Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?



Relaterede dokumenter
Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Jordforureninger og overfladevand: Resultater af screeningsarbejdet

Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats

Screeningsværktøj til vurdering af lossepladsers påvirkning af overfladevand

Disposition. Hydrologi i byer og kilder til forurening i byen. Klimaforandringer. Case Eskelund. Case Horsens havnebasin/fjord.

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Princip for screening af jordforurening, der kan true overfladevand. Kommunemøde den 2. oktober 2014 Henriette Kerrn-Jespersen

Miljøstyrelsens tanker om prioritering ift. overfladevand og grundvand. ATV den 18. juni Risikovurdering

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

Fortynding i søer og fjorde

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

GrundRisk. Hvad vil Miljøstyrelsen? v/ vicedirektør Michel Schilling, Miljøstyrelsen. Møde i ATV Jord og Grundvand om GrundRisk, 29/

Koncentrationer, fluxe og afstandskriterier. Jordforureningers påvirkning af overfladevand Delopgave 2 og november 2013

Hvilke svar giver NOVANA på hvor pesticider og andre miljøfremmede stoffer i overfladevand kommer fra?

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

MILJØBESKYTTELSE VED HÅNDTERING AF OVERSKUDSJORD RISIKOBEREGNINGER/- VURDERINGER? 25 JANUAR 2018

GrundRisk screeningsværktøj til identifikation af grundvandstruende forureninger

Lossepladser og overfladevand

Revision af regionens strategi for jordforureningsindsatsen. Høring af nye, bærende principper for indsatsen.

Kan andre miljøhensyn spille ind i håndtering af jordforureninger, der truer overfladevand

Dansk Miljørådgivning A/S

Vurdering af forureningsflux fra Rønland og den gamle fabriksgrund

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Overfladevand og risikovurdering. EnviNa - TM 19 Årsmøde for jord og grundvand 2014, den 9. oktober 2014 Sandra Roost, Orbicon A/S

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Teknisk erfaringsopsamling for pesticidpunktkilder

VMR. Håndbog om undersøgelse og afværge af forureninger med PFAS-forbindelser 10 OKTOBER 2017

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Påvirker forurening fra punktkilder overfladevand? Poul L. Bjerg

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Jord Miljøstyrelsens arbejde

De store jordforureninger i Danmark

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

KIMONO, punktkilderne

Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser

SLUSEHOLMEN KANALBY - VURDERING AF UDSIVNING AF MILJØFREMMEDE STOFFER IGENNEM SPUNSVÆG

GrundRisk Baggrund for ny datamodel og webapplikation

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald

Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande

Brug af internationale erfaringer ved udarbejdelse af regler og vejledninger. Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Lokal rensning af vejvand med skivefilter

Sammenfatning af undersøgelserne på Grindsted Gl. Losseplads. Peter Kjeldsen og Poul L. Bjerg

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

Hvor meget skal vi undersøge? Mål og rammer for vores undersøgelser. Forbedringsprocesser

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Miljøstyrelsen Strandgade København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Marinaudvalget. 22. august Kultur- og Idrætsafdelingen. Kultur- og Økonomiforvaltningen

Grundvand og terrestriske økosystemer

Hvad betyder pesticidpunktkilder for grundvandet

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Klorerte løsemidler i inneklimaet. Henrik Engdal Steffensen 25. & 26. Maj 2016

Bilag 2 Teknisk notat

Nationalt netværk af testgrunde

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

Hvis du vil teste en idé

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Separat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES

Ad. forudsætning 1) at opgørelsen af udviklingen i det samlede husdyrhold foretages for de enkelte oplande

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Status og nært forestående på jordområdet Miljøstyrelsen

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Risikovurdering af udsivning fra høfdedepotet ved Harboøre Tange

Jordforureningsloven Region Midtjylland

Risikovurdering. Definition

UNDERSØGELSER AF PFAS I DET DANSKE GRUNDVAND-PERSPEKTIVER FOR REGULERING

BACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby

Nitrat retentionskortlægningen

Vurdering af indeklimarisiko ved fremtidig følsom arealanvendelse på baggrund af grundvandskoncentrationer. Overestimerer vi risikoen?

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Kortlægning af brancher der anvender PFAS Miljøprojekt 1905

ORIENTERING OM LYNGE GRUSGRAV

Den gode historie Jan Huus Vestergaard. Jordforureningsindsatsen Hvad nytter det? ATV møde den 25. april 2017

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

baggrund for sagsbehandlingen

Tilladelse til nedsivning af drænvand fra kunstgræsbane

Status for arbejdet med forureningerne relateret til Grindstedværkets aktiviteter

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

Poul L. Bjerg Professor DTU Miljø. Hvordan ser vi på grundvand og drikkevand i DK?

Viden vækst balance. Rent grundvand med godt landmandskab. Hvornår er der behov for særlige indsatser?

Jordforurening og overfladevand. 27. november 2013

Vandplanerne den videre proces

Pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune frem til og med februar

Min grund skal undersøges

Pesticider i dansk grundvand

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 454 Offentligt

HVORDAN SPILLER UDLEDNING TIL RECIPIENT SAMMEN MED KRAV I VANDPLANER/VANDOMRÅDEPLANER? - KLIKOVAND 24. NOVEMBER 2016

Problemstillingen set i helikopterperspektiv

Overblik over forureningen på Harboøre Tange

Region Syddanmarks strategi for indsatsen over for jordforurening - Behandling af høringssvar

Datablade for kortlagte lokaliteter omfattet af Indsatsplan Ristrup

Transkript:

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1

Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for Miljøstyrelsen Implementering af et datterdirektiv til Vandrammedirektivet som sætter grænseværdier og krav om standsning af påvirkningen af overfladerecipienter for udvalgte stoffer. Overordnet screening Case for specifikke stoffer 2

Udviklingen i lovgivningen på jordforureningsområdet 8. juni 1983 Lov om kemikalieaffaldsdepoter 3

Udviklingen i lovgivningen på jordforureningsområdet 8. juni 1983 Lov om kemikalieaffaldsdepoter 13. juni 1990 Lov om Affaldsdepoter 4

Udviklingen i lovgivningen på jordforureningsområdet 8. juni 1983 Lov om kemikalieaffaldsdepoter 13. juni 1990 Lov om Affaldsdepoter 2. juni 1999 Jordforureningsloven 5

Udviklingen i lovgivningen på jordforureningsområdet 8. juni 1983 Lov om kemikalieaffaldsdepoter 13. juni 1990 Lov om Affaldsdepoter 2. juni 1999 Jordforureningsloven 6

Udviklingen i lovgivningen på jordforureningsområdet Datterdirektiv til vandrammedirektivet fastlægger grænseværdier i overflade vand for en række (33) stoffer og at nogle prioriterede stoffer (13) påvirkning af overfladevand helt skal udfases Interessant at kikke på hvad der ligger i det stykke af lagkagen som er grønt. Hvor stort er det reelt? 7

Hvad ved vi om risikoen for jordforureningers påvirkning af overfladevand? Yderst begrænset viden. Risikovurderinger i forbindelse med undersøgelser er oftest mangelfulde og i bedste fald overfladiske. Erfaringsindsamling ud fra gennemførte undersøgelser er ikke mulig Screeningsmæssig indgangsvinkel er nødvendig 8

Screeningsmetode Kan forureningen nå frem til overfladevandet? Stoffernes produktion og anvendelse i Danmark (1/4) Stof vurdering baseret på GISP (1996) giver en vurdering af stoffernes mobilitet (opløselighed og affinitet til partikler log K OW ) Nedbrydelighed (1/3) bl.a. PAH'er tungmetaller, nogle pesticider Toxicitet (1/10) Forureningens beliggenhed i forhold til overfladevandet. 9

Forureningens beliggenhed i forhold til overfladevand 10

Forureningens beliggenhed i forhold til overfladevand 11

Forureningens beliggenhed i forhold til overfladevand Fordeling af registrerede affadsdepoter 1997 Fordeling efter bebyggelsesgrad uafhængig af beliggenhed af overfladevand 12

Forureningens beliggenhed i forhold til overfladevand 1 3 4 Konceptuel model for spredning af forurening fra en punktkilde til et overfladevand Fortynding og spredning i terrænnære grundvandsforekomster Fortynding og spredning i primære grundvandsmagasin Initial fortynding i overfladerecipienten 2 Forhold mellem grundvandskvalitetskriterium og grænseværdi i overfladevand 13

Fakta om Danmark og overfladevand Danmark er 4.308.000 Ha (43.080 km²) stort 65 % Landbrug dækker, 23 % Skov, marsk hede osv. ækker, ca. 4 % By områder ca. 8% Bebyggede områder veje o.l. udenfor byer Vandløb ca. 30.000 km, heraf er ca. 20.300 km (ca. 65%) omfattet Miljøbeskyttelseslovens 3. Cirka 7.200 søer (optalt i 1980érne) med et totalt areal på 470 km². Gennemsnitsstørrelse 7 Ha. Kystlinie ca. 7.300 km 14

Forureningens beliggenhed i forhold til overfladevand Arealer tæt på overfladevand 100 m på hver side af vandløbet. A= 20.300 km 100 2 = 4.100 km². 100 m omkring en sø. A=2.250 km². (sø elipseformet 100 200m) 500 m til kysten A= 7.300 km 500 = 3.650 km². Samlet areal A= 10.000 km². ca. 23 % af Danmarks samlede areal. 15

Initialfortynding Tommelfingerregel en faktor 10 Vandløbe faktor 10 Store årstidsvariationer (under værste forhold faktor 2 -> 10) Søer faktor 10 (typiske værdier mellem 5-20) Åben kyst faktor 2.500 Fjorde faktor 1.500 Samlet for kyststrækningerne faktor 2.000 www2.mst.dk/fortynding/ 16

Screening af 41 stoffer Tungmetaller, Pesticider, PAH'er og opløsningsmidler Stoffer Små store HCH/lindane 270 1-2 Nonylphenol Octylphenol 1 2 Tribyhtyltin 485 Trichlorbenzen 23 3 Trichlormetan 26 Pentavhlorphenol 2 17

Trichlorbenzen Produceret 4 steder i Danmark Nordisk Alkali Biokemi A/S (NAB), Kemisk Værk Køge (KVK), Esbjerg Kemi Cheminova Anvendt på ca. 1.000 lokaliteter oplag af pesticider, antal? oplag og anvendelse af opløsningsmiddel antal? Indgår i syntetisk transformatorolie antal ca. 300 Lossepladser antal? 18

Trichlorbenzen Anvendt på ca. 1.000 lokaliteter 5% antages at have en væsentlig grundvandsforurening (50 lokaliteter) 19 Kildestyrke ca. 40 mg/l (10% af opløseligheden) Grænseværdi i overfladevand 0,4 µg/l Fortyndingsfaktor 10.000 gange Kystnære depoter ikke et problem (8%) 15% ligger tæt på å eller sø. På grund af den store fortyndingsfaktor har vi valgt at fordoble dette tal 15 mindre lokaliteter udgør et potentiel risiko for overflade recipienter 4 større lokalitteter

Tributyltin (TBT) Skibsmaling 20 vinteroplagspladser skibsværfter Mængder 1990 årligt anvendt omkring 25-50 tons i antifoulingtilfmaling i Danmark, ca. 10 % anvendes til små både mindre end 25 m. 75-85% af malingen ender som maling på skibene. Af malingen tabes/opløses ca. 2/3 til havet i forbindelse med brug af båden, og at ca. 1/6 fortsat er på skibene når de skrottes. Den sidste 1/6 må således tabes i forbindelse med vedligeholdelse af bådene, hvoraf halvdelen havner på jorden resten bæres bort til overfladerecipienten med vinden.

Tributyltin (TBT) Skibsmaling vinteroplagspladser skibsværfter Mængder Hvis det antages, at der i perioden årligt blev påmalet ca. 3 tons TBT på småbådene, så vil dette give anledning en jordforurening på 250 kg/år, fordelt på i alt ca. 121 pladser. i gennemsnit ca. 2 kg pr. plads pr. år. Ved en drifttid på 25 år (1970-1995) giver dette en samlet påvirkning på ca. 50 kg pr. vinterplads. 21

Tributyltin (TBT) Vinteroplag 10.000 m 2 Typisk lystbådehavn Lystbådehavn 55.000 m 2 22

Tributyltin (TBT) 23

Tributyltin (TBT) Initial udvaskning 0,09 g/m 2 år Grundvandskonc. 0,21 mg/l (1,5 gangs fortynding af porevandskonc) Udsivning til havnebassinet 21 g/år JAGG beregninger på trin 3 Grænseværdi 0,2 µg/m 3 Vandudskiftning i havnebassinet er 50-100 gange årligt (55.000 m 2 x 2,5 m x 75 = 800.000 m 3 ) Resulterende bidrag til havnens koncentration er 0,027 µg/m 3 Vinteroplag 10.000 m 2 Lystbådehavn 55.000 m 2 24