madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt ansvar for at være med til at mindske madspild. Derfor har Coop i maj 2013 underskrevet et manifest i samarbejde med forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, hvori vi bl.a. forpligter os til at nedsætte spild af mad i vores butikker med 10 % hvert år de næste to år. Som forbruger vil du samtidig opleve flere nye initiativer, når du handler i en af Coops kæder. Vi indfører bl.a. en speciel sektion, hvor vi sælger de varer, der er tæt på udløbsdato til en særlig attraktiv pris. Varerne fejler ikke noget, men du kan spare penge, og vi undgår at smide gode madvarer i skraldespanden. du spiller en vigtig rolle Som forbruger kan du også være med til at gøre en forskel. Langt størstedelen af danskerne mener ikke, de selv smider mad ud, men alligevel ender mere end 237.000 ton spiseligt mad hvert år i skraldespanden hjemme hos danskerne. Det svarer til, at en familie på fire smider 20 % ud af alle de dagligvarer, de køber eller med andre ord, vi smider for 10.000 kr. mad direkte i skraldespanden. oop_madspild_flyer105x210mm-aug13.indd 1 18/09/13 10.54
hold maden frisk Rigtig meget mad ender i skraldespanden, fordi vi opbevarer det forkert. Med app en Holdbarhed bliver det lettere at opbevare madvarerne rigtigt, så de holder sig friske og ender på middagsbordet frem for i skraldespanden. Vidste du f.eks., at løg har det bedst i køleskabet, og at fløde sagtens kan fryses ned? Med app en Holdbarhed kan du søge i over 600 madvarer for at se, hvordan de kan holde sig friske så længe som muligt. Så minimerer du både madspild og sparer penge. Der er opskrifter tilknyttet hver madvare, så du altid har inspiration til at få brugt det, du har i køleskabet. Download app en Find app en Holdbarhed i App Store og Google Play. Den er naturligvis ganske gratis. oop_madspild_flyer105x210mm-aug13.indd 2 18/09/13 10.54
HverT år bliver der i Danmark smidt 540.000 ton mad ud Det vil vi gøre noget ved. Vi starter med de 40.000 bananer, vi smider ud hver uge TA MIG JEG ER SINGLE - OG LIGESÅ GOD SOM DEM I KLASER oop_madspild_flyer105x210mm-aug13.indd 3 18/09/13 10.54
Singlebananer smager lige så godt som dem i klaser Når vi køber bananer, har vi for vane at købe dem, der sidder sammen i klasen. Og vi går uden om de bananer, der ligger løst. Vi tænker ikke over det som forbrugere, men det er én af grundene til, at Coop smider 40.000 bananer ud hver eneste uge. Det er spild af bananer og et godt eksempel på, at butikker og forbrugere skal arbejde sammen for at reducere madspild. Madspild lægger et unødigt pres på miljøet og vores naturressourcer. Det vil vi i Coop gøre noget ved, og derfor sætter vi i de kommende år fokus på madspild. Vi håber, at I vil være med. oop_madspild_flyer105x210mm-aug13.indd 4 18/09/13 10.54
Sådan kan du undgå madspild Det er let at minimere madspild, for det kræver blot lidt inspiration til, hvordan du får mest ud af dine madvarer. Her får du et par gode idéer. 1. Få overblik Tag et billede af maden i køleskabet med mobilen, så du ved, hvad du allerede har, når du køber ind. 2. Brug sanserne Mange madvarer kan holde sig længere end holdbarhedsdatoen. Hvis du er i tvivl, så lugt og smag dig frem. 3. Brug resterne 80 % af danskerne gemmer rester, men glemmer ofte at bruge dem. Reserver en hylde i køleskabet til rester, så de er lette at finde. 4. Frys ned Opdel pålæg i portioner og frys det ned, du ikke skal bruge de kommende dage. 5. God hygiejne God hygiejne giver længere holdbarhed, så vask hænder når du skal lave mad og hold køleskabet rent. 6. Rigtig opbevaring Dine madvarer holder længere, når du opbevarer dem korrekt og pakker dem rigtigt ind. Du kan f.eks. få hjælp af vores app Holdbarhed, som du kan læse mere om på bagsiden. oop_madspild_flyer105x210mm-aug13.indd 5 18/09/13 10.54
EN LÆKKER GRØN BANANSMOOTHIE Overmodne frugter ryger ofte bare i skraldespanden, men de kan også blive til en let, lækker og sund smoothie. Prøv selv næste gang du rydder op i frugtskålen. Til 2 personer 1 banan 1 moden pære, æble, blomme, appelsin eller grapefrugt el. lign. 1 dl appelsinjuice, æblejuice eller anden juice 1 dl surmælksprodukt naturel, mælk, sojamælk el. lign. 4 frosne spinatkugler eller 8 isterninger Smag evt. til med 10 mynteblade, frisk ingefær, lidt vanilje eller stødt kanel samt sukker, honning eller sirup. Sådan gør du Klargør frugterne. Skyl frugten og lad skrællen blive på, hvis der ikke er brune pletter på fx. pære. Hvis du bruger appelsin eller grapefrugt, så sørg for at de hvide hinder ikke kommer med. Skær frugten i grove stykker og kom den i blenderen med juice, isterninger og fx. mynteblade. Blend til drikken er smooooth. Smag evt. til med lidt sødt. Server i glas, gerne med sugerør. oop_madspild_flyer105x210mm-aug13.indd 6 18/09/13 10.54