1 der har været i landet i mindre end 3 år og er omfattet af integrationsloven Selvforsørgende evt. deltagerbetaling For alle andre indvandrere, der er selvforsørgende, kan kommunen kræve deltagerbetaling. Der er ikke ret til gratis dansk for denne gruppe. Det gælder f.eks. også borgere fra EU og tredjelandsstatsborgere, der er kommet til landet for at arbejde. Deltagergebyret udgør typisk 500 eller 1000 kr. for beskæftigede afhængig af opholdsgrundlag. 2. Rekruttering af ny medarbejder med behov for dansk Virksomheder der vurderer, at bedre danskkundskaber vil være en forudsætning for ansættelse af en ny medarbejder, kan: gøre ansættelsen betinget af forbedring af danskkundskaber evt. undervisning udenfor arbejdstiden eller anbefale medarbejderen at følge danskundervisning evt. udenfor arbejdstiden Derudover kan virksomheden f.eks.: selv betale for kurset eller sende medarbejdere der har været i landet i kortere tid til gratis danskundervisning, jf. boks 1, eller 3

søge kommunen (eller AF, hvis medarbejderen har været dagpengemodtager) om et økonomisk tilskud Hvis virksomheden søger kommunen/af om støtte, vil vurderingen formentlig tage udgangspunkt i om danskkurset er afgørende for: at medarbejderen kan bestride jobbet og/eller at medarbejderen kan få et nyt job i tilfælde af opsigelse Virksomheden kan forvente, at kommunen vil give støtte til forbedring af generelle danskkundskaber, der sikrer, at medarbejderen kan begå sig på virksomheden. Er der derimod tale om mere fagspecifik dansk, må virksomheden i højere grad forvente selv at skulle betale, undtagen når der er tale om nytilkomne indvandrere jf. boks 1. Virksomheden skal altid søge bopælskommunen/af om eventuel støtte før kurset sættes i gang. Med mindre kommunen/af henviser til gratis almen dansk gælder desuden, at: tilskuddet udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter tilskuddets størrelse og varighed aftales med kommunen/af der må forventes ansøgt støtte til dansk tæt på ansættelsestidspunktet formentlig inden 2-3 måneder efter ansættelsen. Se boks 2 Boks 2: Virksomheden kan ikke få støtte ved ordinære nyansættelser til indvandrere, som har fået arbejdstilladelse af beskæftigelsesmæssige årsager. I forbindelse med indvandrere, der har været i landet i mere end 3 år, gælder der særlige regler om forudgående ledighed, hvis virksomheden først søger støtte efter ansættelsen. Da er det en betingelse, at der er modtaget dagpenge eller kontanthjælp i minimum 6-12 måneder. Virksomheden kan derimod godt få støtte i form af vejlednings- og opkvalificeringsforløb, hvis det er aftalt med kommunen/af inden ansættelsen. Ved rekruttering af nytilkomne indvandrere samt indvandrere ansat på særlige løn- og ansættelsesvilkår er der ingen krav om tidligere ledighed. 3. Aftaler om integrationsforløb med kommunen/af Virksomheden kan indgå aftale med kommunen/af om integrationsforløb på virksomheden. Det konkrete forløb afhænger af virksomheden og den enkelte medarbejders kompetencer. 4

Integrationsforløbet kan bestå af følgende elementer eller dele heraf: virksomhedspraktik ansættelse på særlige løn- og ansættelsesvilkår anvist af overenskomstberettigede organisationer ansættelse med løntilskud Fælles for alle elementer i forløbet er, at virksomheden kan stille krav om, at kommunen/af hel- eller delvis skal betale for den faglige og sproglige opkvalificering. Virksomheden kan vælge, at kommunen overtager planlægningen. Virksomheden kan desuden stille krav om, at undervisningen f.eks. skal: foregå på eller nær virksomheden evt. sammen med medarbejdere ansat på andre virksomheder indpasses i det daglige arbejde, f.eks. foregå hele dage eller i nogle få timer hver dag udføres af en bestemt aktør f.eks. én man kender i forvejen Virksomheden bør altid indgå en konkret aftale med kommunen/af om forløbet, herunder hvilke: forløb der skal sættes i gang samt varighed og indhold forpligtigelser virksomheden har sproglige og eventuelt faglige kurser kommunen/af skal arrangere og finansiere Hvis intet andet er aftalt gælder som hovedregel, at virksomheder, der modtager løntilskud til ansættelse af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, selv betaler for eventuel opkvalificering, herunder danskundervisning. Virksomheden bør derfor være særlig opmærksom på aftalens indhold i forbindelse med perioder med løntilskud. Boks 3: Virksomheder, der er interesseret i at iværksætte integrationsforløb på virksomheden, kan selv henvende sig til kommunen/af. Det bemærkes, at for så vidt angår indvandrere, der bliver ansat på særlig løn- og ansættelsesforhold, skal virksomheden ikke betale løn for de timer, den pågældende modtager undervisning. For yderligere information om integrationsforløb på arbejdspladsen, se DA s folder Integration på arbejdspladsen på www.da.dk. 5

4. Løntabsgodtgørelse - når virksomheden betaler Hvis virksomheden selv betaler for danskundervisning, er der mulighed for at få løntabsgodtgørelse, enten som: StatensVoksenUddannelsesstøtte (SVU) eller godtgørelse til Voksen- og Efteruddannelse (VEU-godtgørelse) Løntabsgodtgørelsen svarer til dagpengeniveauet og udbetales for de timer, den ansatte deltager i kurset. Det er en betingelse, at undervisningen foregår i arbejdstiden, og at virksomheden udbetaler sædvanlig løn. Se boks 4. Boks 4: Regler for løntabsgodtgørelse Statens VoksenUddannelsesstøtte SVU kan primært opnås til dansk på folkeskoleniveau og gymnasiale uddannelser (f.eks. VUC). Følgende krav gælder: omfatter kortuddannede personer i alderen 25-60 år forudgående ansættelse i mindst 26 uger kurset skal vare mindst 6 t/uge aftalt orlov under kurset Voksne over 20 år kan dog få SVU ved danskkurser under Forberedende Voksenundervisning i op til 18 uger. Godtgørelse til Voksen- og Efteruddannelse VEU-godtgørelse kan gives ved danskkurser i forbindelse med erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (AMU-kurser). VEU-godtgørelse gives som udgangspunkt til personer over 20 år, der højst har en faglært uddannelse. De nærmere bestemmelser om løntabsgodtgørelse kan afklares hos den aktuelle uddannelsesinstitution. 5. Hvem udbyder danskundervisning? Kurser i dansk udbydes af kommunale og private sprogcentre eller af offentlige uddannelsesinstitutioner. Dertil kommer andre private udbydere, der kan tilbyde dansk til indvandrere i beskæftigelse eller praktik på virksomheder. Danskundervisningen kan tilpasses individuelt alt efter den enkelte medarbejders forudsætninger og kompetencer samt det konkrete job. Virksomheden aftaler tilrettelæggelse af undervisningen i samarbejde med medarbejderen og kommunen/udbyder. 6

Virksomheder, der selv betaler for danskundervisningen, kan rette direkte henvendelse til udbyder. Hvis virksomheden søger støtte til forløbet, skal der altid rettes henvendelse til bopælskommunen før danskundervisningen sættes i gang. Det gælder også for henvisning til gratis almene danskuddannelser, jf. boks 5. Boks 5: Hvem tilbyder danskundervisning? Sprogcentre Dansk på sprogcentrene udbydes i 3 niveauer/uddannelser svarende til almen dansk. Dansk 1 er rettet mod analfabeter og borgere uden europæisk skriftsystem. Dansk 2 er for indvandrere med kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Dansk 3 er for kursister, der har en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund. Virksomheden kan også rekvirere virksomhedsspecifikke kurser på sprogcentre mod betaling. Andre sprogudbydere Andre uddannelsesinstitutionerne er f.eks. VUC, AMU og folkehøjskoler. Disse aktører kan også tilbyde almen dansk, svarende til niveau 1, 2, 3, jf. ovenfor, hvis der er indgået aftale herom med kommunen. Derudover er dansk på VUC typisk kurser på folkeskole- og gymnasieniveau. Det er f.eks. gratis undervisning i dansk og regning på 7.- 8. klasses niveau til personer, som taler men ikke skriver dansk. Dansk på AMU-centrene henvender sig til faglærte og ufaglærte voksne, hvor dansk kombineres med en AMU-uddannelse. Derudover kan der fås mere intensive samt også virksomhedsspecifikke kurser i dansk hos private udbydere som f.eks. Virksomhedsskolen, Samkurser, Berlitz, private sproglærere mv. På www.inm.dk findes en oversigt over de udbyderne, som kommunerne på forhånd har indgået aftaler med om udbud af danskundervisning. Oplysninger herom kan også fås hos kommunen. 7