INDHOLD FAGLIGT LEDER

5. årgang nr 3 april/maj 2007

18 6 20 20 LEDER 5 Cirkulært og breve bliver elektroniske Michael H. Nielsen TEMA: MEDLEMMER OG FORBRUGERE Fire forbrugerordninger, en forbrugerkampagne, Byggeriets Ankenævn og en grundig procedure for optagelse af nye medlemmer er med fremme branchens image 6 De fire ordninger 8 Stor interesse for 'Brug hovedet når du bygger' 9 Samme antal klager som sidste år 10 Der går en grundig proces forud KORT OG GODT 13 Nyheder om bygge- og anlægsbranchen MENNESKER OG MENINGER 18 Forbehandling uden krom Dan-Color a/s pulverlakerer aluminium til beklædning af bygninger 20 Astrid pløjer sig gennem Københavns undergrund MT Højgaard og Hochtief borer en fire km lang fjernvarmetunnel 22 Byudvikling i Brisbane 24 'Selvom man bliver gammel holder man jo ikke op med at leve' FAGLIGT 26 Få effektivt styr på virksomhedens viden Bygteq it har udviklet et nyt håndteringssystem 27 4.000% flere passivhuse i Østrig på seks år Regeringen satte målrettet ind i 2000 28 Ikke et eneste badværelsesgulv skulle lægges om Kollegiebyggeri i Kolding gennemført ved brug af lean-metoden 30 Retten til at få udpeget en sagkyndig SERVICESTOF 31 Paragraffer 33 Entreprenørskolens kurser 35 Produktnyheder 37 Navne 39 Kalender INDKØBSNYT 41 Nyt fra indkøbspartnere INDHOLD APRIL/MAJ 2007 5. årgang nr 3 april/maj 2007 Redaktion Martin K.I. Christensen (redaktør), Anders Hundahl (ansv.), Mia Andersen, Anders Ankerstjerne, Anja Binderup, Stine Christiansen, Heidi Theresa Coretto, Anders Fuglsang, Mogens Hjelm, Stine Zeeberg Kristiansen og Mette Schmidt. Design salomet-lucky group. Layout Ditte Brøndum og salomet-lucky group. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for knap 6.000 virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 00 00, fax 72 16 00 10, email red@ danskbyggeri.dk. Annoncesalg Jan Hesselberg, Dansk Byggeri, Postboks 2125, 1015 København K, telefon 72 16 01 39, fax 72 16 00 31, email jkh@danskbyggeri.dk. Oplag 11.000, 9 gange årligt. Tryk Elbo Grafisk A/S, Nørrebrogade 14-16, 7000 Fredericia. ISSN 0906-1037. Elektronisk ISSN 1901-8207 Oplagskontrol Fagpressens Medie Kontrol (FMK). Indhold i annoncer og lignende er udelukkende annoncørernes ansvar og ikke udtryk for en officiel holdning hos Dansk Byggeri, annoncer skal leve op til Dansk Byggeris etiske retningslinjer, ligesom bladets redaktion alene redigerer bladets redaktionelle indhold. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte i redaktionelt materiale og læserbreve. Forside: Dan-Color a/s. Foto: Ulrik Samsøe Figen 3

ET NYT NAVN FOR TILGÆNGELIGHED Flere og flere virksomheder opdager fordelene ved at leje maskiner og udstyr til projekter i bygge- og anlægsbranchen, i industrien og den offentlige sektor. Og mange opdager også, at Cramo ofte har det bedste udstyr og de bedste lejeløsninger. En af fordelene ved Cramo er vores tilgængelighed. Vi sørger ganske enkelt for, at vi findes der, hvor du har brug for os. Enten i form af permanente depoter, via vores mobile servicedepoter eller med hurtige leveringer. Kort sagt: Vi giver din virksomhed større styrke. Så velkommen i en af Nordeuropas førende udlejningsvirksomheder, uanset om du søger et enkelt specialværktøj, eller om du skal bruge alt udstyr til et større projekt. www.cramo.dk Tlf. 70 110 210 POWERING YOUR BUSINESS

MICHAEL H. NIELSEN, direktør, Dansk Byggeri foto RICKY JOHN MOLLOY leder Cirkulært og breve bliver elektroniske. For mange medarbejdere i bygge- og anlægsbranchen er det vigtigste værktøj musen. Tilbud bliver givet i et standardiseret, elektronisk format via internettet; der benyttes digital signatur, og vi henter tegninger, beskrivelser og andre dokumenter fra byggeriets projektweb. Skurvognen er digital med egen bredbåndforbindelse, scanner og printer. Digitalisering er aldrig i mål i sig selv. Det skal spare tid, sikre, at man let kan genbruge data og planlægningssystemer fra tilbud til tilbud, og minimere antallet af fejl. Kort sagt gøre byggeprocessen bedre. Også medlemmer i Dansk Byggeri tager digitaliseringen til sig. Antallet af abonnenter på elektroniske nyhedsbreve nærmer sig 3.000, og sidste år overhalede antallet af e- mail antallet af telefonhenvendelser i Dansk Byggeris medlemskommunikation. Også medlemmer i Dansk Byggeri tager digitaliseringen til sig" - Michael H. Nielsen Derfor sætter vi fra august i år strøm til blandt andet Cirkulært om love, regler og faglige forhold, som nu også udsendes med Byggeriet. Det er ikke nogen revolution, for det har længe været muligt, at få information fra Dansk Byggeri elektronisk, et tilbud som flere og flere virksomheder benytter. Fra august vil alle virksomheder, der har opgivet deres e-mailadresse til Dansk Byggeri automatisk modtage Cirkulært. Herudover kan enhver med en e-mailadresse tilmelde sig den elektroniske udgave af Cirkulært og diverse nyhedsbreve, så informationerne hurtigt når frem til den relevante medarbejder uanset om det er direktøren, mesteren, den medarbejdende ægtefælle, entrepriselederen, bogholderen eller en helt anden. Der er virksomheder, som ikke har en e-mailadresse, og de vil stadig få tilsendt Cirkulært med posten ca. hver anden måned. Men jeg håber, at alle vil benytte sig af den nye service. For min erfaring er, at mange i starten nok siger 'Er det nu noget for mig' især os, der er nærmere pensionsalderen end konfirmationsalderen. Men når vi så først har prøvet det, ender det med, at vi bliver glade for det. Tilmeld dig til cirkulært på danskbyggeri.dk/abonnement og læs mere om, hvordan det kommer til at foregå på side 31. God fornøjelse! 2 www.danskbyggeri.dk 5

SÆSONUDJÆVNING MEDLEMMER OG FORBRUGERE 1 2 Byg Garantiordning er et økonomisk sikkerhedsnet under de private forbrugere, hvis der er fejl og mangler ved det arbejde, som er aftalt med en byggevirksomhed i Dansk Byggeri. Ordningen dækker med op til 100.000 kr. inkl. moms pr. byggesag. Garantien dækker i fem år, efter at arbejdet er færdigt. www.byggaranti.dk FORBRUGERAFTALE Til brug for indgåelse af aftale om håndværksarbejde Formålet med forbrugeraftalen er, at forbrugeren og virksomheden får gennemgået opgaven og efterfølgende får det aftalte ned på skrift. En gennemgang af arbejdsopgaver sammenholdt med en skriftlig aftale giver en bedre forudsætning for, at arbejdsprocessen og det endelige resultat bliver tilfredsstillende for begge parter. Benyt derfor aftalen allerede fra det tidspunkt, hvor opgaven skal beskrives. Sørg for at få gennemgået og aftalt forhold som forventninger til de ydelser, der skal leveres, det endelige udseende, materialernes kvalitet samt hvornår og hvordan opgaven skal udføres. I forbindelse med større og/eller komplicerede entrepriser anbefales det, at forbrugeren benytter en professionel rådgiver med henblik på at få præciseret arbejdsopgaverne. Ligeledes bør forbrugeren ved denne type opgaver sammen med sin rådgiver overveje, om aftalen skal udfærdiges med udgangspunkt i AB 92. Eksempler på sådanne opgaver kan være store omeller tilbygninger eller opførelsen af et helt parcelhus. Denne forbrugeraftale er udarbejdet i et samarbejde mellem Dansk Byggeri, Erhvervsog Byggestyrelsen, Forbrugerrådet, Håndværksrådet og Tekniq. Forbrugerstyrelsen har tilsluttet sig aftalen. 1 / 10 Fire forbrugerordninger, der sikrer dig og dine kunder af METTE SCHMIDT, msc@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. Hvert år udfører danske byggevirksomheder tusindvis af opgaver for de private forbrugere. I langt de fleste tilfælde er kunderne tilfredse. Men en lille andel af opgaverne ender i ankenævnene, hos domstolene eller i medierne. Det er disse få sager, der er med til at give hele branchen et dårligt ry. Men som medlem af Dansk Byggeri er din virksomhed omfattet af fire ordninger, der er med til at fremme forbrugerens tillid til dit firma. To værktøjer til klare aftaler Måske kender du det. Kunden klager over prisen, selv om du over telefonen har gjort opmærksom på, at det blot var et overslag, du gav. Eller kunden er utilfreds med resultatet, selv om du har leveret den løsning, som I aftalte mundtligt. I så fald er du ikke alene. Uklare mundtlige aftaler er årsagen til mange af de sager, der havner i Byggeriets Ankenævn. Derfor anbefaler Dansk Byggeri sine medlemmer, at de indgår klare skriftlige aftaler. "Det kan anbefales at bruge Forbrugeraftalen, for skriftlige aftaler er ikke kun en sikkerhed for forbrugeren. Det er også en sikkerhed for virksomheden. Med skriftlige aftaler kan du dokumentere, at du og kunden var enige om arbejdet, prisen og tidsrammen," pointerer direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri. Byggeriets Servicekoncept kan bruges til at afklare praktiske forhold og spørgsmål om takt og tone i kundens hjem. Skal der fx tages særlige hensyn til have eller husdyr? Og hvem skal du ringe til, hvis materialerne ikke bliver leveret til tiden eller sikringerne springer? "God service er en god forretning, fordi en tilfreds kunde kommer igen og anbefaler din virksomhed til naboer, familie og venner." Desuden er det ifølge Michael H. Nielsen vigtigt at bruge aftalesedlen fra servicekonceptet, hvis kunden beder om ændringer eller ekstraarbejder undervejs. Forbrugeraftalen og Byggeriets Servicekoncept kan hentes på byggaranti.dk og bestilles på danskbyggeri.dk/servicebutik. Sikkerhed for forbruger og virksomhed Byggeriets Ankenævn er et godkendt ankenævn, hvor private forbrugere kan klage over et arbejdes kvalitet og pris. Klagen bliver behandlet af en landsdommer, to repræsentanter for forbrugerne og to repræsentanter fra Dansk Byggeri. Dermed er både forbrugeren og virksomheden sikret en professionel, hurtig og fair behandling. Hvis et medlem af Dansk Byggeri taber en sag ved Byggeriets Ankenævn, men ikke kan efterleve afgørelsen fx på grund af konkurs eller ophør - dækker BYG GARANTIORDNING kundens tab som følge af fejl og mangler ved arbejdet. Byg Garantiordning fungerer på den måde som et økonomisk sikkerhedsnet under de private forbrugere, der indgår aftaler med virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri. "Byg Garanti og de øvrige forbrugerordninger er en ekstra sikkerhed for forbrugerne - og dermed en konkurrencefordel for Dansk Byggeris medlemmer, som de med fordel kan bruge i markedsføringen af deres virksomheder," slutter Michael H. Nielsen og henviser til www.byggaranti.dk, hvor medlemmerne kan læse mere om ordningerne og om deres markedsføringsværktøjer. 2 www.danskbyggeri.dk/ servicebutik www.byggerietsankenaevn.dk www.byggaranti.dk 6

3 4 Byggeriets Ankenævn. Forbrugere kan klage over nybygnings-, ombygnings-, tilbygnings-, og reparationsarbejder vedrørende maler-, murer-, tømrer-, snedker-, køkken-, stenhugger-, tække-, kloak-, brolægger-, gulv-, anlægsgartnerog jordarbejde (dog ikke arbejder med forurenet jord) samt klage over leverancer af vinduer, yderdøre og køkkenelementer. Ankenævnet behandler ikke klager over nybyggerier, hvor den samlede entreprisesum overstiger 1.000.000 kr. inkl. moms. www.byggerietsankenaevn.dk "Et medlemskab af Dansk Byggeri skal være som et blåt stempel. Kunderne skal vide, at medlemmer af Dansk Byggeri er ansvarlige virksomheder, der stiller krav til sig selv og hinanden om ordentlig kvalitet, god service og redelig forretningsførelse. De fire ordninger er med til at fremme hele medlemskredsens omdømme" - POVL CHRISTENSEN, formand for Dansk Byggeri 7

SÆSONUDJÆVNING MEDLEMMER OG FORBRUGERE De vigtigste formål med guiden er, at: 2 skabe en bedre kommunikation mellem forbrugere og virksomheder, så misforståelser og uenigheder afværges - til gavn for begge parter. 2 bidrage til en bedre forståelse af byggevirksomhedernes arbejdsvilkår. 2 udbrede kendskabet til forbrugeraftalen, servicekonceptet, Ankenævnet og garantiordningen - med henblik på at forbedre medlemmernes omdømme og troværdighed blandt forbrugerne. Tip og værktøjer til din markedsføring. Dansk Byggeri stiller en række gratis eller billige markedsføringsværktøjer til rådighed for sine medlemmer. Medlemmer kan fx få fem gratis søgeord og en gratis profiltekst på krak.dk. Det kan man læse mere om på byggaranti.dk/markedsfoering. Og der findes tip til markedsføring - eksempelvis om samarbejdet med et reklamebureau - på byggaranti.dk/tips. www.byggaranti.dk/markedsfoering www.byggaranti.dk/tips www.danskbyggeri.dk/servicebutikken www.krak.dk STOR INTERESSE FOR 'BRUG HOVEDET, NÅR DU BYGGER' Dansk Byggeri har udgivet denne guide for at sikre en god kommunikation mellem dig og de byggevirksomheder og håndværkere, du vælger at arbejde sammen med. Vi repræsenterer 6200 bygge- og anlægsvirksomheder, der tilsammen dækker byggeriet fra start til slut. Så vi betragter det ganske enkelt som hjælp til selvhjælp, når vi i denne guide hjælper dig med at bruge hovedet, når du bygger. For godt byggeri starter altid med gode spørgsmål... Brug hovedet, når du bygger Indhold: Fase 1 - Hvad drømmer du om? Ide- og planlægningsfasen.......................................................... 7 Fra boligdrøm til drømmebolig.......................................................... 8 OBS! I ide- og planlægningsfasen skal du være særlig opmærksom på.............................. 11 Hvordan kommer du godt i gang med byggeplanerne?......................................... 12 Case: Hjælp, jeg bor i et 70 erhus.........................................................16 Et godt tilbud med klare aftaler........................................................18 De vigtigste spørgsmål i ide- og planlægningsfasen........................................... 21 Fase 2 - Hvordan kommer du i mål? Gennemførelsesfasen..............................................................23 Klar snak tak! - en huskeliste...........................................................24 Hvordan med betalingen?............................................................ 26 OBS! I gennemførelsesfasen skal du være særlig opmærksom på..................................27 Case: Badeværelse med bagklogskab.................................................... 28 De vigtigste spørgsmål i gennemførelsesfasen.............................................. 29 Fase 3 - Hvad gør du, hvis noget går galt? Afslutningsfasen.................................................................. 31 Klag din sag med rettidig omhu........................................................32 Byg Garantiordning................................................................. 34 OBS! Når du klager over fejl og mangler, skal du være særlig opmærksom på..........................35 En typisk Byg Garanti-sag er uden store overskrifter.......................................... 36 De vigtigste spørgsmål, hvis du ønsker at klage..............................................37 Få besøg af en håndværker Få et møde i dit hjem, hvor håndværkeren og du sammen gennemgår opgaven. Håndværkeren vil typisk også kunne vejlede dig om, hvad der er byggeteknisk muligt og hensigtsmæssigt - f.eks. hvor tyk isoleringen skal være, om væggen er bærende, hvilke materialer der kan bruges i vådrum osv. Dette første møde vil i de fleste tilfælde danne grundlag for den aftale, som I bagefter skriver. Håndværkeren skal have oplysninger om dine ønsker for at kunne give en pris på arbejdet og for at kunne vurdere, hvor lang tid arbejdet vil tage. Hvorfor vælge en virksomhed i Dansk Byggeri? Dansk Byggeri har en række ordninger, der hjælper dig og håndværkeren til at skabe det resultat, du ønsker dig - og som sikrer dig bedst muligt, hvis det alligevel skulle gå galt. Gå derfor altid ind på www.byggaranti.dk og tjek, om din håndværker er medlem af Dansk Byggeri. Forbrugeraftalen og Byggeriets Servicekoncept Med Forbrugeraftalen og Byggeriets Servicekoncept kan du sammen med håndværkeren indgå klare skriftlige aftaler. På den måde sikrer du bedst muligt, at du får det resultat og den service, som du ønsker dig. Byggeriets Ankenævn Som privat forbruger kan du klage til Byggeriets Ankenævn over fejl og mangler ved arbejde, der er aftalt med medlemmer af Dansk Byggeri. Hos Byggeriets Ankenævn bliver din klage behandlet hurtigt, billigt og fair af en landsdommer, to repræsentanter for forbrugernes interesser og to repræsentanter for Dansk Byggeri. Byg Garantiordning Byg Garantiordning er et økonomisk sikkerhedsnet under den private forbruger. Garantien sikrer, at du ikke lider økonomisk tab, hvis der er fejl og mangler ved et arbejde, der er aftalt med et medlem af Dansk Byggeri. Byg Garantiordning dækker med op til 100.000 kr. pr. byggesag i 5 år efter arbejdets aflevering. Kun virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri, tilbyder dig Byg Garantiordning. Du kan også læse mere om garantiordningen på www.byggaranti.dk Brug hovedet, når du bygger Ide- og planlægningsfasen - 13 Guiden fortæller forbrugerne om Byg Garantiordning og de øvrige fordele ved at vælge en virksomhed, der er medlem af Dansk Byggeri Fase 1 Godt 25.000 boligejere har allerede bestilt guiden 'Brug hovedet, når du bygger', der fortæller om Byg Garantiordning og de øvrige fordele ved at vælge en virksomhed, der er medlem af Dansk Byggeri. af MARTIN K. I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Det kan virke som en stor og uoverskuelig opgave for en privat forbruger at skulle have bygget en udestue, lavet nyt badeværelse eller lagt nyt tag. Derfor besvarer guiden nogle af de mange spørgsmål, som boligejeren skal huske at tage højde for. Er der fx brug for en byggetilladelse? Og hvad med de nye energikrav i Bygningsreglementet? Derfor dumpede der i starten af februar et postkort fra Dansk Byggeri ind gennem brevsprækken hos de danske boligejere. Her kunne boligejerne bestille guiden 'Brug hovedet, når du bygger'. Samtidig kunne forbrugerne se annoncer i en række trykte medier og på internettet med opfordring til at bestille guiden på den nye version af byggaranti.dk. Guiden fortæller vi om fordelene ved at vælge en virksomhed, der er medlem af Dansk Byggeri, dvs. Byg Garantiordning, Forbrugeraftalen, Byggeriets Servicekoncept og Byggeriets Ankenævn, fordi disse ordninger er alle med til at fremme medlemmernes omdømme og tilliden blandt forbrugerne," forklarer kommunikationskonsulent Mette Schmidt, Dansk Byggeri. Forståelsen fremmes Desuden skal guiden fremme forståelsen for byggeprocessen og for håndværkernes arbejdsbetingelser. "Vi råder bl.a. forbrugerne til at planlægge byggeriet i god tid på grund af den store efterspørgsel efter håndværkere i øjeblikket. Guiden fortæller også om, hvorfor det er en fordel at lade virksomheden købe materialerne, og om hvordan forbrugeren skal forstå fakturaen." Interessen for guiden er stor. En måned efter, at kampagnen gik i gang, havde 18w.000 forbrugere allerede benyttet sig af muligheden for at bestille guiden, og hver dag kommer der flere hundrede nye bestillinger ind. "Målet med kampagnen er at udbrede kendskabet til Byg Garantiordning og de øvrige forbrugerordninger blandt de private boligejere. For det er med til at skabe præference for virksomheder, der er medlem af Dansk Byggeri." Medlemmer kan bygge deres egen annonce Samtidig med, at den landsdækkende kampagne kører i medier som Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Bo Bedre og flere steder på internettet, får medlemmer, områder og lokalforeninger mulighed for at tilslutte sig kampagnen med lokale annoncer. "Med den såkaldte Annonce-bygger, som medlemmer kan få adgang til via danskbyggeri.dk/servicebutik, kan man 'bygge' sin egen annonce og dermed vise, at virksomheden er medlem af Dansk Byggeri og omfattet af Byg Garantiordning," slutter Mette Schmidt. 2 www.byggaranti.dk/kampagne www.byggaranti.dk/ markedsfoering www.danskbyggeri.dk/ servicebutikken 8

Næsten samme antal klager hos Byggeriets Ankenævn som sidste år På trods af kraftigt stigende aktivitet i byggesektoren, holdt antallet af klager og sagsbehandlingstider sig stabilt hos Byggeriets Ankenævn i 2006 af GRO CHARLOTTE ANDERSEN, gca@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY Sekretariatschef Gro Charlotte Andersen, Byggeriets Ankenævn, understreger, at forbrugere som udgangspunkt ikke kan få en kontant udbetaling. Håndværkerne har ret og pligt til at udbedre fejl og mangler. Et stigende antal forbrugere forhører sig hos sekretariatet om muligheden for at få tilkendt en kontant erstatning, da de ikke ønsker, at den virksomhed, de har klaget over, får mulighed for at udbedre manglerne. Men det sker meget sjældent. Som udgangspunktet er ankenævnets praksis nemlig, at forbrugeren har krav på at få udført arbejdet uden fejl og mangler. I juridisk sprog, det der kaldes en mangelfri ydelse. Derfor får de virksomheder, der er blevet klaget over, mulighed for at udbedre anerkendte mangler, inden der eventuelt sættes en syns- og skønsforretning i gang. Hvis virksomheden afviser, at der er mangler ved arbejdet, iværksættes der syn og skøn, som nævnet træffer sin afgørelse på baggrund af. Får forbrugeren medhold i klagen, pålægger ankenævnet som hovedregel virksomheden at udbedre de konstaterede mangler eller alternativt at betale de anslåede udbedringsomkostninger. Det er så op til virksomheden at beslutte, om den vil udbedre eller betale erstatning. Mulighed for mægling gjort permanent I 2006 blev forsøget med, at lade sekretaria- tet gå ind og mægle på et tidligt tidspunkt i processen gjort til en permanent del af sagsgangen. Når sagerne modtages i sekretariatet, vurderer sagsbehandleren, om der er mulighed for mægling i den enkelte sag. Der forsøges fx ikke mægling i sager, der kommer fra retten, eller hvis parterne er repræsenteret ved en advokat. Stabilt antal klager I 2006 kom der i alt 644 klagesager til Byggeriets Ankenævn. Det ligger på niveau med antallet af sager i 2005. Sagerne var spredt jævnt over hele året. Og de fordeler sig på de forskellige fag som tidligere år. Murer- og tømrerarbejder står for hver 32% af klagerne, gulvarbejder for 10% og køkkener for 10%. De resterende 16% fordeler sig jævnt over de resterende fag. Stabil sagsbehandlingstid Sagsbehandlingstiden var i gennemsnit for alle 4,1 måned. De sager, hvor der blev afholdt syns- og skønsforretning, havde en lidt længere sagsbehandlingstid. Når forbrugeren fik medhold i klagen, tog det i gennemsnit 5,6 måneder at afslutte sagerne, og når forbrugeren ikke fik medhold, var sagsbehandlingstiden 5,3 måneder. Sagsomkostningerne i forbindelse med afholdelse af syn og skøn holder sig på et stabilt niveau. I sager, hvor forbrugeren fik medhold i klagen, var sagsomkostningerne i gennemsnit 7.400 kr. I de tilfælde, hvor forbrugeren fik delvist medhold, lå sagsomkostningerne på 8.300 kr. Det er de virksomheder, der klages over, som skal betale sagsomkostningerne i forbindelse med sagernes afslutning. Udover omkostningerne til skønsmændene pålægges virksomhederne også et klagegebyr på 6.000 kr., hvis forbrugeren får medhold i sin klage. 2 www.byggerietsankenaevn.dk De fem nævn Hvert af de fem nævn, der dækker henholdsvis murer-, tømrer-, køkken-, gulv- og malerarbejder, har afholdt 11 møder fordelt jævnt over året. Nævnene afgjorde i alt 653 sager. 9

SÆSONUDJÆVNING MEDLEMMER OG FORBRUGERE DER GÅR EN GRUNDIG PROCES FORUD Ingen nye medlemmer optages i Dansk Byggeri uden at være blevet grundigt undersøgt først 1 Ansøgningen sendes til Dansk Byggeris medlemskontor 2 Ansøgningen sendes i høring i: 2 Lokalforening 2 Sektion 2 Områdebestyrelse 3 Dansk Byggeris bestyrelse tager endelig stilling til ansøgningen 4 Et afslag kan tages op på det førstkommende repræsentantskabsmøde af HELLE CARLSSON CHRISTENSEN, hcc@danskbyggeri.dk. Ingen virksomhed bliver medlem af Dansk Byggeri uden først at have været gennem en grundig undersøgelse af, om den skylder penge, overholder gældende regler eller på anden vis har opført sig upassende. Det er Dansk Byggeris bestyrelse, der endeligt godkender alle ansøgninger om optagelse. Inden det sker, har lokalforeninger, sektioner og områdebestyrelse, i det område, hvor virksomheden ligger, været forespurgt, hvorvidt de kan anbefale et medlemskab. Hvis det drejer sig om udenlandske virksomheder, foretages en administrativ undersøgelse, bl.a. igennem internationale kreditbureauer, inden sagen forelægges bestyrelsen. Det sker jævnligt, at virksomheder afvises. I 2006 blev 97 ansøgninger afvist mens 759 blev optaget. Hvis en virksomhed nægtes optagelse, kan den forlange at få spørgsmålet forelagt på det førstkommende ordinære repræsentantskabsmøde. Her afgøres sagen så ved almindelig stemmeflerhed. Denne regel har dog aldrig været taget i anvendelse, i de år Dansk Byggeri har eksisteret. Kontingent Ved indmeldelse i Dansk Byggeri betaler virksomheden et optagelsesgebyr på 3.000 kr. Grundkontingentet udgør 6.000 kr. om året plus et lønsumskontingent på 0,39%. Derudover betaler virksomheden minimum ét sektionskontingent. Her fastsættes prisen på sektionens årlige generalforsamling. Kontingentbetalingen dækker ikke kun betaling til Dansk Byggeri. Virksomheden er også automatisk medlem af Dansk Arbejdsgiverforening og har indbetalt til Faglig Hjælpefond, som yder støtte ved konflikter. Herudover får virksomheden en lang række serviceprodukter gratis eller til speciel pris. 2 www.danskbyggeri.dk/blivmedlem www.danskbyggeri.dk/web/indkoebsaftaler.nsf 10

TDC giver rabat til medlemmer af Dansk Byggeri. Se også www.danskbyggeri.dk/rabat

Sonofon Erhverv Så slip dog receptionisterne fri Der var engang, hvor receptionistens eneste rigtige plads var ved omstillingsbordet. I dag er friheden heldigvis større, for al traditionel om- og viderestilling kan foretages med en ganske almindelig mobiltelefon. Det fulde overblik over alle kolleger både i og uden for huset får receptionisten på pc en, og ved derfor med det samme, om den ønskede medarbejder er ledig på mobilen eller der skal stilles om til en kollega. Det mobile omstillingsbord er både effektivt, fleksibelt og billigt. Så den eneste grund til at bevare fastnetsystemet skulle da lige være for traditionens skyld. Ring til Sonofon Erhverv på 72 12 72 12 allerede i dag, og få mere at vide om det mobile omstillingsbord og 100% mobile løsninger. Så kan du også høre mere om Sonofons aftale med Dansk Byggeri, som giver dig stor rabat på både minutpriser og abonnement.

KORT OG GODT I forbindelse med Scanbuild og BYG07 det muligt for Dansk Byggeris medlemmer at mødes med Danmarks Eksportråd. Konsulenterne er at træffe på ScandBuild d. 17. april om eftermiddagen og på BYG07 d. 19. april. www.danskbyggeri.dk/ internationalt www.um.dk Vidste du... at du kun behøver at gå et sted hen på internettet, når du søger byggeteknisk viden? På bygviden.dk får du en samlet indgang til byggeerhvervets viden. Herfra har du adgang til love og regler, anvisninger, vejledninger og byggeerfaringer, og information om byggevarer. Hvis den viden du søger, ikke findes elektronisk, er der link hen til dér hvor du kan bestille den i trykt udgave. Kontakt: Redaktør Rikke Møller, rim@ danskbyggeri.dk www.bygviden.dk GENERALFORSAMLING: Træsektionen i Dansk Byggeri nedsætter kontingentet af ANDERS HUNDAHL, ahu@danskbyggeri.dk. Knap hundrede virksomhedsledere satte hinanden stævne fredag den 16. marts, hvor Dansk Byggeris Træsektion holdt sin årlige generalforsamling i Korsør. Generalforsamlingen besluttede at nedsætte medlemskontingentet og sende en halv million kr. retur til medlemmerne. Beslutningen skal ses på baggrund af, at Dansk Byggeri nedsatte sit kontingent sidste år svarende til 7 millioner kr. "Det går godt i Træsektionen og i branchen, og selv om statistikken viser, at indtjeningen ikke helt følger med omsætningen, kan vi glæde os over, at det høje aktivitetsniveau ser ud til at fortsætte næste år. Desværre ser vi også, at materialepriserne stiger mere, end jeg nogensinde har set og det med meget kort varsel. Til skade for kunderne, som i sidste ende kommer til at betale," sagde formand Kurt F. Sørensen i sin beretning. "Det høje aktivitetsniveau afspejler sig i antallet af beskæftigede, som i dag er på 31.600 medarbejdere og 6.600 lærlinge det højeste tal i 50 år, men selv om vi har travlt, så har arbejdsmiljøområdet stadig meget høj prioritet. Vi er indstillet på at ofre mange kræfter på at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden og det kræver et konstruktivt samarbejde med Arbejdstilsynet og medarbejderne. Alle tre parter har et medansvar." Det mener medlemmerne Niels Henrik Rasmussen, Intern A/ S, Holte: "Jeg er inviteret, fordi jeg sidder i kontaktudvalget og for at høre om overenskomsterne og uddannelsessituationen. Og så naturligvis for det sociale for netværket. Det har været en god dag, fordi vi har fået information om, hvad overenskomsterne betyder for os konkret, og fordi vi har fået rigtig god information om, hvordan uddannelserne kan bruges til at tiltrække og fastholde medarbejdere." Leo Piltoft, Tømrermester, Gangsted ved Horsens: "Jeg er valgt i Århus og formand for Odder og omegns Tømrermesterforening. Jeg kommer her for at holde mig ajour med fx efteruddannelse, for det er vigtigt det gør vi meget ud af i mine virksomheder. Uddannelse kan give bedre arbejdsmiljø og bedre kundeservice. Det har været alle tiders dag." Træsektionen havde efter generalforsamlingen indbudt direktør Finn Vestergaard fra ISS til at fortælle om, hvordan servicebranchen udvikler medarbejdernes kompetencer for at give inspiration til byggevirksomheder på personaleområdet. 2 www.traeskektionen.dk NY DANSKBYGGERI.DK: udviklet i samarbejde med medlemmerne Den danske byggesektor skal tilbage blandt de førende lande, når det gælder energibesparelser og lavenergihuse. Det var hovedkonklusionen, da Dansk Byggeri afholdt energikonference i Middelfart, hvor mere end 100 branchefolk deltog. "Medlemmerne i Dansk Byggeri skal forberede sig i god tid til de nye energikrav, så de har de rette løsninger klar, når kravene skærpes i 2010 og 2015," sagde formanden for Dansk Byggeris Industrisektion, Poul Sørensen. www.danskbyggeri.dk/ energi af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Dansk Byggeri har fået en ny hjemmeside, som er blevet forbedret på en række områder i forhold til den gamle; og det er sket i tæt samarbejde med brugerne: "Brugernes mening er altafgørende. Derfor har vi under udarbejdelsen af den nye hjemmeside gennemført 3 brugerundersøgelser, hvor 300 medlemmer og 200 øvrige brugere har været involveret, " siger Martin Riget, projektleder i Dansk Byggeri. Og resultatet er blevet større enkelthed, for medlemmerne havde svært ved at overskue den gamle forside: "Et af Dansk Byggeris medlemmer sagde under en af brugerundersøgelserne: "Dansk Byggeris hjemmeside har alt, hvad jeg har brug for jeg kan bare ikke finde det". Og med den kommentar ramte han jo meget præcist vores største udfordring: Øget enkelhed og overskuelighed", konstaterer Martin Riget. For at skabe overskuelighed har hjemmesiden fået nyt design, som er mere enkelt og med færre indgange på forsiden i forhold til den gamle hjemmeside. Bedre navigation Den nye navigation gør det nemmere at bevæge sig mellem de forskellige områder på hjemmesiden. Desuden er det også blevet tydeligere at se, hvor på hjemmesiden man aktuelt befinder sig. Det gøres ved hjælp af farvemarkeringer ved det aktuelle menupunkt. Mere information Man kan få mere at vide ved at gå ind på danskbyggeri.dk/info, hvor der er en udførlig vejledning i den nye hjemmeside. Hjemmesidens funktioner vil blive yderligere gennemgået i næste nummer af Byggeriet. 2 www.danskbyggeri.dk 13

KORT OG GODT Dansk Byggeri kritiserer gebyrer. Afdelingschef Henrik Fausing finder, at der er konkurrenceforvridende elementer i udspillet til Den Nye Affaldssektor. Der er fx ikke enighed om organisering af deponerings- og forbrændingsområdet. Også gebyrpolitikken giver anledning til kritik." Det er helt urimeligt, at gebyrpolitikken i den kommune, hvor man driver sin virksomhed fra, kan have betydning for, om man kan konkurrere med håndværkerne i nabokommunerne," siger han. www.danskbyggeri.dk Går du nok skridt hver dag? - Sundhedsstyrelsen anbefaler 10.000. Fra den 16. til den 30. april kan du deltage i Helses skridtkampagne, hvor danskerne skal dyste om at gå flest skridt. www.taeldineskridt.dk af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk Kristian Vedel Arkitektens Forlag. Designeren og møbelsnedkeren Kristian Vedels kombinerede forskellige forarbejd- af KURT AREND HANSEN, redaktionen@danskbyggeri.dk, foto RICKY JOHN MOLLOY. En ny arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Det faglige udvalg for Struktøruddannelsen og specialister fra Statens Byggeforskningsinstitut, Statens Byggeskadefond, Byg- Erfa, Dansk Byggeri og 3F vil sætte fokus på skader, mangler og fejl i beton- og anlægsbyggeri. Gruppens første opgave er at få indsamlet viden om de typiske fejl og mangler og i enkel og tydelig form få det ud til de personer, der står for den udførende del af arbejdet på en byggeplads. Det vil især sige bygningsarbejderen. Struktøren skal på baggrund af indhøstet viden på et fagligt forsvarligt fundament kunne sige fra, hvis der kræves noget åbenlyst for- NY BOG: Portræt af designer og møbelsnedker INFORMATIONSINDSAMLING: Stop for fejl og mangler i betonbyggeriet kert. En af måderne vil være at styrke arbejdet med kvalitetssikring og -kontrol i struktøruddannelsen. Det er imidlertid lige så vigtigt, at den indsamlede viden også bliver tilgængelig for byggeledere, projektledere og arkitekter. Målet er, at de i deres valg af produkt og metode aktivt vil bruge denne viden om typiske fejl og mangler. Med input fra medlemmerne af arbejdsgruppen vil det faglige udvalg konkret igangsætte udarbejdelsen af en faglig let tilgængelig håndbog: 'En guide til struktøren og byggelederen om afhjælpning af de typiske fejl og mangler i betonog anlægsbyggeri'. Denne håndbog forventes at have interesse både for struktøren ningsmetoder og materialer. Gennem årene raffinerede og videreudviklede han sit design i en stræben efter den form, der kunne opfylde hans strenge krav til multifunktionelle, ergonomiske og rationelle brugsgenstande. I bogen, som slet og ret har titlen 'Kristian Vedel', præsenteres fortrinsvis projekter fra 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne, udvalgt fra hans eget tegnestuearkiv. Særlig kendt er en serie af børnemøbler og den tidløse træfugl fra begyndelsen af 60'erne. Plastmaterialer blev i 1950'erne betragtet som andenrangs, men det lykkedes Kristian Vedel at udvikle en kvalitet i sine arbejder med plastik, der giver associationer til asiatisk lakarbejde. I forbindelse med bogudgivelsen er der en udstilling af Kristian Vedels design på Trapholt Museum, som løber frem til d. 6. maj 2007. Bogen er udgivet af Arkitektens forlag og kan købes i Dansk Byggeris Servicebutik 2 www.danskbyggeri.dk/ servicebutikken og de projektansvarlige samt i øvrigt hos faglærere på erhvervsskoler og lærlinge. 2 www.bygud.dk www.sbi.dk www.bsf.dk www.danskbyggeri.dk www.3f.dk 20% flere uddannelsesaftaler er en udvikling, som glæder Jesper Juul Sørensen, uddannelseschef i Dansk Byggeri. Samtidig er antallet af skolepraktikelever faldet med 41% i byggeriet, i stedet gennemfører lærlingene praktik i en virksomhed. For at sikre et højt niveau af uddannelsesaftaler er det vigtigt, at kvaliteten af erhvervsuddannelserne forbedres, og virksomhedernes negative holdning til dem skal ændres, siger Jesper Juul Sørensen. Det sker bedst via bedre kontakt mellem skole, lærlinge og virksomheder. www.danskbyggeri.dk/ uddannelse EFTERUDDANNELSE: Korrekt opstilling og design af brostilladser af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Vejdirektoratet kræver en særlig uddannelse og kompetence af de arbejdsledere og teknikere, der skal udføre de brostilladser, som skal bære støbeformen. Derfor udbyder direktoratets Efteruddannelse nu en række kurser, der skal sikre forebyggelse af stilladssvigt ved broarbejder. Der er to typer kurser. Et for arbejdsledere og et for teknikere. Der er to grunde til kurserne. For der første bliver stilladset udkast for sin fulde designlast vægten af betonen hvor normale konstruktioner aldrig når op på den fulde last, de er beregnet på. For det andet skal stilladset pilles ned efter brug. Det betyder, at samlinger og opstillinger er udført, så de er lette at skille ad. Herudover foregår samlingen af stilladset typisk i situationer, hvor designet løbende skal tilpasses ændrede forudsætninger. Vedirektoratets tilsynshåndbog og erfaringer fra kollapsede stilladser indgår i kurserne. Der er mulighed for at holde kurserne ude i virksomhederne. 2 www.vej-eu.dk 14

Præcisering. I forbindelse med artiklen 'Det offentlige skal være trækhest for teknologien', side 3 i Byggeriet nr. 2, Marts 2007 skal det præciseres, at Henriette Hall- Andersen, Teknologisk Institut ikke mener, at det er staten der via lovgivning skal tvinge byggebranchen til en udvikling. Til gengæld kan det offentlige, som en stor bygherre, med fordel fungere som foregangsmænd i forbindelse med implementering af ny viden og nye teknologier. Hun er chef for Certificering og Byggeproces som arbejder med konsulentbistand inden for henholdsvis produktivitet, logistik og byggeri. www.teknologisk.dk KRAKBYGGETILBUD.DK: Portalen er kommet godt fra start af ANDERS ANKERSTJERNE, aan@danskbyggeri.dk. Efter det første halve år på internettet er der stigende interesse for krak.dk og Dansk Byggeri fælles projekt krakbyggetilbud.dk. Hjemmesiden er Danmarks eneste internettjeneste, der udelukkende formidler kundernes opgaver til håndværkere, som er dækket af en garanti-ordning som BYG Garanti. Fra stråtage til totalentrepriser Siden nytår har siden haft et dagligt besøgstal på over 250 personer, og tjenesten har i dag knap 300 medlemmer over hele landet. Dermed er det lykkedes byggeri med garanti at nå ud på internettet, og det betegner Eva Kartholm, kontorchef hos Dansk Byggeri, som en stor succes; "Vi er selvfølgelig glade for, at projektet ser ud til at få noget opmærksomhed. Fænomenet med formidling af opgaver til håndværkere over nettet var her jo allerede, og så følte vi, at det var vigtigt, at der fandtes en side for vores medlemmer. Her kan virksomhederne gøre opmærksom på, at de tilbyder byggeri med garanti og udnytte, at de er medlem af Byg Garantiordningen, samtidig med at kunden kan føle sig på sikker grund," siger hun. Stort potentiale Partnerchef hos krak.dk, Michael Petersen, ser et stort potentiale i projektet: "Der er masser af sider på nettet, STATUS: Overenskomst 2007 der tilbyder håndværkere, men hovedsagen hos os er, at byggeriet skal være med garanti. Samtidig laver vi en grundig vurdering af opgaverne og sørger for, at de ender i de rigtige hænder med det samme." "Planen er, at også håndværkere uden for Dansk Byggeris områder fremover skal være med i ordningen. Blandt andet er krak. dk ved at lave en aftale med de danske anlægsgartnere, og også blikkenslagere og elektrikere skal kunne være med. Det afgørende er, at håndværkerne er dækket af en god garantiordning," slutter Michael Petersen. 2 www.krakbyggetilbud.dk www.danskbyggeri.dk www.krak.dk Mangler du hænder på din arbejdsplads? Dem kan du måske finde, når DR, som led i kampagnen 'Arbejdsliv - DR jobbussen', sender jobbussen af sted i september 2007. Kampagnen består af fem tv-udsendelser og andre aktiviteter i de områder i København, hvor koncentrationen af ledighed er højest. Meningen er at motivere de ledige til at søge job og gøre arbejdsgiverne opmærksomme på de kræfter, der er på det danske arbejdsmarked. Begge parter informeres om de mange forskellige ordninger for folk, som ikke kan arbejde på ordinære vilkår. www.dr.dk/undervisning/findetjob/undersider/jobbussen www.dr.dk John Larsen, BAT-Kartellet og Povl Christensen, Dansk Byggeri, underskriver aftalen af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk. Ved redaktionens slutning havde Dansk Byggeri indgået forlig med de fleste af forbundene. Der er også indgået forlig på de fleste andre områder. De indgåede forlig indgår alle i mæglingsforslaget for det samlede arbejdsmarked. Den 22. marts udsatte forligsmand Asbjørn Jensen de varslede konflikter i endnu to uger til den 7. april 2007. Udsættelsen betyder, at konflikterne kan iværksættes senest på femtedagen efter udløbet af de to uger, hvilket i praksis vil sige den 11. april 2007. Hovedpunkterne i Bygge- og anlægssektorens forlig er: 2 Der etableres en udviklingsfond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes efter- og videreuddannelse 2 Der optages snarest drøftelse for at at modernisere og udvikle overenskomsternes tillidsmandsregler. Og der skal optages forhandlinger om en styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet i branchen 2 Medarbejdere over 60 år kan gå på nedsat arbejdstid med lønkompensation 2 Timelønssatserne, genetillæg, priskuranter og mindstelønnen til elever forhøjes 2 Pensionsbidraget forhøjes. Arbejdsgiveren betaler 2/3 af forhøjelsen og medarbejderne 1/3 2 Den overenskomstmæssige sygeløn forhøjes 2 Den overenskomstmæssige barselsløn forhøjes. Endvidere udvides virksomhedens betaling under forældreorlov fra de nuværende 6 uger efter udløbet af barselsorloven til 9 uger efter udløbet af barselsorloven 2 Søgnehelligdags- og feriefridagsopsparingen øges. 2 www.danskbyggeri.dk/ok07 15

Besøg BYG ʻ07 i Herning 3 inspirende temaudstillinger Fremtidens hus villalive Power Tool Street Det Digitale Byggeri KØB DIN BILLET PÅ WWW.BYG07.DK 17. - 20. april 2007 hver dag 9-17 www.byg07.dk

Byggeriets førende organisationer og leverandører er med på BYG '07 Læs mere på www.byg07.dk»byg '07 er med sit nye koncept en messe, der giver alle med professionelle interesser inden for bygge og anlæg et spændende overblik over nyheder og aktuelle temaer«jens Klarskov, Adm. direktør, Dansk Byggeri»Med de mange spændende tiltag i form af nyskabende temaudstillinger og Fremtidens Hus er BYG '07 en messe, der går nye veje«karsten Knudsen, Vice adm. direktør, maxit a.s.»vi er landets førende producent af garageporte og -døre. På BYG '07 viser vi et bredt udsnit af vores nye spændende ledhejseporte i eg, teak, mahogni og miljøvenlig dansk lærk«erik Ørhede, Salgschef, Jyde Port A/S»BYG '07 er et spændende og nyskabende initiativ, hvor byggeriets producenter og leverandører får lejlighed til at møde hele deres professionelle kundekreds«anne Windfeldt Trolle, Branchedirektør, Byggematerialeindustrien»BYG '07 passer perfekt til os, både hvad angår beliggenhed og målgrupper. Derfor har vi store forventninger til messen«jørn Dahl Blomstrøm, Distriktschef, PERI Danmark A/S»På BYG '07 glæder vi os til at møde et professionelt kundesegment blandt bygherrer, facility management operatører og det projekterende led«thomas Leer-Jacobsen, Projektchef rulletrapper, ThyssenKrupp Elevator A/S»Vi benytter BYG '07 til at introducere vores helt nye gulvserie Soul+Collection og til at informere om vores udvidede projektservice«jørgen Jensen, Salgsdirektør, Junckers Industrier A/S»Ud over egen stand er vi med som leverandør til villalive, og vi bliver synlige på temaudstillingerne for vådrum og facade«per Løvstad, Salgskonsulent, Swedoor Her ser du et udsnit af udstillerne på BYG '07 se hele udstillerlisten på www.byg07.dk»vi ser frem til at informere om de praktiske erfaringer hidtil med Det Digitale Byggeri. Det sker med ekspertindlæg på Speakers Corner og i Den Digitale Skurvogn, hvor der er mulighed for at arbejde med tingene i praksis«jørn Jensen, Projektleder, Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri kviste - karnapper - regnly 17. - 20. april 2007 hver dag 9-17 www.byg07.dk

Forbehandling uden krom Dan-Color a/s i Them pulverlakerer aluminium til beklædning af bygninger. Virksomheden bruger ikke krom, når aluminiumsprofilerne skal forbehandles af JAKOB SCHULTZ, jakob@schultzsamsoe.dk, foto ULRIK SAMSØE FIGEN. Kan man forbehandle aluminiumsprofiler uden brug af krom? Ja, det er hele bilindustrien og elektronikbranchen et bevis på. Bilfabrikanterne og elektronikproducenterne har for længst fået påbud om at udskifte det giftige og kræftfremkaldende krom6 kemikalie med en mere miljøvenlig forbehandling, hvor man bruger alternative kemikalier, som beskytter lige så godt som krom-forbindelserne. Med inspiration i den miljøvenlige linje, har Dan-Color valgt at gå samme vej. I 2003 indførte man kromfri overfladebehandling i det nyopførte vertikalanlæg, hvor der lakeres omkring 1 million kvadratmeter aluprofiler årligt. På forkant Dan-Color råder over 15.000 kvadratmeter indendørs areal, tre lakeringslinjer, en montagelinje og i alt 75 ansatte. Virksomheden har eksisteret i mere end 20 år, og der er det væsentligt at være på forkant med udviklingen og fremtidssikre sig både af hensyn til konkurrencen, men også af hensyn til miljøet. Den nye behandling er ligeså korrosionsbeskyttende som den gamle forkromningsmetode. Og gevinsten er et bedre miljø for både de ansatte og omgivelserne. "Det er klart, at vi forventer, at der vil komme lignende direktiver for vores branche, som for bilindustrien. Derfor har vi valgt at være på forkant med udviklingen og vælge en miljørigtig linje," siger Hans Jørgen Eriksen, adm. direktør i Dan-Color a/s. Effektivt nyt anlæg Vertikalanlægget anvender en kromfri forbehandling, som er godkendt af en række organisationer. Kemien, der bruges, er udviklet af Bulk Chemicals Inc, USA, hvor man har arbejdet med kromfri behandling siden midten af 1980'erne. Vertikalanlægget er det eneste i Danmark og blev installeret på fabrikken i Them i 2002. Det specielle ved anlægget er, at det er langt mere effektivt end det horisontale anlæg, som fabrikken også råder over. Effektivitetsmæssigt betyder det, at det kun er nødvendigt at have etholdsskift på vertikalanlægget, mens horisontalanlægget kører med treholdsskift for at opnå den ønskede produktion. "Det nye anlæg er vigtigt for os i forhold til konkurrencen på markedet, som er blevet mere intensiv. Herhjemme er vi fire virksomheder, der laver coating af profiler, men vi mærker en stigende konkurrence fra især Tyskland og Polen. Her er det primært prisen, man konkurrerer på og ikke så meget kvaliteten," siger Hans Jørgen Eriksen. I vertikalanlægget hænger profiler på op til 7,2 meter lodret gennem anlægget. Det betyder, at der ikke er kontaktmærker på profilerne, men i stedet et lille 5 mm hul til krogen, der bærer profilerne. Samtidig giver det lodrette ophæng en mere ensartet lakeringskvalitet. 2 www.dan-color.dk 18

Dan-Color a/s er en af Danmarks største pulverlakeringsvirksomheder. Firmaet er kvalitetscertificeret efter den internationale GSB standard, som omfatter aluminium til udendørsbrug, og er miljøcertificeret efter ISO 14001. GSB International er en sammenslutning af pulverfremstillingsvirksomheder, virksomheder der fremstiller kemikalier til forbehandling og lakeringsvirksomheder i 11 europæiske lande, som har strenge krav til pulverfremstilling, forbehandlingsprocesser og lakeringskvalitet. Hans Jørgen Eriksen er adm. direktør for Dan-Color a/s, hvor der lakeres omkring 1 million mc aluprofiler årligt Virksomhedens nye vertikalanlæg kan tage profiler på 7,2 meter. Det giver en mere effektiv produktion. Dan-Color har 75 ansatte og er en af Danmarks største virksomheder inden for pulverlakering. Aluprofilerne leveres fortrinsvist til danske entreprenører, men Dan-Color sælger også til blandt andet Tyskland 19

Astrid pløjer sig gennem Københavns undergrund Dybt under Københavns travle gader er en ny fjernvarmetunnel ved at blive boret. Den 4 km lange tunnel bygges i et joint venture mellem MT Højgaard og tyske Hochtief for Københavns Energi af STINE CHRISTIANSEN, sch@danskbyggeri.dk, fotos fra MT HØJGAARD Dramatisk så det ud, da Astrid d. 5. januar med stor præcision brød ind i skakten ved Adelgade. MT Højgaard er stolt af projektet og ikke mindst af Astrid, den 500 ton tunge tunnelboremaskine, der tygger sig gennem den københavnske undergrund. Astrid, der i sin fulde længde måler 128 meter, klarer borearbejdet samtidig med, at hun forer tunnelen med betonelementer - og hun har fart på. Med en borehastighed på 10-25 meter i døgnet og en fremdrift på 4500 ton, fjerner hun dagligt op til 1100 ton kalk. Det udborede materiale fra stykket mellem Adelgade og Fredensgade, den såkaldte muck, transporteres via ét langt transportbånd hele vejen gennem tunnelen tilbage til Amagerværket. På denne måde undgås transport via lastbiler, som ville have givet unødige trafikgener til den i forvejen belastede bytrafik. Niels Nonnebo, projektchef for MT Højgaard, var i sommeren 2005 med til at skyde arbejdet med den nye fjernvarmetunnel i gang. "Sammen med den tyske entreprenør Hochtief har vi masser af erfaring med denne type projekter, og højteknologisk udstyr samt erfarne medarbejdere er en stor del af hemmeligheden" fortæller han. i Københavns undergrund er dobbelt så hård som beton, og det har givet Astrid en gevaldig tandpine. Ca. 50 meter ud for Flådestationen, halvvejs under Havnen, knækkede et af de skærehjul, der knuser klippen foran boremaskinen, mens to andre satte sig fast og arbejdet måtte indstilles. Niels Nonnebo anslår, at uheldet forsinkede projektet ca. en måned, men at Astrid efter en tur hos tandlægen er kommet sig fint og nu har indhentet den tabte tid. Ingen slinger i valsen Tunnelen, der har en indvendig diameter på 4,2 meter, er snorlige af hensyn til de fjernvarmerør, der en dag skal fylde pladsen ud. De udvider sig nemlig ved høje temperaturer, og krumninger ville øge risikoen for utætheder. Ved hjælp af cementmørtel, den såkaldte grout, og gummiringe bliver tunnelen dog fuldstændig tæt og vil ifølge Niels Nonnebo stadig stå om 100 år. Ved stoppet i Adelgade ændres kursen, og det betyder, at Astrid skal deles i sektioner. Det er nemlig ikke ligetil at dreje den store dame. I processen får hun det helt store servicetjek, så alt er klart til næste stræk. Efter 130 meter kan alle sektionerne påmonteres, og så kan hun igen give den fuld gas fremad. Solid undergrund Den specielle sammensætning af kalk og flint Tunnelarbejderne har ikke megen plads at boltre sig på, men selv om man må sno sig, bliver arbejdet udført med stor præcision 20