Kvalitetsrapport 2012-13. Holbæk kommune - Skoledel



Relaterede dokumenter
Kvalitetsrapport Holbæk Kommune - skoledel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Kilder: 1)Uni-C, 2)Elevadministration TEA, 3) Økonomisk Afdeling, 4)Skolen, 5) Løn og Personale.

Nordbyskolens evalueringsplan

Notat Fagcenter for Læring og Trivsel D. 21. april 2015

Kvalitetsrapport Andkær skole

Kvalitetsrapport 2011

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Kvalitetsrapport 2013

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2013

Sortedamskolens ressourcecenter

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Elevfravær. Formål Indikatoren kan bruges som baggrundsinformation i forbindelse med udarbejdelse af kvalitetsrapporten.

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Udviklingen i elevtal afdelinger i Katrinedalskolen fra

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Nyt om skolestrukturen

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Tema Beskrivelse Tegn

Kvalitetsrapport 2010

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2011

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret

Organisationsændring af ledelsen på Holbæk Kommunes Folkeskoler. Tirsdag den 20. december 2011

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Karaktergennemsnit, Bundne prøvefag

Kvalitetsrapport Holbæk kommune - Kommunedel

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Kvalitetsrapport Randers Kommunes Folkeskoler

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Kvalitetsrapport 2013

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Kvalitetsrapport 2012

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Ledelse tæt på. Horsens den 23.10

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Kvalitetsrapport 2014

Principper for evaluering på Beder Skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

A. Fokuspunkter for evalueringen. Fagligt udbytte af undervisning Elevernes trivsel. B. Evalueringsformer der benyttes på skolen

Kvalitetsrapport 2010

Principper for skolehjemsamarbejdet

Kvalitetsrapport 2013

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Tema Beskrivelse Tegn

Et fagligt løft af folkeskolen

Kvalitetsrapport (Thyregod Skole)

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

Evaluering og opfølgning:

Skolens handleplan for sprog og læsning

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

Transkript:

Kvalitetsrapport 2012-13 Holbæk kommune - Skoledel

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 1 Holbæk Kommunes folkeskoler side 2 Distrikt 1, Katrinedalskolen side 3 Distrikt 2, Skolen ved Tuse Næs side 17 Distrikt 3, Engskovskolen side 26 Distrikt 4, Kildevangens skole side 36 Distrikt 5, Elverdamsskolen side 45 Distrikt 6, Tornvedskolen side 56 Distrikt 7, Sofielundskolen side 72 Distrikt 8, Isefjordskolen side 90 Holbæk Ungdomscenter side 104 1

Holbæk Kommunes folkeskoler Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson www.katrinedalskolen.dk Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib Krogh www.skolenvedtusenaes.dk Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen www.engskovskolen.dk Kildevangens skole Skoleleder Kathy Mikkelsen www.kildevangensskole.dk Elverdamsskolen Skoleleder: Anders Bo Hansen www.elverdamsskolen.dk Tornvedskolen Skoleleder: Finn Martensen www.tornvedskolen.dk Sofielundskolen Skoleleder: Marianne Jeppesen www.sofielundskolen.dk Isefjordskolen Skoleleder: Mette Hunsdahl www.isefjordskolen.dk Holbæk Ungdomscenter Leder: Søren Myrup www.lystavlen.dk 2

Katrinedalskolen Skoleleder: Lars H. Hansson Afdeling Gislinge Skolevej 4 4532 Gislinge Daglig leder: Tina Berg Afdeling Kundby Trønningevej 13 4520 Svinninge Daglig leder: Annette Bluhme Afdeling Svinninge Hovedgaden 76F 4520 Svinninge Daglig leder: Elisabeth Haulund 3

Rammebetingelser Katrinedalskolen afd. Gislinge afd. Kundby afd. Svinninge Antal klassetrin 10 8 7 10 Antal spor 1 til 3 1 til 2 1 2 til 3 Antal elever 739 208 109 422 - heraf i specialklasser 20 0 0 20 - heraf tosprogede 21 3 6 12 Normalklasser i alt 38 10 7 21 Antal elever pr. normalklasse 18,9 20,8 15,6 19,1 Antal elever pr. lærer 9,4 10,8 8,2 9,2 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 31,4 11,8 13,7 6,4 - heraf sygefravær 15,9 6,9 5,4 3,6 - heraf lederbevilget fravær 10,1 3,7 4,3 2,2 - heraf ulovligt fravær 5,42 1,2 3,6 0,6 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 72 25 12 35 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt 26 6 8 12 Antal elever, der går i SFO 0.-3. klasse 242 71 54 117 *Regnskab 2012 (5/12) kr. 13.879.725 *Udgift pr. elev (5/12) kr. 17.855 *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 640 Antal elever pr. nyere pc 3,56 3,4 3 4,3 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 4.158 1.407 1.323 1.428 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 390 0 0 390 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (tim.) 6.105 0 0 6.105 Antal lærerårsværk 58,5 14,6 9,6 34,3 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 33,9 32,2 34,3 35,3 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,62 1,2 0 0,65 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 11,27 12,15 13,5 8,15 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 93 100 90 91,1 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 92,7 100 88 93,2 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 95,6 0 0 95,6 Timer pr. lærer til efteruddannelse 20 20 20 20 4

Katrinedalskolen Holbæk Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 3 Antal elever 739 6.850 - heraf i specialklasser 20 232 - heraf tosprogede 21 639 Normalklasser i alt 38 305 Antal elever pr. normalklasse 18,9 18,5 Antal elever pr. lærer 9,4 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 31,4 14,5 - heraf sygefravær 15,9 7,9 - heraf lederbevilget fravær 10,1 4,6 - heraf ulovligt fravær 5,42 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 72 644 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt 26 744 Antal elever, der går i SFO 0.-3. klasse 242 2.423 *Regnskab 2012 (5/12) kr. 13.879.725 kr. 128.728.769 *Udgift pr. elev (5/12) kr. 17.855 kr. 18.793 *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 640 kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 3,56 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 4.158 33.444 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 390 8.107 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (tim.) 6.105 64.293 Antal lærerårsværk 58,5 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 33,9 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,62 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 11,27 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 93 94 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 92,7 88 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 95,6 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 20 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august 2012 5

Resultater Katrinedalskolen, Katrinedalskolen, Holbæk Folkeskolens afgangsprøver 2013 afd. Svinninge afd. Gislinge Kommune Biologi Skriftlig 5,12 6,53 Total 5,12 6,53 Læsning 7,19 4,60 5,93 Mundtlig 6,71 6,63 7,01 Dansk Retskrivning 6,03 4,49 5,46 Skriftlig 5,42 4,03 5,73 Total 6,34 4,94 6,03 Mundtlig 8,23 6,66 7,03 Engelsk Skriftlig 1,60 5,30 Total 4,92 6,66 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 5,55 5,86 5,93 Total 5,55 5,86 5,93 Geografi Skriftlig 5,63 6,18 Total 5,63 6,18 Historie Mundtlig 7,61 7,34 Total 7,61 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 10,07 8,16 Total 10,07 8,16 Matematisk problemløsning 5,00 5,31 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 6,19 6,17 6,13 Mundtlig 8,33 6,06 6,69 Total 6,51 5,85 6,02 Samfundsfag Mundtlig 6,75 5,89 Total 6,75 5,89 Mundtlig 6,17 Tysk Skriftlig 7,55 7,54 Total 7,55 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 8,5 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 6,74 6,94 7,04 Total 6,45 6,06 6,34 6

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser 2012 2013 2012 Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Katrinedalskole, afd. Gislinge 9. klasse 10. klasse 24 68,6 % 13 44,8 % Erhvervsuddannelser 1 2,9 % 4 13,8 % Gymnasiale uddannelser 10 28,6 % 11 37,9 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 0 0,0 % 1 3,4 % Total 35 29 Katrinedalskole afd. Svinninge 9. klasse 10. klasse 13 40,6 % 17 56,7 % Erhvervsuddannelser 3 9,4 % 1 23,3 % Gymnasiale uddannelser 16 50,0 % 5 16,7 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 0 0,0 % 1 3,3 % Total 32 30 7

Specialpædagogisk bistand Specialundervisningen er organiseret dels som individuelle timer i og uden for klassen, dels som kursusforløb for mindre hold. Ledelsen har haft som mål, at specialundervisningslærerne skal undervise mest muligt inde i klasserne, denne tanke er endnu ikke helt indfaset, men det tænkes, at vi gør det i de kommende år, dog vil vi stadig satse på faglige kurser på hold. Vi har læseløft for udvalgte elever i 1. og 2. klasse et halvt år ad gangen i 4 ugentlige timer. Vi har mange elever, der har fået IT-rygsæk. Vores børn med IT-rygsæk bliver særligt superviseret af vores læsevejleder. Læsevejlederne på de tre afdelinger samarbejder om udviklingen af IT-rygsækundervisningen. Der er afsat timer til AKT-indsats (adfærd, kontakt og trivsel). På alle tre afdelinger er der uddannede AKTvejledere. Vi har både lærere og pædagoger, der er uddannet AKT-vejledere. Vejlederne har udarbejdet et sæt retningslinjer, og i det kommende år, vil ledelse fokusere endnu mere på indsatsen. I vores I-klasse har vi 22 børn. Vi arbejder bl.a. efter det mål, at eleverne i højere grad skal tilknyttes almenklasserne. Dette er vi påbegyndt i dette skoleår. Vores KF-møder og TUF-møder er nye tiltag i dette skoleår. KF-møderne er placeret på afdelingerne, hvorimod TUF-møderne afholdes sammen for hele skolen og distriktet. På KF-møder har vi både brugt BKC s proceskonsulenter men også hentet eksterne fagfolk til supervision, vejledning og kursusaktivitet til lærere og pædagoger. Vores TUF-møder har ikke fungeret specielt godt. Dette skyldes, at der ikke har været klarhed over hvilke forventninger, der har været til møderne. Vi har evalueret møderne og er nu godt på vej til at finde ind til en ny måde at afholde møderne på. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Helt generelt er det min vurdering, at eleverne har haft stort udbytte af den specialpædagogiske bistand, der er givet. Både ledere, pædagoger og lærere er meget engagerede i, at få børn med særlige behov og børn med særlige forudsætninger til at trives og udvikle sig fagligt. Jeg kan se mange gode udviklingsforløb der har givet et stort udbytte for eleverne. Dansk som andet sprog Vi har ingen retningslinjer for dansk som andet sprog. Vi har stort set heller ikke nogen elever med dansk som andet sprog. Når der er elever med dansk som andet sprog der har et behov for anden undervisning, tages de ud af klassen og får et særligt tilrettelagt undervisningsforløb. 8

Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Vores elever har haft stort udbytte af undervisningen og klarer sig på niveau med skolens øvrige elever til afgangsprøven. Pædagogiske processer Katrinedalskolen har udarbejdet en overordnet strategiplan for de kommende år. Strategiplanen indeholder fire hovedpunkter, projekt fremtidens folkeskole er selvfølgelig indarbejdet i de fire nedenstående strategifelter: 1. At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde 2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet 3. At have et særligt fokus på fagligheden 4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger 1.At styrke en kultur hvor videndeling er en central del af hverdagens arbejde har følgende underpunkter: Aktionslæring og klasserumsledelse Jobswop Kompetenceløft af medarbejdere og ledere Pædagogisk ledelse - Walk through (ledelsen kommer på besøg i klasserne hver uge) Fastholdelse og udbredelse af viden 2. At alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet indeholder følgende underpunkter: AKT samarbejdet på hele skolen I-klassen Udlægning af specialundervisningsmidlerne Sorg og krise, børnegrupper oprettelse af børnegrupper Særlige forudsætninger Specialundervisningen ind i klasserummet (skal det hedde specialundervisning??) 3. At have et særligt fokus på fagligheden har følgende underpunkter: Læsepolitik og testpolitik Ny udskoling (ny profil, uddannelsesparathed, e-protokol, nye lokaler, linjer, Comenius) IT-pilotprojektet og IT-projekt udrulning Styrke læringsledelse bl.a. ansættelse af en afdelingsleder International dimension (bl.a. global classroom) Pædagogiske læreplaner i SFO Bevægelsespolitik DGI certificering af SFO en 9

4. At skabe en fælles skole med 3 stærke afdelinger indeholder følgende underpunkter: Skabe fælles traditioner Samarbejde på tværs af afdelingerne hvert klassetrin skal planlægge en aktivitets der er fælles. Styrke overgangen fra mellemtrin til udskoling fælles lejrskole for 6. kl. Faciliteterne innovation og optimere arbejdsgange Fortsætte udviklingen af lederteamet Uddybende punkter vedr.: Inklusion For vores I-klasse (inklusionsklasse) har vi lavet et kommissorium. Målet er: at normalklasserne i et omfang op til fuld til har inkluderet børnene, som bruger tilbuddet. at inklusionens omfang gradvis øges og effektiviseres. Tilbuddet har skullet rumme op til 25 børn, men i dette skoleår, som er tilbuddets første har der kun været 21-22 børn. Af dem er foreløbig 3 børn blevet inkluderet i større eller mindre omfang. Det er rigtig vigtigt at det foregår i et tempo, som de inkluderede børn kan magte, og som de modtagende lærere og elever også kan kapere. Vi sikrer altid, at personale fra I-klassen følger med i starten af inklusionen. Tilstedeværelsen nedtrappes gradvist. I vores SFO har det givet store udfordringer, da I-klassens børn, når de skal i SFO, går fra at være en del af 20 børn til at skulle være en del af op til 150 børn. To pædagoger har den særlige opgave at være tovholde i forhold til børn fra I-klassen. I skoleåret 2012-13 vil der blive inkluderet flere børn. De er ved at være parate. Vi har inklusion på dagsordenen ved fællesmøder og afdelingsmøder. Vores AKT-folk arbejder med både enkeltelevers trivsel og gruppedynamikker i klasserne. Mange enkeltelever har haft stor gavn af individuelle samtaler med AKT-lærer/pæd. Vi bruger vores særligt uddannede personale fra I-klassen til sparring med det øvrige pædagogiske personale. Selvstyrende teams På Gislinge og Kundby afdeling har vi igennem flere år arbejdet med en eller anden grad af selvstyrende teams. Kundby er nok den afdeling, der er kommet længst, hvad angår fleksible skemaer og vikardækning indenfor teamet. På Svinninge afdeling er vi gået i gang med selvstyrende teams i dette skoleår. Starten er gået godt, men det tager nok flere år at indarbejde en ny kultur og nye vaner. Lærernes og pædagogernes kompetenceudvikling - Udvikling af naturfagsområdet med naturfagsvejleder som tovholder. - Udvikling af inklusions- og AKT-arbejdet. - Uddannelse af læsevejleder og AKT-medarbejdere. - Kursus i cooperative learning. - Individuelle kurser. 10

Løbende evaluering På Katrinedalskolen har vi endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolens løbende evaluering. Vi har således besluttet, at ind til vi får udarbejdet fælles retningslinjer for hele skolen, så fortsætter hver afdeling med deres egne retningslinjer. I dette skoleår har vi introduceret uddannelsesparathedsvurdering (UPV) for de ældste elever. Dette projekt er dog langt fra i drift. Der har været meget modstand mod dette værktøj, både fordi det blev trukket ned og hovedet på lærerne, men også fordi produktet ikke helt har fungeret godt nok. Der arbejdes systematisk med evaluering på alle afdelinger på hele skolen. Herunder oplistes de nævnte fora og metoder til evaluering: Skole-hjemsamtaler. Elevsamtaler. Teamsamtaler. Ledelsen deltager i teammøder og drøfter indhold og arbejde med årsplaner. Dette er godt Ikke nået i dette efterår. Diagnostiske test i dansk og matematik på alle klassetrin. Evaluering og opfølgning fortsættes i samarbejde med læsevejledere og matematikvejleder på klasse- og fagkonferencer i dansk og matematik. De frivillige og de obligatoriske nationale test Der udarbejdes elevplaner Der udarbejdes udviklingsplaner for elever med enkeltintegreret støtte samt afholdes statusmøder med personale og forældre 2-4 gange årligt. Der gives standpunkts- og årskarakterer Der afholdes terminsprøver og afgangsprøver 0. klasse testes fra skoleårets start med Sprogvurdering fra Dansk Psykologisk. I 0. klasse testes eleverne i august/september med en bogstavtest og Find billedet fra Læseevaluering. Find billedet er en ordkendskabstest og på baggrund af denne udvælges de elever, som skal deltage i Læs, læs, læs. Eleverne testes igen i slutningen af skoleåret med Find billedet DVO gruppeprøve (ordblindescreening) og elever med særlige behov bliver testet individuelt af STU koordinator, med henblik på evt. indstilling til it-rygsæk 11

Samarbejde mellem skole og hjem Fælles retningslinjer for hele skolen udarbejdes i efteråret 2013 Katrinedalskolen har endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for samarbejdet mellem skole og hjem. På skolebestyrelsesmøde er det besluttet, at vi skal udarbejde fælles principper for skole-hjemsamarbejdet i efteråret 2013. Indtil nye principper er besluttet og retningslinjer udarbejdet, fortsætter de 3 afdelinger med hver deres retningslinjer. Der forventes et tæt og tillidsfuld samarbejde gennem hele skoleforløbet, hvor både skole og forældre har ansvar for at tage kontakt, når det skønnes nødvendigt. Lærerne og pædagogerne inviterer hvert år til forældremøder, skole-hjemsamtaler og andre arrangementer både med og uden børn. Nogle af afdelingerne benytter sig også af hjemmebesøg i indskolingen. Dette er til stor glæde for børnene, idet de bliver stolte af at vise deres værelse for de voksne. Der er sociale arrangementer på alle afdelinger, hvor klasserådene som oftest spiller en stor rolle. Elevplaner laves 1-2 gange årligt og sendes til forældrene inden skole-hjem samtale. Der er elektronisk kommunikation mellem ansatte og forældre i både skoledelen og SFO-delen. Den formelle, daglige kontakt foregår gennem elevens kontaktbog. 12

Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Katrinedalskolen disse aktiviteter og initiativer: Inklusion Undervisning Vi tilknytter en I-klasse-ressource 0. klasse, som aktionslærings- og sparringspartner. Samarbejdet på personaleniveau vil blive støttet af ledelsen. Vi etablerer en I-klasse gruppe i fysisk nærhed af overbygningen SFO Fokus på hvordan børnene selv løser konflikter og AKT aktiviteter Fokus på sociale relationer børnene imellem (ex: massage, værdsættende snakke, trivselsemner drøftes, legeaftaler) Børnemøder Termometerundersøgelser 1-2 gange årligt for status på børnemiljøet/trivselen DGI aktiviteter i bred forstand der fanger så mange børn som muligt og som er medvirkende til at vi kan spotte de enkelte børn og deres indbyrdes relationer med andre, og som kan bidrage til styrkelse af børnenes interaktion også med børn, de ikke lige plejer, at lege med. Medarbejdere i SFO deltager i sociale arrangementer for børn og forældre i skoleregi Der kan f.eks. gives high five til samtlige børn i SFO hver dag fra de voksne 13

Faglighed Undervisning Ledelsen fortsætter med Walk through og udvikler evt. konceptet til andenordens walk through Læsning på hver afdeling gennemføres et projekt om læsning i samarbejde med LæseTek og læsekonsulent. Lærerne fortsætter aktionslæring med fokus på god undervisning. Der afholdes 2 pædagogiske eftermiddage for implementering af metoden. Metoden udspringer af forskning, der har påvist, at det er vigtigt, hvordan undervisningen gribes an. Vi vil arbejde systematisk på at udvikle en kultur, der understøtter arbejdet med at synliggøre læringsmål (såvel klassens som det enkelte barns). DUR (distriktudviklingsrådet) inddrages i udmøntning af dette. Ved teamsamtalerne sætter ledelsen fokus på klasseteamets samarbejde om at synliggøre læringsmål, og en drøftelse af, hvordan teamet sikrer, at læringsmålene er tilpasset den enkelte elev/klassen. SFO Skolepædagogerne samarbejder med Lærerne omkring aktionslæring med fokus på god undervisning. Skolepædagogerne (4 stk. i indeværende skoleår) skal på kursus i CL. Ledelsen fortsætter med Walk through og feedback i forhold til det pædagogiske arbejde. Personalet tilrettelægger aktiviteter, temaforløb m.m. i SFO der understøtter undervisningsdelens faglighed. Tilbud til børnene i SFO om lektiehjælp min. X 1 ugl. Udvikling af de eksisterende SFO møder for børnene, så deres medinddragelse øges. Børneinterviews med fokus på bl.a. børnenes faglige udvikling. Trivsel Undervisning Eksempler på aktiviteter: Fordybelsesuge med temaet Vores skole En årlig skoledag, hvor det er elevernes undervisningsmiljø, der er i fokus Fordybelsesdage i udskolingen hvor der arbejdes med kampagnen Det er bedst, når alle er her (Ministeriet for Børn og Undervisning) At eleverne har adgang til sunde måltider i SFO og i skole(skolebod) At forældresamarbejdet sættes på dagsordnen Der afholdes børnemøder hver uge Spørgeguide ved elevsamtaler Trin for trin Børneinterviews 4 Lærere er på ICDP-kursus (relationskompetence) med efterfølgende vidensdeling i den øvrige medarbejdergruppe 14

SFO Et bredt, alderssvarende og inspirerende udbud af aktiviteter afstemt efter den aktuelle børnegruppe Engagerede og nærværende voksne (personaler) Inddragelse af børnene i dagligdagen (ex. Praktiske gøremål som cafemad, brænde, skraldepatrulje på mooncars osv) Fokus på de sociale relationer, AKT aktiviteter, legeaftaler mm DGI aktiviteter der fremmer sundhed, trivsel og rammer bredt Fokus på børnenes ressourcer ( fokusbarn, trivselsdebat ud fra børneudsagn, observationer, trivselsundersøgelser osv.) Uddannelsesparathed Fortsætte implementeringen af E-protokol og UPV. Sørge for at udskolingslærerne får videndelt og videregivet deres erfaringer Have fokus på klasselærer-og kontaktpersonrollen på teammøderne Fortsætte udviklingen af en fælleskultur i udskolingen. Nedsættelse af et udskolingsudvalg. Udvalget skal bl.a. Planlægge faglige og sociale aktiviteter der skal fremme glæden ved at gå i skole. Deltage i de fælleskommunale arrangementer som Ung Holbæk indkalder til Have særlig fokus på de udsatte elever, specielt i samarbejde med SSP og UU Skolebestyrelsens udtalelse Bestyrelsen har ingen kommentarer til kvalitetsrapporten. 15

Skolen ved Tuse Næs Skoleleder: Ib René Krogh Afdeling Hagested Damvej 14 4300 Holbæk Daglig leder: Dorte Kold SFO-leder: Jette Kjær Jørgensen Afdeling Tuse Tuse Byvej 2 4300 Holbæk Daglig leder: Jens Peter Jensen SFO-leder: Bente Jørgensen Afdeling Udby Udbyvej 42 4300 Holbæk Daglig leder: Christian Thyrring SFO-leder: Jette Kjær Jørgensen 16

Rammebetingelser Skolen ved Tuse Næs afd. Tuse/afd. Hagested afd. Udby Antal klassetrin 10 10 7 Antal spor 1 til 4 1 til 4 1 Antal elever 813 658 155 - heraf i specialklasser 25 0 25 - heraf tosprogede 18 13 5 Normalklasser i alt 39 32 7 Antal elever pr. normalklasse 20,2 20,6 19,3 Antal elever pr. lærer 8,55 9,2 7,9 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 12,1 12,0 12,5 - heraf sygefravær 7,5 7,3 8,5 - heraf lederbevilget fravær 3,2 3,2 3,6 - heraf ulovligt fravær 1,4 1,6 0,4 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 73 46 27 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt 160 156 4 Antal elever, der går i SFO 0.-3. klasse 329 188+56 85 *Regnskab 2012 (5/12) kr. 13.667.948 *Udgift pr. elev (5/12) kr. 17.478 *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 1.042 Antal elever pr. nyere pc 11 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 2.400 0 2.400 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 0 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (tim.) 4.545 0 4.545 Antal lærerårsværk 63,6 43,6 20 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 29,5 34,3 24,7 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 0 0 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 2,41 2,46 2,33 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 90 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 30,67 17

Skolen ved Tuse Næs Holbæk Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 4 Antal elever 813 6.850 - heraf i specialklasser 25 232 - heraf tosprogede 18 639 Normalklasser i alt 39 305 Antal elever pr. normalklasse 20,2 18,5 Antal elever pr. lærer 8,55 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 12,1 14,5 - heraf sygefravær 7,5 7,9 - heraf lederbevilget fravær 3,2 4,6 - heraf ulovligt fravær 1,4 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 73 644 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt 160 744 Antal elever, der går i SFO 0.-3. klasse 329 2.423 *Regnskab 2012 (5/12) kr. 13.667.948 kr. 128.728.769 *Udgift pr. elev (5/12) kr. 17.478 kr. 18.793 *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 1.042 kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 11 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 2.400 33.444 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 8.107 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) 4.545 64.293 Antal lærerårsværk 63,6 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 29,5 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 2,41 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 90 94 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 88 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 30,67 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august 2012. 18

Resultater Folkeskolens afgangsprøver 2013 Skolen ved Tuse Næs, afdeling Tuse Holbæk Kommune Biologi Skriftlig 6,89 6,53 Total 6,89 6,53 Læsning 7,02 5,93 Mundtlig 7,94 7,01 Dansk Retskrivning 6,38 5,46 Skriftlig 5,64 5,73 Total 6,75 6,03 Mundtlig 7,21 7,03 Engelsk Skriftlig 4,33 5,30 Total 5,77 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,59 5,93 Total 6,59 5,93 Geografi Skriftlig 8,67 6,18 Total 8,67 6,18 Historie Mundtlig 7,34 Total 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 9,60 8,16 Total 9,60 8,16 Matematisk problemløsning 6,62 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 6,89 6,13 Mundtlig 7,27 6,69 Total 6,93 6,02 Samfundsfag Mundtlig 5,89 Total 5,89 Mundtlig 5,00 6,17 Tysk Skriftlig 7,53 7,54 Total 6,27 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 9,00 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 5,80 7,04 Total 6,96 6,34 19

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser 2013 2012 Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Skolen ved Tuse Næs, afd. Tuse 9. klasse 10. klasse 40 63,5 % 33 63,5 % Erhvervsuddannelser 1 1,6 % 3 5,8 % Gymnasiale uddannelser 19 30,2 % 14 26,9 % Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0 0,0 % Andet 3 4,8 % 2 3,8 % Total 63 52 20

Specialpædagogisk bistand Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, ydes til børn hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Det er skolens mål, at sikre alle børn det bedst mulige udbytte af undervisningen, uanset om støtten gives inden for rammerne af den almindelige folkeskole eller i form af særlige undervisningstilbud. Specialundervisning iværksættes blandt andet som følge af testresultater og klassekonferencer på alle årgange, hvor behov og særlige tiltag drøftes og aftales med skolens læsevejledere. Undervisningen kan også aftales individuelt med specialundervisningslærerne ligeledes med mulighed for udgangspunkt i individuelle test. Godt 50 % af specialundervisningen organiseres i klasserne. Af specialundervisning uden for klassen er tiden fordelt medhovedparten i støttecenter og den øvrige af denne tid uden for klassen og støttecenterundervisning. Der afvikles systematisk kursusforløb for udvalgte elever samt for hele klasser, herunder faglige kurser. Skolens specialcenter tilbyder Læsekurser i form af korte intensive forløb med fokus på læsning og stavning. Der testes før forløbene og evalueres efterfølgende. Enkelte klasser/årgange arbejder endvidere med faste læsebånd. AKT-vejledere (som del af læringscenteret) arbejder især omkring vejledning af lærere og pædagoger, herunder deltagelse i teammøder og i møder med forældre. Afdeling Udby tilbyder særlig undervisning for elever med sproglige vanskeligheder. Eleverne er placeret i sproggrupper/klasser og i sammenhæng med- og i samarbejde med almen skolen. Eleverne i sprogklasserne modtager særlig tilrettelagt undervisning i klasserne samt individuel sprogundervisning af talepædagoger. Specialundervisning understøttes endvidere af konsultativt forum (FK). Det er ambitionen, at en større del af specialundervisningen gives som støtte i normalklassen Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af specialpædagogisk bistand Evalueringer efter undervisningsforløb på læseholdene viser at hovedparten af eleverne har forbedret sig. Flere elever har kun ét forløb på Læsehold, hvorefter de igen er på niveau med de øvrige elever i deres klasse. Det er således min samlede vurdering, at eleverne har stort udbytte af den ydet specialpædagogiske bistand. Det skal løbende overvejes, om fordelingen af den specialpædagogiske bistand mellem afdelinger og elever, er optimal. 21

Dansk som andet sprog Skolen har i indeværende skoleår 14 elever med anden etnisk baggrund end dansk ud af skolens samlede elevtal på godt 800 elever. Det vurderes, at disse elever taler og skriver dansk på lige fod med øvrige elever. I tilfælde af behov for undervisning i dansk som andet sprog varetages denne dimension af klassens lærere. Skolen har således ikke taget yderligere tiltag til særlige funktioner eller foranstaltninger. Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Det er min vurdering, at elevernes behov for- og udbytte af dansk som andetsprogsundervisningen, bliver mødt på tilfredsstillende vis. Elevtal og eventuelle behov vurderes løbende/årligt. Pædagogiske processer LP Læringsmiljø og pædagogisk analyse som understøttelse til øget inklusion er i gang på andet år. Metode og forståelsen er ved at rodfæste sig, nye lærere uddannes løbende og LP-møder er systematiseret. CL alle lærere i udskolingen har færdiggjort uddannelsesforløb og arbejder nu på at medtænke denne metode i flest mulige undervisningsforløb i alle klasser og alle fag. UPV og MHU i udskolingen er trods afbrud som følge af lock-out også ved at finde sin form dette kræver dog fortsat ledelsesfokus fremadrettet. Linjeopdelt udskoling har efter snart et år gjort sig sine første erfaringer. Der er udelt tilfredshed med ideen og forløbet blandt lærere, forældre og elever. En arbejdsgruppe vedr. implementering af selvstyrende team med fleksibelt skema på alle afdelinger, har sammen med skoleledelsen forestået en proces for iværksættelse i skoleåret 2013/14. Teamstrukturen er drøftet og besluttet til fremadrettet at være i lodrette spor grundet de 3 afdelingers forskellighed i antal elever og spor. Der er udarbejdet læseplaner i SFO, herunder tiltag som følge af DGI-certificering. Der er i indeværende år sket en styrkelse af testkultur i dansk (læsning og stavning) blandt andet i form af systematisk videndeling via test og klassekonferencer i et øget antal klasser på alle afdelinger. (Undtaget i år har været 8. og 9.kl.) De pædagogiske processer understøttes endvidere i skolens faste fagudvalg i hhv. dansk og matematik. De daglige ledere (pædagogiske ledere) er endvidere påbegyndt arbejdet med videreudviklingen i de pædagogiske processer via såkaldt Walk-Through og feed-back. 22

Løbende evaluering Der fortages løbende evaluering via: Nationale test Systematiserede testforløb(standardiserede diagnostiske test) og efterfølgende klassekonferencer for alle lærere. Elevsamtaler, elevplaner og skolehjemsamtaler. Lærernes individuelle vurderinger og teamevalueringer i fagteam, klasseteam og løbende samarbejde. For elever i Skolens sprogklasser og for elever med enkeltintegrerede støttetildelinger udarbejdes særlige udviklingsplaner, der evalueres løbende. UPV og MHU i udskolingen Der afholdes termins- og afgangsprøver og der afgives årligt standpunktskarakter i 8. og 9.kl. Samarbejde mellem skole og hjem Alle klasser afholder årligt forældremøder samt mindst ét socialt arrangement for de enkelte klasser på alle afdelinger. Der afholdes skolehjemsamtaler to gange årligt hvor der forud herfor hjemsendes elevplaner. Forældre til elever med enkeltintegreret særlig støtte og elever i sprogklasser indgår ofte, med udgangspunkt i udviklingsark, i et tættere samarbejde med personale og skoleledelse. For forældre på afd. Hagested(3.kl.) og Udby (6.kl.)afholdes særlige informationsmøder med henblik på et styrket samarbejde omkring overgangen til afd. Tuse. På intromøder i januar og maj - for forældre til kommende elever i 0.kl. på alle 3 afdelinger - er forventninger til skolestart og SFO drøftet og aftalt. 23

Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Skolen ved Tuse Næs disse aktiviteter og initiativer: Inklusion CL uddannelsesforløb for lærere/pædagoger 3. år af LP udviklingsforløb på alle afdelinger. Forventet reform af AKT til Trivselsteam og råd. Specialundervisning også i klasseundervisningen. Samarbejde om sammenhænge med distriktets børnehaver. Faglighed CL alle lærere/pædagoger Implementering af læse- og matematikhandleplaner Konferencer i læsning og matematik i alle klasser og alle årgange. Uddannelse af yderligere vejledere i læsning og matematik. Fagteam Mediepatrulje Uddannelse af faglige It-vejledere (Heads) It i fagene alle lærere Trivsel LP 3.år AKT/Trivselsteam/råd 24

Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen ønsker at fremhæve den store og vedholdende indsats, personale og ledelse har udvist for at skabe et positivt og konstruktivt samarbejdsklima i forbindelse med skolesammmenlægningen samt det fremadsigtede arbejde, der bliver lagt i forberedelse af eleverne til deres overgang fra én af skolens afdelinger til en anden. 25

Engskovskolen Skoleleder: Bo Pedersen Afdeling Jernløse Gl. Skovvej 150B 4420 Regstrup Daglig leder: Jannie Bækgaard Olsen Afdeling Undløse Øvej 3 4340 Tølløse Daglig leder: Vibeke Laursen Afdeling Knabstrup Skolevej 37 4440 Mørkøv Daglig leder: Vakant 26

Rammebetingelser Engskovskolen afd. Jernløse afd. Undløse afd. Knabstrup Antal klassetrin 10 10 7 7 Antal spor 1 til 3 1 til 3 1 1 Antal elever 674 441 130 103 - heraf i specialklasser 0 0 0 0 - heraf tosprogede 14 10 1 3 Normalklasser i alt 34 20 7 7 Antal elever pr. normalklasse 19,8 22,1 18,6 14,7 Antal elever pr. lærer 8,5 7,4 10,3 7,8 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 13,1 13,4 12,1 13,5 - heraf sygefravær 6,5 6 7 7,7 - heraf lederbevilget fravær 4,1 4 4,1 4,3 - heraf ulovligt fravær 2,6 3,3 1 1,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 80 50 19 11 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt 39 19 10 10 Antal elever, der går i SFO 0.-3. klasse 164 45 69 50 *Regnskab 2012 (5/12) kr. 12.550.353 *Udgift pr. elev (5/12) kr. 18.620 *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 1.117 Antal elever pr. nyere pc 12,8 8 4 2,34 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 1.520 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) 0 Antal lærerårsværk 43,7 26,3 8,9 8,5 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 32,8 35,2 31,6 31,5 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 0,5 0,1 0 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 7,49 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 94 94 89 100 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 15 27

Holbæk Engskovskolen Kommune Antal klassetrin 10 Antal spor 1 til 3 Antal elever 674 6.850 - heraf i specialklasser 0 232 - heraf tosprogede 14 639 Normalklasser i alt 34 305 Antal elever pr. normalklasse 19,8 18,5 Antal elever pr. lærer 8,5 9,4 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 13,1 14,5 - heraf sygefravær 6,5 7,9 - heraf lederbevilget fravær 4,1 4,6 - heraf ulovligt fravær 2,6 2,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 80 644 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt 39 744 Antal elever, der går i SFO 0.-3. klasse 164 2.423 *Regnskab 2012 (5/12) kr. 12.550.353 kr. 128.728.769 *Udgift pr. elev (5/12) kr. 18.620 kr. 18.793 *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 1.117 kr. 979 Antal elever pr. nyere pc 12,8 7,0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 1.520 33.444 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 8.107 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) 0 64.293 Antal lærerårsværk 43,7 519,1 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 32,8 33,1 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0 0,4 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 7,49 6,6 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 94 94 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 88 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 95,0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 15 19,7 *Det skal bemærkes, at punkterne Regnskab 2012, Udgift pr. elev samt Udgifter til undervisningsmidler pr. elev er udregnet i 5/12, da den nye skolestruktur først blev en realitet fra august 2012 28

Resultater Engskovskolen, Folkeskolens afgangsprøver 2013 afdeling Jernløse Holbæk Kommune Biologi Skriftlig 6,53 Total 6,53 Læsning 5,82 5,93 Mundtlig 7,10 7,01 Dansk Retskrivning 5,85 5,46 Skriftlig 6,47 5,73 Total 6,31 6,03 Mundtlig 7,43 7,03 Engelsk Skriftlig 5,30 Total 7,43 6,54 Fysik/kemi Praktisk/mundtlig 6,49 5,93 Total 6,49 5,93 Geografi Skriftlig 8,00 6,18 Total 8,00 6,18 Historie Mundtlig 5,95 7,34 Total 5,95 7,34 Kristendomskundskab Mundtlig 8,16 Total 8,16 Matematisk problemløsning 5,47 5,35 Matematik Matematiske færdigheder 6,18 6,13 Mundtlig 5,95 6,69 Total 5,87 6,02 Samfundsfag Mundtlig 6,79 5,89 Total 6,79 5,89 Mundtlig 6,17 Tysk Skriftlig 7,54 Total 6,83 Hjemkundskab Mundtlig 8,75 Projektopgave Samlet bedømmelse 6,62 7,04 Total 6,47 6,34 29

Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser 2013 2012 Skole Klasse Uddannelsesønske Total Pct. Total Pct. Engskovskolen, afd. Jernløse 9. klasse 10. klasse 27 69,2 % 26* 57,8 %* *(Nr. Jernløse 2012 + Undløse2012) Erhvervsuddannelser 1 2,6 % 3* 6,7 %* Gymnasiale uddannelser 10 25,6 % 15* 33,3 %* Individuelle uddannelser 0 0,0 % 0* 0,0 %* Andet 1 2,6 % 1* 2,2 %* Total 39 45* Specialpædagogisk bistand Der er endnu ikke udarbejdet fælles retningslinjer for specialpædagogisk bistand på Engskovskolen, men det er i pipeline for skoleåret 13-14. Overordnet de tre afdelinger: LP-tilgangen er det fælles fundament for den specialpædagogiske indsats. De tre afdelinger arbejder nu alle med LP. Specielt på Afd. Jernløse ser vi nu værdien af at være LP skole. Den specialpædagogiske indsats koordineres gennem skolens kompetencecenter, der sammenlægges i skoleåret 13-14 for derigennem at sikre videndeling og en samlet indsats. Der er afsat en pulje timer til AKT samt STU timer til brug i klasserne for støtte af faglig og social inklusion samt sparring med lærerteamet Det forudsættes at der i indskolingen arbejdes løbende med holddannelse i samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Dette søges udviklet i 13-14 hvor pædagogernes faglige styrker inddrages i arbejdet og der differentieres mellem klasserne, i forhold til tildelingen af pædagogtimer. Forældre inddrages mest muligt i udformningen af indsatsen, og der er især i integrationsprojekter rigtig gode erfaringer med hyppige statusmøder med lærere og forældre. KF er specielt i dette skoleår brugt flittigt, - afklaring og udredning af eleverne er blevet styrket. Så vidt muligt tilrettelægges særlige indsatser, så de kan gennemføres i normalundervisning dette sker gennem et tæt samarbejde mellem klassens normallærere og ressourcepersoner. 30

Dansk som andet sprog Ikke aktuelt Skolelederens vurdering af elevernes udbytte af dansk som andet sprog Ikke aktuelt Pædagogiske processer Inklusion Skolen er nu LP skole (afd. Jernløse på 3. år samt Undløse og Knabstrup på 1. år). Alle medarbejdere er nu uddannet indenfor området og alle LP- grupper er i gang med arbejdet. Der er et tæt samarbejde med børnekonsulentcentret og skolens kompetencecenter i og omkring arbejdet. LP-opstarten har medvirket til en fælles tilgang til inklusionsproblematikker, et fælles sprog og en fælles forståelse for vores egen rolle i arbejdet med børnene. Undervisningsmiljøet og elevernes trivsel Der har været særlig indsats for at fremme undervisningsmiljø samt uddannelsesparathed ved implementering af UPV(undervisningsparathed) i overbygningen. Desværre er Engskovskolens generelle bygningstilstand i en stand der ikke understøtter et frugtbart undervisningsmiljø. Vi ser frem til at der i 13-14 og de kommende år renoveres på afdelingerne. Vi ser specielt frem til renovering af afd. Jernløse med start august 2013. Der er i skoleåret 12-13 og vil fortsat blive indkøbt skolemøbler således a elevernes individuelle arbejdspladser understøtter gode arbejdsstillinger. IT Vi er efter en voldsom satsning i klasserne tæt på at kunne tilbyde rimelige IT værktøjer til lærerne i klasserne (digitale tavler ig projektorer) Der er endnu store mangler omkring maskiner (bærbare og stationære). Vi ser frem til skoleåret 13-14 hvor Engskovskolen ligger til at få trådløst netværk samt bærbare. Skolens egne ressourcer målrettes tillige digitale læremidler. Samarbejde mellem undervisning og SFO - Faglighed Arbejdet i klasseteamet inddrager både pædagoger og lærere der alle deltager på lige fod i de ugentlige teammøder, sociale arrangementer m.m., ligesom de i fællesskab udarbejder årsplaner, laver inklusionsindsats og forældresamarbejde. For at sikre udnyttelse af begge faggruppers kompetencer, er der udarbejdet funktionsbeskrivelse for 31

skolepædagogernes arbejde i undervisningstiden. SFO på de tre afdelinger samarbejder om fælles arrangementer på tværs af afdelingerne, herunder ture, ferier etc. SFO er tillige alle DGI certificeret, hvilket betyder mere bevægelse på dagen, der gerne skulle understøtte elevernes lyst og muligheder for læring. SFO samarbejder på tværs af afdelinger i forhold til personalekompetencer, hvilket betyder bedst mulig kvalitet i aktiviteterne. På afd. Undløse I indeværende skoleår har vi arbejdet med et 20 minutters læsebånd hver morgen. Året før introducerede vi arbejdet med faglig læsning i klasserne. Vi har arbejdet med planer om, at få forenet den faglige læsning med læsebåndsarbejdet som næste trin. Løbende evaluering Engskovskolen understøtter evaluering ved: UPV i overbygningen hvor der sættes mål og vurderes både af lærere og elever. Disse benyttes så dels i samtaler med eleverne og dels i samtaler mellem kontaktlæreren og forældrene. LP-tilgangen er den væsentligste indsats på området der konstant skal udvikles. LP tvinger os i arbejdet til at holde et konstant fokus på, om igangsatte initiativer virker efter hensigten. Der testes på alle klassetrin i dansk og matematik, og der er fokus på at finde egnede måder, hvorpå nationale test kan inddrages i den løbende evaluering. Der er arbejdet med elevplaner i alle fag, og der sker en evaluering sammen med forældre på skolehjemsamtaler. Vi arbejder på en fælles test og evalueringsplan for Engskovskolen, som forventes at være vedtaget på skolen efteråret 13, med inddragelse af Holbæk kommunes nye læseplan herunder obligatoriske test. Samarbejde mellem skole og hjem Vi arbejder i fællesskab med bestyrelsen omkring kommunikation, værdier og samarbejde der gerne i efteråret skal munde ud i fælles principper og retningslinjer for skole hjem samarbejdet. Især er der et udbredt samarbejdet i forbindelse med inklusion. Der afholdes løbende udviklingsmøder med deltagelse af forældre omkring alle sager, hvor der er særlige behov. Der arbejdes med elektroniske elevplaner i alle fag der benyttes ved samtalerne. I overbygningen arbejdes med UPV samt indførsel af kontaktlærerordning. Skolehjemsamtaler gennemføres to gange årligt. Der er fokus på at udvikle fleksible former for skolehjemsamarbejde, og det har medført nye mødeformer, bl.a. morgenmøder, caféarrangementer og flere sociale arrangementer. SFO og skole holder særlige introduktionsmøder for kommende børnehaveklasse forud for elevernes skolestar 32

Kvalitetsrapport og skolens udviklingsplan - et redskab til dialogbaseret skoleudvikling Traditionelt har kvalitetsrapporten udelukkende været et tilbageblik over det skoleår, som er afsluttet. Med dette års kvalitetsrapport ønsker skoleområdet, at rapporten også indeholder en fremadrettet del - en udviklingsdel - som så kan evalueres, når året er omme. Kombineret med udviklingssamtaler med skolernes ledelsesteam bliver kvalitetsrapporten på den måde det skriftlige omdrejningspunkt i den løbende dialog om skolens resultater og mål. Udviklingsplanen tager udgangspunkt i de fire politisk fastlagte mål i Fremtidens Folkeskole: Mere inklusion, styrket faglighed, højere uddannelsesparathed og bedre trivsel. Nedenfor er de aktiviteter, som skolen sætter i værk for at nå målene oplistet. Oversigten over aktiviteter indgår i en bredere systematik med mål, forventninger og evalueringsplaner. I år er puljen til Fremtidens Folkeskole anvendt på dels centrale tiltag, som kurser, konsulentstøtte og IT, dels til lokale puljer, hvor den enkelte skole selv definerer, hvilke indsatser der bedst befordrer, at de fire mål nås. Der er således en naturlig forbindelse mellem lokale og centrale aktiviteter. I skoleåret iværksætter Engskovskolen disse aktiviteter og initiativer: Inklusion - Faglighed - Trivsel - Uddannelsesparathed Hele skolen Udarbejdelse af samlet skoleplan for Engskovskolen omkring faglighed, kommunikation, videreuddannelse etc. LP på alle skolens matrikler Kurser/videreuddannelse af ressourcepersoner (Aktionslærere, Inklusionsmedarbejder, digitale lærermidler, læsevejleder, CL, ICDP etc.) STU team for hele Engskovskolen Fælles læringscenter for Engskovskolen Samlet AKT team - indsats der kan rykke ud på hele skolen 0.-9. klasse For dele af skolen Aldersintegrerede klasser på afd. Knabstrup Mere idræt i skolen 0. 6. klasse via 2 ekstra idrætstimer samt ATK aldersrelateret træning Team Danmark koncept samarbejde med læreruddannelsen. OS+ opdagende skrivning 2. årgang Særlig læseindsats samarbejde med LæseTek (3. årgang i Jernløse og 6. klasserne i Undløse og Knabstrup) Vokal brug af elevplaner på mellemtrinnet, dialogværktøj UPV i overbygningen 7. 9. klasse E-protokol i overbygningen 7. 9. klasse NNS samarbejde med EUC og overbygningen omkring overgange, kendskab til ungdomsuddannelserne etc. 33

SFO SFO samarbejde mellem matriklerne (fælles ture, samlet i ferier, jobswop ) 0.-6. klasse Fokus på brug af pædagogernes kompetencer i skole og fritid SFO hverdag fast bevægelsesaktivitet på hver matrikel hver dag Uddannelse løbende uddannelse af AKT Differentieret brug af skolepædagoger i undervisningen, samt udnyttelse af pædagogernes faglige kompetencer Inklusion - specifikt AKT samlet indsats på tværs af matriklerne på Engskovskolen. AKT timerne tænkes som en pulje timer, som benyttes fleksibelt til hele opgaven. LP Uddannelse af ICDP lærere og ledere - Kurser i Cooperativ Learning (lærere) Aldersintegrerede klasser på afd. Knabstrup SFO - Tilbud om uddannelse - AKT Faglighed - specifikt Uddannelse af læringsvejledere, læsevejledere (første modul) Læringscentermedarbejderne sætter faglige projekter i gang i undervisningen (læsemaraton, digitale læremidler ) ATK aldersrelateret træning alle elever 4 timers idræt om ugen Implementering af læsepolitik, fælle testplan for dansk og matematik Fagudvalgssamarbejde på tværs af matrikler, med læringsvejledere som tovholdere OS+ opdagende skrivning på 2. årgang SFO - Kompetenceafklaring af pædagogerne. Pilot - enkelt klasse med synlig læring/feedback Trivsel - specifikt LP på skolens matrikler (4. år i Jernløse, og andet år i Knabstrup og Undløse) se note 1 LP koordinator sikrer sammenhæng i LP arbejdet for hele skolen. Tovholdermøder holdes fælles. I dette år vil der sættes mere fokus på kollegiale observationer til brug for LP arbejdet, det organiseres blandt medarbejderne, herudover er der mulighed for at inklusionsvejleder, AKT eller STU medarbejder inviteres med i klassen. Det aftales på forhånd hvad der ønskes observeret på. Arbejde med værdier, principper og retningslinjer for det gode samarbejde i skolebestyrelse og blandt medarbejdere AKT i klasserne forebyggende indsats Tæt og løbende forældresamarbejde SFO - Brug af DGI værktøjskassen (alle er DGI certificerede) 34

Uddannelsesparathed - specifikt NNS planlægning af fælles projekt mellem EUC og overbygningen (er i beskrivelsesfasen) UPV - At benytte og videreudvikle uddannelsesparatheds-vurderingsredskabet på skolen og i Holbæk kommune. E-protokol SFO - tur, aktiviteter, mødevirksomhed på tværs af matrikler for hele Engskovskolen. Skolebestyrelsens udtalelse Skolebestyrelsen kan med glæde konstatere, at karakterniveauet for Engskovskolen på væsentlige områder ligger over gennemsnittet for Holbæk kommune og anerkender med glæde de mange kræfter, der er lagt i skolens udviklingsplan som fremadrettet, efter bestyrelsens mening, vil styrke Engskovskolen nu og i fremtiden omkring de faglige, sociale og personlige kompetencer for eleverne samt styrke de faglige fællesskaber for personalet. 35

Kildevangens skole Skoleleder: Kathy Mikkelsen Afdeling Vipperød Rensdyrvej 2 4390 Vipperød Daglig leder: Lis Thrane Hansen Afdeling Ågerup Krogvejen 4 4390 Vipperød Daglig leder: Ole Danielsen 36

Rammebetingelser Kildevangens skole afd. Vipperød afd. Ågerup Antal klassetrin 10 10 7 Antal spor 1 til 3 2 til 3 1 Antal elever 574 455 119 - heraf i specialklasser 0 0 0 - heraf tosprogede 5 4 1 Normalklasser i alt 28 21 7 Antal elever pr. normalklasse 20,5 21,7 17,0 Antal elever pr. lærer 10,6 15,5 5,7 Elevfraværsdage (antal dage pr. elev i gennemsnit) 10,7 - heraf sygefravær 5,8 - heraf lederbevilget fravær 4 - heraf ulovligt fravær 0,5 Antal elever i 0. klasse, der kommer fra eget distrikt 44 40 4 Antal elever på skolen, som kommer fra andre distrikt 150 110 40 Antal elever, der går i SFO 0.-3. klasse 224 160 64 *Regnskab 2012 (5/12) kr. 10.054.399 *Udgift pr. elev (5/12) kr. 10.044 *Udgifter til undervisningsmidler pr. elev (5/12) kr. 460 Antal elever pr. nyere pc 0,05 0,05 0 Ressource til specialpædagogisk bistand (timer) 5.390 2.767 2.623 Ressource til dansk som andetsprog (timer) 0 Ressource til specialklasser og kom. specialtilbud (t.) 0 Antal lærerårsværk 40,4 30,2 10,2 Andel af lærernes arbejdstid til undervisning (procent) 32,7 32,1 33,3 Aflyste timers procentandel af planlagte timer 0,4 0,4 0 Sygefravær alle medarbejdere 2012 (procent) 7,12 3,35 7,54 Andel af UV med linjefag eller tilsvarende kval. lærer 94,6 92,3 96,9 Andel af specialundervisning med særlig kval. lærer 100 100 100 Andel af DSA undervisning med særlig kval. lærer 0 0 0 Timer pr. lærer til efteruddannelse 15 37