TemA! remote access er en døråbner til en verden af muligheder side 8 TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB 02 2011 MAJ

02 2011 MAJ TemA! remote access er en døråbner til en verden af muligheder side 8 2 remote access automation i en global verden 3 uvidenhed og mangel på vision koster kunderne dyrt 4 ErFa Gruppe om SaFETY 5 Dramatik og tæt løb i DTu robocup 6 Da foråret kom til Hannover 7 automation er vejen frem, men vær forsigtig 8 remote access er en døråbner til en verden af muligheder 10 Global fjernservice giver kunderne fordele og sikkerhed 12 Dau kommer bredere ud 14 En digital dagsorden i Danmark 15 remote access konferencen den 22. juni TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB

side 2 Tidsskrift for dansk automationsselskab 02 2011 maj Remote Access automation i en global verden Af Frank Faurholt, salgsdirektør SIEMENS A/S Efter DAu blev en del af DI januar i år, er tiden nu kommet til igen at fokusere på DAu s egentlige arbejde, nemlig at formidle viden og erfaring omkring automation i Danmark. Det tager vi fat på i dette blad med et tema om remote acces, dvs. service på lang afstand. For nok beslaglægger en integrationsproces tid og kræfter, men når resultatet bliver godt, giver det selvfølgelig ny motivation til alle de involverede. Vi er nu godt i vej med processen, og på DAu s integrationsudvalgs vegne vil jeg gerne sige tak til alle involverede fra både DAu s bestyrelse og fra DI ITEK. I Danmark har vi mange internationalt arbejdende OEM er og slutbrugere og anvendelse af Remote Access er en nødvendighed for at være konkurrencedygtig. Derfor har denne udgave af DAu bladet, og den kommende DAu konference, fokus på Remote Access både i en teknologisk, sikkerhedsmæssig og forretningsmæssig sammenhæng. Remote Access er ikke kun et spørgsmål om at kunne gå online på et anlæg i tilfælde af fejl. Den virksomhed, OEM er eller slutbruger, der tænker innovativt, har med Remote Access en unik mulighed for at skabe en bæredygtig international business case. Giver det f.eks. mening, at en OEM er via Remote Access kan håndtere drift, optimering og vedligeholdelse af en maskine? Condition monitoring er et begreb, der stadig bruges oftere, f.eks. ved overvågning af en vindmøllepark, hvor OEM en (altså vindmølleproducenten) har mulighed for at indsamle drifts- og diagnosedata fra de enkelte vindturbiner, for dermed at kunne optimere både drift og ikke mindst vedligehold. Af andre eksempler kan nævnes virksomheder, der løbende overvåger niveauet i tanke eller siloer, på f.eks. byggepladser og dermed kan optimere logistikkæden således, at genopfyldning sker med hensyntagen til både forbrug og transportplanlægning. Men hvad med it-sikkerheden? Tør vi åbne op for, at f.eks. en maskinleverandør får adgang til et FDA valideret anlæg på den anden side af kloden? En ting er under alle omstændighed sikkert, uden en automationsstrategi der inkluderer it-sikkerhed, vil Remote Access hurtigt blive en tikkende bombe med meget kort lunte. Det er i denne sammenhæng ekstremt vigtigt at bruge den rigtige teknologi og ikke mindst bruge den rigtigt. Spørgsmål der bør overvejes er - hvordan er det nu egentligt med kompetencerne hos f.eks. drift- og vedligeholdelsespersonalet hos slutbrugeren? Har en slutbruger råd til at have en masse eksperter onsite, eller er der behov for at samle et ekspertteam enten i hovedkontoret eller hos underleverandøren? Remote Access er altså ikke blot et spørgsmål om teknologi, men også et spørgsmål om personalestrategi. God læselyst og velkommen til automation i den globale verden. ISSN 1601-6750 Udgiver: Dansk Automationselskab Sekretariat: DI ITEK Hannemanns Allé 25 2300 København S Telefon 3377 3377 dau@dau.dk www.dau.dk Layout: Fru Nielsens Tegnestue Tryk: Kailow Graphic A/S DAu s bestyrelse: Leif Tångberg (formand Chairman) Tångberg Pro-Consult Frank Faurholt (næstformand og ansv. redaktør) Siemens A/S Mogens Aagaard ABB A/S Torsten Olsen (kasserer) Haldor Topsøe Ernst Madsen Novo Nordisk A/S Allan P. Kjær COWI A/S John Brorup Festo A/S Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S Kasper Agerbæk Emerson Process Management Per Thyme Rockwell Automation A/S Flemming Schou Rockwool International A/S John Ammentorp Rambøll Hassan Yazdi FLSmidth Automation

maj 02 2011 Tidsskrift for dansk automationsselskab side 3 Uvidenhed og Af Leif Tångberg, formand DAu mangel på vision koster kunderne dyrt Strategien er vag og prisen afgør investeringer i nyt udstyr viste en konference med produktionsfolk Når virksomheder investerer i deres produktionsudstyr, så er de ofte uden en strategi for deres automatisering og de ser på omkostninger i stedet for mere vigtige forhold som eksempelvis fleksibilitet og driftssikkerhed. Det var konklusionen på en konference og workshops med deltagere af fagfolk indenfor fremstilling. Automation som strategi på ledelsesplan var emnet, da jeg som formand for DAu talte og styrede to sessioner om automation og strategi ved konferencen 600 minutes Production. Deltagerne var fra blandt andre Danisco, Lundbeck, Tulip, Danfoss og Rynkeby. Det var en kærkommen lejlighed til på een gang at adressere mange af dem, der er vigtige for automation. De hørte om, hvorfor de bør have en strategi og om styrker og svagheder ved forskellige former for styring. Få overvejer strategien Deltagerne blev delt ind i grupper, der skulle drøfte og give et billede af behovet og værdien af en automationsstrategi. Desuden om deltagerne i de enkelte grupper selv havde en sådan strategi. Automation er ikke vigtig, var det svar, der faldt først. Nogle deltagere sagde, at de ikke havde en strategi, andre at de havde det og havde styr på det og nogle få udtalte at emnet ikke var vigtigt nok i forhold til alle de andre kost og investeringsområder, en produktion omfatter. Billedet ændrede sig dog heldigvis lidt senere. Efter en tid i grupperne mente alle noget andet end i deres første udmelding. Det viste sig i de fleste tilfælde, at man havde en eller anden form for strategi for sin automation, men at man ikke havde nok fokus på de værdier og den vækst man kan opnå, med en topstyret automationsstrategi. Et paradoks var, at næsten alle havde klarhed, fokus og styring af deres IT strategi, men ikke for den produktion, som gør deres IT systemer nødvendige. Pris afgør investering Når man skal investere i nyt produktionsudstyr, er indkøbsprisen på maskiner og automationsudstyr den helt overordnede parameter for de fleste. Det var den anden hovedkonklusion. Forhold som fleksibilitet, driftssikkerhed, service og vedligehold og udbygningsmuligheder er meget sekundære i forhold til nyinvesteringer. Årsagen hertil er enkel. Ansvarlighed inden for egne specifikke områder eller afdelinger og mangel på strategi fra ledelsen, som beskriver de sekundære parametres betydning og vigtighed i forhold til nyinvesteringer. Automatisering giver gevinst Mange virksomheder har allerede automatiseret deres produktion, men der findes altid nye muligheder for at opnå større besparelser, højere kvalitet, øget produktivitet, hurtigere leverancer, reducering af spild, energioptimering, miljøforbedringer og sandelig også forbedring af arbejdsmiljøet i produktionen. Strategien bør indeholde delmål, hvor effekten af indsatsen måles og vurderes. Så er det lige pludseligt mere interessant for en virksomhed at arbejde med automation i og med, at det nu ikke handler om teknik, men en trinvis forbedring af ens virksomheds drift og overskud, kontrolleret og målbar. Vi, der lever af at levere automation, opnår så den tilfredsstillelse at vide, at vi har været med til at skabe gode løsninger med en værdi for andre. Ny dyr trend Det er blevet mere udbredt, at man vælger at lade stadig mindre og mindre investeringer i automationsudstyr gå i udbud for at opnå den bedst mulige pris til en given opgave. Da slutbrugeren som regel ikke er klædt på til i detaljer at beskrive en given opgave, ender det ofte med, at man køber ydelsen hos konsulenter eller rådgivere, som udarbejder det materiale, der bydes på. De smider ofte en del overflødige krav ind i deres materiale, hvilket gør, at de tilbudsgivende er nødt til at sikre sig ved at tage en højere pris. Problemet er stigende for vores branche, at vi skal tilbage og agere som de gamle entreprenører fra det forrige århundrede. Jeg oplever oftere og oftere, at vi må vælge den slags opgaver fra. Personligt er jeg tilhænger af, at en kunde benytter en eller flere leverandører, hvor man opbygger et tillidsforhold og en forståelse, der gør, at begge parter får optimalt udbytte af samarbejdet. Branchen skal sætte automation på dagsordnen Øget brug af automation giver mange nye muligheder. Det er vores branches opgave at sikre, at kunderne får det nødvendige grundlag at beslutte sig ud fra. Kort sagt, at virksomhederne får, hvad de reelt har brug for, så de får fuld valuta for deres investering. Vi har ikke været helt gode nok til det i branchen, derfor gælder det nu om at sætte offentlig fokus på, hvor vigtig god og effektiv automation egentlig er for virksomhederne og samfundet.

side 4 TidsskrifT for dansk automationsselskab 02 2011 maj erfa Gruppe om SAFETY Åbent DAu netværk om maskin- og personsikkerhed af jesper THOmSEN, SIEmENS a/s OG BjarKE ScHELLEr PETErSEN, rockwell automation a/s Tror du, at du er en nørd, fordi du arbejder med maskin- og personsikkerhed, så bare rolig, du er ikke alene. for alle dem, der arbejder med automation, dukker maskin- og personsikkerhed op i samtlige projekter, og det har afgørende indflydelse på valg af teknologi og tidsforbrug i et projekt. Forum for automationsfolk dau safety erfa gruppen er et forum, hvor automationsfolk mødes med hinanden og med leverandører og rådgivere. under uformelle former diskuterer vi alle aspekter af udfordringerne indenfor automation, maskin- og personsikkerhed. Gruppen blev oprettet 2009. Vi holder møde tre til fire gange om året på skift hos medlemsfirmaerne, og har nu holdt seks møder. Temaer på møderne Vi snakker om de udfordringer og løsninger den enkelte har. ind til nu har vi berørt emner som for eksempel risikovurdering, håndtering af standarder på området, system opbygning og validering. ikke sjældent kræver det sit at fremlægge det problem, man står med, men efterfølgende har det været udfordringen værd, idet en af gruppens andre deltagere måske har stået i samme situation og kan give sine erfaringer videre. om nødvendigt må et svar udsættes, indtil den rette person er hentet ind til et møde, og flere får på den måde nytte af spørgsmålene og de indhentede svar. oftest er der forberedt 2-3 indlæg som konklusion på tidligere diskussioner eller som inspiration til, hvordan en opgave kan løses. maksimalt er der 25 deltagere. det er gratis at være med i safety erfa gruppen, det er med i virksomhedens dau kontingent. det seneste møde blev holdt hos siemens a/s. Her vendte vi emner om dau i dag og i morgen, ved frank faurholt, som er medlem af dau s bestyrelse. Hvor bærer det hen med iec 60204-1 ved lars rorhman andersen. desuden havde vi en diskussion vedr. direktiv og harmoniserede standarder, ved john rasmussen og fastlagde en åben temadag om maskinsikkerhed, der netop er holdt. Næste møde 8. september næste møde i safety erfa gruppen holder vi den 8. september på Hi-messen. følgende punkter er i støbeskeen: sikker start/stop hvordan? Valideringsopgaven hvorledes gribes den an? safexpert, Ce mærknings software fordele/ulemper? og listen kunne fortsættes her, med netop dit spørgsmål. Vil du vide mere om dau safety ERFA Gruppen så kontakt: jesper Thomsen siemens a/s Thomsen.jesper@siemens.com bjarke scheller Petersen rockwell automation a/s bscheller@ra.rockwell.com

DTu robocup: Der udveksles hilsner mellem medlemmerne fra holdene TTa (th) og Den grimme landmand under opvarmningen. Begge hold stillede op for Børneuniversitetet og gik videre til finalen. Her vandt TTa fighterprisen. Dramatik og tæt løb i dtu robocup Robotter på afveje og omkamp i finalen sørgede for god underholdning under DTU RoboCup, marts 2011. de hundredvis af tilskuere, og dem der fulgte dtu robocup på internettet,fik underholdende videnskab at se, da næste generations robotudviklere dystede om sejren ved at overvinde blandt andet trapper, økser, labyrinter og guillotiner. for deltagerne i dtu robocup gjaldt det om at bygge og programmere en robot, så den helt på egen hånd var i stand til at klare så mange af banens forhindringer som muligt. denne form for dyst gør, at alle kan være med - selv en lego robot kan klare mange af forhindringerne. 27 hold dystede 27 hold stillede op til kvalifikationen onsdag den 23. marts. de bedste 15 gik videre til finalen. Her fik de selskab af de to bedste hold fra robocup junior fra experimentarium, som havde fået et wildcard. derudover var der mange hold, som havde lært en masse fra konkurrencen på experimentarium og nu ville prøve kræfter på den rigtige bane. dtu robocup støttes økonomisk af dau. de små marginaler finalen var helt åben.fra starten lignede det en dtu-sejr efter kvalifikationsrunden, hvor debutanten acker-bot scorede flest point. men de berømte små marginaler var imod dtu-studerende Thomas Timm andersen i finalen. en af forhindringerne var blevet rykket en centimeter ud af position, så robotten faldt ud over kanten af en vippe og styrtede på gulvet. Thomas nåede lige akkurat at få omprogrammeret en groggy og afklædt acker-bot, så den kunne klare finalens anden gennemkørsel. uheldet havde dog sat sine spor, så det rakte desværre ikke til en plads i toppen. Tæt finale en anden robot, der havde oplevet et lige så voldsomt styrt, var allerede, erik?, der i høj fart drønede ud over banens højeste punkt umiddelbart efter kvalifikationen var overstået. men holdet bag, de tre ihkstuderende Tobias Wilken, morten elmdam og joachim fisker, havde efterfølgende fået så godt styr på deres robot, at den efter finalen lå helt i top sammen med norske jonas bros Turtle. nordmanden var et forsigtigt bud på en favorit efter sin femteplads ved sidste års dtu robocup. der måtte omkamp til og her lykkedes det debutanten allerede, erik? at skovle flest point sammen, og holdet sikrede sig dermed førstepladsen og 4.000 kr. plus pointpenge. af mikkel GrYNING OG christian veng jensen Læs mere og se finalens højdepunkter på www.robocup.dtu.dk

side 6 TidsskrifT for dansk automationsselskab 02 2011 maj da foråret kom til Hannover Hannover messen er en sikker forårs budbringer hvert år, og i år viste den også, at der er grøde i verdensøkonomien af FraNK FaurHOLT, SaLGSDIrEKTør SIEmENS a/s med over 6.500 virksomheder som udstiller fra 65 lande, sendte verdens førende industrimesse et klart signal om, at det globale opsving er i fuld fart. 230.000 gæster, heraf cirka 60.000 fra udlandet, besøgte messen i hjertet af Tyskland. det er cirka 15 pct. flere end i 2009. det giver ingen mening at sammenligne med 2010, da en vis islandsk vulkan gjorde sit til at ødelægge fremmødet. stort tema om energieffektivitet På en så stor international industrimesse, som Hannover er, kan man ikke kan tale om et hovedemne. men i disse tider med fokus på både miljøet og energipriserne, er det klart, at energieffektivitet fyldte meget. en ting er, at producere energi miljømæssigt korrekt, evt. via vindmøller, noget andet er at udnytte energien optimalt i industrien. På messen var der derfor stor fokus på fremstilling af energi ja en hel hal var fyldt med vindmøller så effektivt som muligt. smart grid var et begreb, man ikke kunne undgå at støde på i rigtigt mange sammenhænge. Her er fokus på intelligent og tidsmæssigt afstemt produktion, transport, lagring og forbrug af elektrisk energi. altså, hvordan vi i et moderne samfund kan blive endnu bedre til at håndtere vores forbrug af energi. endelig var der selvfølgelig stor fokus på, hvordan man kan spare energi i produktionen. Her gælder det bl.a. om, at have udstyr til at kunne identificere et uhensigtsmæssigt energibehov. Hertil kræves selvfølgelig både måleudstyr og softwareapplikationer, der på en effektiv måde kan give virksomhederne et transparent overblik og dermed et korrekt beslutningsgrundlag. efterfølgende skal projekter til energioptimering defineres og gennemføres. Her er automation selvfølgelig i centrum, og det er vores opgave at støtte op om denne trend, så vi er med til at sikre dansk produktion. På messen blev der vist over 5.000 produktnyheder både store og små og det er et godt udtryk for, at innovationen fortsætter med fuld styrke, og at en messe fortsat er stedet, hvor nyheder bliver præsenteret for offentligheden. Nemt at komme til fra danmark mange danske virksomheder og internationale virksomheder med afdelinger i danmark udstillede på messen. i danmark har vi den store fordel, at messen ligger i køreafstand og dermed er relativ nem at komme til. den største udfordring er typisk at få et passende hotelværelse eller anden overnatningsmulighed i nærheden. en messe er jo ikke kun teknologi og forretning. forretninger bliver jo ikke gjort mellem virksomheder, men mellem mennesker. en messe er også stedet, hvor man netværker og kommer hinanden ved. det er der god mulighed for. På selve messen og i byen Hannover er der gang i den om aftenen, nogle gange også ud på de små timer. dau har oprettet en gruppe via Linkedin der hedder dau dansk Automationsselskab Herfra skal lyde en opfordring til, at tilmelde dig denne gruppe og i øvrigt invitere alle andre i dit professionelle netværk til også, at blive medlem af denne åbne gruppe. Gruppen er åben for alle med interesse for automation. Via gruppen på linkedin har vi bl.a. mulighed for at have diskussioner omkring automation, udveksle erfaringer og informationer, finde kollegaer i branchen og gøre opmærksom på diverse dau teter. aktivi-

maj 02 2011 TidsskrifT for dansk automationsselskab side 7 Stuxnet, viruset der ramte Irans atomprogram i 2010, lyder for mange som en historie om skæg og blå briller. Men for automation og fremstilling ændrede Stuxnet fundamentalt verden, som vi kendte den teknologisk. automation er vejen frem, men vær forsigtig af jens roed andersen, chefkonsulent, roed & INFOSEc consulting med sit særlige fokus på at ramme den kritiske infrastruktur, har stuxnet ændret trusselsbilledet indenfor produktions it og automation, så ledelserne nu bør være klar over, at man ikke længere lever i en isoleret osteklokke. stuxnet er et virus, men samtidig et kombineret angrebsværktøj, bestående af en hel række forskellige ondsindede elementer. det gør den til et målsøgende stealth missil, som også forsvarsakademiet har betegnet den. stuxnet har fået en del bevågenhed fra medierne, hvilket man slet ikke er vant til indenfor informationssikkerhed, da det ofte har været et område, der er set som noget, der gør det daglige arbejde besværligt, og som er et meget komplekst teknologisk felt. men stuxnets kombination af high tech og low tech har vist, at denne opfattelse ikke kan være mere forkert. informationssikkerhed drejer sig nemlig om at opnå og bevare kontrol over sin it anvendelse. dette er en proces, og den starter og slutter altid med såvel den enkelte medarbejder som ledelsens engagement og involvering. Budskab til ledelsen en af verdens mest citerede sikkerhedsguruer, bruce schneier, har udtalt, at teknologisk har stuxnet ikke tilført verden meget nyt, men til gengæld har den vist, at det er muligt for en dedikeret og motiveret angriber at komme ind hvor som helst, og ødelægge præcis det han ønsker. et budskab, som ikke mindst ledelserne i fremstillingsvirksomheder verden over bør lytte til. stuxnet ramte hen over sommeren 2010 med særligt mange angreb og infektioner i iran. men elementer af den havde faktisk været kendt i et stykke tid forinden. den benyttede sig af en angrebsvektor, der gang på gang har vist sig at være den mest effektive: den menneskelige faktor. dette var et gammelt trick til at omgå alle forsvarsværkerne, da infektionsmetoden bestod i, at den fysisk blev båret uden om firewalls og andre sikkerhedssystemer på en usb nøgle. simpelt, men effektivt og når den først var inde, kunne den åbne for sit enorme arsenal af avanceret funktionalitet og teknologi. Avancerede krumspring funktionaliteten blev anvendt i en kontekst som ikke var set før og i en hidtil ukendt skala. bl.a. indeholdt den ikke mindre end fire såkaldte 0-dags sårbarheder, dvs. sårbarheder som producenten endnu ikke har fundet en kur mod. den kunne sågar føle sig frem til, hvornår disse skulle slippes løs, afhængig af om den var på et produktions- eller et administrativt netværk, hvor sikkerhedssystemer typisk spærrer for sådan noget. den kunne naturligvis fjernstyres og som noget nyt i den sammenhæng, havde den en såkaldt rootkit funktion, der gør, at den kan gemme sig for sikkerhedssystemer og anden form for rensning. dette var ikke tidligere set anvendt på produktions it og PlC systemer. listen er lang over alle de avancerede krumspring som stuxnet kan, men bottom line er, at verden ikke tidligere har set dem anvendt så konsekvent og målrettet. Fremmed stat stod bag sikkerhedseksperter har vurderet at forberedelserne til programmering, samt ikke mindst den forudgående analyse, har været så store, at ingen af de traditionelle producenter, typisk i den kriminelle underverden, har haft hverken økonomi eller motiv til at lave den. konklusionen var, at det formentlig er en stat, der har været bagmanden og at angrebet sandsynligvis var rettet mod det iranske atomprogram. en påstand som aldrig er blevet, eller sikker nogensinde bliver hverken be- eller afkræftet. dog har de iranske myndigheder erkendt, at atomprogrammet er blevet lettere forsinket, ligesom der er blevet etableret et cybersecurity politi, som har foretaget arrestationer. dårlig timing for vesten Tendensen indenfor automation har de senere år været, at dette teknologiinstrument netop er svaret på vestens kvaler. med automation har man kunne effektivisere i et hidtil uset omfang og dermed imødegå lavtlønslandendes konkurrence. derfor kommer stuxnet på et rigtig dårligt tidspunkt, men på den anden side viser den blot vores sårbarhed. Hvad kan ledelsen så gøre? det er faktisk meget enkelt: Vi skal holde op med at se sikkerheden som en forsikring, og som noget der bare gør livet besværligt ved at ødelægge vores muligheder for at lave forretning. i stedet skal ledelsen anlægge en risikostyret tilgang. når vi vil anvende it til at understøtte vores forretning (og det bliver vi jo nok nødt til), kan vi lige så godt gøre det på den bedste og mest forretningsorienterede måde. en måde som forhåbentlig samtidig bliver bedre end vores konkurrenters. ledelsen skal sørge for, at det bliver etableret en proces der understøtter denne risikobaserede approach, i stedet for at det, som det alt for ofte ses, bliver noget der først til sidst bliver klasket på produktet. for informationssikkerhed er en proces og ikke et produkt.

side 8 Tidsskrift for dansk automationsselskab 02 2011 maj Remote Access er en døråbner til en verden af muligheder Langbortistan er ikke længere langt væk. Ved hjælp af Remote Access eller fjernadgang kan eksperterne hjælpe kunderne med det samme Af Hassan Yazdi, Souschef, FLSmidth Det er ikke lang tid siden, det tog mange dage at få en specialist fra Europa til et akut besøg på et anlæg i Asien eller andre steder fjernt på kloden på grund af diverse papirarbejde, transport osv. I al den tid havde kundens anlæg stået stille. Dobbelt uheld var så ude, hvis specialisten ikke havde den rigtige løsning med i tasken, fordi han ikke kunne vide præcist, hvad der var galt, på 7000 km afstand. Er du leverandør af automation, ønsker din kunde nu som før, at du kan yde din service på den mest optimale måde i kost og tid. Derfor er det blevet en meget vigtig konkurrence parameter, at leverandøren kan yde sin service på lang afstand via remote access, altså kunne yde service uden selv at være til stede. Den klassiske overvejelse at leverandøren skal vælges lokalt for at være tæt på anlægget, er derfor nu stærkt udfordret. Samtidig har Remote Access teknologien åbnet for, at der kan bygges nye forretningsmodeller op. Selvom Remote Access teknologier har givet kunderne mange store fordele, er det ikke altid nemt at få lov til at etablere disse løsninger. Streng IT politik hos en slutbruger kan hindre leverandøren i at etablere en forbindelse til anlægget. Dog betyder den bedre sikkerhed ved Remote Access løsninger, at IT specialister er mere åbne overfor at få Remote Access til produktionsanlæg. Remote Access giver så mange muligheder, at det bør ses som et nødvendigt element, når man overvejer fremtidig automationsstrategi. Fire forskellige forretningsmodeller kan stilles op. Det gælder selve den service, der kan ydes med at finde og rette fejl. Dertil kommer nye serviceområder, endvidere en model omkring vigtige input til R&D og endelig en model med drift af anlæg altsammen nye muligheder som Remote Access giver for at skabe forretning. Fejldiagnose og rettelse Fejlfinding og rettelse er et helt konkret område, hvor mange automations leverandører tilbyder løsninger som add-on pakker i deres produkter. Mange af dem inkluderer det i deres pakke og sætter det som en betingelse for at overholde deres garanti forpligtigelser. Det betyder, at nu kan en leverandør fra Danmark koble sig på kundens system i en landsby i Indonesien, finde fejlen i et PLC program og rette den i løbet af ganske få minutter. Leverandøren reagerer hurtigt på problemet, og kunden er fortsat glad for sit system.

maj 02 2011 Tidsskrift for dansk automationsselskab side 9 Fire forretningsmodeller med remote access Service salg Mange automationsleverandører har serviceaftaler med deres kunder over længere tid. Ved hjælp af Remote Access får leverandøren adgang til systemet hos kunden, indhenter drift data for de forskellige aspekter af systemet, og får et godt indblik i de reservedele, kunden snart får brug for. Data bliver også brugt til, at kunden får glæde af sin investering, ved at leverandøren hele tiden holder øje med, at systemet kører med sin bedste performance. Sker det ikke, ringer leverandøren til kunden for at drøfte årsagen til den faldende performance, og sammen finder de en løsning. R&D Store producenter i for eksempel medicinal, olie og cement industrier har mange produktions enheder spredt over kloden. Samtidig har store producenter en eller flere R&D funktioner, som yder service og viden til deres produktionsenheder. Indsamling af data, benchmark af anlæg, og rådgiving af de lokale driftsansvarlige er blevet meget nemmere med de forskellige Remote Access teknologier. Data om drift havner automatisk i den centrale database i udviklingsafdelingen. De er værdifulde for forskning og udvikling til design af den næste generation af et anlæg. Drift Det har altid været en vision for mange store producenter at bygge ubemandede fabrikker, som kan fjernstyres fra et centralt sted. Det vil spare store omkostninger til mandskab, ikke mindst de steder, som er ubekvemme eller upraktiske for driftsfolkene. Teknologien er nu meget tæt på denne vision. Angsten for en pålidelig dataforbindelse og at styre noget kritisk fra 7000 km afstand uden tilstedeværelsen af nogen på anlægget, er dog ikke noget alle har overvundet endnu. Men mange små og store erfaringer har vist, at det faktisk kan lade sig gøre.

side 10 Tidsskrift for dansk automationsselskab 02 2011 maj Global fjernservice giver kunderne fordele og sikkerhed Fjernservice gør det muligt for producenter af anlæg og leverandører af udstyr at hjælpe kunderne hurtigt og enkelt Af Produktchef Jesper Thomsen, SIEMENS A/S Efter original artikel af Marc Karpa & Lena Chebli SIEMENS AG Uanset hvor på kloden du er, lægger kunderne vægt på, at de sammen med købet af dit produkt får garanti for hurtig og kompetent service. Problemer i maskinen eller anlægget skal kunne opdages og udbedres uden store tab for kunden. I svært tilgængelige områder kan selv en simpel teknisk service udarte sig til et omkostnings- og tidskrævende projekt. Fjernservice er en type løsning, hvor man kan hjælpe kunden med fejlfinding eller driftsovervågning på afstand. Ved hjælp af fjernservice er det muligt direkte via en sikret forbindelse fra sit kontor eller sin laptop at lave en fejlanalyse og forberede sig på en eventuel indsats på stedet. Drejer det sig om en simpel fejl, kan problemet eventuelt løses direkte på minutter og helt uden rejser med dertil dyre omkostninger og produktionstab. En global fjernserviceløsning baseret på GPRS, general radio package service, kan være en optimal løsning for leverandører af originalt udstyr og operatører af anlæg, som ønsker at tilbyde en global service for deres produkt. Det er en service, der kan tilbydes mod betaling. Undgå de typiske kontaktproblemer Det afgørende spørgsmål i forbindelse med udarbejdelsen af en fjernserviceløsning gælder serviceyderens sikre adgang til maskinen eller anlægget hos kunden: På hvilken måde får han adgang til maskinen, som eventuelt står tusinde af kilometer væk, eller hvis aktuelle position slet ikke er kendt? I praksis stiller der sig i den forbindelse ofte følgende problemer: Adgang skal f.eks. ske, hvor det er meget dyrt eller umuligt at skabe en netværksforbindelse via kabler. Det gælder f.eks. pumpestationer i skovområder eller flydekraner. Vibrationsovervågning af lejer i vindmølleanlæg, hvor det eksisterende netværk ikke kan belastes med nye data. Maskinen eller apparatet anvendes mobilt eller er monteret i mobile køretøjer og er således uden netværkstilslutning. Ofte tillader kunderne ikke, eller det er teknisk ikke muligt at skaffe adgang til eller integrere maskiner via firmanetværket. Adgang via GPRS kan løse sådanne problemer. Tilgangen til maskinen afhænger kun af, om der eksisterer GSM-/GPRS dækning på opstillingsstedet. Fjernservice via GPRS er dermed uafhængig af kundenspecifikke parametre, netværksinfrastruktur og IT-sikkerhed. På anlæg, som allerede råder over en netværksinfrastruktur, er efterudrustning med et GPRS-Modem ofte mere simpelt, da der ingen merbelastning opstår for netværket og den ofte nødvendige installation af nye tilslutninger undgås. Overkommelig pris Prisen for en sådan GPRS-løsning er overskuelig, da GPRS er en pakkeorienteret tjeneste, d.v.s. afregningen sker proportionalt i forhold til den udvekslede datamængde og ikke forbindelsesvarigheden. Nye teknologier og stærk konkurrence vil i fremtiden betyde, at udgifter til GPRS vil falde yderligere. GPRS-udbredelse sikrer global anvendelse GPRS virker i dag i 220 lande via GSMmobiltelefonnettet. Det gør det muligt at anvende de samme radioapparater globalt, det er kun frekvensbåndene til GPRS-driften, der er forskellige. For at et GPRS-modem kan anvendes i et bestemt land, skal det kunne anvende frekvensbånd der er tildelt til GSM/GPRS. Modemmer, som kan anvende de mest udbred- Globalt anvendte frekvensbånd til GPRS. Global samt national GPRS dækning kan findes her. http:// www.gsmworld.com/technology/ roaming 850/1900 MHz 900/1800 MHz Ingen GPRS

maj 02 2011 Tidsskrift for dansk automationsselskab side 11 GPRS kræver tilladelse i de enkelte lande For at anvende et GSM/GPRS modem i et bestemt land, skal det - ud over de tekniske forudsætninger råde over tilladelser fra det enkelte land. Det omfatter også specifikke typetilladelser for modemmet. Uden disse må et radioapparat ikke sælges eller anvendes i landet. For at opnå disse tilladelser skal fabrikanten over for myndighederne i de forskellige lande dokumentere, at hans produkt opfylder landets standarder. I nogle lande skal de statslige organisationer også teste produktet. Tabel 1 angiver for udvalgte lande de nødvendige tilladelser. Processen med tilladelser kan være bøvlet og dyr (afhængig af landet op til 400.000 kr). Kun få fabrikanter råder over internationale tilladelser. I modsætning til mobiltelefoner, der normalt råder over internationale tilladelser, er internationale tilladelser for industrielle produkter sjældne. En manglende tilladelse kan få tungtvejende konsekvenser: Uden den afviser myndighederne produktet i tolden. Land eller Landegruppe Tilladelse Ansvarlig myndighed EU-27+ Declaration of Conformity Selvtest efter identificering Partnerlande CE Mark af de relevante retningslinier Kina radio Type Approval State Radio Regulation Center (SRRC):. The State Radio Monitoring Center (SRMC):. CCC China Certification and accreditation administration (CNCA) usa fcc Class A/b federal Communications Commission (FCC) ul Test at&t Certificate underwriters Laboratories (UL) at&t Brasilien ANATEL Certificate Agência Nacional de Telecomunicações (ANATEL) Rusland Declaration of Conformity Federal Agency of Communication te frekvensbånd (850/900/1800/1900 MHz) er således praktisk taget global anvendelige. De bliver ofte omtalt som Quad-Band understøttelse. GPRS sikrer den trådløse strækning GPRS-standarden definerer sikkerhedsfunktioner for strækningen fra mobilstationen frem til Service GPRS Support Node (SGSN), som er en del af GPRS-backbonet. SGSN`en er interfacet til IP-netværket og leder datapakkerne fra og til mobilstationen. Herved er der sikkerhed for identiteten af den, der anvender produktet, og for hemmeligholdelsen af nytte- og signal-data. Forbindelsen på strækningen via Internettet forbliver dog usikker. Sikker vej på internettet I de fleste tilfælde skal internettets del sikres ved hjælp af ekstra mekanismer. Det sker ved hjælp af et virtuelt privates netværk (VPN), som beskytter den samlede strækning for transmissionen. En såkaldt VPN-tunnel bygges op for hver enkelt forbindelse. Alle pakker, som skal overføres, bliver omformet, så kun modtageren efter validering - kan bringe dem tilbage i den forståelige originalform, og ingen 3.part kan få adgang til originalpakkerne under transmissionen. Der findes forskellige protokolsamlinger, som muliggør en VPN-tunnel. Mest udbredt er IPsec (IP secure) fra Internet Engineering Task Force (IETF og OpenVPN, som publiceres under GNU General Public License. Uafhængig af, hvilke protokoller der anvendes, findes der principielt to muligheder, til at opbygge en VPN-tunnel: 1. VPN via serviceudbyder: Anvendelse af en VPN kan lejes fra en mobiltelefonudbyder eller fra en speciel serviceudbyder for industrielle anvendelser Radioapparater er billigere, da de ikke behøver sikkerhedsfunktionalitet Ekstra månedlige/årlige omkostninger Forudsætter tillid til udbyderen, da han har adgang til de ubeskyttede data S7-300 mit CP 343-1 Remote Station 1 Industrial Ethernet VPN-Tunnel GPRS Router MD741-1 Mulig indskrænkning i valget af mobiltelefonudbyder, da der kommer roamingomkostninger til ved udlandsforbindelser; ikke alle løsninger tillader anvendelse af nationale SIM-kort 2. VPN med egne modem: En af protokollerne, som muliggør opbyggelsen af en VPN-tunnel, understøttes af modemmet. Kræver hos serviceudbyderen at der er et apparat til rådighed, som kan fungere som VPN Server Gateway Industri modemmer har en relativ højere pris. Uafhængighed af udbydere Nationale SIM-kort kan anvendes i ethvert land, hvormed roaming-omkostninger spares GPRS Provider DSL- Router Internet Servicezentrale Security Module SCALANCE S61X En VPN forbindelse mellem et modem (her med et MD741-1 fra SIEMENS) og VPN gateway en (her et SCALANCE S612 fra SIEMENS) giver en sikker og pålidelig forbindelse globalt via internet og telefonnet. G_IK10_XX_30235

side 12 Tidsskrift for dansk automationsselskab 02 2011 maj Formandens beretning 2010 DAu kommer bredere ud Af Leif Tångberg, formand DAu Mens dette skrives, skinner solen, det er næsten 20 grader og luften er fuld af forårets dufte. For mig, den skønneste årstid med alt det spirende liv. For DAu er der også meget nyt og grokraft. Året, der er gået, har været spændende, med en del nye udfordringer i forbindelse med DAu s optagelse i DI. De primære aktiviteter, som er vores konferencer, har også været gode og indholdsrige. Samarbejde med DI ITEK En stor del af bestyrelsens og min tid gik i 2010 med at udarbejde nye vedtægter, for at DAu kunne optages som en forening under DI. Selv om alle var enige om, at DAu skulle ind i DI, var der også forskellige synspunkter omkring medlemskab af DAu og DI og hvem der i fremtiden skulle have indflydelse og stemmeret. De nye vedtægter gør det klart, at kun medlemmer af DI har stemmeret til repræsentantskabet. Alle andre har indflydelse i kraft af indsats og dialog omkring automation, der trods alt definerer DAu. Vi holdt repræsentantskabsmøde april 2010, med valg til bestyrelsen og afstemning om de nye vedtægter og optagelse i DI. Afstemningen var for forslaget og ved et efterfølgende ekstraordinært repræsentantskabsmøde den 29. juni blev forslaget endelig vedtaget, så integrationsarbejdet kunne starte. Vi er i fuld gang og har udgivet det første DAu blad i det nye regi, og er ved at lære at få tingene til at køre, så det fungerer godt for alle. Som i alle nye forhold er der ting, der skal læres og ting der skal stemmes af, for at det fungerer. Det har vi været igennem, alt i alt er vi startet godt, og der tegner sig en god fremtid for DAu. Konferencerne i 2010 Vi holdt følgende konferencer i 2010 Gør din virksomhed konkurrencedygtig med optimeret produktion Øget konkurrenceevne ved anvendelse af it og automation. (mini konference) Energibesparelser hvad er it og automations rolle? Procesoptimering hvorfor og hvordan? OMAC Make2Pack. Vi valgte, at konferencerne, i 2010, skulle følge samme koncept som i 2009: 1 dages konferencer primært hos medlemmer eller hvor omkostningerne kunne holdes nede. På den måde kan vi opnå et overskud og få større mulighed for de aktiviteter, som ikke giver indtægter, men er vigtige for DAu s arbejde. Konferencerne er beskrevet nærmere i årsrapporten for 2010 i sidste nummer af DAu bladet. Erfa Safety Gruppen DAu s erfa-gruppe kaldet Erfa Safety Gruppen, har holdt de planlagte møder i 2010, og givet vores medlemmer mulighed for at arbejde og netværke indenfor områder, der har stor betydning for dem. Jeg forestiller mig, at vi fremover skaber lignede grupper, måske med kortere levetid, til at gå ind i andre emner, der er oppe i tide, og hvor man mangler nogle til at sparre med.

Året kort Tak til DAu s bestyrelse for den indsats, der er ydet i år. De yder en frivillig og ulønnet indsats, for at DAu kan formidle viden om automation. Jeres arbejdsindsat er værdsat og er med at gøre DAu til en seriøs formidler af viden om automation. Ligeledes tak til de medlemmer af DAu. som har støttet DAu s aktiviteter i 2010. Uden Jeres støtte og opbakning havde vi ikke kunne holde de konferencer, som er gennemført. Samarbejdet med IDA om udsendelse af nyhedsbreve og informationer om kommende konferencer har kørt godt i 2010. Vi venter, at det forsætter og måske udbygges i de kommende år. Det gavner alle i branchen, at der er mere opmærksomhed om automation og IT. Vi har øget annoncering af aktiviteter, i år for første gang med DTU. Vi ser gerne en øget dialog med flere tekniske universiteter og udannelsessteder DAu Bladet & www.dau.dk DAu-bladet læses af mange og er en vigtig del af medlemskabet. Lige nu er bladets design ændret, så det matcher de nye tider for DAu. Design og indhold bliver styret af medieudvalget, som atter har gjort en god og stor indsats for at få bladet ud med det indhold og den kvalitet DAu skal stå for. Temaet i 2010 var Nå målet, hvor mange af de områder og aspekter der ligger i automation for en virksomhed kan nå sine forretningsmæssige mål, har været vendt. Vores hjemmeside www.dau.dk har i 2010 været opdateret og vedligeholdt af undertegnede, med indslag fra konferencerne og nyheder om kommende aktiviteter. Det er absolut på tide, at vi nu får gennemført en omlægning af hjemmesiden så den er mere indbydende, tilgængelig og brugervenlig både for os og vores medlemmer. Økonomi 2010 gav et mindre underskud på cirka 10.000 kroner på trods af rimeligt gode indtægter på vores konferencer. Der var også en del engangsudgifter i løbet af året i forbindelse med diverse aktiviteter, så alt i alt et godt år. Vi skal huske, at den eneste grund til at vi skal tjene penge, er at vi kan bruge dem til at opfylde DAu s primære formål, nemlig udbredelse og øget eksponering af viden om automation. Sekretariatet ReLian Consult ved Lillian Reesen varetog sekretariatet i DAu i 2010. Sekretariatet varetager medlemsadministration, fakturering, og regnskab.herudover også redaktion og udgivelse af DAu Bladet, samt konferencer og temadage. Jeg siger tak til Lillian Reesen for hendes mangeårige indsats som tovholder for vores aktiviteter, og byder velkommen til vores nye sekretariat i ITEK fra starten af dette år.

side 14 Tidsskrift for dansk automationsselskab 02 2011 maj En digital dagsorden i Danmark Med it og elektronik kan vi afhjælpe mange af Danmarks udfordringer og skabe vækst og velfærd Af direktør Tom Togsverd, DI ITEK EU-Kommissionen lancerede i 2010 en digital dagsorden for EU, for at skabe vækst frem til 2020. EU s digitale dagsorden handler om at skabe et digitalt indre marked for udveksling af digitale varer og tjenester. Den handler også om at sikre nye job og fremtidige vækstvilkår for virksomheder i EU gennem investeringer i forskning, udvikling og innovation. DI mener, at den danske regering også bør have sin egen digitale dagsorden for Danmark for at skabe vækst, effektivisere den offentlige sektor og sikre en bæredygtig udvikling. Hermed vil vi bidrage til at realisere den europæiske vision, hvilket vil klæde den danske regering op til overtagelsen af EUformandskabet primo 2012. Konkurrencen fra lavtlønslande bliver stærkere og produktiviteten er fortsat for lav i Danmark. Samtidig optager den offentlige sektor en stor andel af samfundets ressourcer, hvilket demografien og udsigten til mangel på kvalificeret arbejdskraft forværrer. Nødvendigheden af en digital agenda Digitalisering og automation kompenserer for det høje danske lønniveau og medvirker til at bringe personaleforbruget ned. Effektelektronik og styringssoftware er kernen i energieffektive løsninger. It og elektronik skaber vækst og innovation. Ambitionen bør være, at alle arbejdsprocesser, som kan løses ved at blive digitaliseret eller automatiseret, også bliver det. Det gælder såvel i den private som i den offentlige sektor. Det vil også forbedre arbejdsmiljøet. Kun ved at investere i ny viden, øgede kompetencer og i et mere avanceret produktionsapparat inkl. industrialiserede servicekoncepter og en smartere offentlig sektor kan vi sikre fortsat dansk konkurrenceevne og velfærd. Et kommende regeringsgrundlag bør indeholde en ambitiøs digital agenda for hele det danske samfund. DI mener, at en dansk digital agenda skal indeholde nedenstående hovedpunkter: Vækst og øget produktivitet i virksomhederne Danske virksomheder bør være langt bedre til at udnytte teknologiens muligheder for at udvikle nye produkter og services samt effektivisere sine processer og forsyningskæder. Med Cloud computing kan det oven i købet gøres fleksibelt uden store investeringer. Til gengæld kræver det en massiv ledelsesindsats. Digitalisering af den offentlige sektor Borgerne er selv digitale og forventer value for money. Samtidig må vi imødese mangel på personale på alle store udgiftsområder. Kun ved at digitalisere de basale velfærdsområder social, uddannelse og sundhed - og fortsætte rationaliseringen af de administrative områder kan vi få enderne til at mødes og undgå, at det offentlige bliver den gøgeunge, der hæmmer væksten i den private sektor. It i folkeskolen Folkeskolen former fremtidens borgere og medarbejdere. Derfor er det helt centralt,

maj 02 2011 Tidsskrift for dansk automationsselskab side 15 at undervisningen får effekt og gennemføres med tidssvarende værktøjer. Børnene er vant til at bruge computere, tablets og smartphones og forventer, at disse remedier kan anvendes i undervisningen sammen med smartboards m.m. Med digitale læremidler bliver undervisningen mere effektiv, samtidig med at den kan differentieres efter elevernes behov. Og som sidegevinst får eleverne styrket deres digitale kompetencer, som sidenhen efterspørges af erhvervslivet. Digitale kandidater og kompetencer Digitaliseringen af samfundslivet forudsætter kandidater, der kan bidrage til udvikling af nye løsninger samt indgå i samarbejdet med alle de sektorer offentlige som private der skal anvende den ny teknologi. Samtidig skal de mange medarbejdere, der skal bruge løsningerne have forbedret deres kvalifikationer. Energieffektiviseringer med it og elektronik Effektelektronik og indlejrede systemer er forudsætningen for at realisere visionerne om energieffektivisering og smart grid, dvs. intelligente funktioner i elnettet og i alle de apparater, der bruger elektricitet. Ved at kombinere itek- og elteknologier kan vi skabe danske eksportsuccess er. Styrket offentlig forskning i it og elektronik Virksomhederne er afhængige af adgang til den nyeste viden, som de bl.a. kan hente gennem deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter, nationalt og internationalt. Forudsætningen for det er bæredygtige danske forskningsmiljøer, der kan være med til at sikre dansk deltagelse og videnoverførsel fra de bedste forskningsmiljøer i verden. En digital infrastruktur i verdensklasse Danmark er i verdensklasse, når det gælder om at udbrede bredbånd og mobil kommunikation. Det skyldes bl.a. kloge politiske beslutninger om at lade markedet drive udviklingen og ikke blande sig i valget mellem konkurrerende teknologier. Den linje bør politikerne fortsætte, så kundernes valg af produkter og indhold fortsat styrer udviklingen. Det offentlige kan dog bidrage hertil ved at være flittige og avancerede kunder. Gro Harlem Brundtland sagde: Tænk stort, start småt. Vi har i Danmark været bedst til det sidste. Jeg håber, at vi i fællesskab kan sætte overliggeren højere og sammen realisere visionen om en ambitiøs dansk digital agenda. X Sæt kryds ved Remote Access konferencen den 22. juni! Remote Access er i dag blevet en nødvendig del af en automationsstrategi, som både leverandør og bruger får store fordele af - en win-win situation for alle. For at belyse de mange muligheder Remote Access giver, holder DAu en konference den 22. juni 2011 om emnet. Hold øje med DAu s nyhedsbreve de næste par gange eller besøg dau.dk. Meld dig til konferencen og lær om de nye muligheder, Remote Access kan bidrage med. DAu holder en konference den 22. juni om Remote Access, og de mange muligheder teknologien tilbyder. Konferencen er formet med oplæg fra store og små slutbrugere af produktionsanlæg, som i dag betragter Remote Access som et nødvendigt element i deres automationsstrategi. Du vil blive klogere på, hvad Remote Access indebærer, og få inspiration til hvordan du kan bruge det i din forretning. Der vil være konkrete oplæg om udfordringer, tekniske implementeringer og løsninger. Alt sammen forhold man skal være klar over, når man beslutter sig for at høste mulighederne ved Remote Access. Der vil være udstillinger fra leverandører og muligheder for dialog med specialister, der arbejder med Remote Access teknologierne til dagligt. Tilmeld dig på www.dau.dk

AFSENDER: DI ITEK / Dansk Automationsselskab - Hannemanns Alle 25-2300 Københanvn S dau bladet støttes af følgende sponsorer: Har i lyst til at være med til at sponsorere dau Bladet? Så send logo i en høj opløselig fil til dau@dau.dk. Det koster 2.000 kr. + moms for de kommende 2 numre af Dau bladet. TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB