Notat om Kommunernes erfaringer med tilsynskampagner Dette notat er udarbejdet som led i projektet Planlægning og udformning af kampagnetilsyn og effektvurdering heraf. Notatet præsenterer danske kommuners erfaringer med tilsynskampagner som værktøj til at effektivisere miljøtilsynet. Identifikationen af kommuner med relevante erfaringer er sket i foråret 2012 ved hjælp af en digital survey til alle landets 98 kommuner. På baggrund af surveyet er 20 kommuner blevet kontaktet telefonisk og der er desuden gennemført enkelte personlige interviews. I notatet præsenteres erfaringerne fra otte kommuner, som hver især har kunnet bidrage til at illustrere spændvidden og nytteværdien ved tilsynskampagner og har givet inspiration til Håndbog for tilsynskampagner. Notatet indeholder også en redegørelse for den systematik, som Kemikalieinspektionen anvender i deres omfattende arbejde med kampagner 1. Albertslund Kommune... 2 Bornholm Kommune... 3 Brøndby Kommune... 4 Herlev Kommune... 8 Københavns Kommune... 12 Lemvig Kommune... 13 Slagelse Kommune... 14 Varde Kommune... 15 Kemikalieinspektionen... 16 1 Et afsnit om Fødevarestyrelsens kampagneerfaringer vil blive tilføjet.
Albertslund Kommune Lokalitetskampagne vedr. grundvandstruende aktiviteter. Albertslund Kommune har gennem de sidste fem år foretaget flere vellykkede tilsynskampagner og fremhæver deres lokalitetskampagne vedr. grundvandstruende aktiviteter som én af de mest udbytterige. I sammenhæng med Albertslund kommunes vandværk findes en kildepladszone og et hertil hørende opland, som kommunen har stor interesse i at sikre bedst muligt mod forurening. Kommunen valgte derfor at tage ud til samtlige de omtrent 15 virksomheder, der er placeret inden for kildepladszonen, for at tilse eventuelle grundvandstruende aktiviteter. Problemstillingen passede med Miljøstyrelsens kampagnetemaer vedr. belægninger og farligt affald. Tilsynet foregik uanmeldt, idet kommunen havde en tvivl, om nu alle væsentlige forhold på de 15 virksomheder var i orden. Kampagnens omhandlede den ønskede miljøeffekt og holdningsændring, som kampagnen skulle medføre, og der var sat konkrete mål for det antal tilsyn, der skulle udføres, samt mål for at den kommunale spildevandsplan skulle opfyldes. Med kildezonens væsentlighed in mente havde kommunen inden kampagnen drøftet håndhævelse og var indstillet på at håndhæve overtrædelser bestemt og hvis relevant også politianmelde væsentlige overtrædelser. Dette blev dog ikke aktuelt, da kommunen ved tilsynene ikke fandt overtrædelser, som medførte væsentlige risici for miljøet. De mindre overtrædelser, som kommunen fandt, blev håndteret på selve tilsynet eller umiddelbart efter, og alle forhold var bragt på plads inden det opfølgende tilsyn. Da kommunen efter de sidste tilsyn således havde sikret sig, at miljøet omkring kildezonen ikke var i fare, havde kampagnen været en succes. Kampagnen bekræfter for kommunen værdien af, at man i det daglige tilsyn benytter sig af vejledning og venlig tilrettevisning det har bidraget væsentligt til, at de 15 virksomheder overholder reglerne. Samtidig har kampagnen bidraget til et kompetenceløft for kommunens miljømedarbejdere. Stort set alle miljømedarbejdere var på tilsyn i kampagneperioden, hvorfor der blev gennemført en intern oplæringsproces, ligesom der blev udarbejdet skemaer og tjeklister til kampagnen. Efter endt tilsyn blev virksomhederne informeret via en artikel i Miljøavisen. Her blev de konstaterede overtrædelser beskrevet, hvilket tjente til at gøre alle virksomheder opmærksomme på væsentligheden af at have fuldt styr på farligt affald og grundvandtruende aktiviteter. Kommunen er efter kampagnen endnu mere fokuseret på de tætte belægninger. Samtidig holder man ekstra øje med vandindvindingsområder, idet man vil være sikker på at få stillet de rette krav ved nedgravning af kemikalietanke.
Bornholm Kommune Årlig affaldskampagne I Bornholm Kommune kører tilsynsafdelingen en årlig affaldskampagne, koordineret med øens skrothandlere, borgerne og pressen. Miljøafdelingen ser det generelt som en styrke at køre kampagnetilsyn på grund af det ekstra fokus, som der sættes på problematikken. Kampagnen har kørt i fire år og er i dag også medtaget i de politiske mål. Kampagnen opstod som konsekvens af, at der på øen ofte var affaldssager, og særligt omkring skrotbiler, der ikke blev løst tilfredsstillende. Kommunen besluttede derfor at tage en uge ud af kalenderen og besøge de virksomheder og borgere, som var involveret i sagerne. Ved at koordinere indsatsen med alle aktører fik man løst problemet. Efterfølgende har folk har taget årets affaldskampagne til sig, sådan at kommunen i dag møder en helt anden lydhørhed, når de præsenterer kampagnen. Kampagnens fokus ændres år til år, senest var emnet olietanke. Det var kommunens opfattelse, at der mange steder på øen kunne stå mere end 60 år gamle olietanke, og der blev derfor udarbejdet lister over ejendomme og områder, hvor der har været problemer med rod eller affald. Alle de identificerede ejendomme blev besøgt, men der blev kun fundet fire gamle, udokumenterede olietanke. Problemet var altså overskueligt, og kommunen oplevede heller ikke nogen særlige udfordringer ved tilsynet, som ikke førte til nogen påbudssager.
Brøndby Kommune Opbevaring og håndtering af farligt affald 2011 Brøndby Kommune havde i 2010 afholdt en tilsynskampagne med belægninger og kemikalieopbevaring. Resultatet af den viste, at der er til stadighed er behov for at få styr på opbevaringen af farligt affald og råvarer. Kommunen havde desuden i 2010 fået vedtaget en kommunal forskrift for Opbevaring af farlige råvarer, stoffer og produkter og havde i den forbindelse besluttet at der skulle laves noget let tilgængelig information til virksomhederne om de nye regler. I 2011 var Miljøstyrelsens tilsynstema Opbevaring og håndtering af farligt affald. Det faldt rigtig godt i tråd med kommunens ønske om, at informere om den nye forskrift på området. Derfor valgte miljøafdelingen at køre en kampagne med sigte på, at øge virksomhedernes kendskab til reglerne for farligt affald, farlige råvarer og produkter. Miljøafdelingens tilsynsfolk ville dermed skabe sammenhæng mellem regler og praksis. Belægningskampagnen i 2010 viste, at der ofte var problemer omkring opbevaring af farligt affald, råvarer og produkter og miljøafdelingen kunne konstatere et behov for en forebyggende indsats samt information til virksomhederne om korrekt og god opbevaring af farligt affald, råvarer og produkter. Kommunen gennemførte derfor en kampagne om opbevaring af farliget affald, farlige råvarer og produkter i 2011 med særligt fokus på opbevaringsspørgsmålet og regler i forskriften. Derudover havde kommunen et ønske om at opfylde og udbygge Miljøstyrelsens tilsynstema og benytte dette momentum til at motivere virksomhederne. Brøndby ønsker at nå så langt som muligt med den gode dialog med virksomhederne. Miljøafdelingen har dog den erfaring, at dialog og myndighedsrolle skal gå hånd i hånd, hvis de ønskede resultater skal nås hvorfor man er indstillet på såvel vejledning som håndhævelse, når nødvendigt. Indskærpelser finder sted allerede ved tilsynet, og der følges op ved hjælp af et tilsynsskema, som er udviklet i forbindelse med tilsynskampagnerne. Planlægning af kampagnen Når Brøndby Kommune laver tilsynskampagner, bruges der mange ressourcer på planlægningen. Kommunen arbejder generelt med projektledelse, og alle kampagner opstilles som projekter efter en fast skabelon. Der bliver udarbejdet en projektbeskrivelse, hvor spørgsmål som kampagnens anledning, formål og mål uddybes i afmærkede bokse. På samme måde beskrives succeskriterier, opgavefordeling og interessenter.
Resultatet er, at alle kan forstå kampagnens opbygning og er afklaret om, hvem der skal gøre hvad og hvordan. Den pågældende kampagnes mål var defineret som: Definere grænseflader for farligt affald, råvarer og produkter, herunder definere hvad farlige råvarer og produkter er for os som tilsynsførende Udarbejde skema til tilsynsmedarbejdere til brug ved tilsyn det skal være nemt at gøre det rigtigt for os Klæde os som tilsynsførende på til vores ordinære tilsyn i 2. kvartal og til kampagnen i 3. og 4. kvartal Igangsætte god bølge hos vores virksomheder Fremstille forslag til informationsindsatser om farligt affald til virksomhederne (herunder gode input til praktiske løsninger til virksomhederne evt. med fotos og illustrationer evt. i form af pixibog ) Øge forståelsen for hvorfor forebyggelse hos virksomhederne. Kampagnernes mål handler typisk mere om mindsettet hos virksomhederne end deciderede fysiske mål for miljøeffekter. En af årsagerne hertil er, at kommunen ikke har målinger før tilsynet. Når tilsynet foregår på virksomheder, som kommunen normalt ikke kommer hos, kan det være vanskeligt at måle baseline, til forskel fra rutinetilsynene, hvor man kan se udviklingen fra sidste gang, virksomheden blev besøgt. I praksis foregår effektvurderingerne ud fra tilbagemeldingerne fra virksomhederne, og derudover gennemføres en tilfredshedsundersøgelse hvert år. Tilfredshedsundersøgelsen bliver sendt ud til virksomhederne efter alle tilsyn. Afsluttende på kampagnen opsamles der erfaringer, og det beskrives i evalueringen, om succeskriterierne blev opfyldt, om tidsplanen og budgettet blev overholdt, og om der er erfaringer, der kan tages med til næste opgave. Der udgives en Miljøavisen 4 gange årligt som sendes ud til alle virksomheder.
Årets første Miljøavis indeholder årsberetning på miljøområdet, hvor også kampagner afrapporteres til virksomhederne. Eftersom de definerede mål i tilsynskampagnerne som oftest er at sætte fokus på bestemte emner og ændre på adfærd, ikke på miljømæssige resultater, bliver målene sædvanligvis opfyldt. Succeskriterierne ved tilsynet er anset for opfyldt, når tilsynets budskaber er blevet formidlet og forstået. Timingen af kampagner i Brøndby er et kapitel for sig. Miljøafdelingen arbejder hvert år på at få klaret alle rutinetilsyn i løbet af årets første seks måneder. Denne ambitiøse planlægning giver god mulighed for at planlægge og gennemføre veltilrettelagte kampagner i årets anden halvdel. Generelt varsler kommunen deres kampagner både i Miljøavisen og med et specifikt brev, sådan at virksomhederne kan forberede sig. Kommunen har således oplevet at komme ud på tilsyn og møde aldeles velforberedte virksomheder. Virksomhederne har kunnet sætte sig ind i, hvilke problemer der stilles skarpt på i kampagnetemaet, og har ageret efter dette. Også andre virksomheder end den konkrete målgruppe lader sig inspirere, så kampagnen har afledte effekter på miljøarbejdet også udover det konkrete indsatsområde. Tilsynsskemaer Kommunen har lagt mange kræfter i at udvikle skemaer og procedurer til brug for kampagner, herunder: - Skematik til udvikling og beskrivelse af kampagner som projekt - Tjekliste til forberedelse og opfølgning - Brev til varsling af tilsyn - Tilsynsskema - Evalueringsrapport Kommunen har brugt ressourcer på at udvikle skemaerne, så de holder rent juridisk, og skemaerne er vigtige for, at tilsynene forløber som de skal, også med henblik på at holde tidsplanen. Også virksomhederne har en god forståelse for skemaerne de får rapporten med det samme og ved derefter præcis, hvad de skal gøre for at overholde reglerne. Tanken har været, at de ressourcer der er brugt på at lave skemaer og baggrundsmateriale til hver kampagne ville blive tjent ind igen, og det har vist sig at holde stik. Det store forarbejde har gjort tilsynet mere effektivt, og medarbejderne udvider kompetencerne og er altid klædt godt på til de forskellige tilsyn. Tilsynskampagner et effektivt virkemiddel Der har vist sig en stribe fordele ved de ressourceprioriterede tilsynskampagner. Først og
fremmest får miljøafdelingen og medarbejderne værktøjer og opbygger en meget kompetent tilgang til at gå på tilsyn. Dette underbygges af de gode resultater af kampagnerne. Samtidig samler kampagnerne miljøafdelingen og indebærer et betydeligt trivselsaspekt. Miljøafdelingen afsætter op til en uge til kampagnen i god tid, så alle kan være med. Alle medarbejdere arbejder på kampagnen samtidig, og det er planlagt sådan at alle mødes sidst på dagen og udveksle erfaringer og gode historier. Således skabes der et fællesskab og en ansvarsfølelse for projektet. I kampagnerne suppleres miljøafdelingens stab ofte af affaldsfolkog jord og grundvandsfolk, der normalt ikke fører virksomhedstilsyn. Man lader så ansvaret gå på tur, så alles kompetencer kommer godt i spil, og så man kan lære af hinanden. Da der i Danmark ikke findes en egentlig uddannelse for tilsynsførende, er denne form for mesterlære velegnet til at udnytte de bedste erfaringer. Evaluering Med sigte på en strukturere evaluering af hver kampagne har kommunen lavet en evalueringsrapport med følgende overskrifter: - Svarede projektets praktiske indhold til succeskriterier i projektbeskrivelsen? - Blev tidsplanen overholdt? - Blev budgettet overholdt? - Kunne projektet håndteres med de planlagte ressourcer? - Har projektet bidraget til at opfylde formålet? - Hvad er de vigtigste læringspunkter fra projektet? - Hvad er den gode historie om projektet? - Hvad skal fastholdes, ændres eller stoppes i det næste projekt? Miljøafdelingen oplever, at den gode planlægning og informationen til virksomhederne betyder, at afdelingen er på forkant med problemerne, sådan at tilsynene giver anledning til få konflikter. Kampagnetilsyn er et rigtig godt supplement til det rutinemæssige tilsyn. Tilsynet hjælper ved at fastholde fokus på de væsentlige problemstillinger.
Herlev Kommune Oplag af kemikalier og farligt affald 2009 Herlev Kommune har den indstilling, at en god og regelmæssig dialog med virksomhederne leder til bedre og mere effektive tilsyn samt bedre miljøresultater. Kommunen har besluttet at udføre det dobbelte antal tilsyn end Miljøstyrelsens minimumskrav 2 til kommunernes tilsynsindsats. I Herlev Kommune er det besluttet at tilsynsfrekvensen er følgende: Listevirksomheder Hvert år Bilag 1 virksomheder Hvert andet år Autoværksteder Hvert andet år Hygiejne tilsyn på svømmebade og bassiner To gange årligt Landbrug Hvert tredje år Tilsynsfrekvensen er valgt ud fra en målsætning om at fremme dialogen mellem virksomhederne og miljøafdelingen og dermed sikre, at der sker en løbende udvikling af virksomhedens miljøarbejde 3. Herlev oplever også, at de regelmæssige tilsyn gradvist bliver hurtigere og mere effektive. Overordnet set bruger de derfor færre ressourcer på tilsyn og når alligevel betydeligt mere, end minimumsfrekvenserne tilsiger. Miljøafdelingen lægger stor vægt på at have opdateret BBR registret, sådan at de er sikre på at komme ud til alle virksomheder. En nylig kampagne har haft netop dette fokus, idet kommunen har opsporet og ført tilsyn på de tilsynspligtige virksomheder, som ikke findes i BBR registret, men hvoraf nogle har eksisteret i adskillige år. Kampagnen var udbytterig, da det nu er blevet meget nemmere for kommunen at holde øje med, hvem der skal have tilsyn i fremtiden. Kommunen prioriterer i sine kampagner et enkelt emne ad gangen. I stedet for at gå efter alle detaljer, gør miljøafdelingen et emne færdigt og så er det meget nemmere at tage fat på øvrige temaer efterfølgende. Planlægning af kampagnen Herlev Kommune bruger ingen fast skabelon, når de indleder en ny kampagne, men medarbejdergruppen udarbejder på et møde en projektbeskrivelse med formål, konkrete mål og en aktivitetsplan. Mødereferatet bruges derefter som projektbeskrivelse. Kommunen udarbejder gerne materiale til kampagnen, i forbindelse med kampagnen om kemikalier og farligt affald lavede man en række skabeloner med inspiration fra Middelfart Kommune. I 2009 kørte kommunen en kampagne om håndtering og opbevaring af farligt affald og kemikalier. Kommunen udarbejdede en indsatsplan i forbindelse med indvinding af drikkevand kildepladser i samarbejde med Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune og Københavns Energi. Herlevs kampagne havde fokus på opbevaringen af kemikalier og farligt affald på mindre virksomheder uden miljøgodkendelse eller spildevands- 2http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Industri/miljoetilsyn_brugerbetaling/regler_og_vejledninger/ minimumsfrekvenser/ 3 http://www.herlev.dk/borger/natur-miljo/natur-miljo-pdf/tilsynsberetning-2011
tilladelse, altså virksomheder, som ikke indgik i afdelingens faste tilsynsprogram. Da kommunen løbende regulerer de virksomheder, der føres tilsyn med som listevirksomheder og bilag 1-virksomheder, blev det vurderet, at disse virksomheder havde som hovedregel har styr på opbevaringen af kemikalier og farligt affald. Formålet med kampagnen var dermed at identificere ikke-regulerede virksomheder med problematikker inden for kemikalier og farligt affald, herunder at gennemgå virksomhedernes affaldssystem i relation til den kommunale affaldsordning, som kun en tredjedel af virksomhederne er tilmeldt. Kommunen havde (og har) tillige et ønske om at være mere synlig og vise, at kommunen har et aktivt miljøtilsyn, som kommer ud og kontrollerer og vejleder om miljøforhold. Princippet for kampagnen var at vejlede virksomhederne i korrekt opbevaring af kemikalier altså ikke alene at kontrollere og håndhæve, men i lige så høj grad at fortælle om gode erfaringer og metoder, sådan at virksomhederne motiveres til at gå videre med miljøarbejdet i stort og småt. På selve tilsynet var der følgende fokusområder: Hvilke typer kemikalier og farligt affald findes på virksomheden? Hvordan sorteres det farlige affald? Hvem henter det farlige affald, og hvor ender det? Planlægningen indebærer udarbejdelse af en detaljeret tidsplan: I forbindelse med tilsynet blev der udarbejdet en pjece til virksomhederne, der beskrev Herlev Kommunes retningslinjer for opbevaring af kemikalier og farligt affald. På denne måde ville alle virksomheder i kommunen have mulighed for at håndtere og opbevare deres farlige affald og kemikalier på korrekt vis inden tilsynet.
Som optakt til kampagnen blev der udgivet et temanummer af Miljøavisen om opbevaring af kemikalier og farligt affald. I forbindelse hermed blev både virksomheder og private borgere opfordret til at rydde op i deres kemikalier og aflevere det på genbrugspladsen eller til Miljøbilen. På tilsynet medbragte de tilsynsførende et skema, der var blevet udformet til kampagnen. Skemaet blev opbygget således at det hurtigt kunne udfyldes på tilsynet og dermed lette arbejdet. Skemaet blev scannet ind ved tilbagekomsten fra tilsynet og sendt med håndskrevne notater sammen med det opfølgende brev til virksomheden. Standartbrevene og skemaet blev begge udarbejdet for at begrænse tidsforbruget.
Tilsynskampagnen resulterede i, at 14 virksomheder fik en henstilling om forbedret opbevaring af farligt affald og kemikalier. Miljøafdelingens opfølgning medførte, at to virksomheder fik indskærpet overholdelse af kommunens forskrift for opbevaring af farlige stoffer og farligt affald. Udbyttet af kampagnen blev en generel oprydning omkring i kemikalier og farligt affald, og miljøafdelingen fik indtryk af, at grundejerne og virksomhederne forstod nødvendigheden og nytten af tilsyn vedr. farligt affald. Derudover fik kommunen et kompetenceløft og et godt bidrag til fællesskabet. Når man kollektivt har været ude og se på det samme, får man en fælles forståelse af, hvor niveauet ligger, hvornår man bør påtale noget, og hvornår der skal håndhæves. Derudover får man indbyrdes en mere kvalificeret dialog, når man arbejder med det samme område. Særligt på kampagnetilsyn går miljømedarbejderne på tilsyn to og to, det giver også et bidrag til fællesskabet. Ressourceforbruget var 40-50 dage, hvilket passede meget godt med forventningerne og tidsplanen. Erfaringerne fra kampagnen blev formidlet i en artikel i Miljøavisen.
Københavns Kommune Affaldstransportører, affaldsanlæg og affaldssortering - 2009. I 2009 besluttede Københavns Kommune at undersøge, hvorvidt affaldstransportørerne i kommunen levede op til deres forpligtelser i forhold til det affald, de kørte med. Kommunen lavede derfor en liste på deres hjemmeside over de regelefterlevende transportører. Denne liste kunne kommunen bruge, når de anviste virksomheder til en mulig affaldstransportør. Ideen med tiltaget var, at de transportører, der ikke allerede var på listen, havde mulighed for at henvende sig for at komme på listen og dermed opnå konkurrencefordele. Kommunen forbeholdt sig retten til at fjerne de transportører, som ikke levede op til deres forpligtelser. Følgelig påbegyndte kommunen en tilsynskampagne for affaldstransportører for at tjekke op på dem, der tilmeldte sig listen. Inden kampagnens start blev reglementet for affaldstransportører sendt til transportørvirksomhederne. Her blev virksomhederne oplyst om, at de kun måtte køre med containere, hvis indhold var korrekt registreret. Hvis transportørerne således opdagede, at indholdet af en container var andet end beskrevet, skulle de nægte at transportere den. Ved at orientere alle transportørerne inden kampganens start, var der dermed ingen, der efterfølgende kunne anføre, at de ikke var bekendte med aftalen. Kommunens tilsynsmedarbejdere tog imod transportørerne på affaldsmodtageranlæggene og kunne med forholdsvis små ressourcer tjekke indholdet af containerne for at se, om det stemte overens med chaufførernes papirer og udsagn. Med kampagnen kunne kommunen identificere producenter, der anførte forkerte oplysninger om deres containere, og det var hovedsageligt dem, som håndhævelsesindsatsen sigtede på. Kampagnen havde således et dobbelt fokus. Der blev ikke opstillet præcise mål for kampagnen, da håbet var, at alle transporterne var i orden, hvilket ville indikere, at systemet fungerede. Det viste sig dog desværre, at nogle transportører og producenter ikke fulgte reglerne, hvormed håndhævelse var nødvendig. Kampagnen fik generelt skabt opmærksomhed om reglerne for affaldssortering hos både producenter, affaldstransportører og affaldsmodtageranlæg, og kommunen fik større viden om anlæggenes evne til at efterleve affaldsreglerne. Derudover gav kampagnen øget kendskab til omfanget af fejlsortering af affaldet samt større viden om problematikkerne omkring håndhævelse og derigennem mere ensartet håndhævelse hos sagsbehandlerne. Endelig havde kampagnen en præventiv virkning alene ved at tilsynsfolkene viste sig i gadebilledet og hos de forskellige aktører. Sammenlagt har kampagnen taget små 100 timer fordelt på 15 mand. Efterfølgende er de indsamlede informationer og erfaringer fra kampagnen blevet udnyttet internt i kommunen.
Lemvig Kommune Olietankskampagne Lemvig Kommune kører deres kampagnetilsyn (både dem dikteret af Miljøstyrelsen og dem de selv udarbejder) som projekter. Kampagnerne struktureres efter en projektstyringsmodel, som indtil videre 16 kommunale medarbejdere er oplært i. Tilsynsindsatsens opgaver og projekter styres af to koordinatorer, en for henholdsvis industri og landbrug. Kommunen er klar over, at man for at kunne lave en god kampagne skal være velforberedt, have faste mål og faste arbejdsopgaver. Kommunen har gennemført flere fastlagte aktiviteter i forbindelse med kampagnen. Der blev blandt andet nedsat en projektgruppe, der arbejdede med målhierarki og milepælsdiagrammer. Kampagnen om olietanke udsprang af Erhvervs og Selskabsstyrelsens projekt Diadem olietanke, der opdaterer BBR Registret for at få overblik over alle olietanke i byen og få sløjfet alle ulovlige olietanke. Kommunens medarbejdere har gennemgået alle kilder vedrørende beliggenhed af olietanke - BBR, journaliseringssystemet, de historiske papirarkiver mv. Og så er der taget direkte kontakt til ejere af olietanke, der er blevet bedt om at rapportere de korrekte oplysninger til kommunen. Ved afslutningen af kampagnen var alle ulovlige olietanke påbudt sløjfet, kommunen er nu er i besiddelse af korrekte oplysninger om olietankene i kommunen, og BBR er fuldt opdateret. Generelt har der vist sig stor tilfredshed hos borgerne. Efter kampagnen er reglerne for olietanke kommunikeret bredt ud gennem lokale medier og der erafholdt et fyraftensmøde med erhvervsinteressenter om olietankene. Ressourcemæssigt har kampagnen beskæftiget to personer i 10 måneder. Derudover har der været en projektleder og to tovholdere. Kampagnen har også medført kompetenceudvikling i selve kommunen. Den gode planlægning virker på flere planer, og kommunens medarbejdere føler både større ejerskab og arbejdsglæde, når der ligger en konkret plan, alle ved hvad de skal gøre og hvorfor, og tidsplanen er præcis. Derudover har miljøafdelingen de oplevet, at også medarbejdere, der ikke har været på projektlederkursus, er begyndt at bruge nogle af de redskaber, de bruger til at styre kampagnerne.
Slagelse Kommune Undersøgelse af belægninger, olieudskillere og olietanke/rørføring. Slagelse Kommune har gennemført en god kampagne for kontrol af belægninger og olieudskillere. Kampagnens tema blev valgt i sammenhæng med kommunens affaldsplan, og så satte man særligt fokus på detailhandlen, da dette ikke er et område, der normalt føres tilsyn med. I forbindelse med kampagnen brugte kommunen desuden en del tid på olietanksbekendtgørelsen. Kommunen har oplevet at møde modstand, når der arbejdes med olietanke, især når der rejses jordforureningssager, hvor ejerforhold og driftsforhold er enormt komplicerede. En enkelt virksomhed kan være ejet af flere forskellige selskaber. Det er et vigtigt indsatsområde, som kommunen ikke traditionelt har taget fat i, og derfor valgte de at gennemføre kampagnen. Kampagnen udspringer af en række indberetninger til kommunen i forbindelse med benzinstationsbekendtgørelsen. Egenkontrollen så flere steder lidt loren ud. Da det er et større projekt at tjekke benzintankene for utætheder, valgte kommunen at foretage en række boringer for egen regning for at få vished omkring deres mistanker. Alle 20 adspurgte benzinstationer indvilligede i tankinspektionerne, da de ikke selv skulle betale. Boringerne blev foretaget af et lokalt rådgivende selskab, der også stod for analysen af de 20 valgte olietanke. Det viste sig, at omkring 80 % af olieudskillerne var utætte. Der har derved været virksomheder, som har givet urigtige oplysninger om egenkontrollen. Kampagnen endte således i flere håndhævelser og påbudssager fra kommunens side. En væsentlig årsag til kampagnens vellykkede gennemførelse var de ekstra ressourcer, som miljøafdelingen havde rådighed over til formålet.
Varde Kommune Grøn bil - dialog med et smil Varde Kommune har i de sidste to år kørt kampagnen Grøn bil - dialog med et smil, der er tænkt som en hjælpende hånd til kommunens autoværksteder. Ideen til kampagnen udsprang af, at kommunen ofte blev mødt af uforberedte autoværksteder, når de kom på tilsyn. Egenkontrollen fungerede ikke, og pairerne var for det meste spredt overalt. Af denne grund kom kommunen til at bruge uforholdsmæssigt meget tid på hvert tilsyn. I samarbejde med Miljønetværk Syd udarbejdede kommunen derfor en mappe til at hjælpe autoværkstederne med at føre driftsjournal over produkter og processer på værkstedet. Mappen blev introduceret på et møde med autoværkstederne, hvor samtlige autoværksteder i kommunen var indbudt. Omkring en tredjedel dukkede op, og kommunen besøgte efterfølgende de resterende autoværksteder, så alle fik mulighed for at gøre brug af mappen. Målet for kampagnen var at få tilsyn på autoværksteder til at forløbe mere smidigt. Kampagnen handlede således mest om at få styr på de administrative forhold, men skulle også give fokus på miljøet. Der har ikke været så mange tilsyn på autoværkstederne siden kampagnen, men der kan alligevel konstateres en god effekt. Mange værksteder bruger mappen, og dem, som endnu ikke har taget den i brug, vil få et opfølgende tilsyn senere i år. Kampagnen har resulteret i forbedret kommunikationen med erhvervslivet og kommunens tilsyn er blevet mere effektivt. Det er særligt blevet nemmere for nye medarbejdere at overskue tilsynet, og autoværkstederne har mere styr på deres papirer og egenkontrollen.
Kemikalieinspektionen Kemikalieinspektionen, der ligger i Miljøstyrelsen, fører tilsyn med overholdelsen af reglerne i kemikalielovgivningen og de regler, der er knyttet til denne lovgivning i alt ca. 50 forskellige bekendtgørelser, forordninger og cirkulærer. Kemikalieinspektionen består i 2012 af 14 medarbejdere. Kemikalieinspektionens strategiske prioriteringer er formuleret i Kemikaliehandlingsplanen 4, som lægger rammerne for en 50 % øget tilsynsindsats over Kemikaliehandlingsplanens løbetid. Det overordnede mål med tilsyn og håndhævelse er at indfange de problemer, der er med kemiske stoffer og produkter i relation til reglerne i Lov om Kemikalier 5. Tilsynet målrettes på grundlag af en risikoanalyse produkter og brancher, hvor der er en særlig risiko opgjort som en kombination af den potentielle alvor af en given overtrædelse og sandsynligheden for, at overtrædelsen indtræffer 6. De umiddelbare resultater af tilsynskampagner og håndhævelse opgøres med antal konstaterede overtrædelser og håndhævelsesreaktioner. Der er ikke hidtil gjort forsøg på at måle effekter på et overordnet niveau i relation til mindsket sundhedsfare eller grad af lovoverholdelse. Kemikalieinspektionen finder, at kampagnetilgangen har den styrke, at tilsynet kan gøres til et afgrænset og veldefineret projekt, hvor der sættes ind overfor særligt væsentlige problemområder, og hvor mål, opfølgning og resultater kan beskrives og måles. I forbindelse med den nye kemikaliehandlingsplan er der blevet tilført øgede ressourcer til Kemikalieinspektionen med tilhørende fokus på dokumentation af effekten af den øgede ressourcetilgang. Antallet af kampagner skal stige fra 11 til 13 årligt i gennemsnit i handlingsplanens periode, og der er på forhånd udpeget en række områder, hvor der skal gennemføres kampagner hvert år. Kommunikation og information Kemikalieinspektion lægger stor vægt på kommunikation og information som virkemiddel. Målet er på en positiv og omkostningseffektiv måde at bidrage til overholdelse af reglerne ved at nedbryde den barriere, som manglende kendskab har vist sig at være. Den forudgående information har til formål at bidrage til overholdelse af reglerne på en positiv måde gennem antagelsen om, at den vigtigste barriere for ikke overholdelse hos interessenterne er manglende kendskab til reglerne og ikke generelt negativt indstilling. Kun i enkelte tilfælde opleves manglende accept af hele regimet om regulering af området. Derfor spiller information til målgruppen en stor rolle i den samlede strategi, fx har Miljøstyrelsen medvirket i uddannelsen for kosmetologer, og der satses på samarbejde om information med brancheorganisationer og de store kæder om udbredelse om viden om reguleringen og også konkret hos mindre butikker. For at styrke samspillet med erhvervslivet gennemføres en dialog med relevante erhvervsorganisationer forud for alle kampagner målrettet producenter og importører samt for relevante kampagner målrettet forbrugerne. 4 Regeringens Kemikaliehandlingsplan 2010-2013. 5 Lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 om kemiske stoffer og produkter, med senere ændringer. 6 Metode til risikoanalyse af kemikalieinspektionens tilsynsområder. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 1/2011.
Også i forbindelse med konkrete sager spiller information og vejledning en rolle, som det primære i tilfælde af mindre overtrædelser, hvor grundlaget for andre sanktioner som indskærpelse og påbud kan være spinkelt. Brancheorganisationer føler sig i almindelighed godt informeret om Kemikalieinspektionens generelle tilsyns- og kontrolarbejde via deltagelse i fx Kosmetikrådet 6. Den praktiske tilrettelæggelse af tilsynet Kemikalieinspektionen har en systematisk tilgang til formulering og gennemførelse af kampagner. Ide-generering Medarbejderne kan løbende indmelde relevante kampagneprojektideer på Miljøstyrelsens standardark til indmelding af projektforslag med følgende rubrikker: - Projektets formål og referencer til institutionsmål, koncernmål og andre indsatsområder - Målgruppe for projektet - Væsentlige leveraner (mål og delmål) - Baggrunden for projektet - Tidsplan - Forslag til projektleder - Bemanding - Styregruppe - Referencegruppe - Væsentlige interne og eksterne parter - Skønnede omkostninger - Skønnet ressourceforbrug - Særlige strategiske forhold og væsentlige risici - Behov for løbende auditering. Kampagneformulering Også formuleringen af kampagnen er lagt systematisk an, idet man anvender Miljøstyrelsens skabelon for projektinitiering med følgende hovedrubrikker: - Begrundelse og formål med projektet, incl. status, formål, end-of-project situation - Mål og succeskriterier, formuleret SMART - Leverancer, konkrete resultater - Budget - Risici (politik, økonomi, faglighed, jura, digitalisering) - Afgrænsninger og uafhængigheder - Organisering
Kampagneplan Ud fra en generel Tjekliste for kampagner 7 udarbejdes en konkret kampagneplan med detaljering ned til opgaver af få timers varighed hvilket giver såvel en god styring af udførelsen som en mulighed for efterfølgende at lære af forløbet og yderligere udvikle på metodikken. Gennemførelse og håndhævelse Kampagnerne gennemføres over et kortere tidsrum med løbende opsamling af resultater i form af identificerede overtrædelser af regelgrundlaget med tilhørende håndhævelsestiltag. Der måles på ressourceforbrug, som sammenholdes med det planlagte ressourceforbrug med henblik på læring af forløbet. Der sigtes på en konsekvent håndhævelse med vægt på retssikkerhed og proportionalitet. Ulovlige produkter skal fjernes fra markedet, mens virksomheder, der overholder lovgivningen, bliver udsat for mindre kontrol og mere vejledning. På baggrund af erfaringer har kemikalieinspektionen anlagt den indikator, at højst 10 % overtrædelser er acceptabelt. Observeres der flere overtrædelser, vil inspektionen foruden opfølgningen af de konkrete sager gentage kampagnen for at undersøge, om effekten er tilstrækkelig. Hovedparten af Kemikalieinspektionens sager afsluttes administrativt ved, at den pågældende person eller virksomhed tilkendegiver, at de vil efterkomme Kemikalieinspektionens indskærpelser, påbud eller forbud. Kemikalieinspektionens hovedformål med tilsynet er at lovliggøre ulovlige forhold, det vil sige at gribe ind, når der findes ulovlige og farlige produkter på markedet. Kemikalieinspektionen finder ikke, at en politianmeldelse i sig selv er et egnet lovliggørelsesmiddel, da en idømt eller vedtagen straf ikke nødvendigvis i sig selv lovliggør et farligt eller ulovligt produkt8. Politianmeldelser sker derfor som hovedregel kun, hvis der er tale om gentagne eller grove overtrædelser af lovgivningen, eller hvis der er tale om et stort antal ensartede overtrædelser, hvor man kan konstatere, at en hel branche ikke følger de vedtagne regler 9. Ved at offentliggøre alle resultater fra alle kampagner på hjemmesiden, og ved at informere brancher mv. om resultaterne, sigter Kemikalieinspektionen på at opnå den størst mulige effekt af hver kampagne. 7 Kemikalieinspektionens Tjekliste for kampagner, 2012. 8 Kemikalieinspektionens årsberetning 2005. 9 Samfundsøkonomisk vurdering af Miljøministeriets tilsyn og håndhævelse på fire områder, PlanMiljø ApS for Miljøstyrelsen 2010.