FORSVARSAKADEMIET. major S. Johansson NOV 2000 CAMBODJA. Strategisk Områdestudie

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/01 UKLASSIFICERET major S. Johansson NOV 2000 CAMBODJA Strategisk Områdestudie

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L STK 2000/01 UKLASSIFICERET major S. Johansson NOV 2000 CAMBODJA På baggrund af en redegørelse for Cambodjas strategiske potentiale analyseres landets sikkerpolitiske situation. Afslutningsvis gives en vurdering af Cambodjas sikkerhedspolitiske udviklingsperspektiver. Strategisk Områdestudie

Resume Besvarelsen af Den strategiske Områdestudie Cambodja indeholder en redegørelse for Cambodjas strategiske potentiale, en analyse af landets aktuelle sikkerhedspolitiske situation og en vurdering af landets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. Under den historiske faktor peges på landets forholdsvise korte historie med mange krige, interne uroligheder og kup samt den politiske udvikling efter kuppet i 1997 frem til dannelsen af koalitionsregeringen i 1998. Under den fysisk-geografiske faktor peges på Cambodjas geostrategiske beliggenhed i Asien og landets grænser til Vietnam, Thailand, Laos og Den Thailandske Bugt. Under den kommunikationsmæssige faktor peges på, at transportinfrastrukturen er i meget dårlig stand og trænger til modernisering og udbyggelse. Under den sociologiske faktor behandles befolkningstilvæksten, den store fattigdom og folkesundheden samt uddannelsessystemet, sprog og religion. Den økonomisk-videnskabelige faktor behandler problemerne vedrørende naturressourcerne, energi- og elforsyningen, hovederhvervene samt finansielle reformer, import og eksport og økonomisk udvikling. Af den militære faktor kan man fastslå, at Cambodja ikke er regionens stærke magt. Under den indenrigspolitiske faktor behandles parlamentet, regeringen målsætninger, reformproces samt den overordnede interne stabilitet. Under den udenrigspolitiske faktor behandles relationerne til Kina, Vietnam, Thailand og Laos, bistandshjælpen samt de internationale organisationer, Cambodja er medlem af og gerne vil være medlem af. Med baggrund i analysens delkonklusioner peges på Cambodjas territoriale- og økonomiske sikkerhed som af historiske-, militære-, indenrigs- og udenrigspolitiske forhold, hvoraf der fremkommer tre scenarier i forbindelse med vurdering af de fremtidige sikkerhedspolitiske udviklingsperspektiver. I scenario 1 behandles muligheden for en forbedring af den nuværende indenrigspolitiske situation som en følge af, at regeringen og oppositionen finder sammen og dermed forbedrer Cambodjas økonomiske sikkerhed. I scenario 2 ses på muligheden for en forværring af det indenrigspolitiske klima på grund af en sprængning af koalitionsregeringen, fortsat terror og hærværk mod oppositionen med en forværring af den økonomiske sikkerhed til følge. I scenario 3 ses på muligheden for en fastholdelse af status quo på grund af, at oppositionen fortsat holdes udenfor, fortsat terror og hærværk samt endnu en udsættelse af valget til de lokale regeringer med en forværring af den økonomiske sikkerhed til følge. I konklusionen peges på scenario 3, som den mest sandsynlige fremtidige økonomiske sikkerhedspolitiske mulighed for Cambodja. 3

INDHOLDSFORTEGNELSE Forside 1 Titelside 2 Resumé 3 Indholdsfortegnelse 4 1. Indledning 5 1.1. Fortolkning af opgaven 5 1.2. Opgavediskussion 5 1.3. Metode 6 1.4. Definitioner 6 1.5. Kilder 7 Side 2. Redegørelse 9 2.1. Den historiske faktor 9 2.2. Den fysisk-geografiske faktor 10 2.3. Den kommunikationsmæssige faktor 10 2.4. Den sociologiske faktor 11 2.5. Den økonomiske-videnskabelige faktor 12 2.6. Den militære faktor 14 2.7. Den indenrigspolitiske faktor 14 2.8. Den udenrigspolitiske faktor 15 3. Analyse 17 3.1. Territorial sikkerhed 17 3.2. Økonomisk sikkerhed 18 4. Vurdering og konklusion 24 4.1. Territorial sikkerhed 24 4.2. Økonomisk sikkerhed 24 5. Konklusion 26 Tillæg Bibliografi Bilag 1 Kort over Cambodja Bilag 2 Økonomiske nøgletal Bilag 3 Cambodjas, Laos, Thailands og Vietnams militære materiel 4

1. Indledning 1.1. FORTOLKNING AF OPGAVETEKSTEN Opgaven er i henhold til FAK Detailplan 2000/2001 og FAKVEJSAM formuleret således: På baggrund af en redegørelse for Cambodjas strategiske potentiale analyseres landets sikkerhedspolitiske situation. Afslutningsvis gives en vurdering af Cambodjas sikkerhedspolitiske udviklingspotentiale. På denne baggrund opfatter jeg opgaven som opdelt i tre adskilte dele, nemlig en redegørelse, en analyse og en vurdering. Det strategiske potentiale udspringer jf. FAKVEJSAM af otte faktorer: Den historiske faktor, den fysisk-geografiske faktor, den kommunikationsmæssige faktor, den sociologiske faktor, den økonomiske-videnskabelige faktor, den militære faktor, den indenrigspolitiske faktor og den udenrigspolitiske faktor. Landet sikkerhedspolitiske situation skal analyseres ud fra et bredt sikkerhedsbegreb, hvor ikke alene den traditionelle militære kerne af sikkerhedspolitikken inddrages, men også andre aspekter som politisk og økonomisk stabilitet, flygtningestrømme og mindretalsproblemer inddrages i analyse. Med udgangspunkt i den analyserede sikkerhedspolitiske situation skal der foretages en objektiv vurdering af hvilke perspektiver, der kan forudses for udviklingen i landets sikkerhedspolitiske situation. Her tænkes på udviklingen inden for de problemområder, som er blevet identificeret i analysen. 1.2. OPGAVEDISKUSSION Cambodja er geografisk omsluttet af Thailand, Laos og Vietnam samt beliggende ud mod Den Thailandske bugt. Floderne gennemskære landet og udgør landet infrastukturelle barriere og potentiale. Cambodja er et af verdens fattigste lande med en moderat befolkningstæthed. Landet er præget af en stor befolkningstilvækst, og langt størstedelen af befolkningen ernærer sig enten direkte eller indirekte inden for landbrugs- og skovbrugssektoren. Jorden er rig på næringsstoffer, der tilføres ved de årlige oversvømmelser, som gør jorden frugtbar og det varme klima gør det muligt at dyrke jorden året rundt. Cambodja har kun meget få råstoffer og er stærkt afhængig af import, ligesom landets udvikling er afhængig af bistandshjælp. Landet har i sin godt 46 årige eksistens, efter frigørelsen fra Frankrig, været præget af politisk ustabilitet og flere kup. Landets tilblivelse og forholdsvise korte historie som selvstændig nation er en væsentlig del af baggrunden for den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Det traditionelle sikkerhedsbegreb omfatter territorial sikkerhed, også kaldet militær sikkerhed, som er grundlæggende for national selvstændighed og handlefrihed samt beskyttelse af territoriet ved imødegåelse eller afskrækkelse af militære trusler. I sin beskrivelse af det brede sikkerhedsbegreb medtager Andrén 1 økonomisk sikkerhed, funktionel sikkerhed, økologisk sikkerhed, kulturel sikkerhed og ideologisk sikkerhed som områder, hvorfor sårbarheden kan påvirke nationens evne og vilje til at forsvare sig. I 1 Säkerhetspolitik analyser och tillämpningar af Nils Andrén, Norstedts Juridik, Stockholm 1997, s. 28 ff. 5

yderste konsekvens kan sårbarheden true nationalstatens fortsatte eksistens. Med udgangspunkt i Andréns beskrivelse af det brede sikkerhedsbegreb sat i relation til den sikkerhedspolitiske virkelighed, som landet befinder sig i, har jeg valgt at behandle Cambodjas sikkerhedspolitiske situation ud fra disse sikkerhedsmæssige begreber: - Territorial sikkerhed: som omfatter trusler mod Cambodjas territoriale grænser. - Økonomisk sikkerhed: som omfatter trusler mod den økonomiske vækst, herunder de faktorer, som direkte påvirker den økonomiske vækst, så som råvarer, landbrugsproduktion, industriel produktion, infrastruktur, handel m.m. Endvidere medtages under dette begreb faktorer, som indirekte har betydning for den økonomiske vækst i landet, så som trusler mod befolkningens sundhed, uddannelse, levestandard m.m. Andre sikkerhedsmæssige begreber end de to nævnte udelades af denne studie, idet de ovennævnte begreber vurderes at være de væsentligste for Cambodjas sikkerhedspolitiske situation. 1.3. METODE På baggrund af en redegørelse for landets historie og for hver af de otte strategiske faktorer, analyseres landets sikkerhedspolitiske situation med udgangspunkt i det brede sikkerhedsbegreb beskrevet i opgavediskussionen. Se figur 1 for en grafisk fremstilling af strukturen i opgaven. Analysen gennemføres ved at analysere de enkelte strategiske faktorers indflydelse på landets situation og udviklingspotentiale inden for hvert af de to sikkerhedspolitiske områder, den territoriale og den økonomiske sikkerhed, idet der fokuseres på de stabiliserende og de destabiliserende virkninger af de enkelte faktorer. Inden for hvert af de to sikkerhedspolitiske områder udvælges netop de strategiske faktorer, som har indflydelse på det sikkerhedspolitiske område. De strategiske faktorer analyseres med vægt på de forhold, som har væsentlig betydning for det sikkerhedsmæssige begreb. Ved at gennemføre analysen af de strategiske faktorer efter denne metode, fastholdes relationen til landets overordnede sikkerhedspolitiske situation igennem hele analysen. For hvert af de sikkerhedspolitiske områder foretages en delkonklusion. Endelig foretages en vurdering af de sikkerhedspolitiske områder, og der afsluttes med en sammenfattende konklusion, hvor der peges på de sandsynlige og væsensforskellige sikkerhedspolitiske udviklingsperspektiver. 1.4. DEFINITIONER I forbindelse med denne områdestudie ligger følgende definitioner til grund for besvarelsen: 1.4.1. Stat. En stat, hvor befolkningen føler et kulturfællesskab indenfor statens grænser og derved også umiddelbart føler sig knyttet til staten og styret. 2 2 Poul Ole Schultz: Internationale organisationer 1998. 6

1.4.2. Nation. En gruppe af mennesker, en samfundsgruppe, der på grund af fælles historie og kultur føler sig som en enhed. Denne gruppe hører normalt til indenfor et bestemt geografisk område, som, sammen med historie og kultur, giver gruppen en fælles identitet i forhold til andre grupper. 3 Begreberne stat og nation blandes i daglig tale ofte sammen, men problematikken kan nemmere forstås, hvis de holdes adskilt. Statsbegrebet refererer til en organisationsform, mens nationsbegrebet refererer til en befolkningsgruppes følelse af samhørighed og kulturfællesskab. I princippet behøver der ikke være nogen overensstemmelse mellem de to fænomener, da det kun er tilfældet i den rene nationalstat. Dette er eksempelvis Danmark, der kun rummer det beskedne tyske mindretal, idet der ses bort fra flygtninge. Andre stater rummer flere mindretalsbefolkninger, hvis loyalitet retter sig mod en anden stat. 1.5. Kilder Antallet af kilder er forholdsvis stort, idet der eksisterer mange internationale organisationer, såvel statslige som ikke statslige, der udgiver statistisk materiale. Jeg har indhentet de samme oplysninger fra flere af hinanden uafhængig kilder for at bevare studiens troværdighed. Indhentning af kilder er afsluttet den 16. oktober 2000. 3 Gorm Bagger Andersen: Samfundsvidenskabeligt minilex 1996. 7

Figur 1 (1) Redegørelse Historisk faktor Fysisk-geografisk faktor Økonomiskvidenskabelig faktor Kommunikationsmæssig faktor Sociologisk faktor Delkonklusion (2) Analyse Territorial sikkerhed - Historisk faktor - Fysisk-geografisk faktor - Militær faktor - Indenrigspolitisk faktor - Udenrigspolitisk faktor Økonomisk sikkerhed - Historisk faktor - Fysisk-geografsisk faktor - Økonomisk-videnskabelig faktor - Kommunikationsmæssig faktor (3) Vurdering Konklusion 8

2. Redegørelse 2.1. DEN HISTORISKE FAKTOR Cambodja blev i 1863 et fransk protektorat. I 1940-41 bøjede Frankrig sig for Japans krav om at måtte oprette baser i landet. En selvstændighedsbevægelse blev først dannet i f.m. den japanske besættelse af landet. I 1945, da japanerne var på vej til at tabe krigen, blev et selvstændigt Cambodja udråbt med den unge Norodom Sihanouk som konge. Frankrig vendte tilbage til Cambodja i 1946 på foranledning af kongen. Franskmændene brugte landet som base for krigen mod oprørshæren i Vietnam. Dette medførte, at Vietnam invaderede Cambodja i foråret 1954. Efter krav fra kongen opnåede Cambodja selvstændighed 9 NOV 1954 samtidig med, at franske og vietnamesiske styrker blev trukket ud af landet. Bortset fra perioden 1955 1960, hvor kongens fader Norodom Saramarit overtog tronen, sad Sihanouk på tronen frem til 1970. I samme periode fik cambodjanerne visse grundlæggende rettigheder, skatterne blev forhøjet og både udenrigshandelen og bankerne blev nationaliseret. Kongen tillod endvidere, venstreorienterede, blandt dem flere senere Røde Khmer-ledere, komme med i regeringen. Sihanouks aktive udenrigspolitik var medvirkende til at holde amerikanerne ude af Cambodja. Til gengæld tillod han Nord Vietnam og den sydvietnamesiske guerilla at oprette baser i landet. I 1970, da Kong Sihanouk, senere også benævnt Prins Sihanouk, opholdt sig i udlandet, afskaffede premierminister Generalløjtnant Lon Nol monarkiet og indførte en republik, der fik støtte af USA. Lon Nol blev valgt til præsident i 1972. Prins Sihanouk, der blev støttet af Vietnam, allierede sig med de Røde Khmerer, der blev ledet af Pol Pot. Dette førte hurtigt til borgerkrig og efter afslutningen af Vietnam krigen i 1973 vendte USA sin offensiv mod de Røde Khmerer. Denne offensiv gik mest ud over den civile befolkning. Trods den amerikanske støtte tabte Lon Nol krigen og flygtede til Hawaii i APR 1975. På samme tid indtog de Røde Khmerer Khnom Penh. De Røde Khmerer iværksatte et bonderevolutionært program, hvor akademikere, tjenestemænd, politifolk, militærfolk og lærere blev pågrebet og mange henrettet. Al kontakt til omverden blev afbrudt, og udenrigshandlen blev reduceret til varebytning med venligsindede nationer. Vietnameserne i landet blev særligt hårdt ramt af denne omvæltning. Cambodja blev samtidig omdøbt til Demokratisk Kampuchea. I DEC 1978 invaderede Vietnam Cambodja og fordrev Pol Pot, og i JAN 1979 blev Folkerepublikken Kampuchea udråbt og organiseret efter en Vietnamesisk socialistisk model. En genopbygning af landet begyndte, men mangel på arbejdskraft var et stort problem. De Røde Khmerers hærgen gjorde, at kvinderne udgjorde befolkningsflertallet. Invasionen medførte oprettelse af to ikke-kommunistiske modstandsbevægelser, The Khmer People s National Liberation Front (KPNLF, senere ændret til Buddhist Liberal Democratic Party) og National United Front for an Independent Neutral, Peaceful and Co-operative Cambodja (FUNCINPEC), ledet af Prins Sihanouk. I 1982 begyndte de to modstandsbevægelser et samarbejde mod det siddende styre. I 1991 underskrev de fire parter; Phnom Penh regeringen, de Røde Khmerer, Sihanouks FUNCINPEC og KPNLF, ledet af tidligere premierminister Son Sann, en aftale. 9

Aftalen gik ud på, at alle skulle nedlægge våbnene, og FN skulle forestå afholdelse af valg, samt der skulle udarbejdes en ny forfatning. Valget førte til, at FUNCINPEC, nu ledet af Sihanouks søn Prins Norodom Ranariddh, fik 45 % af stemmerne, Cambodjas Folke Parti (CPP) fik 38 %. Landet fik en forfatning og et nyt parlament. Sihanouk blev genindsat som konge, Ranariddh premierminister og Hun Sen andenpremierminister. Perioden frem til 1997 var præget af politisk vold og uroligheder. Blandt andet blev over 20 personer myrdet ved et møde afholdt af oppositionsleder Sam Rainsy. Embedsmandskorpset var blevet korrupt og kom mere og mere til at ligne en mafiaorganisation. De Røde Khmerer fik i stor stil amnesti mod at gå over til regeringens side. De Røde Khmerer og FUNCINPEC var begyndt at samarbejde, men Hun Sen ville stoppe samarbejdet hvilket bevirkede, at der udbrød kampe mellem de to ministres styrker. Hun Sen afsatte Ranariddh ved et kup i JUL 1997, herunder blev, ifølge FN, 40 personer fra FUNCINPEC ledelse myrdet. Samme år døde Pol Pot. I 1998 blev der afholdt valg og CPP vandt 41 % af stemmerne, FUNCINPEC 32 % og Sam Rainsys parti 14 %. Der blev dannet en koalitionsregering mellem CPP og FUNCINPEC med Hun Sen som premierminister og Prins Ranariddh, der var blevet taget til nåde igen, som formand for parlamentet. 4 2.2. DEN FYSISK-GEOGRAFISKE FAKTOR 2.2.1. Geografi. Cambodja er beliggende i Sydøstasien og er omkranset af Thailand med godt 803 km fælles landegrænse, Laos med godt 541 km fælles landegrænse og Vietnam med godt 1228 km fælles landegrænse. Mod sydvest afgrænses landet af den thailandske bugt med en kystlinie på ca. 443 km. Cambodja dækker et område på ca. 181.035 km 2, svarende til ca. 4 gange Danmarks størrelse. 5 Se endvidere kortet i bilag 1. Landet er overvejende fladt men præget af, at Mekongfloden, som løber fra nord til syd, deler landet i to. I store dele af landet er højdeforskellen i landskabet kun få meter, bortset fra Dangrebjergene mod nord samt Kardemommebjergene og Elefantbjergene mod syd. Phnom Aoral er Cambodjas højeste punkt med 1810 m. 6 2.2.2. Klima. Landet ligger nord for ækvator, og har et tropisk monsunklima med regntid fra maj til oktober. Der er ingen egentlig kold årstid, og den gennemsnitlige nedbørsmængde er på ca. 1308 mm om året. 7 2.3. DEN KOMMUNIKATIONSMÆSSIGE FAKTOR 2.3.1. Infrastruktur generelt. Cambodjas infrastruktur er meget stærkt præget af forfald. Verdensbanken pålagde i 1994 Den Internationale Komite til Cambodjas Genopbygning, at renoveringen af infrasturkturen skulle tillægges prioritet. Men henset til den dengang ustabile situation, mangel på faglærte arbejdskraft samt mangel på økonomiske midler skete der ingen forbedring. Kampene i f.m. statskuppet i 1997 var medvirkende til, at situationen blev forværret. Enkelte faciliteter er blevet genopbygget. 8 4 Lande i lommeformat, EIU Country Profile 1999-2000 og The Statsman s Yearbook. 5 Uden Grønland og Færøerne 6 CIA World FACTbook 1999, side 2. 7 I Danmark falder der ikke over 1000 mm nedbør i løbet af et år. 8 EIU Country profile 1999-2000, s. 13. 10

2.3.2. Jernbane. Cambodja har to en-sporet jernbane linier. Den ene strækning, på 263 km, går fra Phnom Penh til Sihanoukville. Den anden strækning er på 385 km og går fra Phnom Penh til Poipet ved den Thailandske grænse. Denne strækning er meget forfalden og trænger voldsomt til renovering. 2.3.3. Vejnet. Vejnettet omfatter ca. 34.300 km veje, hvoraf under 2% er asfalteret. Vejnettet er generelt i dårlig stand, bl.a. på grund af de årlige oversvømmelser, som ødelægger eller helt fjerner eksisterende veje. Ligeledes er mange broer og færger i meget dårlig stand. 9 2.3.4. Flod- og havtransport. Floderne udgør en vigtig mulighed for at transportere sig på. Specielt i regntiden er mange veje ufarbar. De vigtigste floder er Mekong og Tonle Sap. Cambodjas to hovedhavne, ud af i alt fire, er i Phnom Penh, der ligger ved Mekong floden, og i Kompong Som (Sihanoukville), der ligger ved Siambugten, kan begge modtage oceangående skibstrafik. Havnen i Phnom Penh kan dog kun modtage mindre oceangående skibstrafik. Begge havne lider under tilsanding samt utidssvarende cargo-handling faciliteter. Havnen i Sihanoukville er under renovering. 10 2.3.5. Lufttransport. Cambodja har i alt 20 lufthavne, hvoraf 7 større lufthavne har landingsbaner, der er længere end 1.500 m. 11 Det statslige luftfartsselskab, Royal Air Cambodge (RAC), er 60 % er statsejet, og 40 % ejes af et søsterselskab af Malaysia Airlines. 12 2.4. DEN SOCIOLOGISKE FAKTOR 2.4.1. Befolkning. Der bor ca. 11 mio. mennesker i Cambodja (1998), hvilket giver en befolkningstæthed på ca. 61 mennesker pr. km 2. Den årlige befolkningstilvækst har i perioden 1990 1995 været 2,8 %, mens den i 1999 er faldet til 2,49 %. Fortsætter denne vækst (2,49 %) uændret, vil befolkningen fordobles i løbet af 40 år. Næsten halvdelen af befolkningen er under 15 år, og den gennemsnitlige leveralder er 48 år. 2.4.2. Fattigdom. BNP pr. indbygger anvendes af verdensbanken til måling af fattigdom. Efter denne skala er Cambodja nr. 191 af verdens lande, idet BNP pr. indbygger er $ 280 (1998). 13 Verdensbanken har vurderet, at omkring halvdelen af befolkningen lever under den officielle fattigdomsgrænse. 14 2.4.3. Sundhed. Cambodja har som et af verdens fattigste lande store sundhedsmæssige problemer. Kun 20 % af bybefolkningen og kun 12 % af landbefolkningen har adgang til rent drikkevand. Kun ca. 50 % af befolkningen har adgang til det offentlige sundhedsvæsen, som i forvejen er ekstrem dårligt som følge af, at antallet af uddannede læger og sygeplejesker har været for nedadgående siden midten af 1960 erne. 9 I Danmark er der godt og vel 70.000 km asfalterede veje. EIU Country Profile 1999-2000, s. 13. 10 EIU Country Profile 1999-2000, s. 13 og CIA The World Factbook 1999, s. 7. 11 I Danmark er der 109 lufthavne, hvoraf de 12 har en banelængde på mere end 1.500 m. 12 EIU Country Profile 1999-2000, s. 13. 13 I Danmark er BNP pr. indbygger $ 33.260 altså 118 gange større. 14 World Development Report 1999/2000, tabel 1, s. 230. 11

Dertil kommer, at spredningen af HIV og AIDS er stadig stigende, Specielt blandt de mennesker, der arbejder i sexindustrien i Khnom Pehn. 15 2.4.4. Uddannelse. Uddannelsessystemet er baseret på seks års obligatorisk skolegang, og børnene begynder, når de er 6 år gamle. Herefter er der mulighed for yderligere syv års skoleuddannelse, inden man evt. går i gang med en videregående uddannelse. I Phnom Pehn er der universitet, kunsthøjskole, ingeniørakademi, lærerseminarium og landbrugsskole. 65 % af den voksne befolkning (over 15 år) kan læse og skrive. 16 2.4.5. Sprog. Det officielle sprog er Khmer, som tales af næsen hele befolkningen og som også forstås af mindretallet. Engelsk er begyndt at vinde indpas som 2. sprog. 17 2.4.6. Religion. Ca. 95 % af befolkningen er buddhister. De øvrige 5 % fordeler sig mellem muslimer, katolikker og andre. Buddhisme blev ved forfatningsændringen i 1989 genindført som statsreligion. 18 2.5. DEN ØKONOMISK-VIDENSKABELIGE FAKTOR. 2.5.1. Naturressourcer. Træ er Cambodjas vigtigste ressource. Udover tømmer er gummi den naturressource, som udnyttes mest. Der er fundet olie i den thailandske bugt ligesom der søges efter olieforekomster i Tonle Søen. De eneste mineraler, der udvindes i større omfang er fosfater, samt safirer og rubiner. Derudover har Cambodja store vandkraftressourcer. 19 2.5.2. Energiforsyning. Cambodja importerer al kommerciel energi. Den importerede energi er primært olie og dieselolie, der anvendes til fremstilling af elektricitet. For landbefolkningen er brænde næsten den eneste energikilde. I 1997 blev 6 mio. m 3 træ brugt til dette formål. 20 2.5.3. Elektricitetsforsyning. Elektricitetsforsyningsnettet er gammelt og der er ofte strømafbrydelser som følge af, at hele forsyningsnettet er nedslidt samt en stigende efterspørgsel. Cambodjas nuværende produktion er på 35 Mega Watt (MW), hvoraf 25 MW kommer fra dieseldrevne generatorer, resterende MW kommer fra hydro-elektriske værker. Mange firmaer og hoteller har egen strømforsyning, hvilket er ensbetydende med, at Cambodjas samlede elektricitetsproduktion kan anslås til at være på 100 MW. 21 To hydro-elektriske anlæg var under opførelse i slutningen af 1990 erne, og flere var under forberedelse, m.h.p. at udnytte den potentielle mulighed at sælge elektricitet til såvel Thailand som Vietnam. Den tyske virksomhed Siemens AG tilbød i 1999 at bygge to anlæg i løbet af to år; et anlæg med en kapacitet på 320 MW placeret i Sihanoukville og et anlæg med en kapacitet på 180 MW i Kompong Spec provinsen. 22 15 Lande i lommeformat 1998, s. 21 og EIU Country Profile 1999/ 16 Lande i lommeformat 1998, s. 5. 17 Country Watch 2000 og Lande i lommeformat 1998, s. 5. 18 Country Watch 2000 og The Statesman s Yearbook 2000, s. 356. 19 Lande i lommeformat 1998, s. 19. 20 The Far East and Australasia 2000, s. 223. 21 EIU Country Profile 1999-2000, s. 14. 22 The Far East and Australasia 2000, s. 223. 12

2.5.4. Landbrug. Landbruget er Cambodjas vigtigste erhverv og bidrager med ca. 51 % af bruttonationalproduktet (BNP). De vigtigste afgrøder er ris, sukker, majs og sojabønner. 23 Da kun 8 % af rismarkerne vandes i tørketiden, kan man kun høste 2 gange om året. Sammensætningen af BNP fremgår af bilag 2. 2.5.5. Fiskeri. Ved siden af landbrug er fiskeriet en vigtig faktor i fødevareforsyningen og udgør befolkningens primære proteinkilde. Fiskeriet er opdelt i to retninger. Ferskvandsfiskeriet, der primært foregår i Mekong floden og i Tonle Sap søen. Havfiskeri foregår i Den Thailandske Bugt. Af de oprindelige 10.000 km 2 flodløb, der var dækket af naturlig vegetation, er der kun 39 % tilbage, der dækkes af denne vegetation. Dette bevirker, at det forventes, at Tonle Sap søen er tilsandet i år 2023, såfremt denne nedbrydning af den naturlige vegetation fortsætter. 24 2.5.6. Skovbrug. Cambodjas vigtigste eksportprodukt er tømmer. I 1997 var 58 % - eller 10,6 m ha - af landet dækket af skov. Der er udbredt ulovlig handel med træ og Verdens Banken har forudsagt, at såfremt der ikke gribes ind i tide, vil denne ressource være udtømt i løbet af de næste fem år. 25 2.5.7. Arbejdsstyrken. I 1999 var ca. 52 % - eller 6 mio. af befolkningen - mellem 15 og 64 år. 26 Den årlige stigning i arbejdsstyrken var i perioden 1990-1998 på 3,1 %. Af den samlede arbejdsstyrke udgør kvinderne 52 %. 27 2.5.8. Import og eksport. Hovedparten af eksportindtjeningen er inden for Garments (beklædning), tømmer og gummi. Vietnam er det vigtigste eksportmaked for Cambodja, herefter følger Thailand, USA, Singapore og Kina. Endvidere eksporteres til England, Tyskland og Frankrig. En stor del af importen kommer også fra Tyskland, Frankrig, USA og Australien, men hovedparten importeres dog fra de asiatiske lande. 28 De væsentligste handelspartnere samt eksport- og importprodukter fremgår af bilag 2. 2.5.9. Den finansielle sektor. Den finansielle faktor spiller en meget moderat rolle i såvel offentlige som private anliggender. Dette skyldes en udbredt mistillid til bankerne. Der er iværksat et reformprogram for at effektivisere den finansielle sektor. 29 2.5.10. Økonomisk udvikling. Stigningen i bruttonationalproduktet pr. indbygger var på -2,3 % i 1998 mod 1 % i året 1997. Dette ligger på linie med mange andre lande, men vurderes af Verdensbanken til at være utilstrækkeligt til at bekæmpe den fattigdom, der er i landet. 30 23 The Statesman s Yearbook, s. 354 og EIU Country Profile 1999-2000, s. 33.. 24 The Far East and Australasia 2000, s. 221 og 222. 25 The Far East and Australasia 2000, s. 221. 26 I Danmark er ca. 80 % af befolkningen mellem 15 og 64 år. 27 World Development Report 1999/2000, tabel 3, s. 234. 28 EIU Country Profile 1999-2000, s. 36. 29 EIU Country Profile 1999-2000, s. 22. 30 World Development Report 1999/2000, tabel 1, s. 230. 13

2.6. DEN MILITÆRE FAKTOR 2.6.1. Cambodjas militær. Cambodja har et forsvar bestående af en hær, af et søværn og et flyvevåben med i alt ca. 149.000 soldater. Herudover er der ca. 45.000 regionale styrker samt en paramilitær organisation bestående af 10 20 personer pr. landsby, hvoraf ikke alle er bevæbnet. 31 Den materielmæssige sammensætning af Cambodja, Laos, Thailand og Vietnams militær fremgår af bilag 3. Den øverste kontrol med militæret er placeret ved kongen. 2.6.2. Vietnams militær. Vietnam har en samlet militær styrke på 484.000 soldater, altså næsten 3,25 gange så mange som Cambodja. Der er 412.000 i hæren, 42.000 i søværnet og 30.000 i flyvevåbnet. Derudover er der 40.000 paramilitære styrker. 32 2.6.3. Laos militær. Laos har en samlet militær styrke på 29.100 soldater. Der er 25.000 i hæren, 600 i søværnet og 3.500 i flyvevåbnet. Derudover er der 100.000 paramilitære styrker. 33 2.6.4. Thailands Militær. Thailand har en samlet militær styrke på 306.000 soldater, altså mer end dobbelt så stor som Cambodja. Der er 190.000 i hæren, 73.000 i søværnet og 43.000 i flyvevåbnet. Derudover er der 71.000 paramilitære styrker. 34 2.7. DEN INDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 2.7.1. Parlament. Parlamentet består af 120 direkte valgte medlemmer, som er på valg hver femte år. Herudover er der to medlemmer, som udpeges af kongen. Ved det seneste parlamentsvalg den 26 JUL 1998 opnåede CPP 64 pladser (41,4%), FUNCINPEC 43 pladser (31,7%) og Sam Rainsy Parti (SRP) 15 pladser (14,1%). En koalition af CPP og FUNCINPEC dannede regering. Næste ordinære parlamentsvalg skal afholdes i MAJ 2003, såfremt parlamentet ikke opløses. 35 2.7.2. Regeringens målsætninger. Regeringen har følgende overordnede målsætning for landets udvikling: 36 - Stimulere forøget vækst i bruttonationalproduktet. - Stimulere forøget udenlandsk investering. - Reduktion i de væbnede styrker med op til 40.000 mand. 2.7.3. Reformproces. Som nævnt er den finansielle sektor underudviklet og præget af mistillid til skade for landets økonomiske vækst. For at rette op på disse forhold og efter 31 The Military Balance 1999-2000, s. 185. 32 The Military Balance 1999-2000, s. 208-209 og The FarEast and Australasia 2000, s. 234. 33 The Military Balance 1999-2000, s. 196-197. 34 The Military Balance 1999-2000, s. 207-208. 35 The Far East and Australasia 2000, s. 214. 36 EIU Country Profile 1999-2000, s. 25ff. 14

pres fra donorlandene har regeringen iværksat en politisk og økonomisk reformproces. 37 2.7.4. Forholdet til pressen. Cambodja News Bulletin (CNB) blev af uklare årsager lukket i APR 1999. En anden avis, Reaksmi Kampuchea, har offentliggjort, at CNB og andre bladhuse modtog en meddelelse fra Informationsministeren om, at CNB skulle kontakte ministeriet forud for udgivelse af avisen. I modsatte fald ville avisens licens blive taget op til revision. Tidligere er andre aviser blevet lukket for at kritisere regeringen eller for at være for offensive i deres skrivemåde. Politisk motiveret vold mod redaktører og journalister er fortsat et problem i Cambodja. 38 2.7.5. De Røde Khmerer. Efter tilfangetagelse af de Røde Khmerers leder, Ta Mok, øges det internationale pres mod Cambodja for at retsforfølge de tidligere lederne af de Røde Khmerer, men emnet er omstridt i Cambodja. Prins Ranariddh er for retsforfølgelse, mens Hun Sen er mere tvetydig. Mange har den opfattelse, at Hun Sen er imod retsforfølgelse, idet retssagerne vil afsløre, at mange ministrer og embedsmænd er tidligere ledere af de Røde Khmerer. 2.7.6. Det indenrigspolitiske klima. De to største partier FUNCINPEC og CCP har i forbindelse med dannelsen af koalitionsregeringen bilagt deres indbyrdes stridigheder. Oppositionspartiet SRP, hvis leder er ex-funcinpec medlem, er meget kritisk overfor den siddende regering. Dette har blandt andet resulteret i et granatangreb på SRP partibygningen, ligesom partiet ofte er generet på anden måde. 39 2.7.7. Politisk intolerance og vold. Der har i den seneste tid været tendens til stigende politisk intolerance, som også har medført voldelige aktioner. Således har sammenstød mellem de politiske partiers tilhængere, udover ødelæggelse af bygninger og mindesmærker, også medført drab på politiske modstandere og disses tilhængere. 40 2.7.8. Seneste udvikling. Den seneste udvikling på det indenrigspolitiske område er, at valget til de lokale regeringer, der var planlagt afholdt i 1998, gentagne gange er blevet udsat. Regeringen arbejder på en dato i slutningen af år 2000. De lokale valg ses som en styrkeprøve mellem de to største partier FUNCINPEC og CPP, der vil bruge valget til at opbygge en base med henblik på at opnå størst mulig indflydelse nationalt. SRP arbejder på at stabilisere sin position. 41 2.8. DEN UDENRIGSPOLITISKE FAKTOR 2.8.1. Forholdet til Kina. Under Hun Sen er relationerne til Kina blevet stærkere. Kina er således blevet en stadig vigtigere handelspartner og investor i Cambodja. Kina er ligeledes en væsentlig bidragsyder af bistandshjælp. Hun Sen er en jævnlig gæst i Kina, og han er villig til at afbryde forbindelserne til Taiwan for at bevare de gode forbindelser til Kina. 42 37 EIU Country Profile 1999-2000, s. 22. 38 EIU Country Report JUN 2000, s. 13. 39 EIU Country Report JUN 2000, s. 8 og EIU Country Profile 1999-2000, s. 9. 40 EIU Country Report JUN 2000, s. 10. 41 EIU Country Report JUN 2000, s. 10. 42 EIU Country Profile 1999-2000, s. 10. 15

2.8.2. Forholdet til Vietnam. Forholdet til Vietnam nåede det absolutte nulpunkt i f.m. den vietnamesiske invasion. Efterfølgende har der været grænsestridigheder de to lande imellem. Vietnams udenrigsminister har i en henvendelse til Cambodja anmodet om, at der tages tilstrækkelige foranstaltninger til at sikre, at det vietnamesiske mindretal ikke lider overlast, idet overfald er dagligdag for mange vietnamesere. Efter Hun Sen, der er provietnamesisk, har overtaget magten, er forholdet mellem de to lande blevet bedre. 2.8.3. Forholdet til Thailand. Mellem Cambodja og Thailand opstod en mindre konflikt, idet Cambodja havde påbegyndt opførelse af et kasino ved Poipet. I følge den thailandske regering var dette en krænkelse af thailandsk territorium. Efter et møde på minister- og embedsmandsniveau stoppede Cambodja byggeriet. Thailand har tilbudt, at de to landes uenighed om deling af havet i Den Thailandske Bugt snarest bilægges. Udenlandske olieselskaber venter på, at landene skal blive enige, så de formodede olie- og naturgasforekomster, der menes at være i området, kan påbegyndes at blive udnyttet. I forbindelse med at Thailand overtager formandsskabet i The World Trade Organisation (WTO), har Hun Sen anmodet Thailand om at støtte Cambodjas ansøgning. Thailands finans- og økonomiminister har udtalt sit forbehold til denne ansøgning. 2.8.4. Forholdet til Laos. Forholdet til Laos kan generelt siges at være godt. Dette selvom de to lande har et mindre mellemværende vedrørende deres fælles grænse. På et officielt besøg i Laos i OKT 1999 blev parterne enige om, at disse stridigheder skulle finde deres løsning med udgangen af år 2000. 43 2.8.5. Regionale organisationer. I 1995 fik Cambodja status som observatør i The Association of South-East Asian Nations (ASEAN). Cambodja skulle have været optaget som fuldgyldigt medlem i 1997, men på grund af politiske uroligheder blev dette ikke til noget. Ved ASEAN mødet i Hanoi i DEC 1998 blev det alligevel vedtaget at optage Cambodja, hvilket blev formaliseret i APR 1999. 2.8.6. Bistandshjælp. Cambodja er et af de lande, der modtager store mængder af bistandshjælp. Således modtog Cambodja tilsagn om donorbistand på $880 mill., men landet havde svært ved at absorbere denne. I 1997 blev, som følge af kuppet ledet af Hun Sen, bistanden af mange donorer stoppet med øjeblikkelig varsel. I 1998 modtog Cambodja, med henblik på afholdelse af demokratiske valg, en samlet donorhjælp på $16,8 mill. Den efterfølgende dannelse af koalitionsregeringen fik igen donorlandene til at stille bistand til rådighed for Cambodja. Således er der i 1999 stillet et beløb til rådighed svarende til $470 mill. Dette forudsætter dog, at der fortsat gennemføres reformer, der kan sikre, at hjælpen kan absorberes i udvikling af landet. 44 43 EIU Country Report 4 th Quarter 1999, s. 13. 44 The Far East and Australasia 2000, s. 224. 16

3. Analyse 3.1. TERRITORIAL SIKKERHED 3.1.1. Den historiske faktor. Cambodja fik, efter at have været en koloni, som nævnt fødselshjælp fra Frankrig i forbindelse med krigen mod Vietnam, og der var således et anspændt forhold de to lande i mellem. Efter at Hun Sen overtog magten, først ved kuppet i JUL 1997 og senest ved valget i 1998, har bevirket en forbedring af forholdet til Vietnam grundet Hun Sens pro-vietnamesiske orientering, hvilket virker stabiliserende for den territoriale sikkerhed. 3.1.2. Den fysisk-geografiske faktor. Cambodjas geografiske placering som, foruden grænsen til Den Thailandske Bugt, er omsluttet af tre naboer, gør landets territoriale sikkerhed meget afhængig af forholdet til disse tre nabolande. Særligt er forholdet til Vietnam af betydning for den territoriale sikkerhed, idet hovedparten af grænsen er fælles med Vietnam, og fordi Mekong floden løber gennem Vietnam, inden den når sit udløb i Det Sydkinesiske Hav. 3.1.3. Den militære faktor. I forhold til Vietnam er Cambodjas militære styrker i massivt undertal både i personel- og materielmæssig sammenhæng. En militær trussel fra Vietnam vil således være en væsentlig trussel mod Cambodjas territoriale sikkerhed. En militær imødegåelse af en trussel fra Vietnam må vurderes at være udsigtsløs for Cambodja på grund af det militære styrkeforhold. Ligeledes er Cambodja militært underlegen i forhold til Thailand, men er over niveau med militæret i Laos. Cambodja er således generelt omgivet af militært stærkere nationer, og opretholdelse af landets territoriale sikkerhed er derfor afhængig af andre faktorer end alene den militære faktor. 3.1.4. Den indenrigspolitiske faktor. Der vurderes fortsat at være et potentiale for konflikt mellem det vietnamesiske mindretal bosat i Cambodja og cambodianerne. Vietnam har anmodet Cambodja om at sikre, at mindretallet ikke lider overlast og sikres en fremtid i Cambodja. Det er problematisk, at Hun Sen, der er pro-vietnamesisk, endnu ikke har foretaget sig noget. Såfremt man kan opnå en bindende aftale mellem Cambodja og Vietnam, der sikrer det vietnamesiske mindretal deres rettigheder, vil dette have en stabiliserende virkning på den territoriale sikkerhed. 3.1.5. Den udenrigspolitiske faktor. Problemerne med Cambodjas byggeri af et kasino, ved den thailandske grænse, nærmere betegnet ved Poipet, har virket destabiliserende på den territoriale sikkerhed i det nordlige område af landet, idet dette har givet anledning til grænsestridigheder mellem Cambodja og Thailand. Efter indgåelse af aftale med Thailand om at stoppe byggeriet vurderes grænsestridighederne ikke længere at være et problem i relation til den territoriale sikkerhed. Den igangværende kontrovers mellem Laos og Cambodja vedrørende deres fælles grænse har virket destabiliserende på den territoriale sikkerhed. Efter tilsagn om indgåelse af en aftale om en bilæggelse af stridighederne vurderes grænsestridighederne ikke længere at være et problem i relation til den territoriale sikkerhed. Kina vurderes ikke at have umiddelbart indflydelse på den territoriale sikkerhed. 17

3.2. DELKONKLUSION TERRITORIAL SIKKERHED Cambodjas geografiske placering gør landets territoriale sikkerhed afhængig af forholdet til Laos, Thailand og Vietnam, og der ses følgende faktorer på den territoriale sikkerhed: 3.2.1. Stabiliserende faktorer - Hun Sens magtovertagelse efter valget i 1998. - Aftale om bilæggelse af grænsestridigheder med Thailand. - Aftale om bilæggelse af grænsestridigheder med Laos. - Regeringens pro-vietnamesiske udenrigspolitik. - Mulig aftale om at sikre det vietnamesiske mindretal deres rettigheder. 3.2.2. Destabiliserende faktorer - Landets historie. - Cambodjas militære underlegenhed i forhold til Thailand og Vietnam. - Fortsat forfølgelse af det vietnamesiske mindretal. 3.3. ØKONOMISK SIKKERHED 3.3.1. Den historiske faktor. Cambodjas omtumlede historie med krige, kup og politisk uro virker afskrækkende på udenlandske investorer. Udryddelsen af intellektuelle og embedsmænd under Pol Pot styret har skabt et dårligt udgangspunkt for den videre udvikling af Cambodja og har præget landet i årene herefter. Landets historiske arvegods har derfor en destabiliserende faktor vedrørende landets økonomiske sikkerhed. 3.3.2. Den fysisk-geografiske faktor. De klimatisk betingede dyrkningsmuligheder året rundt udgør et stort potentiale for landbrugsproduktionen. Til gengæld er landet stærkt afhængig af flodvandet i den tørre tid, hvor kunstvanding er en helt nødvendig forudsætning for dyrkning af jorden. Flodernes vigtige funktion som transportvej gør den kommercielle, såvel som den private, flodtransport sårbar overfor manglende vandtilførsel til floderne, enten af klimatiske årsager eller ved uhensigtsmæssig regulering af vandtilførslen ved dæmningsbyggerier. Den fysisk-geografiske faktor har derfor både stabiliserende og destabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. 3.3.3. Den økonomisk-videnskabelige faktor. Manglen på naturlige ressourcer til dækning af Cambodjas energiforbrug gør, at landet er afhængig af andre muligheder for at tilvejebringe energi. Den heraf følgende afhængighed af andre lande virker destabiliserende på den økonomiske sikkerhed i modsætning til, hvis landets egne ressourcer havde kunne dække energibehovet. Cambodja har stor interesse i økonomisk vækst, der kan hjælpe til at bekæmpe fattigdommen og forbedre befolkningens levestandard. Erfaringer med afhjælpning af fattigdom på det globale plan peger på, at udviklingsstrategien for et land som Cambodja bør bestå af to komplementære dele: 18

- En bredt baseret og hurtig vækst inden for arbejdsintensive områder for at skabe effektive indkomstmuligheder for de fattige og - investeringer i udvikling af menneskelige ressourcer grundlæggende uddannelse og sundhed for at give de fattige mulighed for at udnytte disse indkomstmuligheder. Endvidere er stigende landbrugsproduktion essentiel som forudsætning for økonomisk vækst og reduktion af fattigdom i fattige lande med store landbrugsområder. I Cambodja er det særligt landbrugssektoren og skovbruget, der er arbejdsintensive områder. Der er derfor behov for øget investeringer i landbrugsproduktionen og i skovbrugsproduktionen for at skabe indkomstmuligheder for de fattige. Den ustabile elektricitetsforsyning virker i den forbindelse afskrækkende på investorerne, idet den ustabile elforsyning påfører investorerne en yderligere risiko for fejlslagen eller manglende produktion. Den ramponerede elforsyning virker derfor destabiliserende på den økonomiske sikkerhed. De iværksatte bestræbelser på at tiltrække udenlandske firmaer til at udbygge den eksisterende elforsyning vil mindske risikoen for tab i landbrugs- og industriproduktionen m.fl., og må derfor vurderes at have en stabiliserende effekt på den økonomiske sikkerhed. Af de store uudnyttede vækstpotentialer i landbrugs og skovbrugssektoren frembyder muligheder for at skabe forøget vækst i samfundet. Disse vurderes således at have en stabiliserende effekt på den økonomiske sikkerhed idet der er et stærkt behov for økonomisk vækst for at løse landet omfattende fattigdomsproblemer. Omvendt ville manglen på udviklingspotentiale i et land med et stærkt behov for udvikling være en destabiliserende faktor for den økonomiske sikkerhed. En fuldt udnyttet landbrugs- og skovbrugssektor i Cambodja ville derfor have en stabiliserende virkning på landets økonomiske sikkerhed. Forsømmer Cambodja imidlertid at udnytte de muligheder for vækst, der er til stede i landbrugs- og skovbrugssektoren, vil dette have en destabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. Den ulovlige handel med træ er meget udbredt. Såfremt rovdriften på denne ressource ikke bliver stoppet vurderes det, at dette vil have en destabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. Cambodjas eksport er nogenlunde jævnt fordelt på de Cambodjas handelspartnere, med følgende undtagelser: Eksporten til Vietnam udgør ca. ¼ af den samlede eksport, og eksporten til Thailand udgør ca. 1/5 af den samlede eksport. Cambodja er således ikke afhængig af kun et eksportmarked. Den økonomiske uafhængighed af en enkelt samhandelspartner virker stabiliserende, idet Cambodja vil være mindre sårbar overfor eventuelle importreguleringer m.m., som måtte blive iværksat. Samme grad af uafhængighed gør sig ikke gældende på importmarkedet, hvor fordelingen er mere ujævn. Importen fra Thailand udgør næsten 1/5 af den samlede import, og afhængigheden af Thailand er derfor stor. Den økonomiske afhængighed af en enkelt samhandelspartner virker destabiliserende på den økonomiske sikkerhed, idet Cambodja vil være sårbar overfor eventuelle eksportreguleringer m.m., som Thailand måtte iværksætte. 19

Den udbredte mistillid til den finansielle sektor gør Cambodja til en lidet attraktiv samhandelspartner for udenlandske investorer og forringer mulighederne for at drive rentable virksomheder for de indenlandske investorer. Regeringens reformtiltag vil have en stabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed, såfremt det viser sig at have en mærkbar effekt på det finansielle marked. Den gennemsnitlige stigning i bruttonationalproduktet over de sidste to år har været mindre end den gennemsnitlige befolkningstilvækst i den samme periode, hvilket indikerer en forringelse i den samlede økonomiske velfærd. Faldet i bruttonationalproduktet udelukker ikke, at der er mulighed for at skabe vækst i landet, men Verdensbankens vurdering af den økonomiske udvikling viser, at der er behov for yderligere stigning i vækstraten. Den nuværende økonomiske vækst kan derfor ikke vurderes at være stabiliserende for den økonomiske sikkerhed, men muligheden for at opnå en tilstrækkelig vækst må vurderes at være til stede. 3.3.4. Den kommunikationsmæssige faktor. En god fysisk infrastruktur og de hertil relaterede serviceydelser er en forudsætning for international konkurrencedygtighed og indkomststigning i landområderne. Vej- og jernbanenettet er i generelt dårlig stand og giver ingen mulighed for en væsentlig forøgelse af trafikken. Den manglende belægning af vejene og deres dårlige tilstand gør vejene ekstra sårbare overfor de årlige oversvømmelser. Vejnettes længde må også vurderes at være helt utilstrækkeligt i forhold til landets størrelse. Cambodjas to eneste jernbanelinier, hvoraf den ene er i meget dårlig tilstand, er hæmmende for en fleksibel anvendelse af denne transportform. Investeringer i infrastrukturen vil derfor have en gavnlig effekt på den økonomiske vækst. Cambodjas dårlige infrastruktur virker derfor destabliserende på den økonomiske sikkerhed. Cambodjas import- og eksportprodukter er ikke højteknologiske vare, og afhængigheden af flytransport er derfor begrænset. Landets begrænsede flytransport kapacitet vurderes derfor ikke at være nogen væsentlig begrænsning for den økonomiske vækst. 3.3.5. Den sociologiske faktor. Den store mangel på adgangen til rent drikkevand udgør et af landets sundhedsmæssigeproblemer. Et andet problem er den store mangel på uddannede læger og sygeplejersker. Endvidere er den stigende spredning af HIV og AIDS blandt en del af befolkningen et problem. Cambodja har ydermere det problem, at kun halvdelen af befolkningen har adgang til offentlig hjælp. Ovennævnte faktorer har derfor en destabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. De mange krige, forholdene under Pol Pot styret samt de indenlandske uroligheder har bevirket, at Cambodjas arbejdsstyrke primært (52 %) består af kvinder. Cambodja er i den forbindelse meget afhængig af arbejdskraft til de tunge erhverv så som landbrug, skovbrug og fiskeri samt til at genopbygge infrastrukturen. Cambodjas mangel på mandlig arbejdskraft til de tunge erhverv vurderes derfor at have en destabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. Fattigdom er et problem i Cambodja. Med den store andel af børn i befolkningen samt halvdelen af befolkningens levestandard under fattigdomsgrænsen er der skabt mulighed for en potentiel katastrofe, såfremt der ikke opnås betydelige resultater inden for disse områder. 20

Fattigdomsproblemet vurderes at have en destabiliserende effekt på den økonomiske sikkerhed. Uddannelse er en vigtig faktor til at kvalificere den fattigste del af befolkningen til selvforsørgelse. Det lille antal børn, der gennemfører en grundlæggende uddannelse og den relative store grad af analfabetisme i den voksne befolkning, er et dårligt udgangspunkt for at skabe forudsætninger for selvforsørgelse og økonomisk vækst. Uddannelsesniveauet i befolkningen virker derfor destabiliserende på den økonomiske sikkerhed. Den religiøse sammensætning af befolkningen med den helt overvejende buddhistiske dominans har ikke givet anledning til problemer i forhold til de andre forholdsvis små religioner i landet. Medvirkende hertil vurderes også det forhold, at næsten hele befolkningen taler det samme sprog. Den religiøse og sprogmæssige sammensætning af befolkningen vurderes at have en stabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. 3.3.6. Den indenrigspolitiske faktor. Regeringen har erkendt de store problemer i landet, og regeringens overordnede målsætninger må vurderes at være hensigtsmæssige for at opnå den ønskede udvikling i landet. Den demokratiske proces i forbindelse med parlamentsvalget vurderes at være styrket ved dannelsen af koalitionsregeringen med FUNCINPEC og CPP. Dette styrker både befolkningens og omverdens tillid til en mere velordnet udvikling i landet og har dermed en stabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. Regeringens gentagne udsættelse af valg til de lokale regeringer kan derimod ses som en intern magtkamp samt et forsøg på at udelukke oppositionen fra indflydelse i de lokale regeringer, udsættelserne vurderes at være til skade for den demokratiske proces og har dermed en destabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. Retsopgøret mod de tidligere ledere af de Røde Khmerer har for tiden lange udsigter. Regeringen er splittet i to, og denne splittelse kan også spores ude i samfundet, hvor mange mener, at dele af regeringen dækker over de mange tidligere ledere af de Røde Khmerer, der er ansat i centraladministrationen. Splittelse kan også spores i samarbejdet med FN og det øvrige internationale samfund. Tvisten består i uenighed om, hvordan domstolen skal sammensættes. Mere specifikt hvor mange repræsentanter fra det internationale samfund, og hvor mange cambodianere, der skal virke som henholdsvis dommere og anklagere. Regeringens manglende samarbejde om retssagen kan ses som en del af en intern magtkamp til skade for det fortsatte regeringssamarbejde og dermed en destabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. Der er fortsat en meget stor og ulovlig fældning og handel med træ i Cambodja. Såfremt der ikke sættes en effektiv stopper for denne ulovlige trafik, vurderes det at have en destabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. 3.3.7. Den udenrigspolitiske faktor. Landets udenrigspolitik og den nuværende regerings pro-vietnamesiske holdning vurderes at have en positiv effekt på den økonomiske sikkerhed. Dels fordi en stor del af samhandlen foregår med asiatiske, lande og dels fortsat et godt naboskab vil medføre stabilitet for Cambodja. Den fortsatte forfølgelse af det vietnamesiske mindretal har medført, at Vietnam har hen- 21

vendt sig til Cambodja, med en opfordring om, at mindretallet sikres mod at lide overlast. En aftale, der sikrer mindretallet dets rettigheder, vurderes at have en stabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. Cambodjas aktive deltagelse i regionale organisationer viser landets interesse i at skabe samhandelsforbindelser til gavn for den fremtidige udvikling af landet. Optagelsen i ASEAN, der kan bidrage til at forbedre relationerne mellem medlemslandene, virker stabiliserende på den økonomiske sikkerhed. Cambodjas anmodning om optagelse i WTO viser ligeledes landets interesse i at skabe yderligere grobund for en videreudvikling af landet. Såfremt Cambodja måtte blive optaget i WTO, evt. med støtte fra Thailand, vil dette have en stabiliserende virkning på den økonomiske sikkerhed. Cambodjas evne til at absorbere den bistandshjælp, som bliver stillet til rådighed, er afgørende for om landet i fremtiden vil modtage bistand af samme omfang. Gennemføres de økonomiske reformer ikke i tilstrækkeligt omfang med tilstrækkelig effekt, er der en risiko for, at bistanden reduceres. Cambodjas nuværende problemer med at absorbere bistandshjælpen må derfor vurderes at virke destabiliserende på den økonomiske sikkerhed. 3.5. DELKONKLUSION ØKONOMISK SIKKERHED Der ses at være følgende stabiliserende og destabiliserende faktorer på den økonomiske sikkerhed: 3.5.1. Stabiliserende faktorer - Jordens frugtbarhed. - Udenlandske investeringer, p.t. primært udbygningen af elforsyningen. - De store vækstpotentialer i landbrugs- og skovbrugssektoren. - Uafhængigheden af kun et eksportmarked. - Regeringens politiske og økonomiske reformer. - Den religiøse og sprogmæssige sammensætning af befolkningen. - Den indgåede koalition i forbindelse med regeringsdannelsen. - Landets asiatiske og pro-vietnamesiske orientering. - Cambodjas deltagelse i regionale organisationer. 3.5.2. Destabiliserende faktorer - Landets historie. - Manglende evne til kunstvanding i tørketiden. - Manglen på naturressourcer, dog muligvis olie. - Den utilstrækkelige og ustabile elforsyning. - Manglende evne til at udnytte vækstpotentialet i landbrugs- og skovbrugssektoren. - Den afhængighedsskabende relative store eksport til Thailand. - Den lave økonomiske vækst. - Den dårlige fysiske infrastruktur. - Den store mangel på læger og sygeplejersker. - Manglen på rent drikkevand. - Den store mangel på mandlig arbejdskraft. - Det store fattigdomsproblem. 22

- Det meget lave uddannelsesniveauet i befolkningen. - Regeringens manglende vilje til at afholde valg til de lokale regeringer. - Det manglende retsopgør mod de Røde Khmerer. - Den ulovlige fældning og handel med træ. - Landets manglende evne til at absorbere bistandshjælpen. 23

4. Vurdering 4.1. Territorial sikkerhed Cambodjas forhold til sine naboer: Laos, Thailand og Vietnam peger ikke på, at der er nogen trussel mod landets territoriale sikkerhed for nærværende. Det underlegne militære styrkeforhold, som Cambodja har i forhold til Thailand og Vietnam, er derfor ikke af afgørende betydning. Den militære overlegenhed, som Cambodja har i forhold til Laos, er ligeledes ikke af afgørende betydning. Den væsentligste trussel mod den territoriale sikkerhed vurderes for nærværende at være de fortsatte daglige overgreb mod det vietnamesiske mindretal. En aftale mellem Cambodja og Vietnam om en sikring af det vietnamesiske mindretals rettigheder vurderes at kunne bane vejen for en bedring af forholdet mellem det vietnamesiske mindretal og cambodianerne. 4.2. Økonomisk sikkerhed Cambodja er, som et af verdens fattigste lande, konfronteret med store ernærings-, sundheds-, og fattigdomsproblemer, som har en markant indflydelse på landets fortsatte udvikling, herunder på den økonomiske sikkerhed. Landet er i besiddelse af en række vækstpotentialer i de store landbrugs- og skovbrugssektorer, ligesom jordens frugtbarhed udgør et vækstpotentiale i sig selv. Endvidere er det lykkedes for Cambodja at tiltrække udenlandske investeringer i forbindelse med udbygningen af den økonomiske infrastruktur for så vidt angår elforsyningen. Dette vurderes at have en gavnlig virkning på den økonomiske vækst. Regeringen har også vist vilje til at forbedre forudsætningerne for en økonomisk vækst ved at iværksætte politiske og økonomiske reformer. Regeringens udenrigspolitiske initiativer med indgåelse af aftaler med Vietnam, Thailand og Laos samt deltagelse i regionale organisationer vurderes at skabe gode forudsætninger for en stigende økonomisk vækst. Der er dog forsat store problemer, som trækker i retning af en destabilisering af den økonomiske sikkerhed. Landets fysiske og økonomiske infrastruktur vurderes fortsat at udgøre en væsentlig barriere for en hurtig økonomisk vækst i kombination med den ustabile elforsyning. Kombinationen af stor befolkningstilvækst, dårligt sundhedsvæsen, fattigdom og dårlig uddannelse vurderes også fortsat at være en trussel mod den økonomiske sikkerhed. Landets afhængighed af import af råvarer samt afhængigheden af bistandshjælp vurderes også at udgøre en trussel mod den økonomiske sikkerhed. Helt aktuelt vurderes det dog, at det er den indenrigspolitiske situation, der udgør det største problem for landet. Den indenrigspolitiske uro, som har præget landet inden for de sidste år og som er blevet skærpet med blandt andet regeringens gentagne udsættelser af valget til de regionale regeringer, bombningen af oppositionspartiets bygning samt hærværk mod oppositionens mindesmærke, kan få en markant indflydelse på mulighederne for en økonomisk vækst i landet og hermed også den økonomiske sikkerhed. Udenlandske investorer vil være tilbageholdende med at investere i landet med udsigt til omfattende uroligheder og endda terrorhandlinger, der må vurderes at have en væsentlig negativ indflydelse på indtjeningsmulighederne. Donorlandene må på baggrund af den bekymrende situation vurderes at ville revurdere bistandshjælpen til Cambodja med det formål at reducere i den. Den indenrigspolitiske uro vurderes derfor at være af afgørende betydning for den fremtidige udvikling af landets situation. 24

Afslutningsvis og set i et overordnet sikkerhedspolitisk perspektiv med udgangspunkt i det brede sikkerhedsbegreb beskrevet i indledningen, vurderes de aktuelle udviklingsperspektiver at være tæt knyttet til den indenrigspolitiske situation. Der vurderes at være tre væsensforskellige og lige sandsynlige udviklingsperspektiver for Cambodjas sikkerhedspolitiske udvikling. - Scenario 1: En forbedring af det indenrigspolitiske klima, hvor oppositionen og regeringen finder sammen om at løse landets problemer i en demokratisk proces ved brug af parlamentets organer, herunder afholdelse af valg til de lokale regeringer afholdes. - Scenario 2: En forværring af det indenrigspolitiske klima, hvor oppositionen fortsat vil blive udsat for terror og hærværk, koalitionsregeringen bliver sprængt samt en yderligere udsættelse af valget til de lokale regeringer. - Scenario 3: En fastholdelse af status quo, hvor oppositionen fortsat holdes uden for regeringssamarbejdet, fortsat er udsat for terror og hærværk samt endnu en udsættelse af valget til de lokale regeringer. Såfremt udviklingen i Cambodja går i retning af scenario 1 må det vurderes, at den overordnede sikkerhedspolitiske situation vil være stabil i den nærmeste fremtid, og det vil være muligt for landet at udnytte de værende vækstpotentialerne til en mulig forbedring af landets generelle situation. Såfremt udviklingen i Cambodja går i retning af scenario 2 må det vurderes, at den overordnede sikkerhedspolitiske situation vil blive ustabil og risikoen for interne konflikter må derfor vurderes at være overhængende. Den territoriale sikkerhed vurderes derimod ikke umiddelbart at være truet. Vietnams interesse i at beskytte mindretallet skal dog tages i betragtning. Denne interesse kan bevirke, at også den territoriale sikkerhed på sigt bliver ustabil. Derimod vurderes den økonomiske sikkerhed at blive forværret betydeligt allerede i løbet af få måneder. Såfremt udviklingen i Cambodja går i retning af scenario 3 må det vurderes, at den overordnede sikkerhedspolitiske situation vil være stabil i den nærmeste fremtid, men det vil ikke være muligt for landet at udnytte de værende vækstpotentialer. Den territoriale sikkerhed vurderes ikke umiddelbart at være truet på kort sigt. Derimod vurderes den økonomiske sikkerhed at blive forværret i løbet af de næste 1-3 år. 25

5. Konklusion Den mest sandsynlige af de tre muligheder vurderes at være den sidste. Konsekvensen heraf vil være, at oppositionen fortsat vil være uden for regeringssamarbejdet, og at oppositionen fortsat vil blive udsat for terror og hærværk samt at regeringen fortsat udskyder afholdelse af valg til de regionale regeringer. Den indre uro og den manglende stigning i udnyttelsen af vækstpotentialet samt den manglende økonomisk stigning i forhold til befolkningstilvæksten vil ligeledes bevirke status quo. Konsekvensen vil også være den, at der fortsat vil være fattigdom og dårlig infrastruktur. Manglen på arbejdskraft og de knappe naturressourcer, den ulovlige handel med træ og landets manglende evne til at absorbere bistandshjælpen vil også bevirke status quo, ligesom der ikke vil være nogen væsentlig ydre trussel. 26

Tillæg til Områdestudie Cambodja BIBLIOGRAFI Betegnelse i noter: Kilde: Säkerhetspolitik analyser och tillämpningar af Nils Andrén, Norstedts Juridik, Stokholm 1997. Lande i lommeformat Cambodja, Syd og Østasien, Lande i Lommefornat, af Det Udenrigspolitiske selvskab 1998. EIU Country Profile The Economist Intelligence Unit Country Profile on Cambodia 1999-2000 1999-2000, JUN 1999. The Statsman s Year- The Statsman s Yearbook 2000, edited by Barry Turner, udbook. Givet af The Macmillian Press Ltd. 2000. CIA World Factbook CIA, Washington D.C. 1999, Internet: www.cia/cia/publica- 1999 tions/factbook/cb.html. World Development Report 1999/2000 Country Watch 2000 World Development Report 1999/2000. Entering the 21 th Century, udgivet for The World Bank af Oxford University Press, 1999. Country Watch: Cambodia 2000, Internet: www.countrywatch. com/files/030/cw, opdateret 9 MAJ 2000. The Far East and Au- The Far East and Australasia 2000, 31 th Edition, udgivet af stralasia 2000. Europa Publications Limited 2000. The Military Balance The Military Balance 1999/2000, The international Institute 1999-2000. For Strategic Studies, Udgivet af Oxford University Press, 1999. EIU Country Report The Economist Intelligence Unit Country Report on Cambodia JUN 2000. JUN 2000. EIU Country Report The Economist Intelligence Unit Country Report on Cambodia, 4 th Quarter 1999. 4 th Quarter 1999 af 19 NOV 1999.

Bilag 1 til områdestudie Cambodja