Referat fra generalforsamling i Jensens og Sørensens Plantage søndag den 12. juni 2011



Relaterede dokumenter
Referat fra generalforsamling i Jensens og Sørensens Plantage 10. juni 2012

Referat fra generalforsamling i Jensen og Sørensens Plantage søndag den 8. juni 2008

Referat fra generalforsamling i Jensens og Sørensens Plantage den 14. juni 2015

Referat fra generalforsamlingen i Jensens og Sørensens Plantage den 13. juni 2010.

Generalforsamling den 14. juni 2009 i Jensens og Sørensens Plantage

Referat fra generalforsamling i Jensens og Sørensens Plantage den 12. juni 2016 Der var 21 anparter tilstede samt 13 fuldmagter.

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Formanden takkede Annette Davidsen, der har siddet i bestyrelsen siden 1998, for hendes store arbejde, blandt andet med stiprojektet.

Referat fra generalforsamling i Jensens og Sørensens Plantage den 15. juni 2014

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2018

Grundejerforeningen Grønningen. Referat fra. Generalforsamling

Generalforsamling 2016 Bøstrup Strand grundejerforening Lørdag d 18. juni 2016

Referat fra Generalforsamling i Grundejerforeningen D4 Haver

Nr. 38 Jørgen R. Jensen (i det følgende kaldet formanden) bød velkommen til de 50 fremmødte, repræsenterende 42 grunde.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Der er indkaldt rettidigt, da der er sendt ud inden 15. februar. Der er omdelt i weekenden 12. februar.

Søndermarkens Grundejerforening & Antennelaug (sgal) / CR

Dagsorden og referat fra Ordinær Generalforsamling d. 26/ kl på Skademosegård.

KLØVERHOLM GRUNDEJERFORENNING Referent Anette Jensen

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Grundejerforeningen Lindegården

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

Referat af generalforsamling

Generalforsamling i Ø-Kvarterets Grundejerforening

REFERAT AF GENERALFORSAMLING D. 28. FEBRUAR 2012

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

Referat fra. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Onsdag den 14. marts 2012 kl i Kulturhuset

Generalforsamling. Grundejerforeningen Stangkjær. 25. marts 2010

Vi har holdt 5 bestyrelsesmøder i løbet af året, og referaterne er lagt ind på hjemmesiden.

Referat af ordinær generalforsamling på Ølstykke Bibliotek Tirsdag den 31. maj 2011 kl

Referat af Ordinær Generalforsamling Søndag den 23. april 2017 kl

Generalforsamling30/4 2012

Referat af ordinær generalforsamling

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I


Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Referat fra generalforsamling. Ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Stangkjær. Torsdag den 21. marts 2013 kl. 19.

Referat Ordinær Generalforsamling

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING torsdag den 25. marts 2010 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

GRUNDEJERFORENINGEN GRØFTHØJPARKEN

GENERALFORSAMLING i Grundejerforeningen EGEN

Referat af ordinær generalforsamling i H/F Solsidens Nyttehaver af 2007 søndag den 22. april 2018

Bestyrelsen gik en lille tur!

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj juni 2009

Grundejerforeningen Bøtø Formand Jens Arentoft

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

Formanden Gunnar Weber bød velkommen til de 39 fremmødte medlemmer, og bestyrelsen foreslog Werner Jensen som dirigent.

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

SKABELON TIL AFDELINGSMØDE-REFERAT. Afdelingsmøde for afdeling 65. Så mange beboere deltog: 30. Antal udleverede stemmesedler: 46

Pedersminde Grundejerforening Referat af generalforsamling lørdag den 13. august 2016

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING i grundejerforeningen Gjellesten Den 16. marts 2015 kl på Stengårdsskolen.

Dansk Pæon Selskab. Generalforsamling. Den 23. februar 2013 kl Det Biovidenskabelige Fakultet. Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg C

BILAG 1 HAVESELSKABET ENGEN SKRIFTLIG BERETNING Den 14. september blev Henny Christensen valgt ind som formand. VANDÅBNING

Generalforsamling i Husejerforeningen Horsbred (HH) tirsdag den 26. februar 2019 kl. 19:30

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012.

Referat fra ordinær generalforsamling. i Ejerforeningen Søbyen Afholdt den 4. april 2017 kl

GRUNDEJERFORENINGEN HAVRE-OG HVEDEMARKEN

Grundejerforeningen i Lodshaven

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING

GRUNDEJERFORENINGEN HAVRE-OG HVEDEMARKEN

Grundejerforeningen Fjordager og Fjordbakken. Søndag den 18. november 2012 kl. 14,30 på Færgekroen

Grundejerforeningen Risager Pilumvej - Lillebro

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Referat af ordinær generalforsamling 30. maj 2010

Referat af generalforsamling i Østre Parkvej Ringsted

Referat af generalforsamling i Nivåvænge Grundejerforening

REFERAT AF GENERALFORSAMLING 2017

Referat fra bestyrelsesmøde før ordinær generalforsamling Mandag d. 20. Februar 2017.

ATLETKLUBBEN VIKING KASTRUP. Stiftet 20. november 1951 Medlem af Dansk Vægtløftningsforbund & Danmarks Idrætsforbund

Referat af ordinær generalforsamling d. 3. april 2017 Fælleshuset Rytterkær 115, 2765 Smørum

VMJK klubblad for 2. kvartal 2015

Referat af ordinær generalforsamling i E/F Humlebien afholdt den 27. april 2011 kl

Referat af Ordinær Generalforsamling

Referat af Ordinær generalforsamling 6. april 2011

Konfirmandstuen ved Præstegården

Referat af bestyrelsesmøde

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Brødremenighedens hotel

Åstrup Forsamlingshus

Referat fra generalforsamling den 19. maj 2016, afholdt i Rødding Centret.

Andelshaveforeningen Engvang Referat af ordinær generalforsamling Torsdag d. 30. september 2010 kl Sted: Foreningshuset, have 63

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen. Tjærbyvang

Referat fra generalforsamling i Andelsboligforeningen Bakkelyparken

Referat fra ordinær generalforsamling i andelsboligforeningen Degnelodden Afholdt den 24. april 2012 kl på Sejlflod Hotel

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Referat fra generalforsamlingen den

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl

Indkaldelse til Generalforsamling 2018 i Havkajakroerne. Tid: Fredag den 4. maj kl Sted: Gammelbrovej 70, 6100 Haderslev

Referat af generalforsamlingen, 2015 Lørdag, den 4. april 2015 i Asnæs forsamlingshus, Esterhøjvej Asnæs

G/F KLANPARKEN. Referat af ordinær generalforsamling 10. marts 2015

Referat Generalforsamling Ejerforeningen Rønbjerg Dato: 25. marts 2012

Referat Generalforsamling, HF Lille Nok 23. april 2017

Årsberetning for 2016/17

1. Valg af dirigent Advokat Jens Møller blev valgt som dirigent for den stiftende generalforsamling.

Vedtægter for støtteforeningen Uhre Friskoles Venner"

Referat fra ordinær generalforsamling tirsdag den 19.april 2016 kl på Kirke Hyllinge skole.

Referat Ordinær Generalforsamling

Der afholdes ordinær generalforsamling: Fredensborg d. 18/ Asminderød Kro Onsdag d. 22 februar 2017, kl. 19:30

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Mejrup Syd

Transkript:

Referat fra generalforsamling i Jensens og Sørensens Plantage søndag den 12. juni 2011 1) Valg af dirigent og protokolfører Valgt blev Søren Hansen og Peter L. Sørensen. Søren konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og gjorde opmærksom at et forslag fra Jørgen Holm var kommet ind rettidigt, men efter at bestyrelsen havde udsendt dagsordenen. Jørgen Holms forslag ville derfor komme på dagsorden som 7.4. 2) Formandens beretning Kære anpartshavere Så er der igen gået et år, og selv om det er midt i pinsen holder vi vores årlige generalforsamling den 2. søndag i juni måned sådan har det altid været. Ved generalforsamlingen har formanden for selskabet samtidigt mulighed for at give en beretning for året der er gået samt lidt omkring fremtiden sådan har det også altid været. Vi er i selskabet i den meget heldige situation, at vores forfædre for mange år siden brugte mange penge og megen energi på at tilplante vores plantage. De første mange år er der kun brugt tid og penge på plantagen udbyttet har været meget ringe, og i perioder var økonomien meget vanskelig at få til at hænge sammen. Denne tidligere indsats begynder vi nu så småt at høste frugterne af, idet plantagen nu begynder at give mulighed for skovninger i større omfang og dermed indtægter. Som det fremgår af regnskabet og som vores kasser senere vil gennemgå, så har året 2010/11 været et af de rigtig gode år for selskabet, og vi forventer ligeledes, at denne positive tendens vil fortsætte de nærmeste år. Jeg har tidligere orienteret om vores grønne driftsplan, som er det overordnede arbejdsredskab for bestyrelsen. Af denne fremgår, at der er masser af træ i vores plantage, og det er dette, vi nu høster frugterne af. Planen kan i se på vores hjemmeside. Som jeg orienterede om sidste år, så har vi i det forgangne år foretaget en større fældning af træ og for at have en plan for de kommende år bestilte vi sidste år en 5 års plan ved skovdyrkerne. Denne plan modtog vi i marts måned i år, og i bestyrelsen syntes vi, at vi med denne har fået et rigtig godt værktøj til at arbejde med plantagen de kommende år, idet planen kommer med forslag til, hvad der bør laves de enkelte år, lige som planen kommer med bud på, hvilket nettoprovenu skoven vil give de enkelte år. Planen opererer med udgifter til genplantning af træer inkl. arbejdsløn, og efter som vi selv står for tilplantningen, kan vi nu sort på hvidt se, hvad vi får ud af dette arbejde. Bestyrelsen har hørt rygter om, at der er nogle anpartshavere der syntes, vi fælder for meget i øjeblikket. Til dem kan jeg blot sige, at vi fortsat fælder meget mindre end den årlige tilvækst vi har i vores plantage. Den årlige tilvækst er af Skovdyrkerne sat til ca. 1000 m3, hvorfor der fortsat er rigeligt med træs.

Såfremt vi valgte ikke at skove nu, mens priserne er forholdsvis høje, vil der blot ske det, at der vil opstå råd i flere af de større træer, hvorved værdien vil blive betydelig mindre, og til sidst vil træer gå ud. Der blev faktisk konstateret råd i flere af de større træer ved sidste skovning. At vi så nu har besluttet at fælde større arealer betyder naturligvis, at vi skal huske at følge med med tilplantningen, hvorfor det kan komme på tale, at indføre 2 plantedage om året i en periode. Det er jo vigtigt, at når vi så nu pludselig får flere penge i kassen, at vi så også bruger dem på en måde, så vi får gavn af dem i lang tid, idet de større indtægter helst skal bruges til blivende investeringer og ikke klattes væk. Sidste år indviede vi et større renoveringsprojekt for Halsen, og nu har vi besluttet at igangsætte en større renovering af Æ torhus. Vi har ligeledes i årets løb brugt en del penge på vores veje, idet bl.a. Jernbanevej, Elsesvej samt Læggepladsvej ikke kunne klare trykket fra de store maskiner, som skulle frem. Nu ser vi tiden lidt an, og overvejer med tiden at lægge lidt grus ud på Jernbanevej, for at få den til at se lidt pænere ud. I det hele taget er vi begyndt at fokusere noget mere på vores veje, idet disse er en vigtig forudsætning for at kunne komme ud i plantagen. Vi har masser af træer, og vi skal således ikke græde over at skulle fælde nogle træer langs vejene, for at kunne komme frem. Vores seneste plantedag gik rigtig godt med mange fremmødte. Dejligt at der fortsat kommer mange nye og unge og hjælper på disse dage, hvor Søren i høj grad havde styr på vejret, men knap så meget styr på antal planter. Jeg kan dog berolige med, at de overskydende planter har det godt og er klar til at blive sat i jorden her til efteråret. Søren er i løbende dialog med bestyrelsen og vores skovfoged om, hvad der skal plantes, og vi er her enige om, at vi i den nærmeste fremtid skal fokusere en del på gavntræ, så der også bliver noget til vores efterkommere at høste det er jo det vi skal leve af. Ud over plantedagen har vi jo også klippedagen. Jeg kan oplyse, at Peter Sørensen efter flere års læretid hos Verner, nu er udlært og har overtaget formandsposten for klippeudvalget. Bestyrelsen vil i den anledning gerne rette en stor tak til Verner for hans store indsats gennem de mange år som formand for klippeudvalget. Vores klippedag i efteråret 2010 gik som sædvanlig fantastisk, selv om der ikke forinden havde været helt så stor opbagning til klipningen som tidligere. Vi har desværre mistet Sevel kirkegård som kunde, men fik alligevel afsat samme mængde fyrtoppe, som vi plejer, idet de resterende blev afsat til Stubbekloster. Skovdyrkerne har efterfølgende oplyst os, at vores arealer med klippegrønt efter deres overbevisning bør give betydelig mere i alt ca. 2 tons pr. Ha -, og at de meget gerne vil købe de overskydende fyrtoppe. Bestyrelsen har derfor besluttet, at vi til efteråret vil alliere os med Skovdyrkerne og købe en mand fra dem en dag til at instruere vores klippere til den optimale klipning af fyrtoppene. Samtidigt vil denne person kunne klippe en del for os, således at vi kan få produktionen op. Den efterfølgende sammenkøring og bundtning tror vi ikke er det store problem, idet vi altid er relativ hurtig færdig med dette. Så husk alle fortsat at slutte op omkring vores klippedag vi regner faktisk med, at der kommer så mange, at vi også kan få plantet de

overskydende træer fra forårets plantning samtidigt. Jeg kan allerede nu røbe, at klippedagen i år bliver den 22. oktober. I årets forløb har der fortsat været et rigtig godt samarbejde mellem de enkelte udvalg og bestyrelsen. Jeg kan kun på det kraftigste opfordre anpartshaverne om at tilbyde deres hjælp til de enkelte udvalgsformænd husk på, at hele ideen omkring vores selskab er baseret på frivillig arbejdskraft de enkelte formænds telefonnumre står på vores hjemmeside, så det er bare om at kontakte dem. Bestyrelsen har holdt det årlige fællesmøde med de enkelte udvalg og dette møde betragter bestyrelsen som værende meget vigtigt, idet det er her vi udveksler synspunkter og laver aftaler med hinanden, omkring hvad der skal ske både på kort sigt, men også på længere sigt. Søudvalget har præsenteret bestyrelsen for en plan, som bestyrelsen bakker op omkring søudvalget vil selv senere give en orientering omkring dette, men jeg ved, at udvalget meget gerne ser, at der er flere der melder sig. Ligeledes har bestyrelsen stor glæde af samarbejdet med jægerne. Bestyrelsen udarbejder hvert år en arbejdsplan for jægerne, og ind imellem dukker der også uventede adhoc opgaver op, som f.eks. da det umiddelbart efter plantedagen blev konstateret snudebilleangreb i vores nyplantning da var de heldigvis hurtige til en effektiv bekæmpelse af disse. Roald vil ligeledes senere give en orientering fra jægerne. Udlejning af Æ torhus er gået rigtig godt det seneste år, så godt, at det også hænder, det er udlejet, når bestyrelsen skal bruge det så er det jo dejligt, at Jørgen hurtigt lægger hus til i stedet. Vi har jo haft en meget hård vinter, hvilket har betydet et stort strømforbrug til at holde køkkenet frostfrit dette har jo desværre taget noget af overskuddet på udlejningen. Vi har ofte problemer med tilstrækkelig plads til renovation her fra Æ torhus, hvorfor vi i bestyrelsen har besluttet at anskaffe os en stor container i stedet for nuværende 2 renovationsstativer. Som nævnt så har Æ Tørhus længe trængt til en renovering. Bestyrelsen har ligeledes modtaget et brev fra vores formand for udlejningen hvor han anbefaler, at vi snarest får gjort noget ved toiletterne, og i bestyrelsen er vi meget enige. Anette vil senere orientere lidt om de planer, som bestyrelsen arbejder med for Æ Tørhus. Roald overtog sidste år posten som formand for selvskoverne. I bestyrelsen havde vi en periode nedprioriteret dette, men det er lykkedes Roald at få gang i salget igen, så er der nogle der gerne vil i gang med saven for at lave noget brænde, så er det bare om at kontakte Roald. Ligeledes orienterede vi sidste år om, at vi havde modtaget tilskud til etablering indhegning ved østsiden af den store sø. Denne indhegning er nu lavet, og efter aftale med bestyrelsen sætter Jørgen 2 køer ud på området. Det er så meningen, at disse køer skal medvirke til at holde uønsket vegetation nede. Jørgen har lovet, at dyrene er fredelige, og det er lavet sådan, at man umiddelbart kan gå gennem indhegningen. Bestyrelsen vil løbende følge forsøget i dialog med Jørgen. Bestyrelsen har indledt et samarbejde med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter. Vi har aftalt med dem, at de kan offentliggøre nogle spadsereruter i vores plantage, og samtidig har de hjulpet os med

at ansøge om midler til bænke, borde madpakkehus m.v. Et initiativ, der efter bestyrelsens opfattelse falder helt i tråd med, hvad vi tidligere i bestyrelsen har orienteret om, at vi gerne åbner op for kontrolleret adgang til vores naturskønne område. Annette vil senere under pkt. 7 give en nærmere orientering om, hvad det er, vi har gang i. Jeg kan dog oplyse, at vi desværre har modtaget en indsigelse mod vores initiativ fra Jørgen Holm, der har fremsendt forslag om, at bestyrelsen skal trække dette samarbejde med Skiveegnens Erhvervs- og Turistcenter tilbage. Jørgens forslag vil vi behandle efter Anettes gennemgang. Vi har i bestyrelsen haft de sædvanlige 4 bestyrelsesmøder samt vores årlige møde med Skovdyrkerne. Derudover har bestyrelsen haft et møde med vores skovridder Michael Gehlert hvor vi drøftede forskellige muligheder for anpartsudviselse m.v. Dette vil vi nærmere redegøre for under pkt. 7 på dagsorden. Alle møder er forløbet rigtig godt og jeg føler fortsat, der er et rigtig godt og konstruktivt samarbejde i bestyrelsen. Jeg føler ligeledes vi har et rigtig godt samarbejde med Skovdyrkerne og de lægger bestemt heller ikke skjul på deres begejstring over vores plantage, samt samarbejdet mellem de 2 familier. Med disse ord vil jeg afslutte min beretning for året der er gået. Klaus Bræmer-Jensen Formandens beretning blev godkendt. 3) Aflæggelse af regnskab Christian Holm gennemgik regnskabet, der blev betegnet som det bedste i mange år. Vi har solgt rigtig meget træ på grund af de høje træpriser. Resultatet før skat er på næsten 115.000 kroner, mens forrige års resultat var et underskud på næsten 25.000 kroner. De likvide beholdninger er på næsten 300.000 kroner. I næste års budget er der sat 30.000 kroner af til planter, der er ikke regnet så store indtægter ved træsalg. Budgettet regner med et overskud på godt 12.000 kroner. Regnskabet blev godkendt. Alle tallene kan ses på selskabets hjemmeside. 4) Valg af bestyrelsesmedlemmer. Genvalg til Christian Holm og Jens Peder Sørensen. Jens Peder Sørensen gjorde opmærksom på, at det var hans sidste periode. Sørensen-familien har dermed tre år til at finde en afløser. 5) Valg af suppleanter. Genvalg til Jakob Sørensen og Morten Bræmer. 6) Valg af revisor Genvalg til Revisionskontoret Vest 7) Indkomne forslag 7.1) bestyrelsen orienterer om forskellige muligheder for anpartsudvidelse. Klaus Bræmer: Bestyrelsen er blevet kraftigt opfordret til at undersøge mulighederne og har blandt andet drøftet sagen med den lokale skovrider for Skovdyrkerforeningen, der har lavet et notat:

Jensen og Sørensens Plantage er et anpartsselskab med 60 anparter á 2.000 kroner delt med 30 til hver familie. Den indre værdi af hver anpart er mindst 280.000 kroner. En begrundelse for at udvide anpartskapitalen kunne være at skaffe penge, for eksempel til at gøre Æ Tørhus i stand. Der bliver handlet anparter, bestyrelsen har indtryk af, at det sker til priser på mellem 25.000 og 35.000 kroner. Hvis anpartskapitalen bliver udvidet ved at sælge anparter for 25.000 bliver de enkelte anparter mindre værd. Ifølge vedtægterne skal anparterne fordeles ligeligt mellem de to familier, det er nok især Sørensenfamilien der er på jagt efter anparter, det kan nok blive svært at sælge flere anparter i Jensenfamilien. Lovene kunne selvfølgelig ændres, så der ikke var lige så mange anparter til Jensen som til Sørensen. En mulighed er også et splitte anparter op, så de blev delt i to eller fire anparter. Folk kunne så selv bestemme, om de ville sælge dele af anparterne. I bestyrelsen vil vi gerne høre, hvad generalforsamlingen synes, sagde formanden. Klaus Bræmers personlige holdning var, at det ville blive svært at bevare sammenholdet, hvis der blev for mange anparter. Richard Sørensen advarede mod, at der skete en udvanding af anpartshavere. Peter Sørensen pegede på, at renovering af Hvidemosevej 10 kunne ske med en anpartsudvidelse. En anpartsudvidelse ville også give flere af de aktive en mulighed for at få en anpart. Christian Holm ville gerne udvide anpartskapitalen og få flere til at komme til arbejdsdage. Der blev peget på, at selskabet faktisk ikke har brug for penge. Bo Bræmer pegede på, at selv om man udvidede anpartskapitalen nu, så ville man om nogle år stå i det samme problem med mangel på anparter. Selskabet har en værdi nu, det bliver for tyndt med mange flere. Tove Ottesen gjorde opmærksom på, at en anpart nok gav stemmeret ved generalforsamlingen, men at alle i de to familier har ret til at komme i skoven. Annette Davidsen syntes først, at der skulle ske en anpartsudvidelse, så der kunne komme penge ind til renoveringer af bygninger. Skal vi have penge ind, så vil det forstyrre sammenholdet mellem de to familier. Det handler først og fremmest om at opfordre de mennesker, der ikke er interesseret i selskabet og ikke giver noget arbejde, til at sælge deres anpart til nogle, der interesserer sig for selskabet. Per Dalby var inde på de samme. Carsten Holm: Jeg har ingen anpart, men jeg har da altid nydt at være her. Alle ens børn behøver jo ikke nødvendigvis at skulle have en anpart, hvis de ikke interesserer sig for skoven. Jens Peter Sørensen fra bestyrelsen pegede på, at i de senere år kommer der masser af folk til arbejdsdage, så der er ikke behov for flere. Klaus Bræmer: Bestyrelsen vil ikke arbejde videre med sagen, hvis der ikke behov for det, så kan vi ikke få en vejledende afstemning. Afstemningen viste meget klart, at der ikke er stemning for en anpartsudvidelse. 7.2) Bestyrelsen orienterer om en planlagt renovering af Æ Tørhus. Annette Davidsen: Forrige vinter var sne på taget ved at trykke en mur ud. Forsikringen vil ikke rigtig erkende, at det var en skade. Bestyrelsen har flere forslag, der skulle åbnes op i kip, bjælkerne i lokalet skal væk, der skal være større vinduer ned mod søen, toiletforholdene skal forbedres, i

køkkenet skal der åbnes ind mod den blå stue og laves anretterkøkken og endelig skal der nyt tag på. Bare i materialer vil det koste 100.000 kroner, så hvad med at vælte hele huset og bygge et træhus i stedet? Der vil alligevel kun være fire vægge tilbage. Vi kan selv gøre meget af arbejdet. Huset vil også kunne lejes ud om vinteren. Byggeriet vil ske i to etaper. Richard Sørensen mente, at der kunne tages et kreditforeningslån. Peter Sørensen påpegede, at en anpartsudvidelse også kunne skaffe penge til nybyggeri. En vejledende afstemning gav bestyrelsen lov til at gå videre med planerne. En endelig beslutning skal tages på en generalforsamling, enten en ekstraordinær generalforsamling i år eller på den næste ordinære generalforsamling. 7.3) Bestyrelsen orienterer om planlagte ruter i plantagen Annette Davidsen: Bestyrelsen har talt om at lave opmærkede ruter, så også de familiemedlemmer, der ikke kommer så tit i skoven, kan finde de gode steder. Plantagen er blevet kontaktet af Skive Kommune, der er i gang med at lave stier i kommunen. AD har været til møde med kommunen. I dag har alle lov til at gå i plantagen, bare de går på stierne, undersøgelser har vist, at 90 procent kun bruger de afmærkede ruter. Vi kunne godt tænke os tre ruter i plantagen, en rundt om Store Sø (som allerede er der), en langs Jernbanevej og rundt ved Postens Sti samt en langs Jernbanevej og rundt med Skaunsti. Kommunen vil lave projektet og betale det hele, der kommer dermed tre borde og bænkesæt, fem bænke, et udsigtstårn på det højeste punkt ved Postens Sti og et madpakkehus, sandsynligvis ved den nordlige ende af Store Sø. Vi kan stadig lukke skoven i forbindelse med jagt. Kommunen vil tømme affaldsspande. Vi får nogle gode faciliteter og kan kontrollere, hvor folk går hen. Selskabet har allerede fået 75.000 kroner. Klaus Bræmer: Bestyrelsen havde kun sig at orientere om dette på generalforsamlingen og havde egentlig ikke lagt op til debat. Torben Holm mente, at bestyrelsen var ved at overdrage rettighederne til jorden og derfor burde have spurgt anpartshaverne. 7.4) Jørgens Holm forslag: Jensen og Sørensen tilbagekalder ansøgninger om tilskud til offentlige stier, madsteder, udkigstårn, P-pladser, hvor der til gengæld herfor bla. bliver lavet offentlige kort til brug for turistkontorer, skoler og andre instanser og foreninger. Jørgen Holm: Jeg har først for nylig fået at vide, at selskabet har fået 75.000 kroner. Forslaget er så vidtgående, at bestyrelsen burde have spurgt anpartshaverne. Jeg frygter en anden trafik, end den vi har nu, flere turister og skoler. Jeg tror ikke, at vi kan komme ud af det igen, det er som at tisse i bukserne, pengene luner nu, men ikke i fremtiden. Annette Davidsen: Det bliver blæst op, der kommer ikke flere end nu, selskabet har fat i den lange ende. Søren Hansen: Selvfølgelig skal vi give folk lov til at komme i vores skov. Klaus Bræmer: Vi har tidligere snakket om at få flere skoler til at komme, vi vil jo gerne åbne skoven. Torben Holm: I 80 år har vi holdt os ude af offentlige tilskud, det bør vi fortsætte med. Richard Sørensen: Skal selskabet stå for vedligeholdelsen af stierne? Annette Davidsen: Det er jo stier, der er der i forvejen. Jens Peter Sørensen: Der vil ikke komme flere, de, der kommer, vil holde skoven pæn. Klaus Bræmer: Selv om vi ikke fik penge, så ville jeg støtte forslaget.

Tove Ottosen: Jeg har ikke tiltro til, at folk vil holde skoven pæn. Ved en skriftlig afstemning stemte 11 anparter for forslaget, mens 22 stemte imod. 7.5) Orientering fra Søudvalget Christian Holm: Derudover består udvalget af Carsten Ringsted, Jakob Sørensen og Jørgen Holm. Udvalget har lavet en indhegning ved Store Sø, hvor to stykker Angus skal holde bevoksningen nede. Arbejdet går også med at holde bevoksningen nede, både af træer og padderokker. Projektet ved Halsen bliver flot, bevoksningen på bredden fra vejen og om til Bakkely skal holdes nede, mens resten af bredderne skal gro til. 7.6) Orientering fra jægerne Roald Davidsen, formand for jagtselskabet: Det har været en dårlig jagtsæson, der er kun skudt otte stykker råvildt heraf fire bukke på bukkejagt, fire harer, en ræv og en sneppe. Året før blev der skudt 18 stykker råvildt. De to hårde vintre i træk har været hård ved råvildtet, men bestanden skal nok komme igen. Jægerne har lavet fodermarker i en halv hektar, der er fræset spor op og blandt andet sået majs i det, en hektar er gjort klar og skal tilplantes til næste forår. Ved efterårets jagter vil jægerne tage hensyn til de gamle råer. At der er skudt fire harer viser, at de har det godt i skoven i øjeblikket. Arbejdsdage: jægerne har lavet nye bænke til bålpladsen ved Æ Tørhus, fældet træer ved Store Sø, spredt 80 tons biokompost og 10 tons kalk, ved Mosehuset er der fældet træer foran, så flot udsigt, langs vejene er der fældet træer, bag ved Mosehuset er der i et stykke fældet hver 7. række, så der nu er spor. Stien rundt om Store Sø er ryddet med buskrydder. Roald styrer også de fem selv-skovere, der er lavet cirka 50 rummeter. Der er også solgt 70 rummeter træ fra Elselunden, desværre er der også stjålet cirka 20 rummeter. 8) Eventuelt Søren Hansen roste bestyrelsen for det store arbejde. Christian Holm opfordrede til, at man benytter sig af muligheden for at leje Æ Tørhus til 200 kr. til et mindre arrangement på hverdage. Derefter var der frokost ude i solen foran Æ Tørhus.