Godkendt på Byrådets møde den 7. oktober 2009 Idrætspolitik
Indhold Forord..................................... 3 Indledning................................ 4 Temaer De frivillige ledere......................... 8 Breddeidræt............................. 10 Eliteidræt................................ 12 Idræt for særlige målgrupper............. 14 Idrætsfaciliteter.......................... 16 2
Forord Idrætten er i høj grad med til at skabe begejstring og sammenhold blandt børn og voksne i Viborg Kommune. Vi ser det hver dag i kommunens mange idrætsforeninger, hvor breddeidrætten blomstrer. Og vi oplever suset på tilskuerpladserne til de store eliteklubbers kampe. Den entusiastiske idrætskultur, som findes her i området, er let at få øje på også langt uden for kommunens grænser. Det er en entusiasme, som både giver små sejre i hverdagen og store, internationale sejre rundt omkring i verden. Derfor skal vi værne om og styrke idrættens muligheder for at skabe begejstring og sammenhold. Eller sagt på anden måde: Bolden skal hele tiden holdes i gang og spilles videre, så flest mulige får del i glæden ved at deltage i idræt. I Viborg Kommune tager vi gerne anførerhvervet på os, når det gælder arbejdet med at skabe gode kår for idrætten. Med Idrætspolitikken ønsker vi at skabe gode rammer omkring idrætten, der understøtter og fremmer glæden, velværet og de sociale netværk. Disse rammer skal både på kort sigt og i et længere perspektiv give borgerne mulighed for at prøve kræfter med en mangfoldighed af idrætstilbud. Banen for idrættens vilkår og udviklingsmuligheder i Viborg Kommune er hermed kridtet op. Rammerne er lagt for et fortsat målrettet arbejde med at indfri Byrådets vision om, at Viborg skal være en kommune, hvor borgerne trives og lever et sundt og aktivt liv med adgang til spændende idræts- og kulturtilbud. Med venlig hilsen Borgmester Johannes Stensgaard Viborg Byråd 3
Indledning Viborg - en idrætskommune! Overordnede målsætninger for idrætten Idræt er udfoldelse, sundhed, glæde, samvær, spænding og toppræstationer. Og idrætten i Viborg Kommune rummer med sin store bredde og sin stærke elite alle disse elementer. Vores breddeidræt er vel blandt de mest mangfoldige i Danmark. Her er der plads til de store, veletablerede og de små, nye idrætsgrene, ligesom vore foreninger er åbne for alle, der har en interesse i idrætten eller i foreningsarbejdet. Og foreningslivets store indsats betaler sig - vi er nemlig nogle af de mest aktive idrætsudøvere i landet. Vi er også - med rigtig god grund - stolte af vores elite. Mange nationale og internationale toppræstationer er velkendte, og taler for sig selv. Men også inden for mindre promoverede idrætsgrene skaber lokale udøvere flotte resultater, der afspejler vor mangfoldighed og vor kvalitet. At idrætten fylder meget i Viborg Kommune kommer tydeligt til udtryk, når vi i fællesskab gennemfører store arrangementer. De frivillige yder en enorm indsats, de aktive møder talrigt op, og tilskuerne sørger for den helt rette stemning. Hovedformålet med denne politik er at skabe de bedst mulige rammer omkring idrætten i Viborg Kommune. Vi forfølger på den baggrund følgende overordnede målsætninger: Viborg Kommune skal være et af de bedste steder i Danmark for idrætsforeninger, frivillige ledere og udøvere. Idrætten i Viborg Kommune skal have landets højeste aktivitetsprocent og alle har mulighed for at deltage. Talentplejen skal til stadighed sikre sportsoplevelser på højeste nationale og internationale niveau. Viborg Kommune vil skabe gode vilkår for eksisterende og nye idrætsgrene ved at tilbyde velholdte idrætsfaciliteter. Samarbejdet mellem idrætsudøvere, foreningerne, erhvervslivet og Viborg Kommune skal være blandt de mest velfungerende i Danmark. Viborg Kommune vil arbejde for et fortsat godt og konstruktivt samarbejde med Viborg Idrætsråd og dermed sikre dialogen mellem foreningerne, forvaltningen og politikerne. Og det er ikke kun i vores egen bevidsthed, at vi er en idrætskommune. En undesøgelse fra 2008 udarbejdet i forbindelse med Viborg Kommunes Markedsføringsstrategi viser således, at flest danskere forbinder Viborg Kommune med idræt. 4 Kort sagt - Viborg er en idrætskommune!
Visionen for Viborg Kommune Viborg Kommune Vilje, Vækst og Velfærd udstikker de overordnede pejlemærker for Idrætspolitikken. Her fremhæves, at: Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. Med dette afsæt arbejder Viborg Kommune for at fremme en række nærmere definerede fokuspunkter, herunder: Børnenes og børnekulturens kommune Sports- og kulturoplevelser på internationalt niveau En sund og grøn kommune Levende byer og lokalsamfund Idrætspolitikken vil, i samspil med andre politikker, bidrage til at understøtte og videreudvikle disse fokuspunkter de kommende år. Sammenhæng mellem politikken og de konkrete initiativer Idrætspolitikken præsenterer de overordnede målsætninger samt en række brede indsatsområder, som udstikker kursen på det idrætspolitiske område. Målsætninger og indsatsområder skal konkretiseres i en mangfoldighed af initiativer, som til sammen vil bidrage til, at de idrætspolitiske målsætninger bliver indfriet. Med afsæt i Idrætspolitikken udarbejdes konkrete handlingsplaner, som vil bidrage til at indfri målsætningerne. Handlingsplanernes konkrete initiativer evalueres løbende. Formålet hermed er at få skabe overblik over, om de iværksatte tiltag fungerer efter hensigten og om politikkens målsætninger indfris. De løbende evalueringer giver således indikationer på, hvorvidt politikken fungerer tilfredsstillende, eller om der er behov for mindre justeringer eller formulering af en helt ny politik. Overordnede målsætninger fra tværgående politikker Flere af Viborg kommunes politikker formulerer målsætninger, som har betydning for Idrætspolitikken. Forebyggelses- og sundhedspolitikken fremhæver, at: Forebyggende og sundhedsfremmende tiltag skal bidrage til, at borgerne i Viborg Kommune får sundere livsstilsvaner og oplever øget livskvalitet og trivsel. Handicappolitikken fremhæver, at (foreløbige målsætninger): Borgere med handicap skal have mulighed for en uddannelse og et job samt adgang til at gøre brug af fritids- og kulturtilbud og til at deltage i det politiske liv. Borgere med handicap skal have mulighed for at bevæge sig i det offentlige rum samt adgang til relevant information. Borgerinddragelsespolitikken fremhæver, at: Viborg Byråd vil fastholde og udvikle samarbejdet med borgere, råd, nævn, foreninger og organisationer. 5
6
Viborg Kommunes indsats på idrætsområdet tager afsæt i de eksisterende politiske og budgetmæssige forudsætninger. Arbejdet med at skabe gode vilkår for idrætten koncentreres konkret omkring fem centrale temaer: Fakta de frivillige ledere breddeidræt eliteidræt særlige målgrupper idrætsfaciliteter Indbyggertallet i Viborg Kommune er knap 93.000 pr. 1. januar 2009. 54 % af indbyggerne bor i landområder og mindre byer. De sidste 6 år er indbyggertallet steget med 3.799 personer. Ifølge befolkningsprognosen for Viborg Kommune vil indbyggertallet i 2020 overstige 97.500 personer. Viborg Kommunes samlede budget er i 2009 på 4.146 mio. kr. Kulturområdets budget udgør 143 mio. kr. i 2009, hvoraf 63 mio. kr. er afsat til Folkeoplysning og idrætsanlæg. Idrætsforeningerne i Viborg Kommune har 34.579 aktive medlemmer. Der er 32 idrætshaller og 140 fodboldbaner i Viborg Kommune. Temaer 7
Status og udfordringer De frivillige ledere 4.500 frivillige ledere Anerkend frivillige ledere De frivillige ledere I Viborg Kommune sikrer mere end 4.500 frivillige ledere et mangfoldigt og aktivt idrætsliv. 4.500 frivillige ledere De frivillige ledere er fundamentet i idrætten. Det er de frivilliges indsats, der skaber gode tilbud til alle borgere. Derfor skal vi pleje de frivillige blandt andet ved at give dem de bedste uddannelsesmuligheder, så de frivillige får mulighed for at tage hånd om både de store talenter og de, der skal lære det helt grundlæggende. Preben Jensen, formand Viborg Idrætsråd. Dansk Idræt kan ikke eksistere uden de frivilliges utrættelige indsats. De gælder den nationale idræt, men det gælder så sandelig også den lokale idræt, hvor idrættens hjerte, lunge og hjerne udvikler sig i takt med de frivilliges engagement i idrætten. For hovedparten af de frivillige i idrætten er den eneste løn den anerkendelse, som de møder fra børn, forældre, idrætsråd og kommune. I Danmarks Idræts Forbund ser vi gerne, at anerkendelsen af de frivillige bliver endnu større. Vi ønsker, at kommunen gør det så let som muligt at være frivillig ved at fjerne så mange administrative forpligtigelser som muligt. Og vi ønsker at klubbernes bestyrelser og forældre husker at give et klap på skulderen, et tryk i hånden eller bare et højlydt tusind tak til de frivillige, der får hverdagen til at fungere på stadion, i hallen eller i svømmebassinet. Mangfoldighed har altid været kendetegnet for Danmarks foreningsliv, og mangfoldighed er også det, der kendetegner de frivillige indenfor idrætslivet i Viborg Kommune. Viborg Kommunes frivillige ledere og foreninger er det kit, der er med til at holde det moderne, multikulturelle samfund sammen. De frivillige skaber både integration og social forståelse via en fælles platform bygget af engagement i bestyrelseslokaler, idrætshaller og på boldbaner. Som frivillige leder glæder jeg mig til at se Idrætspolitikken udfolde sig. Lad den blive et velfortjent skulderklap til de frivillige ledere for den store ulønnede indsats. Jens Peter Stou, Formand Viborg Bullets Viborg Kommune anerkender den store indsats de frivillige ledere hver dag udviser i foreningerne. De frivillige ledere er fundamentet for et rigt og mangfoldigt foreningsliv i kommunen, og de sikrer aktivitet af høj kvalitet for bredden, eliten og de særlige målgrupper. De frivillige ledere yder en værdifulde indsats, der er med til at understøtte kommunens arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme, ligesom lederne spiller en vigtig rolle i forhold til integration og det sociale arbejde i lokalområderne. Preben Staun, Næstformand, Danmarks Idræts-Forbund. 8
Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: i samspil med foreningslivet og Viborg Idrætsråd arbejde for at Viborg Kommune er et af de bedste steder i Danmark at være frivillig leder. understøtte foreningernes arbejde med at skabe gode uddannelses- og udviklingsmuligheder til de frivillige ledere. basere samarbejdet med de frivillige ledere på enkle arbejdsgange og administrative opgaver. Målene nås ved: kontinuerligt at styrke vilkårene for de frivillige ledere, så de kan fokusere indsatsen omkring foreningsarbejdet og aktiviteterne. i samarbejde med foreningerne at sætte gang i uddannelsesmæssige og netværksorienterede tiltag, der ruster de frivillige ledere til foreningsarbejdet. at støtte en målrettet kompetenceudvikling af foreningsledere med fokus på fastholdelse og rekruttering i foreningerne herunder stimulering af nye og unge ledelsestalenter. at have en løbende dialog med Viborg Idrætsråd, foreningerne og de frivillige ledere. 9
Breddeidræt Status og udfordringer Børn og unge 84 % af de 7-15-årige dyrker regelmæssig idræt (tilbagegang på fem procentpoint siden 1998). De aktive børn og unge bruger mere tid på idræt, end de gjorde i 1998. Fodbold, svømning og gymnastik er de mest populære idrætsgrene blandt børn og unge. Frafaldet fra foreningerne er stort i ungdomsårene. 84 % af de 10-12-årige og 51 % af de 16-19-årige er medlem af en forening. Den generelle udvikling Idrætsdeltagelsen er på mange måder gået fra at være en samlet kulturinstitution med en demokratipolitisk dagsorden til også at handle om selviscenesættelse, identitetsdannelse, wellness og ikke mindst sundhed. Det er dog vigtigt at understrege, at idrætsbevægelsen ikke af den grund har mistet sin store kulturpolitiske betydning. Fornyelsen i foreningslivet Hvorfor ser man ikke flere idrætsforeninger, som markedsfører deres tilbud, eller udvikler nye aktivitetsformer til de mange motionshungrende mennesker? Har foreningstraditionen og dens konservative værn om sportens konkurrenceaktiviteter haft så gode eksistensbetingelser, at den ikke endnu er blevet smittet med denne udviklingstradition? Kasper Lund Kirkegaard, Idrættens Analyseinstitut i Tribune, juni 2007. Voksne 56 % af de voksne dyrker regelmæssig idræt (stigning på to procentpoint siden 1998). Den mindst aktive gruppe er de 30-39-årige, hvor 47 % dyrker regelmæssig idræt. De aktive voksne bruger gennemsnitligt mindre tid på idræt end i 1998 kvinderne bruger dog ni minutter mere, end det var tilfældet i 1998. De syv mest dyrkede aktiviteter blandt voksne er vandring, jogging, styrketræning, gymnastik, aerobic, svømning og cykelsport. Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut Breddeidræt defineres i Viborg Kommune som idræt for alle. Breddeidrætten foregår under fleksible former i de organiserede idrætsforeninger såvel som selvorganiseret, og omfatter som udgangspunkt fysiske aktiviteter, der er åbne for alle. Breddeidrættens værdier bygger på det sociale fællesskab og kendetegnes ved, at udøverne gennem idrættens udfoldelser og leg oplever glæde og velvære. Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut i Danskernes motions- og sportsvaner 2007. 10
Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: arbejde for, at flere dyrker regelmæssigt idræt. i samspil med foreningslivet forbedre og koordinere udbuddet, mangfoldigheden og kvaliteten af idrætsaktiviteter og idrætstilbud. i samspil med foreningslivet arbejde for, at Viborg Kommune bliver et af de bedste steder i Danmark at dyrke breddeidræt. udvikle eksperimenterende og nytænkende samarbejder og projekter på tværs af foreninger, offentlige institutioner og private initiativer. Målene nås ved: at igangsætte initiativer, hvor forskellige idrætsformer indgår som en naturlig del af dagligdagen i de kommunale dagtilbud, skoler og fritidstilbud. at styrke kommunikations- og informationsarbejdet med henblik på dels at kommunikere de gode historier og dels at formidle idrætslivets mange tilbud til borgerne. at investere økonomi og personaleressourcer i den gode idé eller det gode initiativ. at arbejde for, at økonomi ikke er en barriere for at dyrke idræt i Viborg Kommune. bakke op om den gode idé eller det gode initiativ. 11
Status og udfordringer Eliteidræt Talentarbejde - en forudsætning for eliteidrætten? Skal der skabes et bredere fundament, der måske på længere sigt kan skabe grobund for flere internationale mesterskaber, men også breddemæssig tilgang, skal der tænkes kreativt. Fastholdelse er nøgleordet, og i den sammenhæng kan man paradoksalt nok ikke være eliteorienteret, hvis man ønsker elite eller bredde for den sags skyld. Rasmus Storm, Idrættens Analyseinstitut Eliteidrættens styrker De lokale helte udgør en fælles referenceramme - som kan udløse både tårer og grin, men heltene er samtaleemne og skaber bånd mellem folk. Den lokale eliteidræt skaber stolthed og identitet til lokalområdet - bliver det lokale fyrtårn! Eliteidrætten markedsfører og synliggør kommuner og virksomheder, der vælger at gøre en forskel. Eliteidrætten skaber omsætning og afledte lokale arbejdspladser. Carl Holst, formand for Team Danmark Samspil mellem elite og bredde I idrætskredse gøres der meget ud af, om eliten skaber bredden, eller bredden skaber eliten. For mig er der ingen tvivl om, at vi hver især ikke kan undvære hinanden. De oplevelser som eliten giver befolkningen er med til at anspore ikke mindst børnene til at dyrke idræt. Og det arbejde der gøres med børn og unge i breddeforeningerne skaber hele fundamentet for de store idrætspræstationer. Herrehåndboldlandstræner Ulrik Wilbek Kommunen som stærk medspiller Det var med en vis skepsis, vi så frem til kommunesammenlægningen. I dag kan vi glæde os over, at det er blevet væsentligt nemmere at drive en sund idrætsforening, og vi har oplevet Viborg Kommune som en stærk medspiller til glæde for både bredden og eliten i vores klub. Det er jeg særligt glad for som frivillig leder i en klub med ambitioner. Mikael Hansen, formand Bjerringbro BMX. I eliteidrætten er konkurrenceelementet af afgørende betydning og et mål i sig selv. I Viborg Kommune defineres eliteidræt ved, at udøverne deltager og vinder medaljer ved nationale og internationale idrætsbegivenheder. Eliteidrætten omfatter både amatører og professionelle idrætsudøvere. Eliteidrætten har stor betydning for Viborg Kommune, da den skaber lokale samlingspunkter og er med til at brande Viborg som en sund og aktiv kommune med spændende oplevelsestilbud. Viborg Kommune yder ikke tilskud til den professionelle idræt, men er meget opmærksom på at skabe gode vilkår for denne del af idrætten. Det sker eksempelvis ved at stille attraktive faciliteter til rådighed for den professionelle idræt og ved at understøtte den lokale talentudvikling. Eliten omfatter desuden en talentgruppe, der dels består af atleter og hold, der aspirerer til medaljer og landsholdsudtagelser, og dels af unge talenter, der har potentiale til at blive eliteidrætsudøvere. 12
Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: støtte talentudviklingen, så idrætsudøvere og borgere også i fremtiden har mulighed for at udøve og overvære idræt på et højt nationalt og internationalt niveau. profilere Viborg Kommune som en attraktiv idrætskommune med et mangfoldigt udvalg af idrætsbegivenheder på højt nationalt og internationalt niveau. prioritere uddannelse af trænere og ledere for - ad den vej - at skabe et holdbart og ansvarligt elitemiljø. styrke Viborg som uddannelses-, kultur- og idrætsby og derigennem skabe et bæredygtigt fundament for udvikling og fastholdelse af et aktivt eliteidrætsmiljø. Målene nås ved: i samarbejde med foreninger og erhvervsliv at etablere et formaliseret eliteudviklingssamarbejde, der har til formål at styrke rammerne omkring talentudviklingen og eliteidrætten. i stigende grad at anvende eliteidrætten i sin profilering og markedsføring. at etablere et samarbejde med idrætslivet med henblik på at tiltrække store idrætsbegivenheder til området. at tilskynde til, at der med henblik på at styrke uddannelses- og elitemiljøet for talentgruppen etableres bosætningsmuligheder for talenter og etablerede eliteudøvere i en eliteidrætscampus. 13
Idræt for særlige målgrupper Status og udfordringer Idrætten udvikler mennesker I idrætten finder vi momenter, der hver for sig eller i kombination evner at støtte, stimulere, udvikle og udfordre det hele menneske. Idrætten kan tilsyneladende skabe en ramme, hvor også personer med helt invaliderende handicap kan udvikle sider af sig selv og opnå en højere grad af mestring og dermed øge både selvtillid og selvværd. Vibeke Lund og Bente Schwensen, Den lærende idræt, 2000 Viborg i spidsen Viborg Kommune har gennem mange år haft en af landets bedste støtteordninger for handicapidræt, hvilket har betydet, at mennesker med handicap har haft gode muligheder for at deltage i idræt. De nye målsætninger og indsatsområder har fortsat fokus på, at der skal være gode rammer for idræt for mennesker med handicap. Og med den nye fokus rettet mod grupper, som skal opsøges og stimuleres, kan Viborg Kommune fastholde sin position blandt de bedste. Søren Jul Kristensen, Bredde- og teamchef, Dansk Handicap Idrætsforbund 14 Idrætten i et sundhedsperspektiv Mange undersøgelser viser med al tydelighed at idræt bidrager væsentlig til vores sundhed på flere måder. Set i et økonomisk perspektiv, så har inaktivitet store omkostninger for den enkelte og for samfundet.hvert år koster inaktivitet ifølge en undersøgelse fra ca 100.000 hospitalsindlæggelser - og mindst 4500 menneskeliv. Samtidig sparer samfundet hvert år omkring 100.000 kr for hver 60-årige, som vi får gjort moderat aktiv. Set i et socialt perspektiv, så bidrager idrætten til at skabe relationer. Kontakter og samvær, hvor de fysiske aktiviteter er det fælles udgangspunkt, skaber positiv energi, glæde og velbehag, vigtige faktorer som for den enkelte giver øget livskvalitet. Idræt skaber altså livsglæde, og er samtidig med til at holde sundhedsudgifterne nede. Vibeke Boje, Områdeleder ældreområdet, Viborg Kommune Livslang idræt Kun igennem idrætten kan man bevare evnen til at lege igennem hele livet. Selv i eliteidrætten er legen det vigtigste, for hvis det ikke er sjovt vil man aldrig dyrke livslang idræt. Allan Jensen, Formand for LAVIA, Viborg Temaet Idræt for særlige målgrupper omfatter de personer, som på grund af fysiske, psykiske eller sociale forhold ikke deltager i idrætten på almindelige vilkår. Målgruppen rummer to overordnede grupper - en gruppe, der skal opsøges og stimuleres til at dyrke idræt og en anden gruppe, der selv opsøger og dyrker idræt, men har særlige behov, der skal tilgodeses for, at de kan deltage i idrætten.
Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: arbejde for, at alle borgere skal have adgang til idræt. styrke de særlige målgruppers idrætsmuligheder. støtte uddannelse og kompetenceudvikling, som bidrager til at styrke de frivillige lederes forudsætninger for at arbejde med de særlige målgrupper. bakke op om den gode idé og det gode initiativ, der gennem et stærkt tværfagligt samarbejde inkluderer de særlige målgrupper i idrætten. Målene nås ved: at fastholde velfungerende og udvikle nye perspektivrige projekter, der stimulerer særlige målgruppers, herunder overvægtige, fysisk inaktive, anbragte og handicappede, deltagelse i foreningslivet eller i selvorganiserede idrætsgrene. at skabe lettere adgang til idrætsfaciliteterne. at prioritere og igangsætte initiativer, der har til formål at skabe fysisk aktivitet for fysisk inaktive borgere. at bidrage med ressourcer til forankring af projekter og til understøttelse af nye idrætsinitiativer for målgruppen. 15
Status og udfordringer Idrætsfaciliteter Faciliter i Viborg Kommune Den moderne tilskuer er blevet mere kræsen, når han skal overvære eliteidræt. Der er opstået et behov for at opleve de sublime præstationer i perfekte rammer. Udslidte faciliteter er ikke med til at give den oplevelse. I de senere år har man set, at erhvervsliv og eliteidræt bliver koblet mere og mere sammen. Derfor forventer folk, at eliteidræt foregår i en professionel atmosfære med mange muligheder og tilbud. I Viborg Kommune er forudsætningerne for eliteidræt perfekte. Nye store professionelle anlæg kombineres med mindre, men meget tidssvarende anlæg. Det kan vi være stolte af. Herrehåndboldlandstræner Ulrik Wilbek, 2008 Ulbjerg Kultur- og Fritidscenters betydning for lokalområdet Det er godt 2 år siden, Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter stod færdigt - og det med stor indsats fra lokalområdets befolkning og de godt 20 lokale foreninger i området. Centret er blevet byens og områdets omdrejningspunkt i fritiden. Kultur og foreningslivet har haft en utrolig stor udvikling siden - med stor medlemstilgang fra de omkringliggende byer. Det har givet en fin overgang fra skole, institution og dagpleje til fritid for børn og unge, og det er hele skoledistriktet, som møder op i centret. Der er til tider flere end 100 mennesker hver dag/aften i ugens løb. Centret med de mange muligheder, har fået stor betydning. Kurt Johansen, Formand for Ulbjerg Kultur- og Fritidscenter Idrætsfaciliteternes standard og beskaffenhed er afgørende for et dynamisk og inkluderende idrætsliv. I Viborg Kommune afgrænses idrætsfaciliteter som det samlede udbud af faciliteter til idræt, herunder idræts- og svømmehaller, udendørs boldbaner og diverse faciliteter i byrum og i det åbne land. Facts om idrætsfaciliteter Omkring en tredjedel af børnene og de unge angiver, at de ville dyrke en anden idræt, hvis der fandtes andre faciliteter i nærområdet. Omkring en tredjedel af børnene og de unge angiver, at de ville dyrke mere idræt, hvis faciliteterne var bedre. Den primære årsag til, at nogle voksne ikke dyrker regelmæssig idræt, skal findes i manglende tid. Nærområders facilitetsudbud har betydning for idrætsvalget for omkring halvdelen af de voksne, som indgår i undersøgelsen. Danskernes motions- og sportsvaner 2007, Idrættens Analyseinstitut 16 Idræt på tværs Sammensætningen af idrætstilbuddene på tværs af idrætsgrene og aldersgrupper bliver bredere, og det er nemmere at udnytte tidens trends indenfor idræt, sundhed og velvære. Personalemæssigt giver det en større fleksibilitet på tværs af faggrupperne samt mere motivation ved at arbejde i et så bredt miljø. Centerleder Keld Schytt Nielsen, Bjerringbro Idrætspark, 2008
Målsætninger Indsatsområder Viborg Kommune vil: fremme en helhedsplanlægning, der eksempelvis resulterer i lokale centre for både idræt, kultur og øvrige borgeraktiviteter. have tilstrækkelige og velholdte idrætsfaciliteter, der stimulerer borgerne til at dyrke idræt. understøtte et mangfoldigt og kvalitativt idrætsudbud. tage højde for, at nye livsformer skaber nye betingelser for og ønsker til den organiserede idræt. gøre byrum og det åbne land tilgængeligt for det selvorganiserede idrætsliv. tilgodese personer med nedsat funktionsevne i forbindelse med eksisterende og nye idrætsfaciliteter. understøtte elitens fremtidige muligheder for at skabe gode resultater ved at prioritere rammerne omkring eliteidrætten. Målene nås ved: at iværksætte en undersøgelse af eksisterende idrætsfaciliteter med henblik på afdækning af kapacitetsudnyttelse og fremtidige behov, herunder et særligt fokus på mulighederne for at skabe adgang til idrætsfaciliteterne i flere af døgnets timer. at tænke idræt og bevægelsesrum ind i planlægning og udvikling af byer og det åbne land. at evaluere idrætsfaciliteterne for at afdække, om de er i overensstemmelse med de idrætspolitiske målsætninger. at have brugervenlige åbningstider og adgang til idrætsfaciliteterne. at prioritere deltagelse og samspil i udviklingen af lokale centre, hvor idrætsfaciliteterne knyttes tæt sammen med kommunale institutioner, herunder børnehaver, skoler og ældrecentre. at gennemføre initiativer, som styrker tilgængeligheden til idrætsfaciliteterne. 17
Idrætspolitik