Kirkebladet. Det er fuldbragt. Påske og pinse faste og himmelfart. Nr. 2 2013 MARTS APRIL MAJ 60. årg. af Dorthe Engelbrecht Larsen

Relaterede dokumenter
KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2011

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Nr.5. Maj Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: Søndag den 10.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

Kirkebladet. Nr Juni Juli August 60. årg.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Kirkeblad. Kirkelig vejviser. for Hjerm Sogn

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Palmesøndag 20. marts 2016

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Marts i Tagensbo Kirke

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

4. søndag i advent II Sct. Pauls kirke 20. december 2015 kl Salmer: 123/90/76, v.1 og v.7/78//86/439/71/93

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Kirkenyt juli og august 2014

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21, tekstrække

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Så er I her, og i dag er I midtpunkt som I aldrig før har været det, jo måske da I blev født og dagene, der fulgte. Men det kan I jo ikke huske.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Tro og ritualer i Folkekirken

Kirkebladet. 25-års jubilæum som sognepræst. Festgudstjeneste og reception den 1. april Nr Marts april maj 59. årg.

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkenyt maj og juni 2015

Lad os sige trosbekendelsen sammen. Vi synger den næste salme, Op al den ting.

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Torslunde Sogn & Kirke

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Prædiken til Påskedag kl i Engesvang 1 dåb

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

KIRKEBLAD. Restaurering af Langå Kirke FOR LANGÅ OG TORUP SOGNE. Marts - April - Maj 2008 NR. 2

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

16. søndag efter trinitatis 2014 Opvækkelsen af Lazarus ham Jesus elskede - er den syvende og sidste tegnhandling, som fremstår i Johannesevangeliet.

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

4. Årgang Nr. 1 Marts De 3 kirker ØRSTED - SØLLESTED - VEDTOFTE PASTORAT

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Bruger Side Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

KIRKEBLADET TØDSØ ALSTED SDR. DRAABY. Januar - Februar - Marts - April Foto: Alsted Kirke

PRÆDIKEN PÅSKEDAG DEN 31.MARTS 2013 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 118,19-29; 1.Kor.5,7-8; Mark. 16,1-8 Salmer: 218,238,236,241,234

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Påske og Pinse. Morgenandagt hver fredag Påske- og midnatsmesse Konfirmationer i Munkebo Kirke Tanke og tro - en foredragsrække MUNKEBO KIRKE

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Konfirmand i Mølholm kirke

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2018 Februar 2019

Kirke & Sogn aunslev BovEnSE 44. årgang nr. 3 JUnI - SEPTEMBEr 2014

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / , s.e.P 26. april 2015 Dom kl Joh.

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

K I R K E B L A D E T S C T. M O R T E N S S O G N

Sdr. Nærå. Juni Juli August September Valgmenighed

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

Kirkebladet Nr årg. Septemper Oktober November 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Transkript:

Dronningborg KIRKE Gimming KIRKE Kirkebladet Foto: Rune Hansen (som gengivet i Påsketanker af Gurli Vibe Jensen. Det danske Bibelselskab, 2006) Påske og pinse faste og himmelfart Læs i dette blad bl.a. Om FASTEN - Sultkaravanens besøg hos konfirmanderne den 6. marts, side 3 - Sogneindsamlingen den 10. marts, side 3 Om PÅSKEN - Dorthes langfredagstanker: Det er fuldbragt, forsiden og side 4 Om KRISTI HIMMELFART - Kirkedage og kirkens mission, side 5 og 6 Om PINSE - Lysbrud, friluftsgudstjeneste i Paderup, side 5 Om AFSKED med sognepræsten - marts fører for Peter til indsættelse i et nyt embede i Hvidebæk Pastorat på Sjælland, side 3 Om VELKOMST til ny sognepræst - Dorthe er konstitueret i Peters embede som kirkebogsførende sognepræst fra den 1. marts, side 7 Det er fuldbragt af Dorthe Engelbrecht Larsen Når vi hører, hvordan evangelisten Johannes beskriver korsfæstelsen, kan vi føle, at der mangler noget. Hvor er smerten, hvor er fornedrelsen, hvor er de fortvivlede ord Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig? Johannes udlægning af korsfæstelsen er lidt anderledes end den, vi møder hos Markus og Matthæus, som er dem, vi er vant til at forbinde med langfredags smerte. Hos Johannes er Jesu død ikke makaber og hæslig. Her har Jesus kontrol over situationen. Han behøver ikke at have nogen til at bære sit kors for sig. Det kan han godt selv klare. Det kan virke, som om hele sceneriet kun har det ene formål at få enderne til at mødes, så de gamle skriftsteder går i opfyldelse. Og da han har ordnet det, der skal ordnes, konstaterer han selv: Det er fuldbragt. Nu har jeg gjort det, der var bestemt, nu kan jeg trække mig tilbage. Som en skuespiller, der har sagt sin sidste replik, bøjer han hovedet og forlader scenen. Alt sker efter en nøje indstuderet drejebog. Hos Johannes ser vi i langt højere grad Jesu guddommelighed, end vi ser ham som menneske. Fortsættes side 4 Nr. 2 2013 MARTS APRIL MAJ 60. årg.

Dronningborg og Gimming sogne Kirkelig vejviser Spalten udgår i dette blad. Alle oplysninger om, hvordan du forholder dig ved fødsel, dåb, vielse, begravelse mv. findes på vores hjemmeside www.dronningborggimmingkirker.dk - og du er naturligvis også velkommen til at kontakte sekretæren eller præsterne herom. Efter omvisningen vil vi nyde eftermiddagskaffen/teen i den dejlige café, der er på stedet. Pris for hele turen er 50 kr. Tilmelding senest den 29. maj til Jan Christensen, tlf. 26 61 01 51, eller Helen Drachmann, tlf. 86 42 94 59 eller 51 19 44 21. Kirkebil For dig, der har brug for hjælp til transporten, er der mulighed for at bestille kirkebil til gudstjenester, sogneeftermiddage og aftener samt koncerter. Ring til Randers Taxa, tlf. 87 11 30 30. Ved bestilling skal oplyses navn og adresse, samt at kørslen sker på menighedsrådets regning. Foto fra Gimming Menighedsråds studietur 2012, der bl.a. gik til Glud Museum. Afgangstider: 12.30: Gimming Kirke, P-pladsen 12.35: Tjærby (efter aftale) 12.40: Dronningborg (Tjærbyvej ved Thorupdal) 12.45: Dronningborg Kirke Hjemkomst ca. kl. 17.30 til Dronningborg Kirke. Herfra kører bussen rundt i omvendt rækkefølge af ovennævnte og sætter deltagere af. Menighedsrådet håber, at rigtig mange har lyst til at deltage i turen ud i det danske sommerland. Vel mødt! Anne Marie Hvilsted Sommerudflugten - Glud Museum Tirsdag den 4. juni Dronningborg og Gimming sogne indbyder til den årlige sommerudflugt med bus. Turen går i år til Glud Museum, som er et frilandsmuseum. Museet er smukt beliggende ved udmundingen af Horsens Fjord på Juelsmindehalvøen. Køreturen går til en spændende egn, hvor hovedattraktionen er besøget på museet med den lokalhistoriske landsby Gluds liv gennem 350 år i centrum. Når vi er ankommet, bliver der en rundvisning i de historiske bygninger på Glud Museum. En guide vil fortælle og lade os opleve historien om livet i landsbyen Glud gennem flere hundrede år. Hjemmesiden har fået nyt design Besøg siden www.dronningborggimmingkirker.dk, og fortæl os gerne, om du finder, hvad du søger. Vi modtager med glæde dine forslag til ændringer og forbedringer, nyt indhold eller øget brugervenlighed. Og der er god plads, så vi tager også imod indlæg. Du har måske en kort tekst til kirkebladet og en længere til hjemmesiden. Brug fanen Kontakt og send os en mail. Vær med til at sikre en levende hjemmeside, som indeholder, hvad du gerne vil læse og ikke, hvad vi tror, du gerne vil læse! Du kan stadigvæk støtte Danmissions arbejde ved at aflevere dine lysestumper i Sognegården og købe nye lys sammesteds eller ved henvendelse til Danmissions lokale repræsentant, Jette Kristiansen, tlf. 30 36 43 53. SIDE 2 KIRKEBLADET DRONNINGBORG GIMMING

Dronningborg og Gimming sogne Er græsset mon grønnere på Sjælland? Kære alle i Dronningborg og Gimming sogne Efter næsten 26 år som sognepræst her i sognene har jeg valgt at søge nye udfordringer. Jeg har søgt en stilling som præst på Sjælland, og de seks menighedsråd i Hvidebæk pastorat har besluttet at indstille mig til det ledige embede som sognepræst i pastoratet, som omfatter Jorløse, Lille Fuglede, Rørby, Store Fuglede, Ubby og Værslev sogne. Min kommende præstebolig ligger i Rørby, 5 km fra Kalundborg. Indsættelsen i embedet finder sted søndag den 3. marts. Palmesøndag 2012 kunne jeg fejre mit 25-års-jubilæum som sognepræst i Dronningborg-Gimming pastorat. Det blev en uforglemmelig dag med mange festlige indslag både i Dronningborg kirke og i den fælles sognegård. Når jeg alligevel har valgt at søge nye græsgange, skyldes det ikke mindst ønsket om en tilværelse sammen med min kæreste på Sjælland. Berit er musikskoleleder i Slagelse og har en uddannelse som operasanger og sangpædagog. Berit virker også som kirkesanger i Kundby og på Dragsholm Slot. Tak for jeres måde at være mennesker på Jeg vil gerne sige hjertelig tak for de mange gode oplevelser, jeg har haft, siden jeg en dag sidst i 1986 prøveprædikede for de to menighedsråd i Dronningborg og Gimming. Skal man kunne fungere som præst med de mange vidt forskellige gøremål, det indebærer, er det nødvendigt, at der er et bagland, og det har jeg haft her i sognene. Jeg har været så heldig at have en række dygtige, søde, solidariske kolleger og medarbejdere gennem årene, og jeg vil gerne sige tak for jeres måde at være mennesker på. Det samme gælder de forskellige menighedsråd, jeg har oplevet. Jeg føler, vi har haft et godt samarbejde. Jeg vil også gerne sige tak til menigheden for opbakningen, og tak for de utrolig mange kontakter, som jeg har haft gennem årene med mennesker i det hele taget. Ved kaffebordet efter min indsættelse spurgte jeg vistnok, hvorfor man dog havde valgt mig som præst, hvortil daværende menighedsrådsformand Marie Langbo svarede: Fordi vi godt kan lide dig! Jeg føler, at man har taget godt imod mig, og at det har været 26 gode år. I ønskes alt godt fremover. Tak alle sammen! Peter Michaelsen Fordi vi godt kan lide dig! Det var dog vidunderlige ord, som i enkelhed siger, hvad der skal siges. På medarbejdernes vegne vil jeg gerne gøre Marie Langbos ord til vores. Vi er kede af at miste dig som kollega - fordi vi godt kan lide dig. Og vi glæder os med dig over, at du nu får mulighed for at bygge nyt sammen med Berit i Rørby Præstegård - fordi vi godt kan lide dig! Alle gode ønsker for fremtiden, Peter! Jette Kristiansen Kommer sult os ved? Sultkaravanen - optakt til Sogneindsamling 2013 850 millioner mennesker i verden sulter. Men kommer det os ved? Det spørgsmål vil unge fra Folkekirkens Nødhjælp diskutere med vores to konfirmandhold, når Sultkaravanen besøger Sognegården onsdag den 6. marts. Sultkaravanen består af en flok unge, som har været volontører i Afrika og mødt mennesker, der lever med sult tæt inde på livet. Vi vil gerne give konfirmanderne en mere nuanceret opfattelse af forholdene i u-landene end den, man kan få af mediernes historier om de håbløse forhold i Afrika. Vi har boet hos fattige familier og oplevet mange solstrålehistorier. Vi har set, hvor lidt der skal til for at hjælpe folk i gang med det, de kan selv - og vi har set, at hjælpen virker, siger Maria Berntsen, en af de unge i Karavanen. Konfirmanderne kender jo godt til store indsamlinger, og Sultkaravanen viser, hvor hurtigt arbejdet kan give resultater. Sogneindsamlingen den 10. marts En del konfirmander vil også være at finde blandt de frivillige indsamlere, der kommer rundt til beboerne i Dronningborg Sogn søndag den 10. marts. Tag godt imod dem. - Og har du endnu ikke selv meldt dig som indsamler den 10. marts, kan du nå det ved at kontakte indsamlingsleder Per Bøje Rasmussen på tlf. 21 72 07 66 eller e-mail: per@perboje.dk DRONNINGBORG GIMMING KIRKEBLADET SIDE 3

Dronningborg og Gimming sogne Fortsat fra forsiden - Det er fuldbragt Johannes korsfæstelse kan virke lidt fattig ved siden af Markus og Matthæus, som ikke lader en splatterfilm noget tilbage at ønske. Men Johannes fortælling kan og vil noget andet, ved siden af fortællingen om lidelsen. Under korset står Maria Under korset står Maria, Jesu mor, og sammen med hende den discipel, som Jesus elskede. I traditionen er det blevet til Johannes, men hvad han hedder, det ved vi ikke. Han er et menneske uden navn, måske med alles navn, repræsentant for os alle sammen. Og som en sidste, praktisk foranstaltning, så hans mor kan klare sig, giver Jesus Maria en ny søn i Johannes og Johannes en ny mor i Maria. Man kan sige, at det da er meget betænksomt gjort, lige at få styr på sin mors liv. Men der er mere i det. Michelangelo har lavet et billede af denne scene, hvor Johannes og Maria står under Jesu kors. Væk er de andre Maria er, væk er pøbelen og de andre korsfæstede, væk er soldaterne, der deler hans tøj. Kun Jesus, Maria og Johannes. Det særlige ved billedet er, at Maria og Johannes er nøgne. Det har de næppe været, hvis vi går historisk til værks, så hvorfor? Korsfæstelsen og skabelsen - mennesket og umennesket Jo, fordi denne scene med Jesus på korset er en ny gennemspilning af skabelsesberetningen. Den 6. dag i ugen - altså fredag, hvis vi tager den jødiske tidsregning - blev Jesus korsfæstet. Og på den 6. dag blev mennesket skabt. Mennesket blev skabt, så det lignede Gud. Det blev skabt som mand og kvinde. De blev velsignet og fik til opgave at blive frugtbare og talrige og opfylde jorden. Det må være et udtryk for Johannes ironiske tilgang til verden at sammenkoble menneskets gudsbilledlighed med fortællingen om, hvor små og intolerante vi også kan være som mennesker. At koble fortællingen om mennesket, som ligner Gud, sammen med umennesket i os alle sammen. Hvor alle de, som råbte hosianna ved indtoget palmesøndag, nu råber korsfæst ham, korsfæst ham! Men med korsfæstelsen starter Gud på en frisk. Her, som en ny skabelsesberetning, giver Jesus nye opgaver. Nu handler det ikke længere om at leve i tosomhed og om at formere sig. Nu får vi et bredere syn på, hvem det er, vi skal elske, hvem det er, vi skal drage omsorg for, hvem der er vores familie, vores bror og søster, vores mor og far, vores søn og datter. Familiekærligheden gøres universel. Det handler om alle mennesker! Ingen falder uden for vores ansvar. Når Jesus her siger: Det er fuldbragt, så hentyder han ikke til opstandelsen, han hentyder til sin død. Døden er det længste, vi kan komme. Jesus er blevet født, har levet et menneskeliv og er til sidst død. Dermed er projektet fuldbragt. Det er bragt til ende, og i det projekt er der nyt liv for os. Gud er gået hele vejen Der er nyt liv, fordi Gud nu viser sig for os på en anden måde, end han gjorde før. Han henvender sig ikke længere kun til et lille, udvalgt folk. Han henvender sig til alle. Med Jesu liv og død har vi nu set, hvordan Gud er Gud. Vi har set, at Gud ikke er en tilbagelænet, afsondret gud, som har trukket sig tilbage og nyder sit otium. Vi har set, at Gud ikke er en straffende og nidkær gud, som lurer på en chance til at straffe med bål og brand. Nej, Gud vil mennesket på menneskets betingelser. Gud er gået hele vejen. Han har givet afkald på den magt og den glans, som ellers ville være passende for en gud. For at vi skal vide, at vi aldrig er alene. Fordi vi skal vide, at Gud tager sig af os, at Gud aldrig lader os sejle vores egen sø. Større kærlighed har ingen Gennem hele Johannesevangeliet viser Jesus os, hvordan vi i den nye situation, som Jesus bringer med sig, skal leve med hinanden. Større kærlighed har ingen end den, der sætter sit liv til for sine venner, sådan lyder et af de smukkeste citater fra Johannesevangeliet. Og det er præcis det, som korsfæstelsen handler om. Det er det, der sker, det er det, han gør. Det handler om kærlighed. Måske ikke en pæn og romantisk kærlighed, som vi ynder at se den beskrevet på film. Og så alligevel. Tænk bare på Romeo og Julie, tænk på Titanic. Der er også lig på bordet, der er lidelse, der er smerte. For sådan er kærligheden også. Der, hvor vi elsker, der udleverer vi os selv, der gør vi os sårbare. Der giver vi afkald på os selv for den andens skyld. Ved korsfæstelsen viser Gud os, at han vil gå i døden for os som kun den, der elsker af hele sit hjerte, vil gøre. Og det giver nyt liv til os. Det giver nyt liv at vide sig elsket, og det giver mod til selv at turde elske. Det g yldne krucifiks fra Åby Kirke (ca. år 1100) gengiver på samme måde den korsfæstede Jesus som guddommelig. Han bærer en kongekrone, ikke en tornekrone. Hans øjne er åbne og armene strakt. Dette er ikke smertens mand, men den sejrende Jesus. Foto: Åby-krucifikset som gengivet i Troens billeder af Lise Gotfredsen og Hans Jørgen Frederiksen. Gads Forlag (2003). Bearbejdet prædiken til langfredag (Joh 19, 17-37) SIDE 4 KIRKEBLADET DRONNINGBORG GIMMING

Dronningborg og Gimming sogne Danske Kirkedage 2013 - Menneske, hvor er du? Husk Danske Kirkedage i Aalborg i Kristi himmelfartsdagene, den 9.-12. maj, under temaet Menneske, hvor er du? Tilmelding - til hele eller dele af arrangementet - inden den 1. april på www.kirkedage.dk, hvor man også finder det samlede program og alle praktiske oplysninger. Danske Kirkedage afholdes hvert tredje år og afspejler mangfoldigheden blandt de 60 forskellige kirker og kirkelige organisationer, der står bag. Pinse Kastanjens hvide lys står tændt på kirkegården i haven børn, der leger og tegner Paradis i grus med skæve streger som var en vinters nat og barfrost fjerne minder og alle grave tomme - som om alt nag var glemt og hjertesorgen omme som om en kærlighed der ikke kender måde nu ånder gennem blæsten og klær vor vintersjæl i grønt til pinsefesten. Vi er jo ét i ham der opstod for os alle - nu visner alle løgne - og Paradisets lys står tændt i vore øjne. Lisbeth Smedegaard Andersen Dronningborg Sogn - Redaktion: Peter Michaelsen Farvel... og tak! Ved formand for Dronningborg Sogns menighedsråd Per Bøje Rasmussen Dette kirkeblads udgivelse falder sammen med en markant begivenhed i kirkelivet i Dronningborg og Gimming en begivenhed, vi i menighedsrådene ikke havde forudset ved sidste blads udgivelse, endsige blot for lidt over en måned siden. Den 1. marts er Peter Michaelsen nemlig tiltrådt som sognepræst i Hvidebæk pastorat på Sjælland, og han er således ikke længere sognepræst i Dronningborg og Gimming sogne! Peter har sat sit præg på kirkelivet her i pastoratet igennem mange år. Han kunne således fejre sit 25-års-jubilæum den 1. april sidste år. Når man som Peter har været sognepræst det samme sted i så mange år, har man været inde på livet af de fleste af beboerne. Mange har fået deres børn døbt af Peter. Nogle er selv blevet konfirmeret af ham, andre har han viet, og rigtig mange af os har haft Peter til at begrave vores nære familiemedlem eller ven. På den måde har Peter været tæt på mange af Peter har været tæt på os i glade stunder og i livets svære stunder. - mange af os i Og han har gjort det godt. Ikke sjældent har glade stunder vi som menighedsrådsmedlemmer modtaget og i livets svære rosende ord om, hvordan Peter har forrettet stunder. - Og en kirkelig handling. han har gjort Peter har løst sin kerneopgave som præst det godt. for sognebørnene i Dronningborg og Gimming til fulde. Peter har også været en god samarbejdspartner for sine præstekollegaer, for de øvrige medarbejdere ved kirken og ikke mindst for menighedsrådene. Han har altid været omgængelig og venligt indstillet, også når han er blevet mødt med nye idéer og gode råd. Og når Peter i perioder var alene om at betjene pastoratet, var han ikke den, der beklagede sig over det ekstra arbejdspres. Vi kommer til at savne Peters gode humør og venlige imødekommenhed, både i menighedsrådet og ved de kirkelige handlinger i pastoratet. Men vi vil alligevel anlægge den positive vinkel på dette pludselige skifte. Peter har jo selv valgt den nye udfordring - og ikke fordi han var træt af os, men udelukkende fordi kærligheden lå et andet sted i landet for ham. Vi ønsker Peter alt muligt held og lykke med de nye udfordringer og med livet i det hele taget. Og vi siger ham tak for at have været her for os i Dronningborg og Gimming sogne i mere end et kvart århundrede! Lysbrud Tag ud i det blå 2. pinsedag - til gudstjeneste i det grønne Mandag den 20. maj kl. 11 på KFUM-spejdernes grund, Paderup Mosevej 20. En oplevelses-gudstjeneste for hele familien. Korene fra Vorup og Kristrup Kirke medvirker. Efter gudstjenesten er der mulighed for at spise sin madpakke eller købe pølser, vand, kaffe og kage. Medbring evt. noget at sidde på. I tilfælde af regnvejr rykker gudstjenesten indenfor - til Johanneskirken, Vorup Boulevard 29. Dronningborg Sogn er traditionen tro med blandt arrangørerne, og der er ingen gudstjeneste i Dronningborg Kirke denne dag. Vel mødt i det pinseblå og forårsgrønne! DRONNINGBORG GIMMING KIRKEBLADET SIDE 5

Dronningborg sogn Det nye menighedsråd er i gang Det nye menighedsråd er gået i gang med opgaverne. På vores hjemmeside ligger der oplysninger om de enkelte medlemmers funktioner og kontaktdata. I de kommende numre af bladet vil vi præsentere medlemmerne lidt nærmere. Dronningborg Sogns menighedsråd 2012-2016: Bagest, fra venstre: Per Bøje Rasmussen, Jan Christensen, Peter Michaelsen, Palle Michael Pedersen, Else Hjortshøj Nielsen og Dorthe Engelbrecht Larsen. Siddende, fra venstre: Lene Prip-Sørensen, Christina Kjærsgaard, Tina Pedersen og Anne Marie Hvilsted. Torsdag den 14. marts kl. 19.00 SOGNEAFTEN K.L. Aastrups salmer En aften i kirke og sognegård om K.L. Aastrups salmer ved basbaryton Jeppe Aastrup, som er barnebarn af den kendte salmedigter, organist Christian Præstholm, som til daglig er organist ved Sct. Mortens Kirke i Randers, samt K.L. Aastrups søn pastor emeritus Valdemar Aastrup. I kirken: Jeppe Aastrup og Christian Præstholm har spillet sammen, lige siden de begge startede på Det jyske Musikkonservatorium i 1991. Ved koncerten i Dronningborg kirke opfører de bl.a. de 4 basarier fra J.S.Bachs Matthæuspassion samt Fem salmer af K.L. Aastrup sat i musik af Chr. Præstholm. I Sognegården: I vores salmebog er der talrige julesalmer, og pinsesalmerne af Grundtvig fylder godt. Men påskesalmerne - de salmer, der blot synger halleluja for opstandelsen - er der ikke så mange af. Valdemar Aastrup vil i et kort foredrag efter koncerten berette derom med udgangspunkt i K.L. Aastrups påskesalmer. Vi synger også et par fællessalmer. Der er fri adgang og mulighed for at købe kaffe, te og brød. Søndag den 17. marts kl. 12.30 FOREDRAG Mission i Danmark - giver det mening? Ja, døm selv - når du har hørt dette foredrag, arrangeret af Danmission Randers. Preben Andersen, som er konsulent inden for Danmissions genbrugsarbejde, vil fortælle om sit møde med de mange frivillige, der yder en indsats i kirkens genbrugsbutikker og ad den vej skaffer midler til Danmissions arbejde ude og hjemme. De frivillige er kernen i Danmission, og genbrugsarbejdet tegner sig for ca. 30 % af Danmissions indtægter. Thyra Schmidt, som er gift med Preben, vil fortælle om andre møder. Thyra er leder af Mødestedet på Vesterbro i København, som er en del af folkekirkens dialogarbejde. Mødestedet beskrives som en dagligstue med plads til både gamle og nye danskere. Fællesskabet og samtalen mellem mennesker med forskellig nationalitet, kultur og religion står centralt. Stedet betegnes undertiden også som social skadestue. For mange af dem, der bruger stedet, er mennesker med sår på sjælen, og de kan have svært ved at finde sig til rette i det danske samfund. Vi samles til højmesse i Dronningborg Kirke kl. 10. Herefter bydes der på en let frokost i Sognegården, og foredraget ventes at begynde ca. kl. 12.30. Alle interesserede er meget velkomne. Du kan læse mere om Danmission, om genbrug og om Mødestedet på www.danmission.dk Torsdag den 21. marts kl. 19.30 KONCERT Lydiah Wairimu Gospelkor giver koncert i Dronningborg Kirke Lydiah Wairimu Gospelkor er et ungt kor, som kun har eksisteret i et par år, men deltagerne er erfarne korsangere. Samlingspunktet er korlederen, Lydiah Wairimu. Hun er født i Kenya, hvor hun også er uddannet på musikkonservatoriet i Nairobi. I 1997 flyttede hun til Danmark. Lydiah har sunget i kirkekor og andre kor med klassiske værker på repertoiret. Men det blev gospel, som gik hende til hjertet. Hun har i dag et omfattende virke som korunderviser og -leder og optræder enten med eget gospelkor eller solo med pianist. Ved koncerten i Dronningborg Kirke er Lydiah Wairimu Gospelkor akkompagneret af pianisten Rasmus Christensen. Programmet vil omfatte traditionelle spirituals, gospelklassikere samt contemporary og urban gospel. Oplev en koncert, der spreder glæde og appellerer til alle aldre! SIDE 6 KIRKEBLADET DRONNINGBORG GIMMING

DRONNINGBORG OG Gimming sogne Ny sognepræst Kort før redaktionens afslutning valgte menighedsrådene i Dronningborg og Gimming på et fælles møde at indstille Dorthe Engelbrecht Larsen til embedet som kirkebogsførende sognepræst. Indstillingen skal dog godkendes af såvel biskop som kirkeminister, før Dorthe kan indsættes. Indtil da er hun konstitueret i embedet fra den 1. marts, og vi har hende fuldtids her i pastoratet. Hvis biskop og kirkeminister, som forventet, godkender indstillingen, betyder dette, at det embede, som Dorthe hidtil har betjent, og som er fordelt med 50 % i Dronningborg- Gimming pastorat og 50 % i Sankt Mortens sogn, herefter bliver vakant og altså skal nybesættes formentlig senere i år. Menighedsrådene Områdecenter Åbakken (Dronningborg plejehjem) Gudstjenester Onsdag den 13. marts kl. 14.00 Onsdag den 3. april kl. 14.00 Onsdag den 15. maj kl. 10.00 Onsdag den 19. juni kl. 14.00 Prædikant: Dorthe Engelbrecht Larsen Alle gudstjenester foregår i caféen. Menighedsrådsmøder - Dronningborg Sogn Tirsdag den 7. maj kl. 18.00 Torsdag den 5. september kl. 18.00 Torsdag den 28. november kl. 18.00 Gimming Sogn - Redaktion: Peter Michaelsen Farvel til Peter Ved formand for Gimming Sogns menighedsråd Helen Drachmann Når disse linjer læses, har vi taget afsked med Peter, og han er tiltrådt sit nye embede i Hvidebæk pastorat på Sjælland. Vi ønsker til lykke med det nye embede, Peter. Herrens veje er uransagelige - dine ligeså! Du følger dit hjerte. Al respekt for dit valg. Men der bliver altid et tomrum, når noget velforankret hører op. Du har varetaget dit embede med den største omhu og dygtighed og sat dig ind i tingene med stor interesse. Du har blandt så meget andet skabt to gode traditioner i Gimming Sogn. Gennem en årrække har du stået for de velbesøgte friluftsgudstjenester i Tjærby. Og de blev gennemført (næsten) uanset vejr og vind. Vi søger nu efter en ny placering, så vi forhåbentlig kan videreføre traditionen. Den anden tradition, jeg tænker på, er den årlige Spil Dansk-dag. Vi har haft forskellige optrædende, men allermest har jeg personligt holdt af de år, hvor det var arrangeret som salmesangsaftener. Du delte veloplagt din viden om salmedigterne med de tilstedeværende, og vi kunne glæde os over din flotte stemme under fællessang, soloer og duetter med dygtige kirkesangere. Kære Peter, med dit rolige og muntre væsen og din store imødekommenhed har vi altid følt os godt tilpas i dit selskab. Vi i menighedsrådet og kirkebetjeningen takker for den tid, vi har haft fornøjelsen at arbejde sammen med dig. Sluttelig ønsker vi dig held og lykke i dit nye liv. Menighedsrådet i arbejdstøjet Det nye menighedsråd er gået i gang med opgaverne. På vores hjemmeside ligger der oplysninger om de enkelte medlemmers funktioner og kontaktdata. I de kommende numre af bladet vil vi præsentere medlemmerne lidt nærmere. Gimming Sogns menighedsråd 2012-2016: Fra venstre: Betty Langberg, Poul Christensen Stjernekær, Helen Drachmann, Peter Michaelsen, Ellen Kjær, Henrik Koitzsch og Dorthe Engelbrecht Larsen. Menighedsrådsmøde Torsdag den 2. maj kl. 19.00. Mødet afholdes i Sognegården og er offentligt. DRONNINGBORG GIMMING KIRKEBLADET SIDE 7

Gudstjenesteliste Dronningborg Gimming Marts 10. marts Midfaste søndag 10.00 Dorthe E. Larsen Ingen 17. marts Mariæ bebudelsesdag 10.00 Dorthe E. Larsen Ingen 24. marts Palmesøndag 10.00 Dorthe E. Larsen Ingen 28. marts Skærtorsdag 16.00 Dorthe E. Larsen Efterfølgende let traktement Ingen 29. marts Langfredag 10.00 Dorthe E. Larsen Ingen 31. marts Påskedag 10.00 Dorthe E. Larsen 11.30 Dorthe E. Larsen April 1. april 2. påskedag 10.00 Dorthe E. Larsen Ingen 7. april 1. s. e. påske 10.00 Dorthe E. Larsen Ingen 14. april 2. s. e. påske 10.00 NN Ingen 21. april 3. s. e. påske 10.00 Dorthe E. Larsen 11.30 Dorthe E. Larsen 26. april Bededag 10.00 Dorthe E. Larsen, Konfirmation Ingen 28. april 4. s. e. påske 10.00 NN Ingen Maj 5. maj 5. s. e. påske 10.00 Dorthe E. Larsen Ingen 9. maj Kristi himmelfartsdag 10.00 Dorthe E. Larsen, Konfirmation Ingen 12. maj 6. s. e. påske 10.00 Dorthe E. Larsen Ingen 19. maj Pinsedag 10.00 Dorthe E. Larsen 11.30 Dorthe E. Larsen 20. maj 2. pinsedag Ingen* Ingen* 26. maj Trinitatis søndag 10.00 NN Ingen Juni 2. juni 1. s. e. trinitatis 10.00 Dorthe E. Larsen Ingen 9. juni 2. s. e. trinitatis 10.00 Dorthe E. Larsen Ingen * Kl. 11.00 Friluftsgudstjeneste i Paderup (se omtale side 5). Adresseliste Dronningborg- Gimming Sognegård Egholmsvej 8A 8930 Randers NØ Sognepræst: Vakant. Sognepræst: Dorthe Engelbrecht Larsen Hadsundvej 79 Tlf. 40 18 29 04 E-mail: del@km.dk Træffes ikke fredag Sekretær: Jette Kristiansen Tlf. 29 89 82 09 E-mail: jekr@km.dk Træffes i Sognegården man., tir. og fre. kl. 14.30 17.30 Organist: Gozel Madsen Energivej 63 Tlf. 30 23 29 82 Dronningborg Kirke Kirketjener: Elsa Fausing Udbyhøjvej 180 Tlf. 30 82 65 56 Menighedsrådsformand: Per Bøje Rasmussen Tjærbyvej 101 Tlf. 21 72 07 66 E-mail per@perboje.dk Vicevært ved Sognegården: Henning Karlsen Tlf. 23 31 98 07 E-mail: hk@karlsen.mail.dk Gimming Kirke Graver og kirketjener: Hans Jørgen Nielsen Tlf. 27 21 67 22 Kirkesanger: Linda Hessellund Tlf. 29 65 32 66 Menighedsrådsformand: Helen Drachmann Bopladsen 9 Tlf. 86 42 94 59 eller 51 19 44 21 Indsamlinger Fra kirkens første tid er der blevet samlet penge ind ved søndagens gudstjenester. Det gør vi også i Dronningborg og Gimming kirker. Pengene går til sociale og kirkelige formål. Kirkens hjemmeside: www.dronningborggimmingkirker.dk Kirkebladet Kirkebladet udkommer i 2013 på følgende datoer: 6. marts 5. juni 4. september 4. december Omdeling i Dronningborg Sogn sker som indlæg i Din Avis. Udebliver bladet, er du velkommen til at hente et eksemplar i kirken eller på kirkekontoret. Omdeling i Gimming Sogn sker fortsat med bud. Udebliver bladet, kan man kontakte tlf. 86 42 94 59. Indlæg til næste kirkeblad gældende for juni, juli og august 2013 bedes indleveret i Sognegården senest onsdag den 1. maj.