REFERAT Arbejdsmiljømøde for SR primær og sundhedsplejen Dato: den 4. september 2008 Til stede: Referent: Bodil Nørgaard, Christina Binggeli Winther, Hanne Birgitte Notler, Karen Marie Madsen, Lis Knudsen Stidsen, Løne Hørmann, Mona Honore, Mona Maria Bech, Anna Søndergaard, Jeanette Fournais Birgitte Krusell, Birgitte Peier, Else Kayser DSR Birgitte Peier, Kirsten Holmboe, DSR Dato for nyt møde: Tirsdag den 13. januar 2009 kl.12.30 l5.30 Dagsorden 1. Velkomst 2. Afstemning af forventninger til kommende arbejdsmiljømøder 3. ArbejdsmiljøNyt ved Kirsten Holmboe, arbejdsmiljøkonsulent DSR 4. Emne: Arbejdsmiljømæssige aspekter ved rekruttering og fastholdelse samt ophobet arbejde. 5. Evt 1. Velkomst v. arbejdsmiljøkonsulent Kirsten Holmboe. Arbejdsmiljømøder for sikkerhedsrepræsentanter har været fast praksis i den gamle Århus Amtskreds i en årrække en praksis som nu videreføres i Kreds Midtjylland. Møderne indeholder dels gensidig orientering om, hvad der rører sig på arbejdspladserne, og hvordan man har tacklet problematikkerne. Samtidig er der mulighed for at gå i dybden med udvalgte emner. Endvidere orienteres der om nye tiltag på arbejdsmiljøområdet og udleveres henvisninger til, hvor man kan finde diverse informationer. Der er også mulighed for at ønske arbejdspladsmøder, hvor relevante ansatte og politisk valgte møder op på arbejdspladsen og behandler et ønsket emne. Desuden afholdes 2 gange årligt temadage med arbejdsmiljøemner. Fra Kreds Midtjylland deltager i dag: Kirsten Holmboe, der har været arbejdsmiljøkonsulent i den gamle Århus amtskreds siden 1996. Else Kayser, formand for Kreds Midtjylland. Birgitte Krusell, næstformand valgt i valgkreds Horsens/Hedensted/Odder. Birgitte har kommunerne i kredsens østlige del som sit ansvarsområde. Har sygepleje og
ledererfaring fra såvel primær som sekundærsektoren. Lederarbejdet har giver erfaring med arbejdsmiljøarbejdet. Birgitte Peier, faglig sekretær med blandt andet arbejdsmiljø som arbejdsområde. Det er intentionen, at der skal afholdes arbejdsmiljømøder 4 gange årligt. De kommende møder er den 13.1 2009, den 2.4 2009 og den 9.6 2009. Planen er, at referater og indkaldelser til arbejdsmiljømøder offentliggøres på Kreds Midtjyllands hjemmeside. Referater ca en uge efter mødets afholdelse og indkaldelser en måned før mødets afholdelse. Kredsbestyrelsen består af 40 medlemmer, som mødes en gang månedligt. Den har valgt 4 indsatsområder, som der arbejdes med i undergrupper. Arbejdsmiljø er et af indsatsområderne, og næstformand Ane Glerup er tovholder. De andre indsatsområder er nærhed, løn og ansættelsesforhold samt sundhedspolitik. Præsentation og politisk orientering v. Else Kayser: Er 55 år gammel, og uddannet i 1972 på sygeplejeskolen på Århus Kommunehospital. Havde egentlig planer om at blive sundhedsplejerske, men blev i stedet operationssygeplejerske og tillidsrepræsentant, hvilket førte til, at organisationsarbejde siden har præget arbejdslivet. Har været fællestillidsrepræsentant på Århus Kommunehospital i en årrække efterfulgt af en periode som formand for Århus Amtskreds og nu formand for Kreds Midtjylland. Det har været en vigtig målsætning for kredsen, at fusionen ikke medfører centralisering. Derfor fastholder vi små lokale kontorer i Holstebro og Århus og placerer hovedkontoret i Silkeborg, der geografisk ligger midt i kredsen. Første generalforsamling afholdes 22.10.2008 i Silkeborg. Vi er nu i en overgangstid, hvor de gamle amtskredses traditioner skal omdannes til nye fælles traditioner. Herunder ændrer vi også på de ansattes arbejdsområder. Blandt andet forsøger vi at koble arbejdsmiljøarbejdet med arbejdsmarkedspolitik og det sociale kapitel. Desuden prioriterer vi det sundhedspolitiske område og løn og ansættelsesvilkår. Budgetsituationen i Region Midtjylland gennemgås, da de regionale besparelser vil få stor afsmittende betydning for arbejdsmængde og arbejdsmiljø i kommunerne. Se særskilte plancher fra oplægget. Der afholdes demonstration d. 15.9.2008 foran Regionshuset i Viborg. Regionsrådet behandler denne dag de foreslåede besparelser.
Vedrørende konflikten og overenskomst 2008 ligger et stort opfølgningsarbejde foran os: Vi skal fastholde befolkningens opbakning Vi skal fastholde vores sundhedspolitiske indsats for at opretholde et godt offentligt sundhedsvæsen Vi skal fastholde ligelønsproblematikken. D 8.10 afholder vi lokalt en ligelønskonference i Århus. Hold øje med annoncering. Vi skal fortsætte med at problematisere, at vi reelt forhandler med finansministeren i stedet for med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Selvom vi ikke opnåede en lønstigning på de ønskede 15 %, skal vi fastholde det langsigtede perspektiv og glæde os over, at vi trods alt fik sprængt rammen på 12,8 %. På mange arbejdspladser var normeringerne så lave, at man ikke kunne etablere nødberedskaber. Det havde som konsekvens, at den pågældende arbejdsplads måtte undtages fra konflikten. Den dokumentation skal bruges offensivt i det fremtidige arbejde på at skaffe normeringer, der kan sikre et godt arbejdsmiljø og rekruttere + fastholde sygeplejersker. I den kommende periode skal overenskomstforløbet evalueres, hvor medlemmer, tillidsrepræsentanter og ledere kan deltage via hjemmeside. Lokalt rykker formandsgruppen ud til medlemsmøder i de gamle løncafeer i løbet af efteråret. 3. ArbejdsmiljøNyt september 2008 Kommende arrangementer Den 18.11 2008 arrangerer DSR, kreds midtjylland sammen med BUPL og Kost og ernæring en arbejdsmiljøtemadag på Skejby Sygehus. Titlen er Samfundet og arbejdet om arbejdet i det samfund, politikerne byder. Se opslag, program og praktiske oplysninger på hjemmesiden. Den 2.12 2008 kl 8.30 16.00 Medborgerhuset Silkeborg samt opfølgningsdag den 25.3 2009 samme sted arrangerer DSR en arbejdsmiljøtemadag for SR, TR og Leder med titlen Sæt dagsordnen! Dansk Sygeplejeråd inviterer til inspirerende temadagsforløb med fokus på at sætte dagsordnen i hverdagen og i samarbejdsstrukturen. På temadagen er der mulighed for at udfordre holdninger og sætte drøftelser i gang i forhold til: Hvad kan vi som TR, SiR og ledere gøre noget ved? Og hvad kan vi ikke gøre noget ved? Stress er et emne, som berører rigtig mange. Derfor er stress valgt som omdrejningspunkt for formiddagen. Om eftermiddagen bredes temaet ud til også at opfange sammenhænge mellem arbejdspres og kvalitet i og af plejen.
Temadagen vil være en afveksling mellem viden, fakta, tid til refleksion, øvelser og kobling til hverdagen på arbejdspladsen. Se program og tilmelding på hjemmesiden Ny rapport om arbejdsmiljøets tilstand i Danmark 9000 besvarelser i Den nationale arbejdsmiljøkohorte (NAK) viser flg ændringer i arbejdsmiljøet fra 2000 til 2005. Der er et lidt mere positivt samspil mellem familieliv og arbejdsliv De adspurgte angiver en mere positiv retning i forhold til fremtidsmuligheder (9%) Der angives en stigning i arbejdstempo på 8% Oplevelse af støtte fra nærmeste leder er steget 3% Der er en stigning på 10% i forhold til følelsesmæssige krav. Der er en stigning på 12% i andelen af personer, der rapporterer at være udsat for støj hver 3. er udsat for støj, færre oplever at være udsat for vibrationer. www.arbejdsmiljoviden.dk Rapport om risiko for langtidssygefravær og jobophør (sygeplejersker) En svensk undersøgelse blandt sygeplejersker og sosu assistenter viser at der er øget risiko for såvel langtidssygefravær som jobophør hvis der arbejdes indenfor geriatrien og ældreplejen, hvis de ansatte oplever social udstødning på arbejdspladsen, har oplevet negative konsekvenser af organisatoriske forandringer eller havde helbredsproblemer. Sygeplejersker siger i højere grad op end sosu assistenter, der oftere har langtidssygefravær. Sygeplejersker bliver som regel i samme sektor det gør sosu ass. ikke. www.arbejdsmiljoforskning.dk Forflytning i seng er højrisikoopgaver NFA det tidligere Arbejdsmiljøinstitut har gennemført et projekt om patient forflytninger, der viser at de fleste forflytninger i seng er højrisikoopgaver. Man har undersøgt: vendinger, flytning sideværts, hovedgærde op, halvt liggende til siddende, siddende til liggende og flytning op. En stor del af disse forflytninger belaster ryggen så meget, at det overskrider en ofte anvendt risikogrænse på 3.400 Newton (anbefalinger fra det amerikanske forskningsinstitut NIOSH) Belastninger kan begrænses ved at begrænse de manuelle løft mest muligt og stille velegnede hjælpemidler til rådighed. På hjemmesiden kan man se videoklip af belastende og mindre belastende forflytninger http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/?path={916b6856 944C 4E34 B5F2 69FFA211144E} Sygefravær Ifølge Videncenter for arbejdsmiljø er succeskriteriet for sygefravær ikke nul, men i stedet at undgå det unødige fravær. Et rimeligt gennemsnitligt fravær er umuligt at sætte. I stedet skal målet sættes i forhold til - alders og sundhedsprofil for medarbejderne - antal i fleksjobs
- hvor vidt det er muligt eller umuligt at arbejde på trods af evt. sygdom Fra 2006 til 2007 er det gennemsnitlige antal sygedagpengemodtagere steget med 16.6 % svarende til 15.000 personer. Samtidig er antallet af langtidssyge steget med over 36%, så der nu er knap 14.500 personer der har været på sygedagpenge i mere end et år. De samlede udgifter til stat og kommune er 14 mia. Årsager til denne udvikling angives at være - at beskæftigelsen er steget meget = flere i arbejde = flere der er berettiget til sygedagpenge - flere i arbejde betyder at svagere grupper er kommet på arbejdsmarkedet (stram social og arbejdsmarkeds politik), hvilket vil sige at en række ikke eller kun delvist arbejdsdygtige med forudsigelige helbredsproblemer til følge er kommet på arbejdsmarkedet - da det ikke er let at rekruttere arbejdskraft kan citronen være presset på arbejdspladserne for de der er i arbejde, hvilket kan betyder stigende arbejdsbelastning og dermed forbundet dårligere arbejdsmiljø. Pga refusionsregler mellem stat og kommuner ser vi af og til en aggressiv indsats fra fastholdelseskonsulenter i kommunerne, der så at sige stresser syge i arbejde, fordi det giver større refusion at få den syge gjort aktiv end hvis vedkommende var forblevet sygemeldt. En tendens der er overført fra social og arbejdsmarkedspolitikken. Desværre er der ikke meget hjælp at hente i regeringens handleplan i forhold til at komme af med årsagerne (belastningerne i arbejdet) til sygemeldingerne. Kilde: Henrik Herløv Lund, Center for Velfærdsanalyse Arbejdstid Siden indgåelse af OE i juni er det blevet muligt efter lokale aftaler at arbejde op til 42 timer om ugen. Aftalen betegnes som plus tid eller individuel fleksibel arbejdstid. Der er delte meninger om denne aftalemulighed En glidebane der skader arbejdsmiljøet eller et udtryk for at arbejdsmarkedet udvikler sig i positiv retning Diskuter gerne på arbejdspladserne (FTF Resonans) Arbejdsskader depression En ny udredning af Bo Netterstrøm og Nicole Conrad fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Hillerød viser, at stress efter længere tids psykisk belastning på arbejdet kan udvikle sig til depression. Belastningen skal være høje krav eller manglende social støtte på arbejdet i form af hyppige og meget vanskelige deadlines, et konstant stort pres fra meget krævende klienter, indsatte eller manglende støtte fra kolleger eller ledelse. Resultatet betyder at arbejdsskadesager om depression efter netop de psykiske belastninger fremover kan forelægges Erhvervssygdomsudvalget.
Denne information modtog DSR i februar 2008, men vi har desværre endnu ikke set eksempler på at denne procedure er fulgt. Indtil videre samles denne type sager hos arbejdsskadekonsulent Else Bjerre i DSR c mhp at følge udviklingen. Politiske og økonomiske rammer undskylder ikke dårligt arbejdsmiljø Arbejdsmiljøklagenævnet har i en sag om et sjællandsk plejehjem afgjort, at en arbejdsplads skal tilrettelægge arbejdet sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt, selvom der er stor arbejdsmængde og tidspres. Det hjælper ikke at undskylde sig med, at det er svært at få medarbejdere, at der er økonomiske rammer der skal overholdes og at der skal bruges tid på et nyt dokumentationssystem (som ikke hjælper på arbejdsmiljøet). Arbejdet skal til alle tider tilrettelægges sikkerheds og sundhedsmæssigt forsvarligt, så det ikke medfører belastning af medarbejderne hverken på kort eller lang sigt. Kilde Arbejdsmiljø nr 08, 2008, vedhæftes ref. 4. Arbejdsmiljømæssige aspekter ved rekruttering og fastholdelse samt ophobet arbejde. Oplevelser fra deltagerne: Konflikten har skabt øget bevidsthed om vigtigheden af at prioritere, hvilke opgaver, der skal løses og på hvilket niveau. Favrskov håber at kunne påbegynde arbejdet med sygeplejeprofiler i løbet af efteråret, hvilket også kan understøtte denne proces. Rekrutteringsproblemer i hjælpergruppen skubber opgaver over på sygeplejegruppen. Ydelsesregistreringen i personlig pleje gør, at hjælperne ikke må være fleksible i opgavevaretagelsen, så faggrænserne bliver trukket skarpere op og uddelegering af opgaver er reelt gået i stå. Problemer på ledelsesniveau tager energi og tid fra sygeplejen. På Caritas er der store rekrutteringsproblemer, så man forsøger at tiltrække andre faggrupper. Det tager meget energi og tid at lære at samarbejde med en helt ny personalekategori. I psykiatrien gør vi meget for at gøre specialet attraktivt for de studerende i håb om, at de vender tilbage som uddannede. Det tyder på, at man kan tiltrække arbejdskraft, når man i annoncen beskriver, at man er arbejdsmiljøcertificeret. På Samsø har man aldrig kunnet få sygeplejersker nok, så benhård prioritering har været en nødvendighed altid. FEA aftaler kan understøtte arbejdsglæden, fordi man føler sig mere værdsat, når man får noget ekstra ud af, at man yder en ekstra indsats. I sundhedsplejen i Århus er man i gang med en undersøgelse af, hvordan familierne oplever at have undværet besøg under konflikten. Lederne har under konflikten i høj grad passet kaldene, hvilket åbnede deres øjne for, at det oftest er hjælperopgaver, der efterspørges. Desværre har det ikke alle steder resulteret i, at praksis efterfølgende er ændret.
Der var ikke meget tid til punktet, så plancher til det planlagte oplæg uddeles. Dels plancher omhandlende en DSR dokumentationsrapport Kvalitet af sygeplejen og arbejdsmiljø i sundhedssektoren, der belyser, at det har stor betydning for dødelighed, utilsigtede hændelser, patienttilfredshed og resultater af behandling og pleje at bemanding, uddannelse, arbejdstid, organisatoriske forhold, vikarforbrug, psykisk arbejdsmiljø er i orden. Brug rapportens resultater både politisk i MED udvalgene og konkret på jeres arbejdsplads. Som inspiration til hvad man kan drøfte i den forbindelse uddeles en side med spørgsmål fra pixieudgaven af rapporten. Begge rapporter kan findes på www.dsr.dk Endvidere uddeles plancher med konkret inspiration til, hvad man ud fra en arbejdsmiljømæssig synsvinkel kan tage op i sikkerhedsgruppen og på personalemøde, såsom kerneopgaver, prioriteringstrekant, krav og ressourcer, ansvar, omgangstone og fællesskab, kommunikation og konflikter. Når arbejdet hober sig op og travlheden tiltager, er det altafgørende for arbejdsmiljøet, at I på arbejdspladsen har en fælles holdning til, hvordan I tackler det. Plancherne giver bud på, hvilke spørgsmål det kan være vigtigt at diskutere i fællesskab, så det individuelle ansvar afhjælpes. 5. Eventuelt og afstemning af forventninger til kommende arbejdsmiljømøder Der blev givet udtryk for interesse for denne form for møder og ideer til kommende møder var: Prioriteringstrekant, herunder erfaringer fra Caritas, Hanne Notler Forhandling i arbejdsmiljøspørgsmål